Young & Stupid

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2016
  • Opdateret: 15 jul. 2016
  • Status: Igang
Maddie - byens overklasse pige. Den alle drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Udadtil virker hendes liv perfekt, penge er der nok af, udseendet fejler intet, drengene står i kø efter hende. Men hvad ingen ved er, at når glansbilledet forsvinder, gemmer hendes liv på mange dybe hemmeligheder, hun ikke selv er klar over findes. Hvordan takler hun problemerne, når de kommer frem i lyset? Hvem er drengen, hun støder fuld ind i til en fest, og ikke kan få ud af hovedet igen? Hvad gør hun, da hun forelsker sig i ham, og det senere viser sig, at han ikke er den, hun troede han var? Og hvad med hendes voldelige ekskæreste, har han glemt alt om hende? Find ud af det i "Young & stupid"

2Likes
0Kommentarer
1708Visninger
AA

2. Helvede er vendt tilbage

"Maddies synsvinkel"

 

"Maddies, Maddie, altså Maddie... vågn nu op!" Zaras stemme bliver tydeligere og tydeligere. Langsomt åbner jeg mine trætte øjnene, det giver et lille gisp i min krop, da jeg bliver mødt af Zaras grønne øjne, der stirrer direkte ned på mig. Det tager mig ikke længe at opfange, at jeg ikke befinder mig i min egen seng, men hendes. "Forhelvede Maddie, det var lige før jeg troede, du var død!" kom det en anelse lettet fra Zara, der nu har fundet plads i fodenden af sengen. "Hvad skete der til festen igår? Hvorfor er jeg her, og ikke hjemme?" min stemme er træt og ru, nok ikke så mærkeligt når jeg lige er vågnet. Zara tog en dyb indånding, imens hendes blik var rettet stift ned mod jorden, set fra hendes ansigtsudtryk så hun ikke glad ud, nærmere forvirret og trist. Jeg satte mig langsomt op i sengen, rakte ud efter en af hendes pyntepuder og kastede den efter hende. Jeg fik straks hendes opmærksomhed, og igen tog hun en dyb indånding. Sig mig, hvad er galt med hende?

"Tal til mig Zara..... hvad er der sket?" min stemme er blevet lidt mere normal nu. "D.. der skete noget t.. til festen igår..." Hendes tøvende stemme og triste ansigtsudtryk var ikke til at tage fejl af, der var sket noget slemt, men hvad dog? Jeg lukker øjnene og klør mig langsom i panden. Hvorfor husker jeg ikke festen? Jeg kan sagtens huske, at Zara, Jose og jeg gjorde os klar, men jeg kan intet huske fra festen? Min opmærksomhed falder igen på Zara, der hun rejser sig fra sengen og sætter sig over i hendes sorte kontorstol. Vi kigger længe på hinanden, inden hun bryder stilheden.

"Jack fandt dig.." sekundet hun nævnte hans navn, stivnede alt i mig, hendes ord rev luften ud af mine lunger. "Du var væk fra Jose og jeg i noget tid, men da vi så endelig fandt hinanden igen, og du var på vej over til os, kom han. Jack rev dig med udenfor og slog dig. Jeg er så ked af det Maddie... Jose og jeg var for langsomme til at kunne nå at stoppe ham. Da vi kom ud til der hvor han trak dig hen, lå du på jorden og var besvimet. Vi kunne se, at han skulle til at slå dig igen, men vi fik ham heldigvis stoppet ved at true med at tilkalde politiet, dog nåede han at flygte... Det gør mig virkelig ondt Maddie.."

Jeg er målløs, skrækslagen, ked af det og ikke mindst bange.. Alt i mig er gået i stå. Jeg troede endelig, at jeg kunne leve et bare lille smule fredfuldt liv. Dog ser det ud til, at helvede er vendt tilbage, og hvis jeg kender Jack ret, er han ikke kommet for at sige undskyld. Det er efterhånden et halvt år siden, jeg sidst havde kontakt med ham. Jeg forstår ikke, hvorfor han ikke vil lade mig være i fred, så vi begge kan komme videre med vores liv. Jack og jeg havde været sammen i godt og vel 7 måneder, inden han begyndte at bruge vold imod mig. I starten var det oftes i forbindelse med skænderier, at han blev voldelig. Dog blev det efter et stykke tid oftere og oftere, at jeg fik en lussing eller to, hvis jeg ikke gjorde, som han sagde jeg skulle. Til sidst blev det for meget for mig, så jeg valgte at slutte det med ham. Det tog han ikke særlig pænt. Efter det svor han, at han ville gøre mit liv til et helvede. 

Alle tankerne om ham gjorde mine øjne blanke, og en tåre til at trille langsom ned af min højre kind. Hvorfor skal det her ske for mig, hvad har jeg gjort, siden jeg fortjener al den smerte? Det tog ikke Zara længe at opfange min tåre, da hun med det samme satte sig ved min side, og lagde sine arme omkring mig. Jeg gemte mit hovede ned i hendes skulder, knugede hende godt ind til mig og gav mine tårer frit løb. Det er lang fra første gang, jeg græder overfor Zara, så det gør mig ikke det store, at hun ser mig sådan her. Det er kun rart at vide, at hun er her for mig. 

"Du er ikke alene, Maddie. Vi vil altid være ved din side, husk det" Hendes stemme er beroligende, dog er den ikke nok til at få tårerne og tankerne til at stoppe. 

Jeg kan ikke klare alt det her med Jack igen, det er jeg ikke stærk nok til. Jeg er ikke klar til helvede...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...