1.a

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2016
  • Opdateret: 11 sep. 2016
  • Status: Færdig
Hvem går egentlig i 1.a?

24Likes
29Kommentarer
2504Visninger
AA

13. 13 Hende tyskeren

 

   Hende med det store, røde hår har udenlandske forældre. Hun bor alene i en lejlighed og tager nogle gange toget ned til dem. En dag inden efterårsferien havde hun gjort læreren opmærksom på, at hun var nødt til at gå lidt før for at kunne nå toget. Men da læreren bemærkede, at hun ikke gik og spurgte ind til det, svarede hun med et skuldertræk, at det bare kunne vente et halvt års tid mere.

   Hendes forhold til skolen er lidt ambivalent. Nogle gange møder hun op efter kun at have sovet tre timer, men hun er ikke bleg for at gå op til læreren og bede om hjælp til en aflevering. En dag, der var en foredragsholder inde omkring et spansktalende land, gik hun sågar op til ham og bad om at få rettet sine spanske sætninger.

   Hun er meget tynd og lille, og til et klassearrangement udbrød hun engang ud på aftenen pludselig, at hun var sulten, og at hun ikke havde spist siden dagen før. Så hentede en af lærerne en banan til hende fra lærerværelset.

   Hun er også lesbisk. Hvis ikke man allerede havde fundet ud af det via Facebook, så gjorde man, dengang hun udbrød det midt i en selskabsleg overfor en flok spaniere på udveksling.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...