What Happened In Vegas - Justin Bieber.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
21 årige Theresa Fischer fra Danmark tager til USA for at blive vært på et nyt stort tv-show, hvor folkene bag specifikt har bedt om hende som deres nye tv-darling. Ingen udover Theresas lillesøster ved at hun rejser. Theresa og hende har holdt sammen siden de var små og for første gang skal de nu begge være adskilt fra hinanden og det er specielt hårdt for Theresa som altid har passet på sin lillesøster, som dog kun er 2 år yngre og nu har en voksen kæreste som er fodboldspiller.. Theresa er nød til at give slip så de begge kan udleve deres drømme, men hvad sker der når Theresa en aften støder ind i den verdenskendte Justin Bieber og lynhurtigt bliver tvunget ind i hans liv?. Kan Justin og Theresa overhovedet lide hinanden, og kommer Justin nogensinde til at stole på hende, når han finder ud af hvad hun arbejder med?. Og bliver Justin nysgerrig, når der vises flere og flere tegn på at Theresa gemmer på nogen vilde hemmeligheder og oplevelser som har noget med hendes fortid at gøre?..

271Likes
643Kommentarer
392314Visninger
AA

26. ’’Vi Kommer Aldrig Til At Have Tillid..’’

 

Location: Justins studie, Beverly Hills. Dato: Mandag d. 4. Juli, 2016, Kl. 16.50.

 

*Theresas Synsvinkel*

 

’’It's time to move on;

Even though I'm not ready.

I've got to be strong,

And trust where you're heading.

Even though It's not easy (not easy),

Right now the right kind of love...

Is the love that let's go, go..’’

 

At høre min og Justins stemme synge igennem de virkelig gode højtalere i hans studie, var nok noget af det, som havde givet mig allermest kuldegysninger meget længe. Lyden var høj, og sangen var dyb, og den gik ærlig talt lige i hjertet på mig.. Aldrig havde jeg troet, at det at arbejde i et rigtigt studie kunne få sange til at lyde så godt og komme så godt ind under huden på mig. Det var noget helt andet end det jeg havde siddet og lavet på min macbook, med et enkelt headsæt.. Godt nok havde jeg ikke som sådan indspillet nogen sange på min computer, men jeg havde sunget til det og siddet med headsæt, så jeg kunne høre hvordan min egen stemme lød henover det track jeg havde lavet.. Langt fra så professionelt som det var her.

Jeg havde været her et par gange indenfor de sidste par uger, men hver eneste gang jeg trådte ind af døren, føltes det stadig præcis ligeså specielt som første gang jeg kom herind.. Og det, at jeg var sammen med Justin gjorde det bare endnu bedre.

Vi var egentlig startet med at indspille mine egne sange i studiet, bare ham og jeg, men der gik ikke længe før vi satte os ned og begyndte at jamme og skrive noget musik sammen.. Det var der så kommet den her sang ud af. En sang vi kaldte ’’Love That’s Let Go’’, hvor vi begge sang og hvor Justin havde siddet og spillet selv på instrumenter, optaget det og lagt det indover hinanden på den store Imac, så det til sidst blev til et virkelig godt track.

Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at det ikke var mig der havde skrevet det meste af sangen.. For det var det. Justin havde selvfølgelig også været med indover, og havde hjulpet mig med at finde på, men for det meste var det mig.. Og det var faktisk Justin der havde valgt det. Han havde skrevet så mange sange i forvejen, så han besluttede, at det skulle være mere min historie end hans, selvom jeg i starten helst ville have, at det skulle være vores begges.. Men ja, jeg gav mig og det synes vi begge så også, at der var kommet noget ret godt ud af.

I den tid vi havde været hernede, havde vi snakket virkelig meget om musik, og også hørt en del. Jeg havde jo ikke hørt så meget af Justins musik, udover det jeg kort havde hørt i radioen og igennem min søsters værelsesdør, når hun hørte det, så vi havde hørt en del af hans fra hans udgivet albums, og faktisk var det rigtig godt, rigtig meget af det..

Han fortalte også, at han havde ekstremt meget musik liggende, som endnu ikke var udgivet, og at der var rigeligt til at lave mindst 4 albums mere.. Jeg havde spurgt ham, om jeg ikke måtte høre nogen af de sange, som han endnu ikke havde udgivet, men det var desværre ikke noget jeg måtte.. Igen var det nok den tillid der spillede ind.. Desværre..

Bare tanken om den manglende tillid gav mig en hel knude i maven.. Ja, det var virkelig begyndt at blive en najende følelse for mig.. Ikke at jeg ikke forstod ham, for det gjorde jeg, men.. Det var bare.. Nu havde vi været sammen så mange gange og i et pænt stykke tid nu, og stadig kunne man mærke, at han ikke stolede på mig.. Det ramte mig sku lidt.. Havde jeg ikke snart bevist, at han kunne stole på mig?. Intet af det der var sket imellem os var kommet ud til nogen.. Med undtagelse af, at vi nu hang ud sammen engang imellem eftersom, at nogen paps havde fået nogen billeder af os igår, som var kommet ud idag med overskriften. ’’Dater Bieber USA’s nye tv-darling?’’..

Ja, det var ikke den fedeste overskrift, men sådan var pressen jo.. Desværre.. Dog havde jeg endnu ikke hørt Justin snakke om artiklen. Eller jo. Vi så den i morges sammen, da vi kom ned i studiet, men der sagde han ikke rigtig andet end ’’nu igen’’ med et opgivende suk.. Han tænkte nok på alle de gange han var blevet sat sammen med piger som han kun var venner med, men som pressen skrev, at han datede.. Og ja, det vidste jeg udelukkende kun pga min søster som havde talt en del om Justin og ’’alle hans piger’’ igennem tiden..

Jeg vidste ikke om den artikel var med til at få Justin til at holde sig lidt mere tilbage, for idag synes jeg virkelig, at det havde været svært at snakke sammen om andet end det musik vi var ved at lave og som vi nu hørte igennem sammen.. Det var som om at samtalerne imellem os blev kortere og kortere for hver dag der gik, og det var ikke lige den fedeste følelse, hvis man spurgte mig.. Det fik jo også mig til at tvivle lidt og holde mig lidt tilbage, da jeg snart ikke vidste, hvad jeg kunne snakke med ham om.. Om samtaleemnerne var ved at løbe op, anede jeg ikke.. Men det kunne i hvert fald godt lyde sådan..

’’There's an old dance that we've done forever

You give me your hand, but let me decide when to reach...’’

Jeg gispede lidt, da jeg blev revet ud af mine tanker og min fordybelse i vores sang, da jeg mærkede Justin gribe fat i min hånd. Jeg vendte blikket ned på vores hænder et kort øjeblik og kiggede så derefter op på Justin som smilede sødt til mig, hvilket gav mig en kriblende følelse i kroppen.

’’Let’s dance’’ Smilede han charmerende til mig og fik mig straks til at fnise lidt med et sødt smil. Jeg nikkede kort og vendte mig helt imod Justin som trak mig ind til sig ved at ligge sin hånd blidt lige over hoften på mig, hvilket gjorde mig helt varm i kroppen imens vi tog de første små og rolige danseskridt uden at tage øjnene fra hinanden.

Omkvædet kom på igen og Justin slap mig kort over hoften og løftede min hånd op i luften og drejede mig rundt. Jeg fniste lidt, da han trak mig ind til ham igen og igen placerede sin hånd over hoften på mig og sendte mig et flirtende smil, som jeg straks gengældte.

Se, det var sådan nogen som det her, der gjorde mig ret forvirret.. Jeg vidste ikke om det bare var mig, men jeg havde følt i den senere tid, at vi var begyndt at flirte ret meget med hinanden. Dog uden at virke til at ligge noget rigtigt i det.. Det var nok bare mig der følte det som flirt, for jeg tvivlede meget på, at Justin flirtede med mig, når han ikke engang kunne stole på mig og tale om alt med mig?.. Måske var det bare fordi, at jeg havde lidt følelser for ham, at jeg så det som flirt?.. Måske var det bare sådan han var som person.. Ja, det var det nok.. Men hvor var det dog forvirrende af helvedes til..

’’Det er en virkelig god sang vi har fået lavet, hva?’’ Sagde Justin roligt efter lidt stilhed.

’’Mm..’’ Svarede jeg kort og nikkede roligt til ham og vendte lidt efter blikket ned til siden.

’’Det virkede også som om, at det betød meget for dig at skrive sangen, og at den skulle være helt perfekt’’ Fortsatte han helt roligt, så jeg igen vendte blikket op på ham, med en lille klump i halsen.

’’Hvad mener du?’’ Fløj det stille ud af mig imens jeg blev en smule nervøs.. Var det så let at høre?..

’’Jeg har bare tænkt lidt over det, når vi har lavet og hørt sangen. Det lyder som om, at du har meget på hjertet og at der ligger mere bag ordene end man først lige skulle tro’’ Svarede Justin helt roligt og holdte den rolige øjenkontakt med mig.

Jeg tog en svag men dyb indånding ind og vendte blikket ned imellem os imens jeg trak lidt på skuldrene, da jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle gøre.. Han havde jo ret.. Der lå mere bag end hvad man lige skulle tro, og det var nok også derfor, at jeg følte den sang så meget, og mærkede en masse følelser når vi arbejdede med den, eller bare hørte den..

Jeg slap blidt Justin, da sangen ebbede ud, og tog et skridt tilbage og drejede mig derefter imod pultene, hvor jeg trykkede på stopknappen, så musikken slukkede helt.

’’Terri, hvornår lukker du dig op for mig?. Jeg kan mærke, at du har en masse inde i det lille hoved, som du skal have ud, så hvorfor vil du ikke fortælle mig det?. Istedet for at lave sange om det, så hjalp det måske at tale med nogen om det’’ Lød det fra Justin som hurtigt kom over og stillede sig ved siden af mig imens jeg holdte blikket nede på pultene, men sagtens kunne mærke hans blikke ind i siden på mig.

Jeg lukkede kort øjnene og tog en dyb indånding og pustede tungt ud, hvorefter jeg vendte blikket op på ham.

’’Det er jo sådan set noget du har valgt’’ Svarede jeg ham roligt og kiggede ham småtrist i øjnene.

’’Mig?. Hvad mener du?’’ Spurgte han mig og rynkede panden lidt og kiggede spørgende på mig.

’’Du stoler ikke på mig til at fortælle mig noget om dit privatliv.. Hvordan skulle jeg så kunne stole på dig med mit?’’ Spurgte jeg ham ærligt og ligeud imens mit hjerte begyndte at banke voldsomt, da jeg blev virkelig nervøs for hvordan Justin ville tage min kommentar.

’’Det er 2 helt forskellige ting, Terri, og det ved du godt.. Jeg kan ikke bare åbne op og fortælle dig alt hvad du vil vide..’’ Svarede Justin en smule bestemt..

’’Og det tror du at jeg kan?’’ Spurgte jeg hurtigt og rynkede øjnene lidt og kiggede spørgende på ham.

’’Mit privatliv har en lidt større betydning for verden, så hvis..’’

’’Så med andre ord, så kommer du aldrig til at stole på mig, fordi dit privatliv er vigtigere end mit?’’ Afbrød jeg ham og mærkede en irriteret følelse i kroppen imens tristheden stadig var der..

’’Hold nu kæft, Terri.. Nej, det er ikke det jeg siger.. Jeg siger bare, at verden ville elske at vide alt om mig.. Det kan man ikke ligefrem sige om dig..’’ Svarede Justin så bestemt, at hans ret hårde ord stak mig i hjertet..

’’Måske, men hvad har verden med mig at gøre?’’ Spurgte jeg ham og kiggede afventende på ham og vidste nærmest allerede på forhånd, at jeg ikke ville få noget rigtigt svar, da han måske følte, at de ord der skulle til for at svare, ville være for hårde at høre for mig..

Og jeg havde ret.. Han svarede ikke.. Derimod sukkede han og vendte sit lidt mutte og opgivende blik væk fra mig.. Og det vidste jeg godt hvad betød.. Han var stadig bange for, at jeg ville fortælle verden alt det han fortalte mig..

Jeg sukkede tungt og gik udenom Justin, så jeg kom hen til den store Imac, hvor min macbook stod ved siden af med nogen stik i sig, så den blev tilkoblet nogen andre ting. Lidt indviklet for mig som langt fra var en tekniknørd..

Uden at tænke over hvad der skete ved bare at hive stikkene ud af min computer, trak jeg dem ud og lod dem ligge imens jeg klappede min macbook sammen og bukkede mig ned til min taske, hvor jeg puttede min macbook ned i, så alle mine ting var i min taske..

’’Hvad laver du?’’ Lød det bag mig fra Justin imens jeg rettede mig op og tog tasken op på skulderen og vendte mig om imod ham.

’’Jeg tror ikke, at vi skal det her, Justin..’’ Sagde jeg roligt og prøvede at skjule mine utrolig sårrede følelser.

’’Skal hvad?. Hvad snakker du om?’’ Spurgte han hurtigt og lettere desperat imens han kiggede helt forkert på mig.

’’Du stoler ikke nok på mig til at lukke mig ind i dit liv, og det gør det så svært for mig at få tillid til dig og lukke dig ind i mit.. Hvad er et venskab uden tillid?. Intet.. Har jeg ikke ret?’’ Spurgte jeg ham og fik ikke noget svar, men derimod en mundlam Justin som stod og kiggede ret skuffet på mig..

’’Jeg tror bare det er bedst, at vi stopper det her nu.. Det nytter alligevel ikke noget.. Du kommer jo aldrig til at få tillid til mig fordi du ved hvad for et job jeg har..’’ Sagde jeg rimelig såret og gik udenom ham og hen imod døren som førte ud af studiet.

’’Jeg prøver jo forhelved..’’ Lød det småmumlende bag mig, hvilket fik mig til at stoppe op og hurtigt vende mig ret frustreret imod ham.

’’Men det er jo forhelved ikke det jeg beder dig om, Justin!. Du skal ikke prøve!. Tillid er ikke noget man skal prøve at have. Tillid er noget man giver fordi det føles rigtigt og fordi man synes at folk har fortjent ens tillid, og du synes tydeligvis ikke, at jeg har fortjent det, og det er også helt fint.. Jeg har fra starten sagt, at jeg godt forstår hvorfor du ikke kan stole på mig, men det begynder efterhånden at blive virkelig udfordrende.. Ikke kun for mig, men for os begge to.. Hvor tit kan du ikke høre, at vores samtaler lukker ned fordi vi når hen til nogen emner som enten du eller jeg ikke vil tale om, fordi det kræver tillid at lukke op for den ventil?.. Det sker hele tiden og det bliver sværere og sværere for os at snakke sammen.. Og det bliver mere og mere akavet.. Sådan bør det ikke være i et venskab..’’ Startede jeg med at forklare imens Justin stod og lyttede meget intenst uden at tage blikket fra mig.

’’Der er mange ting jeg godt ville fortælle dig, men det kan jeg ikke fordi jeg kan mærke, at jeg aldrig kommer til at få noget igen. Jeg har selv forbandet svært ved at stole på folk, og det er der gode grunde til, så folk må vise mig noget, før jeg kan vise dem noget... Men du må ikke tro, at jeg pludselig ikke forstår dig, for det gør jeg stadig.. Jeg kan bare ikke holde ud, at vi hele tiden skal begrænse os selv og passe på med at komme ind på alt for mange emner.. Derfor er det nok bedst, at vi bare lader vær.. Så slipper du jo også for at få med den følelse i kroppen af, at du skal passe på med hvad du siger til mig og gør i mit selskab, fordi du er så bange for, at jeg siger det videre, hvilket jeg aldrig i mit liv kunne drømme om..’’

Justin sagde ikke en lyd efter min halvlange forklaring, og det fik mig til at tage en opgivende og dyb indånding, hvorefter jeg vendte mig roligt om for at gå.

’’Hvad havde du forestillet dig?. At jeg bare åbnede op for dig sådan lidt pludselig, selvom jeg ved, at du er journalist eller hvad?’’ Svarede Justin hurtigt og bestemt og fik mig igen til at vende mig om og kigge på ham.

’’Nej, det gør jeg ikke!. Gør du?’’ Spurgte jeg ham bestemt og kiggede spørgende på ham.

’’Hvad fanden mener du?’’ Spurgte han frustreret og rynkede ansigtet kraftigt.

’’Du forventer bare, at jeg kan fortælle alt om mig selv, bare fordi jeg ikke er kendt.. Jeg har også et liv, og jeg har en fortid!. Du ved ingenting om hvad jeg har været igennem, og så tror du, at jeg bare åbner op og fortæller dig alt, når du ikke giver mig noget igen?. Dit liv er ikke mere specielt end mit!’’ Svarede jeg frustreret og kiggede bestemt på ham.

’’Det har jeg fandme da heller aldrig sagt, at det var man!’’ Vrissede Justin.

’’Nej, det sagde jeg heller ikke, men kan du ikke se det?!. Det ville aldrig fungere imellem os forfanden!’’ Vrissede jeg frustreret igen og kiggede skarpt på ham.

’’Nej okay..’’ Svarede Justin hurtigt og køligt tilbage, hvorefter en dræbende stilhed kom imellem os.

’’Så skrid, hvis du har det sådan!’’ Svarede han vrissende og kiggede surt på mig imens han vredt kastede armen over imod døren som tegn på, at jeg bare skulle skride.. Og det sårrede mig bare endnu mere end hans ord, som han sagde på samme tid, gjorde!.

Jeg havde allermest lyst til at vise hvor ked af det alt det her gjorde mig, men jeg valgte at lade vær.. Jeg skulle ikke tabe ansigt nu, så jeg valgte bare at nikke kort og derefter vende mig halvt om imod døren. Dog uden at tage blikket fra ham.. Ja, jeg ville sku ikke gå uden at have fået det sidste ord. Han skulle ikke tro, at han sårrede mig og gjorde mig mundlam!.

 ’’Så må du jo have det rigtig godt med dit liv, som er åhhh så specielt, at du ikke vil dele det med nogen!. Kæft hvor må det være ensomt’’ Vrissede jeg og skulle til at vende mig helt om. Dog var Justin hurtigt til at lukke munden op.

’’Nu stopper du fandme det der man!’’ Vrissede han surt uden at tage blikket fra mig..

’’Det gør jeg også, for jeg skrider nu.. Du vil jo ikke have mig her!..’’ Vrissede jeg tilbage.

’’Hvad fuck er der galt med jer piger man!. Det var fandme dig selv der ville gå, så lad vær med at få det til at lyde som om, at det er mig der vil have, at du skal skride man!’’ Vrissede Justin og gik hurtigt og bestemt over imod mig.

’’Hvad fanden gør du for at vise mig, at du ikke vil have, at jeg går, hva?!’’ Spurgte jeg ham vrissende uden at rykke mig en meter selvom han stoppe op meget tæt på mig.

Jeg gispede lidt, da jeg mærkede Justins hænder gribe hurtigt fat om min kæbe og trække mit ansigt ind til hans, hvor hans varme læber hurtigt blev smeltet sammen med mine.

Jeg tøvede ikke et eneste sekund med at kysse med og meget hurtigt lod jeg min taske glide ned af min arm, hvorefter den forsigtigt ramte gulvet. Jeg placerede mine hænder på hans sider og låste mine hænder sammen om hans tygge trøje og mærkede, at jeg, uden at tænke over det, maste mig tættere ind til ham, så vores overkroppe var mast helt sammen.

’’Mmh..’’ Stønnede jeg blidt imod hans læber og mærkede i næste nu, hans tunge bryde igennem mine læber, hvilket jeg selvfølgelig lod ham gøre imens han fjernede sine hænder fra min kæbe og placerede dem på mine hofter som han klemte godt om imens jeg gled mine hænder op af hans bryst og rundt om nakken på ham.

Jeg gispede lidt, da jeg mærkede hans hænder løfte op i min bluse imens han drejede os til siden og begyndte at gå, hvor jeg straks fulgte med ved at gå baglæns. Jeg slap ham om nakken, da vi stoppede igen og mærkede hurtigt, at han trak sig fra mine læber og hurtigt rev min bluse helt op og op over hovedet på mig, hvorefter han kastede den væk og igen overfaldt mine læber med hans.

Aldrig havde jeg følt mig så tændt som jeg gjorde lige nu.. Og aldrig havde jeg haft en bedre slutning på et skænderi.. Jeg kunne bare ikke stå imod ham, selvom jeg godt vidste, at det måske ikke var klogt, det der ville ske nu.. Men hvem tænkte på det, når det eneste man havde i hovedet var, hvor dejlig han var og hvor meget man havde lyst til ham?.. 

___________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...