Young & Stupid

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2016
  • Opdateret: 15 jul. 2016
  • Status: Igang
Maddie - byens overklasse pige. Den alle drengene gerne vil score og pigerne gerne vil være. Udadtil virker hendes liv perfekt, penge er der nok af, udseendet fejler intet, drengene står i kø efter hende. Men hvad ingen ved er, at når glansbilledet forsvinder, gemmer hendes liv på mange dybe hemmeligheder, hun ikke selv er klar over findes. Hvordan takler hun problemerne, når de kommer frem i lyset? Hvem er drengen, hun støder fuld ind i til en fest, og ikke kan få ud af hovedet igen? Hvad gør hun, da hun forelsker sig i ham, og det senere viser sig, at han ikke er den, hun troede han var? Og hvad med hendes voldelige ekskæreste, har han glemt alt om hende? Find ud af det i "Young & stupid"

2Likes
0Kommentarer
1709Visninger
AA

6. Farvel

"Maddies synsvinkel"

 

"Maddie.. Maddie.. Maddie.. Vågn nu op for pokker!" Stemmen bliver langsomt tydeligere og højere. Træt slår jeg mine øjne op, hvor jeg med det samme bliver mødt af min mors ansigt. Hun sidder let overbøjede over mig, med et lidt stresset ansigtsudtryk.

"Hva.. hvad sker der?" Spørger jeg træt og gaber kort efter. "Det er til middag din far og jeg rejser, har du glemt det?" Siger hun stille og stryger mig langsomt over håret.

Et lille sæt går igennem min krop, hvorefter jeg mærker et lille stik i brystet. Jeg havde lykkeligt glemt, at det var i dag mine forældre skulle rejse.

"Nej selvfølgeligt har jeg ikke glemt det" Løj jeg og sendte hende et smil. Hun sendte mig et smil tilbage, dog var der stor forskel, da hendes var ægte.

"Godt.. Kommer du ikke med ned, der er din far også, vi kører afsted om 2 timer cirka" Sagde hun med sin normale kærlige stemme. "Jo, jeg hopper bare lige i noget tøj, så kommer jeg" Sagde jeg, og sætter mig derefter lidt mere op i sengen.

Hun nikker og rejser sig, hvorefter hun bevæger sig imod døren. Jeg følger hende hele vejen, indtil hun er ude af værelset. Der døren bliver lukket, puster jeg langsomt ud, og tager begge mine hænder op og begraver mit hovede i dem.

En trist følelse rammer min krop, og jeg mærker langsomt mine øjne blive blanke. Hvorfor skal jeg også være så let til tårer? De skal jo bare være væk i omkring en måned, Maddie. Det overlever du nok. Nyd nu bare at du har huset for dig selv. Jeg prøver at opmuntre mig selv med en positiv tankegang, men det er nu ikke fordi det hjælper særlig meget.

Jeg ryster på hovedet, klapper mig stille på begge kinder, og rejser mig så fra sengen. Jeg går langsomt over imod mit store tøjskab, jeg har allerede besluttet mig for, hvad jeg vil have på. Jeg hiver en løs t-shirt og et par joggingbukser ud af skabet. Jeg føler ikke rigtig for at gøre det store ud af mit udseende, nu hvor det bare er min familie. 

Jeg går med trætte skridt ned af trappen, jeg hader at gå på trapper om morgnen. Mit blik vandrer rundt i stuen, hvor jeg hurtigt kan konstatere, at de ikke befinder sig, derfor sætter jeg kursen mod køkkenet. 

Det første mit blik rammer er 4 store kufferter. "Hej, skat. Vil du ikke have noget mad?" Kom det kærligt fra min far. "Nej tak.. jeg er ikke sulten" Svarede jeg stille tilbage. Han nikkede og sendte mig et smil. Egentlig plejer jeg altid at være sulten når jeg vågner, men tanken om at skulle sige farvel til mine forældre har fået mig til at miste appetitten.

 

"Vi ses, min skat. Pas nu godt på dig selv så længe. Vi har sat flere penge ind på din konto, så der skulle være rigeligt. Husk nu, at hvis der sker det mindste, så ringer du bare til os" Sagde min mor kærligt og tog mig ind i et blidt kram. 

Jeg tog en dyb indånding, hvor jeg hurtigt fornemmede duften af min mors sædvanlige parfume, hun har brugt den samme parfume i mange år nu. "Vi ses, mor. Jeg skal nok passe på mig selv" Svarede jeg roligt tilbage.

Jeg retter blikket over på min far, der står og smiler med hans flotte tandpastasmil. Jeg sender ham et smil tilbage, og tager ham ind i et varmt kram. "Vi ses, skattepige" Kom det kærligt fra ham. Jeg trækker mig ud af krammet, og nikker som svar. 

De forsvinder begge ud af døren, og efterlader en stilhed efter sig. Jeg tager en dyb indånding og puster langsomt ud bagefter. En tåre baner sig vej ned af min venstre kind, jeg tørrer den hurtig væk og prøver at holde følelserne tilbage. Måske ville en god film hjælpe lidt med at holde følelserne og tankerne lidt på afstand, så er der heller ikke så stille i huset. Jeg går med hurtige skridt hen mod trappen der fører op til mit værelse, jeg ved allerede hvilken film, jeg vil se. 

"Start" Mumler jeg stille for mig selv, da jeg trykker på den knap der får filmen til at begynde. Jeg har valgt at sætte filmen "White Chicks" på af den simple årsag, at den altid kan få mig i godt humør, hvilket jeg godt kunne bruge lige nu. Normalt er jeg mest til gyserfilm, men lige i dag føler jeg for en sjov film. Hvilket jeg ved denne her film er.

 

Rulleteksterne kører ned over fjernsynet. Filmen fik helt sikkert mit humør til at stige, jeg elsker virkelig de to mænd. Jeg kigger lidt rundt efter en ny film jeg kan sætte på, men bliver hurtigt afbrudt af en høj rumlen fra min mave. Jeg er ikke langsom om at beslutte mig for, at gå ned i køkkenet efter noget mad. Måske ville det også være en god idé at få lidt mad ned, nu hvor jeg droppede morgenmaden. 

Efter at have kigget rundt i køleskabet i et lille stykke tid, ser jeg nogle pizzarester fra igår. Jeg orker ikke at lave mad, så jeg tager bare 3 stykker og varmer dem i mikroovnen. Pizza er godt nok ikke det sundeste, men nu er det heller ikke fordi jeg spiser usundt hele tiden, så lige i dag går det nok. Jeg har alligevel planer om, at tage ud og træne i morgen. 

Jeg står og kigger på det lille ur, der viser hvor lang tid der er tilbage. 3...2...1.. PLING! Hurtigt trykker jeg på knappen der åbner lågen til maden, og bliver straks mødt af en dejlig duft. Et lille smil kommer frem på mine læber. 

Jeg går med hurtige skridt hen mod sofabordet, da tallerknen er meget varm. Normalt plejer jeg altid at spise ved spisebordet, men nu hvor jeg er alene, vil jeg hellere sidde ved sofabordet. Så har jeg også mulighed for, at se lidt tv imens jeg spiser. 

 

"HAHAH!" Udbrød jeg i høj latter. Jeg har helt ondt i maven over at grine så meget. Tidligere sad jeg og kiggede lidt rundt på de forskellige kanaler efter noget jeg gad at se, men kunne ikke rigtig finde noget, så jeg var faktisk ved at opgive, indtil jeg fandt et Stand up show. Det er en mand der er på scenen, og han er simpelthen så sjov. De jokes han kommer med er jo geniale. Desværre var det hans sidste joke, og han er nu igang med at takke af.

Jeg har efterhånden også lagt på sofaen i et stykke tid nu. Af ren refleks kigger jeg ud af et af vores vinduer, hvilket bekræfter mig i, at jeg har lagt her i et godt stykke tid, da der allerede er ved at blive lidt mørkt. 

Lettere træt vrider jeg mig i kroppen, så jeg kommer til at ligge lidt mere ned i sofaen. Jeg har været oppe på mit værelse efter min dyne, som jeg nu har viklet godt rundt om mig.

En film kører over skærmen, dog følger jeg ikke rigtig med i den mere. Det er en kærlighedsfilm, hvilket ikke fanger min interesse særlig meget. Jeg har overvejet flere gange, at gå op på mit værelse, så jeg kan sætte en film på jeg faktisk gider at se. Men jeg ligger virkelig perfekt lige her, så jeg vil hellere studere Facebook på min mobil end at rejse mig. 

Jeg tager en dyb indånding og mærker stille en rolig følelse falde over mig. Jeg blinker langsomt med øjnene og kort efter kommer et lille gab. Jeg vrider mig langsomt, så jeg denne gang kommer helt ned at ligge. Trætheden bliver større og større, så jeg til sidst vælger at lukke mine øjne, og lade den overtage mig. 

 

"Biiib" Forskrækket åbner jeg mine øjne, og sætter mig op i en hurtig bevægelse. Jeg kigger forvirret rundt og opfatter hurtigt, at den høje lyd kom fra min mobil, da den ligger på bordet og lyser op.

Mit hjerte banker stadig en smule hurtigt efter chokket jeg fik. Jeg skubber langsomt dynen væk fra mig, så jeg kan svinge mine ben ud over kanten af sofaen. Mit blik lander igen på min mobil, jeg kan se at det var en besked der vækkede mig. Hvem skriver til mig så sent?

Jeg rækker ud efter mobilen. Der står, at jeg har modtaget en besked på Facebook. Jeg er ikke langsom om at taske min kode ind, så jeg kan tjekke beskeden. 

En underlig følelse af nervøsitet rammer min krop, jeg får en hård klump i halsen, min hjertebanken stiger, og min mave slår knuder, da mine øjne rammer navnet på afsenderen. Det er ham jeg mødte i byen. 

Christoffer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...