syndefaldet om igen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2016
  • Opdateret: 13 jun. 2016
  • Status: Igang
et digt om at miste troen og indse livets barske realiteter. et digt om flosset kærlighed og ønsket om at være lille og troende igen

0Likes
0Kommentarer
61Visninger
AA

1. syndefaldet om igen

nøgen på kirkegulvet

med tårer der løber om kap, løber et maraton

ned af kinderne, bag om ørene, piblende små motionsløbere

spæner ned af rygradens stejle bjerg

 

kirken og jesus og gud ham selv

dem hun lovede evig troskab og kærlighed, tag hende tilbage

en pludselig association til hans tidligere løgne

et flashback til fortidens blå mærker

 

glinsende perler af sved i tusmørkets bedrageriske lys

ilden brændte bag hendes øjne; glødende flammers tunger der elskede med hinanden

og ham og hans kys på hendes kinder, kys der gjorde hendes fregner gravide

fregner der fødte funklende stjerner på hver af hendes kind

 

nu sidder hun her på et koldt marmorgulv med hænderne foldet

uden stjernefyldte kinder, i stedet er der

striber af blod langs øjnene, blødende fingre og utallige røde negleroder

hun ser rødt

 

da hun var lille var hun på strandtur med mor og far

de slikkede sol og stegte røde bøffer i solens ætsende lys

to pakker røde pølser lå i tasken klar til at blive grillet og nydt

og blive sprækket flækket klækket

 

hun havde aldrig smagt røde pølser, men hun havde altid været fascineret af nye ting

og mor og far så jo ikke meget andet end neon pletter i mørket under solen

så hun spiste to pakker røde pølser, de smagte så vidunderligt dog så forbudt

og snart viste slangen i paradiset sit flækkede smil

 

så er det ud lille eva!

du har spist røde pølser og det er forbudt

du er udvist fra paradisets have!

fordømt til ulykke resten af livet!

 

nyt er ikke godt, hun ved det nu

for han var ny og smuk og blændende og så frygteligt ødelæggende

så nu drager hun tilbage mod det, hun kom fra

flosset og troende i kirken længes hun efter guds velsignelse

 

det er synd, at han ikke er her

hun begik en synd, hun ved det godt

konfirmer mig igen, lad mig sige ja til dig min herre, råber hun mod loftet

jeg vil tro igen

 

morale er godt men dobbelt morale er dobbelt så godt

hun forlod kirken og troen og jesus og gud ham selv

og førte guddommen over på ham som hun troede

man kaldte kærlighed

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...