Tomme mennesker


1Likes
0Kommentarer
92Visninger
AA

1. Tomme mennesker

 

Endnu engang havde telefonen ringet en alt for tidelig lørdag morgen, endnu engang skulle han liste ud af døren, stille smække bildøren i for ikke at vække hele nabolaget og endnu engang skulle weekenden tilbringes omgivet af menneskenes værste side.

 

 

Han havde sin taske i hånden, da han i mørket gik hen over flyvepladsen og ind i det lille fly. Han satte kaffe kanden i kog, tog brødkniven og begyndte at skære skiver fra brødet. Han var den der boede tættest på lufthavnen og derfor også altid den første der var der. Stille som minutterne gik blev sæderne fyldt op og kaffen blev færdig. Da de alle syv var kommet tændte flyets mortere og han havde nu tre timer til at de var i Florida, på de tre timer skulle alt gennemgås til mindste detalje.

Han fandt mappen i tasken, som han havde fået udleveret på kontoret, han havde endnu ikke kigget hvad det drejet som om. Han ville starte med først selv at kigge den igennem inden han skulle fortælle de andre om sagen.

Han hente en kop kaffe og en skive brød med ost, han satte sig på sin plads og åbnende mappen, men de billederne der mødte ham da han åbnende mappen var grusomme, totur. Han var næsten lammet, han sad bare og kiggede som om hans blik var låst på billederne, på et bestemt billede, en pige, en lille pige. Selv om han mange gange havde set sager som disse, med sine 17 år på bagen, var det lige slemt hvert gang. Som han læste sagen igennem, blev han mere og mere vred, men også mere og mere opsat på at opklare sagen og fange dette monster.

En time senere var han klar til at lave et oplæg, med den begrænsede viden han havde fået, han rejste sig op, trak billederne ud af mappen og hang dem op på tavlen. Han hævede stemme for at få de andres opmærksomhed, de rettede blikket mod ham, men det var tydeligt at se at deres blik gik lige igennem ham og hen mod tavlen og billederen, de var tavse og så skræmte ud. Men han vidste at han selv han også selv havde svært ved at starte var nød til det, det var aldrig nemt at starte, at stå og snakke om hvordan et følesløs menneske har ødelagt livet for andre. Der stod han i minutter før en af de andre fik stemmen til at spørge hvad denne sag endelig drejede sig om, først da var det  som om at isen omkring ham tøede, og han kunne nu begynde sit oplæg.

 

Han fortalte, hvordan en kvinde som skulle være ven af familien havde fundet dem i deres senge, kolde og livløse. At denne kvinde havde smadret et vindue for at komme ind, og hvordan hun havde trukket dynen af og set sit livs værste mareridt. At dette var tredje gang at dette mønster havde gentaget sig, først tilbage sidste år i januar og nu to gange igennem de sidste tre måneder, at der var tale om en serie morder, og at det var op til dem at stoppe endnu et mord. Hvordan de alle havde knivmærker over hele kroppen, men også hvordan at pigen var den der var blevet værst udsat. At man ingen spor havde fundet ud over fodaftryk, som næsten er umulige at bruge til noget.

 

Da han var færdig med at fortælle tog han endnu en kop kaffe og satte sig derefter ned til bordet med de andre, de snakkede om sagen og hvilke hvilken type morder der kunne være tale om.  De havde mange teorier oppe at vende, men alle var da enige om der var tale om et gennemtænkt mord, at det ikke var improviseret, men at det har været planlagt i længere tid, den måde han har haft tid til at torturer dem en efter en uden at nogen opdagede noget.

 

 

 

Da timerne gik og flyet fløj de sidste kilometer over smukke Florida, hvor solen skinnede og himlen var klar for skyer.

Han kiggede ud af det lille fly vindue, men det var som om at han overså alt denne verdens smukhed, det eneste han så var hvilken grusomme ting der var, at selv dem han havde stolet mest på, havde vist sig at være monstre. Han prøvede hele tiden at kæmpe imod disse tanker, men langsomt lod han dem gå over ham, han lod dem gå med ham i søvnen.

 

 

Han vågnede med et sæt da en af hans hold kammarater ruskede ham i armen, de skulle til at lande nu, og han havde endnu ikke pakket. Han rejste sig, og kiggede ned mod flypladsens grå flader.

Han puttede billederne ned i mappen igen pakkede sin taske, trak sin jakke på og drak sin kaffe. Flyet fløj mod jorden, ned på landingsbanen, hvor politi enheden fra Florida ventede. Han og holdet steg ud af flyet, hilste på, og steg ind i de store sorte politibiler. Politilederen som kørte bilen snakkede, de lo og snakkede videre, men for ham hørte han det kun som stemmer i det fjerne. Han var helt bataget af at stirrer ud af ruden og ud i intetheden, billedet sad limet til hans syn. Han så hende for sig, han så hende og hendes familie, de grinte og smilte, endnu uklare om hvad der snart skulle henne dem. Han fik kuldgysninger ved synet, og tvang sig selv til at deltage i samtalen med de andre, for at få andre tanker på hovedet.

 

 

Et kort stykke tid efter ankom de til gerningsstedet, det var endnu mange naboer, rapportere og tilfældig forbi kommende, der fortvivlet prøvede at finde ud af hvad der var sket. De steg ud af bilen og maste sig gennem massen af mennesker. Et gult træ hus, omkredset af rødt og blå stribet politibånd. Han gik under politibåndet og ind i huset, han ville starte med selv først at kigge om de kunne finde noget som politiet havde overset,  der efter ville han snakke venner og familie som evt. Skulle vide om familien havde nogle uvenner som kunne være mistænkte. Han fik sit hold til  at kigge huset igennem, han uddelte et rum til hver.

 

Han selv kiggede ud over de mange mennesker og prøvede at danne sig et overblik, lige nu kunne alle være moderen.

En dame stod inden for båndet og snakkede med en betjent, han spurgte lederen hvem hun var, han fik fortalt at hun var ven af familien og at det var hende der havde fundet dem døde. Et godt start punkt, han ventede på at damen var færdig med at snakke med betjenten, da han så gik hen til hende. Hun var en dame på omkring de 35-40 år, kort sort hår og med en tæt siddende kjole. Da han gik mod hende og mødte hendes blik, begyndte hun at gå den modsatte vej, han løb efter hende og nåde at fange hende, hun virkede afvisende. Men han var lige glad og startede med præsentere sig selv, for derefter at snakke om hende. Han stillede spørgsmål og hun svarede og virkede pludselig som en anden person, glad og smilende, hun fortalte at hun havde haft en aftale omkring middagstid hun skulle passe deres pige, men da hun var kommet var der ingen der åbnede, hun blev nervøs og kiggede ind af vinduet hvor de alle tre havde ligget i deres senge, med dynen lagt over dem uden en eneste folde. Hun havde banket på vinduet, men stadig intet svar, hun begyndte at gå i panik og ringede derfor til politiet og havde inden de kom smadret vinduet hvor hun nu havde set dem døde og mishandlet. Hun hulkede tørt, han skulle lige til at spørge mere ind, da han blev prikket på skuldrene, de havde fundet et hår på en af sengene, det tilhørte ikke nogle af ofrene. Han undskylde, og fortalte at han ville komme tilbage for at snakkede videre igen senere, hun måtte dog afbryde ham da hun ikke mente at hun skulle ud at besøge nogle venner og var derfor nød til at gå inden længe. Han tænkte, men besluttede sig hurtigt for at vende tilbage for at snakke med hende i en af de næste dag.

 

 

Inden i huset var der ikke en finger at sætte, der var alt for rent, alt stod fuldstændig lige og intet var ladt til tilfældigheden. Han fulgte sit hold ind i soveværelset, hvor forældrene i nu lå. Han stoppede op ved synet, det var altid værre i virkeligheden, end set på billeder. Grov totur, åbne sår, blå mærker og lang snit op af benene. Men da han tror han har set det værste trækker de det tæpper der lå over deres maver af, maven er dybt åben og tom som en ballon der faldet sammen. Han var fuldstændig chokeret, hvorfor havde der ikke stået noget om dette i journalen? De andre havde heller ikke set den komme vendte blikket væk, han havde mest bare lyst til at løbe væk, men tog sig sammen og fortsatte som intet var hent. Han bad dem ligge tæppet over igen og spurgte da hvad det var de havde fundet, en mand pegede og i en pose ved siden af lå et fint lille sort hår, han tog op og kiggede, gav det til en fra hans hold og bad dem sende den ind til dna efterforskning. Holdet ledte videre efter flere oversete spor i huset, imens tog han en snak med betjenten omkring nogle familiemedlemmer eller venner som de evt. kunne få en snak med. Betjenten fik lavet en liste over familie, venner, men også mistænkte som blev sendt til ham.

 

Da klokken var ved at være fire trak han og holdet sig tilbage, de ville nu begynde på adfærdsanalyse og at lave en profil til deres morder.

De ville starte med helt grundlæggende at kigge på hvilken morder der var tale om, men også blev de som noget af det vigtigste nød til at finde ud af om morderen ville slå til igen, hvornår og hvor. Hvis først de havde en ide om det ville de kunne komme mordene på forhånd.

De snakke frem og tilbage og blev enige om at i forhold til at han først slog til i januar, har han prøvet at holde sig tilbage, men det er ikke lykkes og han kan nu ikke længere styre sig selv, og det var blot et spørgsmål om tid før han vil så til igen. Men hvornår og hvorfor så tage deres indvolde? Der var han og holdet på bar bund.

 

Han tog de papir han havde fået af betjenten, han bad holdet komme og hjælpe med at kigger dem igennem. Der sad de og kiggede, de fandt ikke noget videre interessant, men dog valgt de at tage kontakt nogle af de nærmeste familiemedlemmer, de delte sig op i to grupper den ene tog ud til moderens søster, den anden faderens far. Han selv tog med ud til moderens søster. Det var ved at være sent på eftermiddagen og solen var ved at gå ned og mørket kom snigende da de kørte ud af vejen til adressen.

Han steg ud af bilen, og gik forrest op til døren i en lille landejendom lidt uden for byen. Da han bankede kom en lang spinkel kvinde iført en hvid morgenkåbe til syne i døråbningen, han viste sit FBI kort frem og bad om at komme ind. Hun lukkede, trak låsende fra og viste dem ind i hendes stue.

De satte sig ned ved middagsbordet, han spurgte om det var okay at han stillede et par spørgsmål omkring hendes søster, hun viste godt hvad de var kommet for og begyndte med det samme at fortælle, hun fortalte at de var en meget vellidt familie, altid hjælpsomme og med en stor vennekreds. Han fiskede dog lidt mere efter nogle der ikke skulle have gode relationer til familien, hun tænkte sig om og skulle ikke umildbart mene der var nogle, da blev hun afbrudt af signe egne ord. Hun vidste ikke hvorfor hun ikke havde tænkt på det noget før, hendes søsters x kæreste, hun fortalte at han efter hun havde slået op med pga. at han havde opført sig truende for hende, var blevet ved med at tage kontakt til hende og i en periode havde fulgt efter hende. Hun havde nu svært ved at holde tårende inde, hun ønskede så inderligt at alt dette ikke var sket, tårende trillede nu ned af hendes kinder og hun forsøgte nu ikke længere at holde hendes følelser inde. Han havde den dybeste medfølelse med denne kvinde, men vidste at han var nød til at fokusere. Han spurgte om han måtte kigge sig omkring, mens nogle af de andre blev og snakkede med hende, det fik han lov til, han blev dog bedt om ikke at gå ind på værelset på første sal da hendes søn lå og sov. Han rejste sig og tog et kig  omkring sig, utallige billeder af hende og hendes familie, de var at finde i alle rum, han tog et billede i hånden der stod placeret på hendes kommode, på billedet var to små drenge og en ældre pige. Han tog billedet med ind i stuen, og viste det hende, han spurgte hvem det var, det viste sig at være et gammelt billede af hendes søn, hans ven og at kvinden var en ven hun havde mødt gennem babysitning. Han studerede billedet, pigen kunne til forveksling ligne hende som nu var en kvinde han havde snakket med tidligere på dagen.

Han blev afbrudt i sine tanker, da de pludselig hørte en bil på gårdspladsen, de kiggede på damen som fortalte at hun ikke ventede nogle. De kiggede ud af vinduet, men da bilen kom nærmere lavede den et pludseligt sving og kørte igen af sted den modsatte vej. Han og tre andre ville følge efter bilen og se hvor den førte hen, det virkede mistænkeligt. Han takkede hurtigt af og løb derefter ud i bilen sammen med en af de andre kørte de hurtigt af sted efter bilen. De satte blink på da den kom til syne længere frmme, men det var tydeligt at denne chauffør ikke var interesseret i at snakke med FBI, han trykkede speederen i bund og drønede af sted, det samme gjorde han selv. Der kørte de gennem mørket i en uhensigtsmæssig høj fart, rundt i sving hvor der pludselig er en vej deling og han var som pist forsvundet ind i den blå luft. De steg alle ud af bilen for at lægge en ny plan, da hans telefon brummer i lommen, det er det resterende af holdet der ringede de havde fået navnet på x kæresten og havde fået nogle til at tjekke op på fyren, han var både dømt for voldtægt og indbrud. Holdet notere bilen ned, men har ingen tid at spille hvis dette er den ægte morder, de hopper ind i bilen og tilbage til holdet, hvorefter de alle kørte ud til x kærestens adresse.

 

Da de ankom til adressen var der kommet forstærkninger for hvis dette var morderen, var det det aldrig til at vide hvad han kunne finde på. Det var en mindre lejlighed i det mere skumle kvarter af Florida, gaderne var tomme og der var intet tegn på liv. Bygningerne stod som store sorte klipper og mørket der nu havde lagt sig tungt gjorde det umuligt at se hvor man satte sine fødder.

Han fulgte de top trænede folk, han gav signal til at starte auktionen. Der et ordenligt brag da døren blev sparket ind til opgangen, han kunne knap se hvor trapperne gik. Han løb med pistolen ret, og de nåde til den rette adresse, hvor han igen gave signal til at sparke døren ind. Han rykkede ind som den første der var frit, endnu et rum frit og endnu et rum frit. Han var ikke i lejligheden, men hvor var han så, skræk signariet ramte ham. Da var han heldig for politiet kaldte nu fra gaden, at de havde fanget en mand de skulle mene være ham, han var kommet fra baggården og havde prøvet at snige sig forbi. Han skyndte sig ned af trapperne og trak sit håndjern frem, strammede dem om armene på manden. Manden kiggede blot på ham med et skummelt blik, der kunne dræbe sarte sjæle, men han var kold efter alt hvad han havde mødt og bad dem køre ham tilbage til stationen.

 

Tilbage på stationen havde de fået ham sat til afhøring, han åbnede døren og gik ind i rummet, hvor han sad lænket. Hans øjne havde ingen følelser, et koldt blik og ansigt viste alt om ham. Han satte sig på stolen over for ham og stirrede dybt ind i hans kolde blik, han pressede ham og fortalte at han jo godt selv vidste hvorfor han var her. Da han sagde dette gav hans blik slip han lænede sig tilbage og lo. Han sagde ikke mere men forlod blot rummet. De andre kiggede undrende på ham, han var sikker dette var ikke deres mand. Den de kiggede efter var mere respektfuld og kan ikke se sig selv i øjnene, men bliver tvunget af noget. Morderen har i alle tre sager efterladt dem liggende perfekt i deres senge, alle huse har været pinlige rene. Han begyndte at se et motiv for sig. Han var klar til at fremlægge en profil.

 

Lige så snart solen stod op, var han oppe, lige så frisk som den. Fuglende pippede fornøjet udenfor uklar over hvad der hænder hver dag i denne verden. Han kørte til kontoret hvor de andre sad klar, han smed mappen på bordet og trak sine papir frem, han havde arbejdet på dem hele natten, men var nu klar over hvordan de skulle fange deres morder.  Han fremlagde det for holdet, som da også så et mønster, de var nu klar til også at fortælle offentligheden deres profil. Så lige snart klokken blev 12 og der var en stører chance for at flere så med startede de. Han stillede sig op på podiet og gjorde starte signal, kameraende tændte og nu kunne hele USA se med.

 

Han fortalte, at der var tale om en morder i alderen 35-40 år, kvinde, hun falder i med mængden og ingen ligger mærke til at hun er der. Hun er mystisk, sort hår, kører i mørke grøn Opel. Alle brikker var samlet og de havde nu et portræt af morderen, nu måtte de bare håbe at nogle kende denne kvinde. Han talte videre, hun bor alene, har aldrig besøg, men kommer altid til folk, hun er en anden end sig selv. Han takkede af, kameraende slukkede, og nu var det blot at vente.

 

Der gik ikke længe før telefonen ringede, en kvinde havde en nabo, som skulle matche hvad de kiggede efter. Hun beskrev hende som, en kvinde der er indelukket for visse folk, hun er næsten aldrig hjemme, har sort hår, kører i en mørke grøn Opel. Han lagde telefonen ned og slog navnet op, stilhed, hans hoved gik i stå, det var som om verden gik i stå. Han tog sig på hovedet, kunne dette virkelig passe, var det hende?

 

Men alt passede på deres profil, han blev nød til at glemme sin egne tanker.

 

Han kaldte holdet hen til et kort møde, derefter løb han ud i bilen, satte blink på og kørte som en der lige havde fået kørekort. Der var ingen tid at spilde, det var blot et spørgsmål om tid før hun ikke længere kunne holde sig tilbage.

 

Sirenerne hylede og intet andet var at høre, han var som i sin egen verden og han så kun en ting for sig, at nå det i tide.

Men tiden stod som stille.

 

Da han endelig når til huset, drypper sveden fra hans pande, han farer ind i huset uden at have nogle bag sin ryg, kun ham og hans pistol. Men der er ingen, hans værste forestilling er kommet til live, bilen er væk, det er for sent.

Han tænker til det knager, og da lyder et knag sin sidste lyd. Og endnu en gang står tiden stille, han kalder folk efter sig uden at fortælle til hvor de nu skal føres hen, men han er ligeglad han ved det er et spørgsmål om liv eller død.

Fra by til land.

 

Han ankommer til huset og de andre ser nu hvilket hus, søsterens. Han ved at han er nød til at lade sin aggression være. Han får folk dækket omkring huset, hvor efter han bevæger sig ind. Han hører straks hvor de er, han lister stille hen mod døren der står på klem. Han tæller ned inden i sig selv…tre…to…en.

 

Der ligger de begge to bundet og med bind for øjnene, de forsøger i nytteløse forsøg at komme fri. Og bagved dem står hun damen fra den første dag, damen fra den anden dag og damen fra i dag. Hun har en kniv rettet mod drenges hals. Han beder hende stoppe, men hun kan ikke noget tvinger hende, hun bliver ved med at fable om at gud har sendt hende at hun ikke kan svigte ham, hun har brug for dem. Hun trækker kniven tilbage og svinger den i et slag mod drenges krop. Drengen vil skrige af sine lungers fulde kræft, men han kan ikke, han kan intet gøre, han ved intet.

 

Men hun vil nu svigte, han fik hende til det, han skød, for det var det rigtig at gøre.

 

Et patronhylster flyver gennem luften, mod hende, hun falder om. Ambulancen henter hende, men hun klarede den ikke.

 

 

Men nu har hun fået fred, det samme har adskillige familier, freden fra frygten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...