What Happened In Vegas - Justin Bieber.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
21 årige Theresa Fischer fra Danmark tager til USA for at blive vært på et nyt stort tv-show, hvor folkene bag specifikt har bedt om hende som deres nye tv-darling. Ingen udover Theresas lillesøster ved at hun rejser. Theresa og hende har holdt sammen siden de var små og for første gang skal de nu begge være adskilt fra hinanden og det er specielt hårdt for Theresa som altid har passet på sin lillesøster, som dog kun er 2 år yngre og nu har en voksen kæreste som er fodboldspiller.. Theresa er nød til at give slip så de begge kan udleve deres drømme, men hvad sker der når Theresa en aften støder ind i den verdenskendte Justin Bieber og lynhurtigt bliver tvunget ind i hans liv?. Kan Justin og Theresa overhovedet lide hinanden, og kommer Justin nogensinde til at stole på hende, når han finder ud af hvad hun arbejder med?. Og bliver Justin nysgerrig, når der vises flere og flere tegn på at Theresa gemmer på nogen vilde hemmeligheder og oplevelser som har noget med hendes fortid at gøre?..

271Likes
643Kommentarer
394477Visninger
AA

28. Vis Tillid..

 

Location: Theresas Hjem, Hollywood. Dato: Mandag d. 4. Juli, 2016, Kl. 22.39.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Hallo?..’’

’’Ja, goddag, jeg kunne vel ikke få dig til at gøre mig den kæmpe tjeneste at lukke mig ind?. Jeg skal op til min kæreste og overraske hende, og det ville spolere overraskelsen, hvis jeg ringede på hos hende?’’ Spurgte jeg ind i dørtelefonen til den tilsyneladende gamle dame, som jeg havde ringet på ved.

Ja, jeg løj måske lidt overfor hende for at komme ind, men jeg tvivlede meget på, at hun ville lukke mig ind, hvis jeg ikke havde nogen speciel begrundelse for at komme ind. Man havde jo hørt om de drenge som ringede på hos gamle naive mennesker, som så havde fået indbrud og måske også var blevet overfaldet i deres eget hjem, så derfor fandt jeg på den historie, at jeg skulle overraske min ’’kæreste’’..

Terri var jo slet ikke min kæreste, men hvad skulle jeg ellers sige?. At jeg skulle op og tale med en som jeg ikke var sikker på, ville lukke mig ind?. Arg, jeg tvivlede virkelig på, at det ville få den gamle dame til at åbne for mig.

’’Hvem er din kæreste?’’ Spurgte den gamle dame.

’’Theresa.. Hun bor øverst oppe sammen med sin veninde Chloe’’ Svarede jeg roligt og venligt den gamle dame.

’’Nåe, dem kender jeg da godt. Det er nogen søde piger’’ Begyndte den gamle dame nu med en lidt mindre nervøs tone i stemmen.

’’Ja, det er de.. Kan du lukke mig ind?’’ Spurgte jeg hende og holdte min hånd klar på opgangsdøren, så jeg var klar til at skubbe den ind, hvis damen åbnede for mig.

’’Ja, værsgo.. Du må hilse dem’’ Lød det igen fra den gamle dame, som i næste nu trykkede knappen ind, så der lød en brummende tone i døren, som jeg hurtigt trykkede ind.

’’Det skal jeg nok.. Og tak’’ Sagde jeg og forvandt i det næste ind i opgangen og hen til elevatoren som heldigvis var der.

Jeg trykkede på knappen, som førte mig op til Terri og lænede mig op af væggen overfor kontrolpanellet og tog en dyb indånding.

Om Terri ville blive glad for at se mig her anede jeg virkelig ikke, men alligevel var der noget i mig der sagde, at det gav pote at komme her. Nu havde jeg efterhånden kendt hende i et stykke tid og det indtryk jeg havde fået af hende, var helt klart ikke et, som beskrev hende som typen der afviste folk.. Hun gav alle en chance.. Og lige nu kunne jeg godt bruge en chance til at forklare mig.

Jeg havde tænkt over det lige siden hun forlod studiet. Allerede dér havde jeg lyst til at følge efter hende og snakke med hende, men alligevel var der noget der holdte mig tilbage. Jeg måtte lige tænke mig om, inden jeg bare brægede op med alt det hun gerne ville høre.. Og det var sandheder.. Sandheder som viste min tillid til hende for én gangs skyld!.

Ja, jeg havde truffet min beslutning. Nu havde hun åbnet sig op for mig og fortalt, at hun faktisk godt kunne lige mig, præcis ligesom jeg kunne lide hende, og hvis ikke jeg viste hende den tillid nu, så ville det måske være for sent. Jeg ville ikke fucke det her op. Hvis ikke jeg viste hende noget tillid, så forsvandt hun måske snart ud af mit liv igen.. Hurtigere end hun overhovedet var kommet ind i det, og det ønskede jeg bestemt ikke, for Terri var virkelig en dejlig pige og jeg mente det 100% når jeg sagde, at jeg følte mig så godt tilpas i hendes selskab. Jeg følte mig så afslappet og så.. Og bare så meget mig, når jeg var sammen med hende. Og den følelse ville jeg ikke smide væk. Ikke når hun var det tætteste jeg kom på sådan en følelse!.

Jeg havde tænkt meget over hvor jeg skulle starte og hvad jeg egentlig skulle sige til hende, hvis hun ville høre på mig.. Hvor jeg skulle starte anede jeg virkelig ikke, men hvad jeg havde tænkt mig at sige, havde jeg sådan set fundet ud af.. Hun skulle have noget af det inderste. Noget som ingen ville kunne finde frem i blade, interviews eller magasiner.. Nogen ville måske kunne regne det ud med de små udtalelser og teorier som folk havde, men ingen vidste det 100%.. Ikke det hele i hvert fald..

Elevatoren stoppede og dørene gik fra så jeg kunne stige ud. Jeg gik hen til Terris hoveddør og stoppede op foran den imens jeg stak hånden i lommen på mine hullede jeans som jeg havde taget på sammen med et par hvide sko, en hvid bluse med sorte ærmer, en sort og åbenstående skjorte og mit hvide pandebånd som jeg havde bundet foran ved panden.

 

 

Op af min lomme trak jeg Terris guldhalskæde med The Key nøglen op. Ja, det var min første grund til at komme her og få hende i tale. Imens jeg havde siddet i studiet og tænkt, havde jeg fået øje på hendes halskæde, som lå lidt inde under sofabordet. Faktisk lå den halvt viklet rundt om det ene bordben, så den var ret nem at få øje på.

Jeg vidste at den betød meget for Terri, så uanset hvad, så måtte jeg herhen og aflevere den til hende.. Nogen ville måske bare lade det blive ved det, men jeg gjorde ikke. Faktisk så tænkte jeg, at det nok var et tegn på, at jeg skulle tage herhen og så også lige få snakket med hende.. Ja, måske lidt latterligt, men hvis man var i tvivl, så kunne man altid bruge de små tegn som livet gav en.. Det havde i hvert fald hjulpet mig mange gange igennem tiden..

Jeg ringede en enkelt gang på ringeklokken, som inde bag døren spillede en kort og rolig melodi. Igen tog jeg en dyb indånding for at samle mig selv og bevare roen. For mig var det lige nu mit vigtigste redskab, hvis jeg skulle kunne være så åben og ærlig overfor hende.. Og samtidig lyde bund reel..

Låsen i hoveddøren klikkede og kort efter blev døren roligt åben og Terri kom til syne med helt vådt mørkt hår og kun iført en hvid og sikkert også dejlig blød og varm morgenkåbe.

’’Hey’’ Startede jeg roligt og holdte øjenkontakten med hende.

’’Hey’’ Svarede hun mig og lænede sig lidt op af døren som hun stod og holdte fast i.

’’Du fløj så hurtigt ud af døren, at du glemte denne her’’ Sagde jeg helt roligt imens jeg løftede min hånd op og lod halskæden glide ud af min hånd, dog uden at jeg slap et lille stykke af kæden, så den hang op imellem mig og Terri.

Terri vendte hurtigt blikket ned af sig selv og lagde blidt hånden op på brystet. Hun vendte blikket op på mig imens hun tog en dyb indånding og nikkede kort og taknemmeligt til mig imens hun blidt rakte ud efter nøglen i halskæden, som hun tog fat om, så jeg kunne slippe halskæden.

’’Tak’’ Sagde hun kort imens hun tog den om halsen og virkede meget taknemmelig over, at jeg var kommet med den.

’’Terri, kan vi lige tale sammen?’’ Spurgte jeg hende roligt og kiggede håbefuldt på hende.

Hun kiggede lidt på mig før hun kort vendte blikket over skulderen og kiggede ind imod stuen. Hun stod der dog ikke ret længe før hun vendte blikket tilbage på mig og gav mig et roligt nik, hvorefter hun åbnede døren helt op og trådte et skridt til siden, så jeg kunne komme ind.

Jeg trådte ind i hendes gang og som det første valgte jeg, at smide skoene imens Terri lukkede og låste hoveddøren og derefter gik forbi mig og hen til indgangen af stuen. Jeg havde egentlig forventet, at hun ville gå ind, men tværtimod, så stoppede hun op.

’’Chloe, du kan bare se videre på filmen. Jeg kommer ind igen, når jeg lige har snakket’’ Lød det fra Terri, som kort efter vendte blikket imod mig.

’’Vi sætter os ind til mig’’ Sagde hun kort og fik mig til at nikke og derefter følge efter hende. Jeg vendte kort blikket ind i stuen, da jeg gik forbi og så Chloe sidde i sofaen, puttet ind i et stort tæppe, og en masse slik og en flaske vin på sofabordet foran hende. Det var helt tydeligt, at de holdte noget hygge kun for dem. Måske dårligt timet af mig, men det kunne jeg jo ikke vide.

’’Hey Chloe..’’ Sagde jeg roligt og løftede kort hånden ind imod hende i stuen, som et lille vink.

’’Hey’’ Svarede hun afslappet og vinkede roligt tilbage til mig før hun igen vendte blikket op imod skærmen og trykkede på fjernbetjeningen i hendes hånd, som hun dog derefter smed et tilfældigt sted i sofaen nede ved hendes fødder.

Jeg forsatte sammen med Terri hen til hendes værelse, som hun gik først ind på. Hun lod døren stå åben til mig, men så snart jeg var inde lukkede jeg døren efter mig.. Godt nok kunne Chloe sikkert ikke høre vores samtale inde fra stuen, hvor tv’et var tændt, men alligevel. Denne her samtale var privat og kun for mig og Terri..

Terri valgte at sætte sig ned på sin halvandenmandsseng i skrædderstilling oppe ved hendes mange pyntepuder i hovedenden, og uden at spørge, valgte jeg at sætte mig ned foran hende, så jeg sad på sengekanten overfor hende. Dog med siden til hende.

’’For at være ærlig.. Så ved jeg slet ikke hvor jeg skal starte..’’ Sagde jeg efter en kort stilhed imens mit hjerte bankede nervøst og jeg bare sad og stirrede frem for mig ned imod gulvet.

’’Du kunne prøve at starte med at fortælle mig, hvad det er vi skal tale om?’’ Forslog Terri roligt. Jeg vendte mit blik imod hende og så længe på hende uden at sige så meget. Faktisk sad jeg bare og beundrede hendes rolige og smukke blik som blev ved med at være på mig..

’’Vi skal tale om mig.. Om noget som virkelig mange mennesker ikke ved, og noget som jeg aldrig snakker med nogen, udover Scooter, om..’’ Svarede jeg hende og bemærkede hurtigt, at hun begyndte at kigge en smule undrende og spørgende på mig, og det fik mig til at tage en dyb indånding og dreje mig imod hende, så jeg satte mig i en halv skrædderstilling foran hende, med fronten imod hende og det ene ben udover sengekanten.

Jeg pustede tungt ud og kiggede ned på hendes små fine hænder som hvilede i hendes skød, og med en blid bevægelse greb jeg blidt fat om hendes ene hånd og nussede den lidt på håndryggen med min tommelfinger uden at tage blikket fra den.

’’Jeg tror slet ikke, at du forstår de følelser du giver mig..’’ Startede jeg stille og vendte roligt blikket op på hende og kiggede hende i øjnene, så hun kunne se, at jeg var dybt seriøs og ikke havde i sinde at fortælle hende noget bullshit.

’’Jeg har virkelig følelser for dig, og jeg synes du er rigtig dejlig.. Men.. Det du gør ved mig, er meget større end hvad du render rundt og tror..’’ Fortsatte jeg stille.

’’Men jeg tror jo ikke noget, Justin.. Eller, det gjorde jeg ikke, indtil her til aften..’’ Sagde hun meget stille og roligt uden at bryde øjenkontakten imellem os.

’’Men det jeg har sagt her til aften er ikke engang en brøkdel af hvad jeg føler for dig, og hvad du gør ved mig..’’ Svarede jeg stille og sank en lille klump i halsen imens Terri forholdte sig helt stille.

’’Det lyder måske virkelig latterligt, men i den tid jeg har kendt dig, der har du virkelig forandret mit liv.. Selv uden at sige noget kan du få mig til at tænke i andre baner og du giver mig lyst til at ændre en masse ting.. Og når vi snakker om livet, livets mening og alle de andre ’’spirituelle’’ og dybe samtaler vi har haft, så siger du så mange ting som jeg aldrig har hørt før, og som jeg virkelig kan bruge til noget.. Og det er virkelig de færreste der kan få mig til at lytte så intenst og tage tingene til mig så meget som du kan..’’ Forklarede jeg roligt og holdte en kort lille pause.

’’.. Og det er det der gør, at du bliver noget helt specielt for mig, og at du bliver en person, som jeg virkelig gerne vil have i mit liv.. Men hvis det skal ske, så kræver det tillid, og de ved vi begge to jo godt fordi vi har snakket så mange gange om det.. Eller, vi har nævnt det ret mange gange overfor hinanden’’ Forklarede jeg videre og fik Terri til at nikke svagt og forstående.

’’Da du gik fra studiet, fik du mig virkelig til at tænke over det her.. Og jeg indså meget hurtigt, at hvis jeg ønskede at beholde dig i mit liv, så er jeg nød til at stole på dig, og det føler jeg inderst inde godt, at jeg kan, når jeg tænker tilbage på alle de gange hvor du faktisk har fået noget fra mig, som du sagtens ville kunne bruge i din karriere eller sælge videre til andre medier..’’ Fortsatte jeg imens Terri pludselig så meget utilpas ud, hvilket fik mig til at rynke panden lidt.

’’Er du okay?’’ Spurgte jeg hende kort og kiggede spørgende på hende.

’’Ja.. Det er bare.. Du giver mig virkelig dårlig samvittighed nu..’’ Svarede hun lettere nervøst, og fik mig kun til at kigge endnu mere undrende på hende.

’’Hvorfor?’’ Spurgte jeg hende.

’’Fordi jeg pludselig føler, at jeg har tvunget dig til at stole på mig.. Det skal du ikke, Justin.. Du skal ikke være tvunget til at..’’

’’Terri, bare stop, jeg ved godt hvor du vil hen’’ Afbrød jeg hende helt roligt og fik hende til at være stille, så jeg kunne snakke.

’’Virker jeg som typen der lader mig selv blive tvunget til noget jeg ikke vil?’’ Spurgte jeg hende roligt og kiggede spørgende og ret seriøst på hende. Hun kiggede lidt ned og trak lidt på skuldrene og vidste tydeligvis ikke hvad hun skulle svare.

’’Nå, men så kan jeg fortælle dig, at jeg aldrig nogensinde lader mig selv blive tvunget til noget jeg slet ikke vil. Jeg er virkelig stædig altid, og hvis jeg overhovedet ikke har en lille smule god mavefornemmelse for tingene, så gør jeg det ikke.. Ikke når det kommer til det personlige, og slet ikke når det handler om tillid til andre, for jeg om nogen ved, hvor svært det er at stole på andre, og faktisk så stoler jeg ikke på nogen, udover Scooter.. Men dig vil jeg virkelig gerne stole på, og det ved jeg, at jeg kan.. Jeg skulle bare lige have tid til at mærke efter inde i mig selv’’ Sagde jeg og kiggede hende i øjnene hele vejen igennem min forklaring, som fik Terri til at nikke svagt.

’’Så længe du ikke kommer til at fortryde det..’’ Svarede hun stille og fik mig til at smile svagt og ryste på hovedet.

’’Det gør jeg ikke.. Trust me’’ Svarede jeg hende helt roligt og klemte blidt hendes hånd og fortsatte derefter mine nus på håndryggen af den.

’’Har du tid til at høre den lange forklaring eller skal jeg gøre det kort, så du kan komme ind og hygge videre med Chloe?’’ Spurgte jeg hende roligt og satte hende måske også lidt på en lille prøve..

For mig var det også vigtigt at en person kunne lytte, og selvfølgelig håbede jeg, at hun havde tid til at høre den lange forklaring, for det her kunne umuligt gøres kort..

’’Nej nej, jeg har massere af tid..’’ Svarede hun roligt med et svagt ryst på hovedet som fik mig til at nikke og tage en dyb indånding og puste roligt ud.

’’Okay.. Der er bare én ting jeg vil bede dig om..’’ Sagde jeg kort og kiggede afventende på hende.

’’Ja?’’ Spurgte hun mig og kiggede roligt og afventende på mig.

’’I alt den tid jeg har kendt dig, har du altid sagt din mening præcis som den er.. Det vil jeg også have, at du skal nu.. Uanset hvad, og uanset hvilken mening du har, så har jeg brug for at høre din ærlige mening.. Okay?’’ Sagde jeg kort og kiggede igen spørgende på hende og fik hende til at nikke svagt uden at tage øjnene fra mine.

’’Okay..’’ Svarede hun roligt og småhviskende og fik mig til at nikke bekræftende imens jeg rettede mig lidt op og blidt slap hendes hånd.

’’Det hele startede faktisk tilbage i 2013.. En tid jeg selv ser som meget mørk og med massere af nedture.. Jeg var i slutningen af min sidste tour, som havde været virkelig hård for mig. Jeg havde på daværende tidspunkt en masse venner, som fulgte mig rundt på touren. Jeg stolede blindt på dem og stillede aldrig spørgsmålstegn ved dem. Jeg snakkede med dem om alt.. Blandt andet at mig og min daværende kæreste var begyndt at skændes rigtig meget.. Det mente de ikke at jeg havde brug for, så de.. Ja, hvad kan man sige?.. De påvirkede mig til at ændre min stil.. De blev ved med at fortælle mig, at det ikke var mig den var gal med, men at hun var helt fuckt up.. De fik mig i sidste ende til at slå op med hende og de fik mig til at tro, at mit liv uden hende var meget federe. Så kunne jeg jo gøre hvad jeg ville uden at tage hensyn til hende..’’ Startede jeg imens jeg kiggede lidt ned af, da jeg havde svært ved at kigge Terri i øjnene imens jeg forklarede mig.

’’Jeg endte med at gå fra min kæreste, men det fik mig bestemt ikke til at have det bedre.. Faktisk fik jeg det endnu værre end jeg faktisk havde det i forvejen. I forvejen var jeg jo ret presset på karrieren, så tabet af en jeg virkelig elskede var virkelig hård..’’

’’Mine venner kunne godt se, at jeg ikke var som jeg plejede. Overfor dem havde jeg jo altid brugt en masse energi på at virke ovenpå og ligeglad med alt.. De tog så fat i mig flere gange og blev ved med at komme med en masse moralprædikener om, at jeg bare skulle glemme hende og fyrre den af.. Og det var her at jeg til sidst endte med at tage en del stoffer.. Mine venner havde taget det længe, men det var først her, at de begyndte at prøve at få mig overtalt til også at gøre det.. Så det gjorde jeg.. Og det virkede virkelig på mit humør.. Jeg følte mig så ovenpå og komplet ligeglad med alt hvad der egentlig var vigtigt for mig.. Selv min mor skubbede jeg langsomt mere og mere væk..’’

Jeg sank en klump i halsen, da jeg nævnte min mor. Ja, det var nok et af de ømmeste punkter i alt det her..

’’Normalt plejede jeg altid at lytte til hvad min mor sagde, men hver eneste gang hun prøvede at tale til mig og prøvede at få mig tilbage på sporet, så afviste jeg hende.. Jeg.. Jeg sagde, at hun ikke skulle blande sig, og at jeg var voksen og sagtens kunne styre mit liv selv.. Jeg sagde, at jeg ikke havde brug for hendes råd, eller i det hele taget brug for hendes blik i nakken på mig hele tiden..’’

’’Min bedste ven Ryan prøvede også at banke noget fornuft ind i hovedet på mig. Han så jo min udvikling på tæt hold, da han jo var med til alle de fester og altid var sammen med mig.. Det var min mor jo ikke, da hun ikke var med på touren.. Men selv ham ville jeg ikke lytte på.. Jeg mente at han var virkelig langt ude og bare skulle lukke røven..’’

’’Han opgav til sidst og tog hjem til Canada fra touren.. Det skuffede mig virkelig, men istedet for at gøre noget ved det og undskylde, så fik mine venners råd mig igen til at tage en anden beslutning end den jeg egentlig ville have taget.. De fik Ryan til at lyde som en dårlig ven, som ikke ønskede mig noget godt og kun ville have, at jeg skulle tjene penge, så han kunne stå på sidelinjen og nyde alle de goder han kunne få som min ven.. Og den hoppede jeg lige på, og derfor kontaktede jeg ham ikke. Jeg droppede ham fuldstændig faktisk..’’

’’Når jeg var sammen med vennerne og fyrrede den max, så tænkte jeg egentlig slet ikke over hvilken drejning mit liv havde taget, eller hvilke mennesker jeg egentlig var begyndt at skubbe væk fra mig, men når jeg var alene og helt klar i hovedet, så kom alle følelserne, og jeg ønskede kun at kunne spole tiden tilbage.. Problemet var bare, at jeg ikke turde kontakte hverken min mor eller Ryan.. Jeg var flov og vidste egentlig slet ikke hvordan jeg skulle forklare det hele til dem..’’

’’Istedet for at kontakte dem, valgte jeg at kontakte Selena, for på en eller anden måde, så kom jeg frem til, at det nok var hende jeg savnede mest.. Vi snakkede længe sammen i telefonen og besluttede at prøve igen.. Men der gik ikke længe før mine venner fandt ud af det og mente, at jeg havde taget en helt forkert beslutning om at finde sammen med hende igen, for nu var jeg jo pludselig i et forhold igen og så kunne jeg ikke fyrre den af som vi nu var vant til.. Det lovede jeg dem at modbevise, så selvom jeg havde kæreste, så gik jeg stadig i byen og holdte en masse privatfester, med stoffer, sprut og damer..’’

’’En morgen vågnede jeg op til en masse artikler om mig og en pige fra Brasilien.. En pige som jeg havde været lidt for tæt med den nat.. Hun havde filmet mig om morgenen og udtalt sig til pressen om, at vi havde været sammen.. Og det var også rigtigt nok. Vi havde været sammen..’’

’’Jeg kontaktede Selena, som allerede havde set artiklerne, og hun tøvede ikke meget med at gøre det helt forbi imellem os.. Jeg prøvede virkelig at få hende overtalt til at blive, men der var ikke noget at gøre. Det var slut..’’

’’Igen kunne jeg mærke hvordan mit humør dalede og hvor ked af det jeg egentlig var, men mine venner var der for mig og fik mig op på hesten igen.. Måske bare den forkerte hest.. De fik mig til at glemme alt det vigtige.. Jeg festede konstant for at glemme og fyrrede den max med sprut og stoffer. Jeg tilsidesatte mit arbejde og dukkede op med tømmermænd til Meet & Greets og var en nar overfor mit crew.. Selv Scooter opgav mig næsten, da jeg altid blev så rasende og mente, at det var mig der bestemte i det her show..’’

’’Jeg blev til sidst så overbevist af mine venner, at det var mig der bestemte, og at jeg sådan set kunne gøre hvad jeg ville, at jeg til sidst virkelig troede på, at jeg kunne gøre hvad jeg ville.. Folk omkring mig skulle ikke rette på mig eller sige noget til mig, de skulle bare gøre som jeg sagde.. Ja, jeg følte den så meget, at da vi var oppe og se den kinesiske mur, fik jeg mine bodyguards til at bære mig, fordi jeg ikke gad gå mere..’’ Forklarede jeg og kiggede spørgende op på Terri for at se hendes reaktion på det.

’’Det var meget usmageligt og umenneskeligt gjort..’’ Sagde hun meget stille, da hun nok godt kunne fornemme, at jeg ville have hendes mening om det.. Og jeg kunne ærligt, ikke være mere enig med hende, så derfor nikkede jeg også til hende.

’’Det ved jeg godt, og det var sådan nogen ting som dette, der fik mig til at skamme mig.. Specielt skammede jeg mig på min mors vegne..’’ Fortsatte jeg og tog en dyb indånding.

’’Min tour sluttede og jeg kom hjem igen og Scooter og jeg besluttede at jeg skulle holde et års pause fra alt hvad der havde med karrieren at gøre.. Det virkede ret befriende for mig, men jeg var slet ikke glad. Faktisk følte jeg mig utrolig tom og følte ikke, at jeg havde noget tilbage mere.. Det var slet ikke til at holde ud, så jeg gjorde hvad jeg hele tiden havde gjort. Jeg holdte mig til mine venner, som altid havde kunne få mit humør op igen, når jeg var virkelig langt nede.. Jeg følte mig pludselig virkelig fri.. Så fri, at jeg begyndte at fucke alt op.. Jeg kom ud i en masse lort, blev anholdt, malede graffiti hist og her, og alt det andet som man har kunnet læse om i bladene og på de sociale medier.. Og jeg kan ærligt sige, at alle de skandaler.. De er sande.. Men det ragede mig virkelig om alle vidste det.. Jeg følte ikke, at jeg skyldte nogen at opføre mig ordentligt.. For alle mine fuck ups havde jeg en undskyldning, og næsten hver gang lykkedes det mig at give skylden til andre.. Fordi min mor, Ryan og Selena ikke længere var i mit liv, så gav jeg dem skylden.. Det var dem der havde gjort mig ked af det. Det var dem der fortjente at skamme sig over mig osv.. Men i virkeligheden så havde jeg det slet ikke sådan.. Jeg turde bare ikke se i øjnene, at jeg selv var skyld i det..’’ Forklarede jeg skamfuldt og kiggede meget ned i Terris madras, hvor jeg pillede lidt ved det bløde og fake-pelsede tæppe der lå pænt udover hele sengen.

’’Efter min anholdelse tog Scooter og min far virkelig fat i mig.. De fik mig på afstand af mine venner og en dag besluttede jeg mig for at kigge tilbage i de artikler der var blevet skrevet om mig igennem det sidste stykke tid..  Jeg så en masse ’’insidere’’ der havde udtalt sig i de forskellige artikler, og der gik det op for mig, at jeg ikke kunne stole på nogen af de venner jeg havde, for det der stod i de artikler var kun noget jeg havde udtalt mig om til mine såkaldte venner.. Så jeg skrottede dem fuldstændig..’’ Forklarede jeg trist og bed mig lidt i læben.

’’Det synes jeg var en meget klog beslutning’’ Lød det roligt fra Terri som fik mig til at nikke svagt.

’’Det vidste jeg også at det var, men her begyndte jeg også at føle mig totalt alene, og jeg begyndte virkelig at overveje ikke at stole på nogen overhovedet.. Den overvejelse blev så til virkelighed og ikke engang Scooter åbnede jeg mig for mere.. Faktisk lukkede jeg mig ind i mit store tomme hus, hvor der kun var mig, og der sad jeg så i flere måneder og grublede over mit liv og alt hvad der var sket..’’ Fortsatte jeg.

’’Jeg ringede til Scooter en dag og sagde, at jeg ikke ville mere. Jeg ville ikke det her show mere. Jeg ville bare væk fra det hele og væk fra alle mennesker.. Men hvor tager man hen, når man er kendt alle steder og ikke kan gå udenfor en dør uden at blive genkendt?.. Scooter talte mig til rette og bad mig overveje det indtil min pause var slut, og i det samme begyndte jeg også at overveje om jeg ikke skulle til at gøre noget ved alt det her istedet for at falde længere og længere ned i et sort hul..’’

’’Jeg sov dårligt nok om natten og fik tit angst.. Bare det at skulle udenfor en dør gav mig angst. Jeg havde svært ved at koncentrere mig om dagen, og det fortalte jeg så Scooter, som fik mig til lægen, som fortalte mig, at jeg havde fået en depression..’’

’’Jeg begyndte at tænke på hvorfor jeg havde fået den, og tænkte, at det nok var fordi jeg savnede mit arbejde og manglede noget at bruge min tid på, så jeg tog igen fat i Scooter og sagde, at jeg ville på tour med mit ’’Journals’’ album som var udgivet som de der ’’Music Mondays’’... Men det ville Scooter ikke have.. Han nægtede at starte min karriere op igen, da han mente, at det kunne skade mig mere end det gavnede..’’

’’Jeg følte virkelig, at alt var tabt. Jeg havde ikke mere tilbage.. Men langsomt kom jeg på banen igen og begyndte at tage mit liv virkelig seriøst og tog det op til overvejelse igen.. Jeg kontaktede nogen af de venner jeg havde tilbage, som ikke havde svigtet mig og fik også nye hen af vejen.. Man kan vel sige, at jeg kom videre, og at mine nye venner og min omgangskreds, fik mig op på den rigtige hest igen. De var helt anderledes end de andre venner jeg havde dengang. De forstod mig, frarådede mig at gå i byen, de lyttede, og de blev og overnattede i flere dage og passede på mig, så jeg ikke var alene.. Og det er alle de venner som jeg har nu, jeg taler om..’’ Forklarede jeg og kiggede op på Terri igen som nikkede forstående og fortsatte med at kigge lyttende på mig.

’’Jeg følte virkelig, at mit liv kom på rette spor igen, og da det var tid til at begynde at arbejde igen, fik jeg det faktisk endnu bedre.. Som jeg har sagt, så bruger jeg musikken som terapi, og i min triste periode havde jeg virkelig fået skrevet en del sange, og jeg fortsatte med at skrive sange selvom jeg begyndte at komme i studiet igen og lave interviews om et album som snart ville komme ud..’’

’’Med mine venners, Scooters og min families hjælp følte jeg virkelig, at jeg var kommet igennem og jeg glædede mig sådan til at komme ud med mit album og komme på tour igen.. Men som dagene gik med arbejde, som jo indebærer lange arbejdsdage, interviews, promoting, fans og paps, begyndte en masse gamle følelser at komme op i mig.. Jeg følte mig stresset og mit humør var aldrig helt i top.. På en eller anden måde følte jeg det helt anderledes end jeg plejede.. Det var så drænende for mig og jeg stillede tit mig selv spørgsmålet: Hvorfor?... Hvorfor var jeg trist?. Hvorfor var jeg ikke glad?.. Hver eneste gang jeg havde lavet noget arbejde skyndte jeg mig hen til et sted, hvor jeg kunne være alene og lukke mig inde.. Jeg følte pludselig at tingene bare skulle overstås, og det bemærkede Scooter, som tydeligt kunne se tegnene.. Så han kontaktede en læge som kom og kiggede på mig og snakkede med mig, og han mente, at jeg skulle udsætte min kommende tour, men det ville jeg ikke.. Jeg havde jo glædet mig så meget og jeg ville jo gerne på tour, så hvorfor aflyse?..’’

’’Min promoting-tour endte også af helvedes til.. Jeg aflyste en koncert i Oslo pga fans som hev i et håndklæde som jeg forsøgte at tørre gulvet op med, og efter den aften aflyste jeg resten af promoting-touren og tog hjem med tanken om, hvordan fanden jeg pludselig havde fået så kort en lunte overfor mine fans..’’

’’Jeg prøvede at få nogen rolige dage efter det, men hver eneste gang jeg gik ud på gaden mødte jeg fans som ville have billeder og videoer af mig.. Jeg begyndte virkelig at føle mig presset, men blev ved med at tænke, at det jo var sådan det var.. Men forfanden hvor det generede mig altid at skulle stille op til billeder og smile pænt, når jeg inderst inde havde det af helvedes til..’’

’’Min tour begyndte, og det blev det desværre ikke bedre af.. Allerede et par dage inde i touren besluttede jeg mig for at aflyse alle mine Meet & Greets, som folk havde købt i dyre domme, fordi jeg ikke kunne overskue det og fordi, at jeg blev så drænet af at tage så mange billeder hver aften.. Det kom der også en masse hate til mig af, og det er jo klart, når jeg går ud og skuffer så mange.. Det gjorde mig virkelig ked af det, at jeg skuffede så mange, men jeg kunne simpelthen ikke overskue det.. Og senere var det ikke kun dét jeg ikke kunne overskue.. Pludselig var det også selve showsene, så til sidst besluttede Scooter for mig, at vi aflyste resten af touren, da han tydeligt kunne se på mig, at jeg mildt sagt, havde det af helvedes til..’’

’’I starten var det ikke planen at folk skulle have deres penge igen, men da jeg fandt ud af det, blev jeg virkelig vred på mit crew og sagde, at jeg var fucking ligeglad med at tabe penge. Folk skulle bare ikke betale for noget de ikke fik, så derfor fik jeg trumfet igennem, at alle fik deres penge retur for diverse koncerter som var blevet aflyst..’’

’’Det var da også den rigtige beslutning du tog dig der’’ Lød det fra Terri som sendte mig et roligt og svagt smil. Jeg smilede meget svagt tilbage og nikkede svagt imens jeg tog en dyb indånding og pustede tungt ud.

’’Men nu sidder jeg så her tilbage med en masse tanker.. Nu er jeg jo kommet ret godt ovenpå igen, men alligevel er der en masse tanker i mit hoved.. Hvorfor aflyste jeg, når det er det jeg gerne vil lave resten af mit liv?. Hvilken musiker er man, hvis man ikke engang kan komme ud og lave shows?. Hvad var grunden til, at jeg skulle miste kontakten til min mor og min bedste ven som egentlig bare ville støtte og hjælpe mig, fordi de er sådan nogen gode mennesker som ikke tænker på at udnytte mig?.. Var det en forkert beslutning jeg tog?’’ Forklarede jeg højt og spørgende, så Terri kunne høre, at det var de spørgsmål som jeg stadig ikke havde fået svar på.

’’Nej, det var det ikke, Justin. Du gjorde hvad der skulle til for at få dig selv ovenpå igen. Hvis en tour lige nu ikke er det rigtige for dig, så skal du heller ikke gøre det.. Og slet ikke, når du har en depression’’ Forklarede Terri og gav mig ærlig talt tårer i øjnene imens jeg bare sad og kiggede skift ned i hendes tæppe i håb om, at dét ville kunne holde tårerne tilbage.. Desværre virkede det tydeligvis ikke eftersom, at jeg så 2 tårer drøne ud af øjnene på mig og ramme ned på tæppet.

’’Kom her, Justin’’ Sagde Terri virkelig beroligende og hoppede hurtigt frem og lagde armene om min nakke, så jeg straks lagde armene om hendes ryg og begyndte at græde ned i hendes skulder.. Lidt pinligt som fyr, når man helst vil være stærk og ikke vise svaghedstegn.. Specielt ikke overfor en pige..

’’Jeg føler mig som det dårligste menneske, når jeg tænker på det.. Se, nu har jeg også skrevet på Instagram, at jeg ikke vil tage billeder med fans mere, og det står jeg også ved, fordi jeg føler mig virkelig som et dyr i zoo, når det eneste folk kommer over til mig for, er billeder’’ Småhulkede jeg ned i hendes skulder imens jeg mærkede hendes beroligende hånd glide blidt op og ned af ryggen på mig.

’’Du er ikke et dårligt menneske, Justin.. Jeg forstår dig virkelig godt. Jeg har siddet sammen med min søster og gloet på gossip-videoer af kendte som egentlig bare prøver at gå på gaden i fred og bare bliver overfaldet af fans og paps som bare vil have billeder. Jeg kan slet ikke holde ud at se på det, så jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det er at være i den situation.. Jeg forstår virkelig godt, hvorfor du sagde stop, for sådan der burde det slet ikke være.. Hverken dig eller nogen andre har fortjent det der’’ Forklarede Terri roligt i krammet og fik mig faktisk til at holde op med at græde lidt, da jeg begyndte at lytte virkelig meget på hvad hun sagde.

Jeg trak mig blidt fra hende, så jeg kunne få øjenkontakt med hendes dejlige øjne. Hun kiggede blidt og roligt tilbage på mig imens hun helt forsigtigt tørrede tårerne af mine kinder med hendes tommelfingre.

’’Du har gjort hvad der skulle til for at komme ovenpå igen, og det har jeg dyb respekt og forståelse for.. Det handler ikke om hvad andre forventer af dig, men hvad du selv forventer, og jeg er 100% sikker på, at du ikke forventer, at du skal ødelægge dig selv for at gøre andre glade.. Det handler om dig det her, og hvis du ikke har det godt, så må du handle og gøre noget ved det.. Og det gjorde du virkelig også.. Det er de færreste der tør at sige stop, selvom de egentlig burde, fordi de ikke vil skuffe nogen.. Men det turde du, og det er virkelig stort og flot gjort af dig.. Du har alt mulig grund til at være pisse hamrende stolt af dig selv og den person du er blevet, for du er virkelig et dejligt menneske, Justin..’’ Sagde Terri stille imens hun kiggede mig i øjnene og faktisk gav mig en fantastisk god og varm følelse indeni..

’’Men desværre har det kostet mig en del at nå hertil.. Troskab til andre mennesker og forholdene til min mor og min bedste ven..’’ Sagde jeg stille og snøftede svagt.

’’Det er aldrig for sent at ændre på det.. Se bare nu. Du har lige betroet dig virkelig meget til mig, selvom jeg nok var den sidste du ville vælge at stole på, hvis du ikke kendte mig personligt... Du er på vej.. Og det med din mor og Ryan.. Det er aldrig for sent at ringe til dem og snakke med dem, for jeg ved, at de begge vil være der og forstå dig.. Hvis bare du fortæller dem grunden til at det endte som det endte..’’ Svarede Terri helt roligt uden at bryde øjenkontakten med mig.

’’Men jeg skammer mig sådan.. Specielt overfor min mor.. Det jeg har gjort har hun ikke opdraget mig til og jeg ved, at hun skammer sig over mig’’ Sagde jeg trist og snøftede endnu engang.

’’Har hun sagt det?’’ Spurgte Terri og kiggede roligt og spørgende på mig.

’’Nej, men det ved jeg bare at hun gør..’’ Svarede jeg sukkende og kiggede lidt ned i sengen.

’’Det du ved er, at du ikke ved noget som helst.. Du har ikke talt med hende.. Ja, måske kender du din mor, men hvilken mor ville ikke tilgive sin søn?. Du har ændret dig så meget siden dengang, og jeg er sikker på, at din mor følger med i dit liv selvom i ikke ses.. Det vil hun nok ikke kunne lade vær med, når du er hendes søn.. Din mor elsker dig, Justin, og jeg er sikker på, at hun savner dig hver eneste dag.. Det eneste det kræver af dig er, at du ringer til hende og får talt ud med hende og prøver at bygge det op, som i havde sammen.. Hvis du vil have noget i livet, så må du også gøre en indsats.. Det burde du da som den første vide.. Du har kæmpet for din karriere i så mange år og du ved at tingene ikke kommer af sig selv.. Engang imellem må man kæmpe for det man vil.. Og holde fast i troen om, at det nok skal lykkes, hvis bare du holder fast og bliver ved med at tro på det..’’ Forklarede Terri roligt.

Selvfølgelig havde hun da ret.. 100%.. Men alligevel var der noget i mig der tøvede. Jeg turde sku ikke.. Ikke lige nu i hvert fald..

’’Men nu ved du det som ingen andre ved.. Ikke engang mine venner ved hvor langt nede jeg har været’’ Svarede jeg hende roligt og holdte godt fast i vores tætte øjenkontakt.

’’Ja.. Og jeg er meget beæret over, at du ville dele det med mig.. Det sætter jeg stort pris på..’’ Svarede hun mig kærligt og med et lille smil.

’’Tak fordi du gad og lytte på mig..’’ Sagde jeg roligt og stødte blidt min pande til hendes imens jeg nød hendes nussen på siderne af min hals.

’’Jeg vil altid lytte på dig.. Anytime’’ Svarede hun kærligt og gav mig et sug indeni, så jeg ikke tøvede med at læne mine læber imod hendes og give hende et dejligt kys, som fik alt til at springe indeni mig og som gav mig en utrolig varm og dejlig følelse.. En følelse af at være.. Ja, hvordan skulle man udtrykke det?.. En følelse af at være fundet hjem på en eller anden måde.. I hvert fald var jeg ikke i tvivl om, at det her gav mig en god mavefornemmelse og en masse følelser af tryghed og omsorg.. Det her var helt klart et sted jeg gerne ville være noget mere.. Og det skulle jeg nok sørger for, at jeg kom til..

-Terri, du skal virkelig kæmpe, hvis du nogensinde skal slippe af med mig!.. 

______________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...