Truth or dare, i dont care

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2016
  • Opdateret: 5 jul. 2016
  • Status: Igang
Liam og Maddie er bedste venner, det har de været i mange år. Liam er begyndt at snakke med en pige og af en eller anden grund bliver Maddie jaloux hver gang han snakker om hende. Et spil sandhed eller konsekvens vender op og ned på det hele og efter det er intet det samme.

10Likes
0Kommentarer
742Visninger
AA

3. Venner?

Jeg lægger mig bare til at sove nu, det er alligevel ret sent og jeg skal have lavet nogle lektier i morgen.

Ja, jeg har stadig lektier, da jeg stadig går i fucking skole!

Undskyld! Jeg er bare så fucking sur på mig selv og Liam, for det der lige skete.

Gør han det med vilje? Altså snakker med og om Sofie hele tiden? Prøver han virkelig at gøre mig jaloux, for hvis han gør, så fungerer det helt fint. Tusind tak Liam! Du har gjort mig vildt jaloux, hvilket jeg faktisk ikke burde være. Vi er jo kun venner.. hvorfor er jeg jaloux?

Men han er jo selv jaloux, skal jeg så spørge ham om det samme? Eller måske ved han heller ikke hvorfor han er det..

Jeg bruger stort set hele natten på det her. Min hjerne vil bare ikke slå fra og den bliver ved med at tænke de samme tanker igen og igen. Måske er det fordi jeg sidder her og skriver i min bog, hvilket måske ikke er den bedste ide når man prøver at sove, men jeg bliver jo nødt til at få det skrevet ned, nu hvor det er frisk printet i min hjerne og mens jeg stadig er sur over det. Hvis jeg havde ventet til i morgen, ville det sikkert ikke være så godt eller detaljeret som det er nu.

Det er squ da også lige meget med detaljerne, det vigtigste er bare, at det er pisse irriterende, at jeg ikke ved hvorfor jeg er jaloux over, at Liam snakker med andre piger.

 

Heldigvis faldt jeg i søvn. Godt nok ikke så tidligt som jeg havde regnet med. For i morges (I morges? Ha god joke! Jeg vågnede først kl 13) vågnede jeg i en rigtig ubehagelig stilling og jeg havde vildt ondt i nakken. Men alligevel var stillingen god nok til, at jeg kunne sove helt til kl 13.

Jeg tjekkede min mobil, som jeg altid gør når jeg vågner og overraskende nok, var der ingen beskeder fra Liam. Jeg overvejer at tage et bad, men ved i hvad, jeg skal alligevel være hjemme hele dagen, fordi min bedste ven svigter mig og vil hellere være sammen med en charmerede og sød pige end hans bedste ven, som har brug for ham, så hvorfor spilde en masse vand på ingenting? Nej, det ved jeg så sandelig da heller ikke.

Jeg tager noget morgenmad (noget yoghurt jeg finder i køleskabet, og så sætter jeg mig ind i sofaen med min mobil og et tæppe.) Jeg tænker at jeg lige vil se hvordan det går med Liam og pigen vi ikke nævner. Vi er vel stadig bedste venner og hvis han nu vælger at blive kærester med hende, som jeg inderligt håber at han ikke gør, så må jeg stadig være støttende omkring det og spørge ham hvordan det går.

”Hej Liam-mus, hvordan går det med Sofie?” Er det ikke det sødeste navn jeg har fundet til ham? Jeg synes det er herre cute!

Nå, så må vi bare vente og se om han svare. Eller om han har for travlt til at svare.

 

Jeg sætter mig til at se noget tv. Jeg ser alt for meget tv, men jeg har ikke rigtig andet at give mig til lige nu.

Jeg zapper rundt mellem kanalerne, men der er da bare ingenting at se her midt om dagen, så jeg ender med at se et eller andet lorteprogram, der handler om folk der ikke har styr på deres liv. Det passer ret godt ind i mit liv lige nu, så hvorfor ikke se det, der kunne jo komme nogle gode råd, man kunne bruge til noget.

Uh! Liam har skrevet. Lad os se hvad han skrev.

Han skriver „Det går slet ikke, jeg aflyste fordi jeg hellere vil være sammen med dig og det føltes helt forkert det der skete i går, har du tid lige nu?”

Åh! Mener han det? Hvor sødt! Han droppede hende til fordel for mig..

Okay, vent! Jeg må ikke lyde for begejstret. Bare svar helt normalt, som bedste venner ville gøre.

”Jeg skal faktisk have lavet nogen lektier, det kunne være du kunne hjælpe mig med dem? ;)”

Det er selvfølgelig kun en joke, til jer der ikke allerede har fundet ud af det.

Undskyld, hvis jeg ødelægger det for nogen ved at sige det, men vi skal jo være sikre på, at alle er med, ikke?

Han svarer bare ”Det kan vente, kom nu bare hjem til mig ;)” Javel hr!

Kæft man! Er det allerede søndag? Så skal jeg jo i skole i morgen? Det var ikke lige hvad jeg havde planlagt.. Jeg vil være færdig med skolen, så jeg kan hænge ud med Liam, men jeg har stadig et halvt år tilbage + 2 måneder, hvis jeg dumper i eksamen, hvilket jeg slet ikke har i mine planer og derfor skal jeg også have lavet mine lektier, men nu vil jeg altså hjem til min Liam-mus. Ses.

 

Han møder mig i døren til et kram og jeg siger ”Undskyld for de ting jeg sagde, Liam..”

Han kigger mig i øjnene og siger ”I lige måde, men lad os nu glemme det og gå ind og spille noget playstation i stedet?” Jeg nikker og vi går ind for at spille. Ved godt i tænker Hvad fanden, man spiller da ikke playstation, når man er pige? JO man gør, for det er for fedt!

I må indrømme at i har overvejet at spille det engang, har i ikke? Bare en lille smule?

Jeg synes i skal prøve, man bliver helt addicted, når man først har spillet det en gang.

Vi spillede det samme spil, som vi gjorde den anden dag. Det føltes bare lidt anderledes denne her gang. Stemningen er en smule akavet ”Hør her Liam, jeg har tænkt over det spørgsmål du gav mig og jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg er jaloux, måske er det fordi jeg ikke vil have at du bliver såret..”

Han sidder nede på gulvet med ryggen til mig, han vender sig om og siger ”Jeg har også været lidt jaloux på dig og fyrene på det seneste, men jeg forstår ikke hvorfor, vi er jo kun venner, ikke andet”

”Bedste venner” retter jeg ham og smiler. ”Men, det går bare ikke, at vi er jaloux på hinanden.. der må være en grund” siger jeg og slukker for tv’et

Han nikker bare, mens han stirrer lige ud i luften. Han rejser sig, som om noget pludselig slog ham og siger ”Skal vi ikke gå en tur?”

Jeg rejser mig og følger med ham. Var det for at undgå denne samtale, han pludselig skiftede emne?

Jeg er rimelig forvirret lige nu og jeg vil helst bare have det hele på plads, så vi ikke skal være akavede omkring hinanden mere.

Vi går bare og snakker og vi ender nede i parken.

Han sætter sig på en bænk og jeg sætter mig ved siden af. Han kigger diskret på mig og smiler.

Han udbryder ”Hey! Se der er ingen der bruger gyngerne, kom så!”

Han løber derhen og sætter sig på en af dem og venter på at jeg kommer.

Jeg sætter mig ved siden af ham og han rejser sig fra sin og begynder at skubbe mig.

Han skubber mig så højt jeg er ved at falde af og jeg skriger ”Liam! Jeg falder af!”

Han griner bare og siger ”Nej, hold nu bare fast!” jeg begynder også at grine, ikke fordi jeg synes det er særlig sjovt, men bare fordi jeg synes hele situationen mellem os, er rimelig sjov. Vi skændes her den anden dag og nu er vi som et nyforelsket par. Det er ikke nemt at være Liams bedste ven, men han gør mig lykkelig og glad alligevel og jeg kunne aldrig ønske mig en bedre ven end ham. Han er bare fantastisk og super støttende.

Gyngen er stoppet og han spørger mig ”Hvad tænker du på, Missepigen?”

Hans kælenavn til mig, er det ikke sødt? Jo, men ikke sødere end mit, vel?

Jeg ryster bare på hovedet og siger ”Dig” og smiler lidt skjult. Han kigger seriøst på mig og siger ”Hvordan?”

Jeg kigger på mine hænder, som er foldet om min mobil i mit skød og siger ”Bare den person du er og at du er en fantastisk ven”

Han kigger lidt ud i luften og mumler så ”Ja, en ven” 

____________________________________________________________________________________________

Det var så tredje kapitel, håber i kan lide det. Det er dejligt at se er der er nogle som gider læse og følge med. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...