Der Mangler Nogen


0Likes
0Kommentarer
43Visninger
AA

1. Der Mangler Nogen

Der var helt stille i huset, alle sad og stirre, der var ikke rigtig nogen der havde løst til at snakke. Stemningen i rummet var meget trykket, og man kunne godt mærke at der manglede noget. Et barn til at sætte gang i festen, det var underligt så at tænke på at der var et barn engang faktisk i går. Hun løb sikkert rundt og gjorde hendes forældre irriteret. De viste ikke at de ville sidde sådan her dagen efter, og at deres lille Lise ville være væk. Lises forældre var ikke de eneste der har siddet sådan her de sidste uger, der var også forsvundet en lille Ditte, en lille Ida og en lille Mille. Deres forældre havde også siddet sådan som Lises, men der var bare noget der ikke føltes helt rigtig der, det virkede som om der ville komme til at ske noget mere lige om lidt. Det bankede på døren, og jeg rejste mig op for at åbne. Da jeg åbnede var det eneste uden for døren en lille konvolut, på konvolutten stod der ”til Louise og Dennis” med noget der godt kunne ligne blod. Jeg tog konvolutten, og gik ind og lagde den på sofabordet, så alle kunne se den. Louise lignede en der lige havde set et spøgelse, og Dennis tog konvolutten og åbnede den. I den var der et billede af Lise, men ikke en glad pige, hun lignede en der var blevet slået, og ikke havde det godt. Hun lignede en der var blevet revet gennem en tjørnehæk, og bagefter var blevet slået flere gange over alt på kroppen.

Louise så ikke bedre ud, og derfor grab jeg chancen, for at stille dem spørgsmål om hvordan Lise havde opført sig i dagene op til i går. Dennis så bleg ud, men sagde alligevel ”hun har ikke været helt som hun plejede, hun havde været mere forsigtig, og hun gad ikke med ud når man spurte hende. Hun virkede usikker, og hun sagde faktisk også at hun var bange for at han ville komme og tage hende.”

Jeg spurte ind til hvem han var, og om de vidste hvad hun mente, og der brød Louise tavshede og sagde

”Jeg havde set en underlig gammel mand stå og kigge meget på mig og Lise i sidste uge da hun hentede Lise i børnehaven, men at jeg tænkte bare det var en der skulle hente et af de andre børn. Hun havde også sagt de havde haft besøg af en gammel mand fra plejehjemmet, og at han havde sagt at de nok ville komme til at se hindanden igen, mens han sad og kiggede meget på hende.”

Louise stoppede brat med at snakke, og jeg rejste mig, sagde tak og gik. Da jeg gik ud af huset gik jeg og observerede hele området, og deres hus. Der er jo kommet en person ind i huset, har taget Lise, og derefter stukket af med hende. På den anden side gaden så jeg en mand stå og kigge, han så lidt besynderlig ud, men jeg valgte at lade det ligge og gik derfor ind i bilen, og kørte.

 

Da jeg kom tilbage til politistationen, kiggede jeg på hvad jeg havde noteret af det Louise havde sagt, og så på det med at Lise ikke havde opført sig som hun plejede. Jeg havde også taget billedet med hjem, og så havde jeg også taget konvolutten med, så det kunne komme ind og blive tjekket efter DNA, så vi måske kunne finde en mulig gernings mand, og nu ville køre ud til de andre familie og høre om det havde hørt noget fra deres døtre, og derefter køre op til Lises børnehave, og høre om de havde set noget til ham manden Lise havde snakket om til hendes forældre. Først skulle jeg dog lige ned med billedet og konvolutten. Da jeg kom ned til laboratoriet, stod Jøren og var ved at identificere nogle strømper vi havde fundet hjemme ved Ida for nogle få dage siden. Ida var også forsvundet, og havde ikke engang lært at gå, så hun er i hvert ifald ikke selv løbet væk. Ida er kun to år og hendes forældre havde siddet på den helt samme måde som Lises gjorde. Helt stille, uden at sige en lyd. Jeg lagde konvolutten, og sagde ”Her Jøren, så er der mere arbejde i sagen om pigerne. Det er et brev til Lises forældre.” Jøren nikkede, og jeg gik hurtigt ud så jeg kunne komme afsted. Da jeg sad i bilen, kom jeg til at tænke på om vi måske havde haft en sag lignede, men jeg kunne ikke tænkt på noget så jeg valgte at lade det ligge.

 

Jeg stod uden for en stor hvid villa. Det virkede som om dem der boede der ville have råd til alt, og ville leve livet fuldt ud, men det var ikke det jeg kom ind til da jeg kom ind i huset. Det virkede stadig som om de havde mange penge, men de virkede ikke som om de var lykkelige. Jeg blev lukket ind af en høj mand med mørkt hår og store muskler. Han så ikke glad ud, og da jeg kom ind i stuen blev det ikke bedre. I stuen sad der en ung kvinder, midt i 30’erne. Hun virkede heller ikke som om hun havde noget at være glad over, og derfor valgte jeg at jeg ville gøre det kort og godt.

Jeg hostede for at få deres opmærksomhed. De kiggede begge to op, og jeg greb chancen ”Har i hørt noget om Ida, eller har i set noget betænksomt.” De rystede på hovedet, men så rejste kvinden sig op, hun gik over til kommoden, og gav mig et brev ligesom det Lises forældre havde fået. ”Det kom lige efter i var gået, og der var ikke nogen ude foran døren, men på den anden side af gaden gik der en ældre man i sort tøj og han virkede ikke som en jeg havde set på vejen før.” Jeg kom til at tænke på at der også gik en mand på den anden side af vejen hjemme ved Lise da de fik konvolutten.  Jeg tog konvolutten og sagde tak, og lovede dem at vi nok skulle gøre hvad vi kunne for at finde deres børn.

 

Da Jeg kom ud i bilen lagde jeg mærke til at en mand der lignede ham som Idas mor havde beskrevet, jeg lagde mærke til at han kiggede, han var gammel, og da jeg så nærme havde jeg set ham et sted før. Jeg kørte videre, og da jeg sad i et lyskryds kom jeg i tanke om det. For fem år siden havde vi en sag lignede, der var det bare teenagere, og ikke små børn, og den gang dukkede de op igen, i deres senge dog ikke i live. Den gang var det en ældre mand, og han blev fængslet for voldtægt og mord, men han blev frisat for et år siden. Jeg måtte vente med køre til børnehaven efter jeg havde været hjemme og kigge i arkivet efter noget på ham den gamle.

 

Da jeg kom tilbage på stationen, gik jeg ned og så i de gamle arkiver, hvor jeg fandt ud af at ham den gamle hed Ole Person, og at han var begyndt at arbejde som tømre i et tømmerfirma, for personer der var på vej ud af kriminalitet. Jeg gik op og kiggede nærmere på papirerne, og fandt ud af hvor det der tømmerfirma lå, Jeg valgte at jeg ville køre derud efter jeg havde været ved børnehaven.

Klokken var ved at være lidt i fem, og der var kun to børn tilbage i børnehaven da jeg kom, de lignede tvillinger. Jeg fandt en voksen og spurte pænt om jeg måtte stille hende nogle spørgsmål, hun virkede ikke rigtig tilstede, men hun sagde ja jeg skulle bare lige vente til at de to børn var blevet hentet. Hun gik rundt og låste næsten alle dørene som om hun var bange for at nogen ville komme og tage hende.

Da de to børn var blevet hentet skyndte hende dame at løse de sidste døre, og der efter gik vi ind på personalestuen hvor jeg måtte stille hende mine få spørgsmål.

 

”Hvornår var Lise her sidst?”

”Jeg så hende sidst da jeg sagde farvel til hende i børnehaven i fredags”

”Familien siger at i havde besøg af en mand fra pleje hjemmet i sidste uge”

”Ja han var en gammel pilot, han havde sin pilot hat på osv.”

Jeg kunne mærke min mobil vibrerede i min lomme, jeg tog den op og så hvem det var, det var min chef.

”Jeg bliver nød til at tage den her”

”Ja det er fint”

jeg tog telefonen og klikkede på røret

”Ja hej det er Anika fuglehøj”

”Hej Anika kan jeg få dig til at køre ud og kigge på et mord ude ved Ørnsø, det er en gammel mand, fra plejehjemmet, og de siger han har været væk siden tirsdag. Han skulle vist være gammel pilot”

”Jeg kigger på det Peter vi ses”

Jeg gik ind til pædagogen igen og spurte så lidt dybere ind til ham Piloten

”Hvornår havde i besøg af han Piloten fra Plejehjemmet?”

”Det havde vi onsdag morgen”

”Jeg må så desværre sige at i ikke har haft besøg af en gammel pilot, men højes sandsynlig en pædofil. Piloten fra plejehjemmet har været forsvundet siden tirsdag, og er lige blevet fundet død nede ved Ørnsø”

Hun så målløs ud og virkede ikke mere til at snakke med. Jeg rejste mig, sagde tak og begyndt så at gå, men da jeg vendte mig om så jeg hun var væk. Jeg gik tilbage, da jeg så hun havde åbnet vinduet og var kravlet ud af det. hendes mobil lå på bordet, jeg tog den og gik hurtigt ud til bilen, jeg så ham manden fra gaden over for Lises hus igen. Han sad i en bil og ventede på nogen. Jeg satte mig ind min bil og kørte ud fra børnehaven, jeg bakkede ind i en busk så bilen blev skjult og jeg kunne se når de kom kørende ud fra børnehaven. Jeg sad der i ti minutter inden de kom igen, de kørte i en grøn Audi, med nummerpladen ”AF 24 768” Jeg skrev nummeret ned og så så at pædagogen også sad i bilen. Da de var kørt forbi kørte jeg ned til Ørnsø som jeg havde lovet, og jeg måtte skubbe tømmerfirmaet til i morgen.

 

Da jeg kom ned til søen kunne jeg se en masse mennesker og gult bånd over alt. Jeg gik gennem folkemassen og ned til søen. Da jeg kom der ned kunne jeg se den gamle mand ligge i søen med helt blå læber, og hvid hud, han var død det kunne man nemt se. Han havde ikke noget tøj på kun signe underbukser, som om han var blevet overfaldet, og derefter smidt i søen, og så frosset til døde. Jeg så på han han lignede en jeg havde set før, jeg havde måske set ham i fængslet engang, men jeg ved ikke hvornår.  Jeg begyndte at spørge ind til hvad de havde fundet.

”har i fundet noget her i området?”

”Ja vi fandt en kniv en meter fra søen, et ræb, og så noget tøj i en busk derover. Det passer til vores teori om hvad der er sket med ham, vi mener han er blevet stukket i ryggen derefter er han blevet hægt i træet ud over søen, og så er han blevet lagt i søen, som en måde at sletter sporene på. Ræbet blev fundet om halsen på han, og han har stik mærker i ryggen, tøjet er tilsyneladende morderens, som må have stjålet det fra den gamle for at udgive sig som ham.”

”tak er der nogen pårørende?”

”Nej hele hans familie er død, og han har ikke rigtig haft nogle gode venner på plejehjemmet. Han skulle have været i en børnehave i onsdags, og plejehjemmet fik at vide at han var så god der over, men han har lægget her i mere en en uge, så han var ikke i børnehaven i onsdags.”

”Jeg tager tøjet med hjem til stationen og sender det til laboratoriet til DNA-tjek”

I får sendt ham ind til undersøgelser om jeres teori, og derefter får i tjekket efter flere spor, vi har nogle piger vi skal have fundet nu.”

 

Jeg kørte tilbage til stationen og fik sendt tøjet til laboratoriet. Jeg havde fåret svar tilbage på konvolutten og DNA’en matchede med Ole Person, og sokken var bare Idas.  Jeg kørte hjem så jeg kunne få mig noget søvn, og tænke over tingende. Jeg lade mig i min seng og faldt hurtigt i søvn, men jeg blev vækket af min mobil ved midnat, Det var min chef

”Hej Anika undskyld jeg vækker dig, men jeg ville sige at der er opstået en stor brand ved børnehaven, og at du nok burde køre derud hurtigt.”

Jeg nåede næsten ikke svare før han lage på. Jeg så ud af mit vindue og kunne se at det stadig var helt mørkt, og stjernerne glimtede på nattehimlen.

Jeg gik ind til Jesper og Mille der lå inde i soveværelset, fordi når jeg er i gang med en sag, bytter jeg værelse med Mille så de ikke altid skal vækkes af min mobil. Jeg vækkede Jesper og sagde at jeg nok ikke ville komme hjem før kl. 06:00. Jeg var hurtigt i tøjet, da jeg hørte Mille råbe, jeg løb ind til hende, og blev meget lettet da det bare var fordi hun ville sige farvel.

 

Da jeg kørte på vejen op mod børnehaven blev himlen mere og mere gul/orange. Det var lige før man kunne ane flammer i det fjerne, men så alligevel ikke rigtig. Da jeg kom tættere på kunne jeg se den grønne Audi holde ude på vejen, ja det var den samme bil som før. Så det hele bliv lige lidt mere mistænksomt, da jeg kom tættere på kunne jeg se at der både holdt ambulancer, og brandbiler der henne. Brandvæsnet var ved at slukke ilden, og de var ved at have den under kontrol. Da jeg gik over til en af ambulancerne, kunne jeg se at ham den gamle, og hende jeg snakkede med tidligere sad der inde. Jeg så på dem, og det lignede at de begge to havde været inde i liden, og derefter var blevet redet ud. De var helt sorte i huden, og jeg gik nærmere og fik deres opmærksomhed. Jeg så på dem begge to og sagde så.

”Må jeg gerne spørge jer begge to hvad i laver her så sent om natten? Jeg vil gerne snakke med jer hver især, så undskyld mig unge dame kan vi snakke?”

Hun kiggede på manden og så lidt nervøs ud, hun gik dog med, og jeg fik hende med over til nogle træer et stykke væk.

”Når må jeg så spørge, hvad laver i to her ude så sent? Og hvorfor stak du af fra mig tideligere, da jeg sagde farvel og tak?”

”Altså jeg stak ikke af, jeg kom tilbage jeg ville bare se om min mand var kommet, og så ville jeg bare ikke til at gå ud af døren. Og vi er her nu fordi Jeg havde glemt min mobil, men jeg kan ikke finde den, mindes du at have set den?”

” nej, og det er mig der stiller spørgsmålene ikke dig. Hvordan kan det være at i ikke bare kunne vente med at finde din mobil til i morgen?”

”Fordi vi har noget vigtigt der skal sendes i morgen.”

”Jeg syndes også i tog lidt lang tid om at forlade børnehaven tidligere hvorfor?”

”Fordi jeg ikke kunne finde min mobil. Er vi færdige nu!?”

”Ja mange tak, du kan bare gå tilbage.”

 

Jeg gik med hende over til alt larmen, og så så på manden der sad og virkede bange. Han gik over mod mig, og fulgte med mig hele vejen over til træerne.

”Jeg spøger dig om det samme, hvorfor er i her?”

”fordi vi skulle se om min kone havde låst børnehaven?”

”i har noget der skal sendes i morgen, hvad og hvor hen?”

”De øh det skal sendes til Afrika, og vi sender kun konvolutter.”

”når okay må så hvorfor tog i så lang tid om at komme hjem oppe fra børnehaven?”

”Det var bare fordi min kone skulle huske alle sine ting, og så kunne hun ikke finde hendes mobil, så hun ledte efter den, men hun kunne ikke finde den og vi har brug for den hvis vi skal vide hvornår vi skal sende de møg ung… konvolutter.”

”okay mange tak du må gerne gå tilbage til din kone”

Jeg kiggede på alt det de havde fortalt, og det var nogle vidt forskellige ting, og jeg var sikker på at der var noget inde i børnehaven, som jeg ikke måtte finde, eller noget som brandvæsnet heller ikke måtte finde. Jeg er sikker på det var noget jeg ville kunne bruge i min eftersøgning efter alle de børn jeg skal finde.

 

 

Vi stod der lidt, da en brandmand kommer løbende ud, han havde noget i favnen. Det var en lille pige. Han humper lidt, og skynder sig at sige.

”der er flere, men vi kan ikke komme ind til dem. De sidder bag en låst dør, og vi ved ikke hvor nøglen er, det er et spørgsmål om tid før vi ikke kan rede dem.”

Jeg vente mig om og så på de to voksne der sad bag mig, jeg tog fat i dem begge, gik over til bilen så på uret og sagde så

”Klokken er 04:24 og i er begge anholdt for smugleri af børn, kidnapning og mugligt mordforsøg.”

Jeg gav dem begge håndjern på, og satte dem ind i bilen.

 

Der lød et brag, og brandmænd stormede ind i børnehaven alt hvad de kunne. Der blev redet børn efter børn, men stadig ingen Lise. Der kom en Sandra, Anne, Sille, Maria, Karoline, Frederikke, og Mille, men stadig ingen Ida og Lise. Jeg valgte at overlade arbejdet til ambulancefolkene og skyndte mig ud i bilen, så jeg kunne komme af med de to der sad bag i. Jeg kørte dem til stationen, og fik sat dem i en vente celle, mens jeg derefter gik ind på mit kontor, og fandt den mobil jeg havde taget. Der var 12 nye beskeder, og heldigvis ikke nogen kode på. Jeg åbnede beskederne, og fandt hurtigt ud af hvor de ville sende de sidste børn fra. Jeg kørte ned til havnen, fandt container nummeret, og forsøgte at åbne lågen. Den var låst. Jeg fik tilkaldt assistance, da jeg kunne høre der kom nogle. En stemme der lød bekendt kom gående lige rundt om hjørnet. Han åbnede lågen og jeg kunne se fra mit skjul at der var mindst 10 piger og dreng inde i containeren. Han lukkede igen. Min forstærkning kom, og vi fik brudt låsen op. Nu kom det sværest, at få børnene ud uden at det ville kunne høres.

Jeg gik ind til dem, spurte dem om de ville lege en lille leg og de var alle sammen med på at lege stille leg. Jeg fik sat Susanne til at følge dem ud til bilerne, og så ville jeg selv finde de mænd jeg så tidligere.

 

Jeg gik ind mellem container og hver gang jeg kunne høre nogen listede jeg mig ind på dem, men det virkede som om der var mange nede på havnen. Jeg blev ved indtil klokken var ved at være 06:00 og jeg havde lovet min mand at jeg ville være hjemme, men da jeg begyndte at gå hørte jeg stemmen igen. Den helt sammen som jeg havde hørt før. Den kom nærmer og jeg fandt et skjul bag en container. Da han kom gik han sammen med nogle andre mænd, det eneste jeg kunne høre var:

”Find dem, jeg vil have dem sendt om de 10 minutter”

han vendte sig og mændene skyndte sig hver deres vej.


Der så jeg ham. Det var Ole, han havde stået bag det hele, selvfølgelig havde det ham. Han kiggede over mod mig og jeg tror han så mig.

”Jamen hej med dig søde Anika, er det dig der har taget mine skønne små mugunger af børn fra mig?”

”Hej Ole, du kan lige tro det er mig.”

Han stak hånden ned i lommen, og jeg tror jeg skulle være heldig med at Susanne kom bagfra og holdte ham, så vi kunne få ham anholdt. Jeg kørte ham med tilbage til stationen, og han sad i bilen og sagde at det endnu ikke var slut, og at han alligevel vandt, men da han så hans to venner i cellen flippede han fuldstændig ud. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...