livets ufrivillige pardans

et digt om forelskelse og livet

0Likes
0Kommentarer
46Visninger
AA

1. livets ufrivillige pardans

du ville kun kysse mig væk fra lygtepærens afslørende skær, afslørende lys

der ville blotlægge dine læber mod mine

 

du ville kun kysse mig under nattens lukkede øjne, lukkede øjenlåg

der bar på tusindvis af hemmeligheder som vores

 

nu kysser du med en anden i solskinnets støvede lys, nu er du ikke længere bange

men det er jeg

 

for jeg har kvalme og brækker mig i kummen og jeg er bange, bange for

at jeg aldrig bliver elsket

 

jeg drikker mig fuld ved hver en lejlighed, for normalt er jeg jo så tom

og livet føles mere og mere som en pardans jeg ikke har indvilliget i

 

på den ene side vil jeg allerhelst freestyle og breakdance på livets roser

men det nytter ikke noget når livet er falmede syrener

 

så må man tage til takke hvad man har og får

og lige nu tilbyder livet mig en svingom i dets hårdhændede arme der syder af vold

 

så jeg danser og danser og mine fødder gør ondt og jeg håber sådan

at du vil byde mig op en sidste gang

 

så kunne vi danse frit og som vi ville og glemme syrenerne

vi kunne finde roserne 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...