Pigen der havde en facade


0Likes
0Kommentarer
114Visninger

1. EEE

Der kom en tårer på bordet. Brevet blev våd i regnen. Hun kunne ikke klare at tænke på hvad der skete sidste år, der lød et bip fra hendes mobil. Hun tog mobilen op og så beskeden… hun begyndte at ryste, hendes hænder rystede af skræk og rædsel. Det var ikke en normal besked, som éns mor havde sendt til en, det var en anonym som skrev ” Jeg undskylder på guds vejene at din mor og far er født på Viborgvej, og efter fødte de et misfoster. Det er ikke engang sikkert at det er din far, der har jo været så mange oppe i din mor, så de var ikke sikre” beskeden var så ond og led, hun kunne snart ikke klare det mere. Det har stået på lidt over 3 måneder og beskederne blev bare mere og mere ondskabsfulde, hun gik ned af trapperne og øvede sin facade i ansigtet.

 

Hun kom ned i stuen og så sin mor med en flaske vodka, men så tænkte hun at der plejer at være larm når hun drikker. Hun løb hen imod sin mor og rystede hende, men det var som om hun var ikke tilstede i rummet. Hun mærkede pulsen på sin mor men pulsen var der ikke, nu ved hun at hendes mor var død. Der trådte en mand ind i lokalet, en mand som hun ikke kendte til. Han kom lige så stille ind til hende og så på hendes mor, han råbte ”den so! Hun skulle ligesom ikke putte pillerne i flasken, nu har jeg ingen klient mere”.  Han vendte sig om imod den lille pige, som prøvede at liste sig ud af huset. Hun kiggede bagud og så en hånd på hendes skulder, han rev hende tilbage og hviskede ind i hendes øre imens han holder hende fast i hans greb ”du så ikke noget, nu er jeg din tilbagevende far og hvis nogle spørger hvor din mor er, så ved du det ikke!”

Det var blevet mandag, og hun kunne ikke forstå noget som helst som skete i lørdags. En pusher er blevet hendes stedfar og hendes mor var død.

Beskederne blev ved med at komme, og de var værre end før. Hun var i skole hele dagen og havde facade på hele tiden, ingen mistænker noget. Hun pakkede sine ting og gik hjem, da hun var 5 huse fra sit hjem. Blev hun skubbet bagfra ned i mudderet, hun græd og kunne mærke at de sparkede hende. De tog hendes taske og hældte hendes ting ned i mudderet, og råbte ”du skal dø”, ”du har ikke fortjent at leve”. Hun tænkte også på hvorfor overhovedet leve, hvorfor?..  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...