My Guardian Angel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2016
  • Opdateret: 14 jun. 2016
  • Status: Færdig
I Jessies liv går intet som det skal. Moren drikker. Faren skred, da Jessie var seks. Og Jessie kan ikke huske den sidste gang pigerne i klassen sagde noget til hende som ikke havde den mindste snert af en fornærmelse. Arrene pryder hendes krop. Alt er fucked up. Indtil hun møder Andrew. Denne historie er til kategorien kærlighed, selv ensomhed jo også er en del af den.

0Likes
1Kommentarer
322Visninger
AA

6. Lyset for enden af tunellen

Det er den 6. maj. I dag er det en måned siden Andrew døde. Efter at lærerne kom, blev der ringet til en ambulance, men det var for sent. Lægerne forklarede os på hospitalet at der ikke var noget at gøre. Han havde brækket ryggen og nakken, da han faldt. De sagde at det var gået hurtigt og at han ikke havde lidt meget. Fyren på knallerten overlevede. Han havde fået et kraniebrud og skulle opereres, men ellers var han sluppet heldigt.

Jeg ved ikke om jeg er vred på ham. På en måde er jeg, fordi han er grunden til at Andrew døde. Men på den anden side, kunne han jo ikke gøre for hvad der skete. Ingen kunne vide det ville gå sådan. Jeg kan se hvor dårligt han har det med sig selv over hvad der skete, så jeg kan ikke andet end at have medlidenhed med ham. Desuden sørger han for at pigerne lader mig være i fred. Jeg tror det er hans forsøg på at gøre det godt igen. Selvom vi selvfølgelig begge to godt ved at det ikke er muligt, så værdsætter jeg det.

Jeg tror ikke jeg er ligeså ked af det, som jeg burde være. Selvfølgelig savner jeg ham, men jeg føler på en måde at han stadig er her. At jeg kan fornemme ham, høre hans latter og lugte hans duft af vanilje og havet. Jeg spørger ham stadig til råds og han giver mig altid et svar. Jeg kan stadig mærke følelsen af hans læber mod mine, hans hænder flettet sammen med mine. Det kan godt være det lyder skørt. Måske er jeg skør. Men det giver mening for mig.

Jeg tager på efterskole efter sommerferien, ligesom vi snakkede om. Han har vist mig lyset for enden af tunellen. Jeg nærmer mig endelig guldet for enden af regnbuen. Før jeg mødte ham, troede jeg ikke på noget. Nu tror jeg på at der er håb forude. Og jeg tror på skæbnen. Og livet efter døden. Og tidligere liv. Fordi jeg er overbevist om, at det ikke bare var et tilfælde, at vi stødte ind i hinanden på banegården. Jeg tror oprigtigt på at vi har mødt hinanden før. Som hvem eller hvordan ved jeg ikke, men det har vi. Og vi vil møde hinanden igen. Måske ikke i dag, måske ikke i morgen, måske ikke engang i denne livstid. Men vi vil ses igen. Det ved jeg.

Andrew reddede mig. På flere måder end en. Og selvom han er væk nu, er han stadig med mig. Så jeg klarer mig. Jeg er okay.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...