What Happened In Vegas - Justin Bieber.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
21 årige Theresa Fischer fra Danmark tager til USA for at blive vært på et nyt stort tv-show, hvor folkene bag specifikt har bedt om hende som deres nye tv-darling. Ingen udover Theresas lillesøster ved at hun rejser. Theresa og hende har holdt sammen siden de var små og for første gang skal de nu begge være adskilt fra hinanden og det er specielt hårdt for Theresa som altid har passet på sin lillesøster, som dog kun er 2 år yngre og nu har en voksen kæreste som er fodboldspiller.. Theresa er nød til at give slip så de begge kan udleve deres drømme, men hvad sker der når Theresa en aften støder ind i den verdenskendte Justin Bieber og lynhurtigt bliver tvunget ind i hans liv?. Kan Justin og Theresa overhovedet lide hinanden, og kommer Justin nogensinde til at stole på hende, når han finder ud af hvad hun arbejder med?. Og bliver Justin nysgerrig, når der vises flere og flere tegn på at Theresa gemmer på nogen vilde hemmeligheder og oplevelser som har noget med hendes fortid at gøre?..

271Likes
643Kommentarer
393546Visninger
AA

8. Vejen Til Vegas..

 

Location: Justins Privatfly, På vej til Vegas. Dato: Fredag d. 13. Maj, 2016, Kl. 01.03.

 

*Theresas Synsvinkel*

 

At se Justin med næsen imod bordet imens han tog en dyb indånding igennem den lille metalstik han havde, var ærligt talt ikke et syn jeg havde regnet med.. Eller måske havde jeg?. Ja, jeg kunne ikke helt finde ud af det.

Når min søster havde talt om ham i dagligdagen havde jeg bestemt ikke fået indtrykket af, at han var typen der tog sådan nogen slags stoffer. Jeg vidste godt, at han røg hash engang imellem, men.. Coke havde jeg ikke lige regnet med, når jeg kun tog min søsters forklaringer om ham i betragtning..

På den anden side, så overraskede det mig slet ikke efter hans opførsel her i aften. Han virkede virkelig ikke som typen der holdte sig tilbage, når der var tale om fest, så måske kunne jeg godt have set den komme alligevel?.. Men det var specielt at se. Mest fordi, at jeg ikke var vant til at være sammen med mennesker der tog sådan nogen stoffer. Hash, ja, men ikke snitter..

’’Mmmh!. Kæft, det er godt’’ Småbrummede Justin imens han løftede hovedet, smed sin metalstik fra sig på bordet og lænede sig tilbage i sin flystol som var lige ved siden af mig. Han sad inderst imens jeg sad yderst og Alfredo og Za sad overfor os. Dog virkede det slet ikke til at fokusere på hverken Justin eller jeg, da de havde en ret seriøs samtale kørende. Den klassiske, hvor de begge ville have ret og prøvede at overbevise hinanden om, at det de mente var bedre end det den anden mente, fordi, bla, bla, bla.. Dén slags seriøse samtale..

’’Er det så noget du gør tit eller hvad?’’ Spurgte jeg lettere afslappet, selvom jeg faktisk var ret ligeglad.. Selvfølgelig vidste jeg godt, at det ikke var særlig godt for kroppen, men hvad han gjorde ved sin egen krop, det måtte han sku selv om.. Men jeg var sku lidt nysgerrig alligevel.. Og så havde jeg vel bare brug for at starte en samtale med ham?..

’’Nej, ikke rigtig.. Kun til fester og sådan.. U know?’’ Svarede Justin med et charmerende smil imens han lod sin hånd ligge sig på mit ene lår, som han nussede blidt uden at vi slap øjenkontakten med hinanden.

Jeg nikkede forstående og smilede afslappet, da jeg nu havde fået mit svar og egentlig ikke havde hverken grund eller lyst til at vade mere i det.. For som sagt, så var det hans valg og han var voksen, så hvis det var det han ville, så var det det han skulle gøre.. Selvom jeg selvfølgelig helt personligt nok helst ville fraråde ham det med stoffer.. Okay, helt ligeglad var jeg måske ikke helt alligevel?.

’’Vil du have noget?’’ Spurgte han mig roligt og hintede ned til bordet, hvor det lille fad med de små hvide baner lå.

’’Ellers mange tak’’ Svarede jeg helt roligt og smilede afslappet.

’’Altså, det er ikke noget der skader. Det frisker dig bare lidt op?’’ Småpressede Justin lidt med et selvsikkert smil og fik mig til at vrænge lidt på næsen.

’’Ellers tak. Jeg tror jeg tager en vodka-redbull istedet’’ Svarede jeg allerhøfligst og fik Justin til at smile og nikke forstående, hvorefter han lænede sit ansigt over til mit og gav mig et dejligt, men halvkort kys, som han kort efter trak sig fra, uden at trække sit ansigt helt væk.

’’Jeg vidste godt, at du ville sige nej’’ Sagde han tæt ved mine læber og fik mig til at smile skævt.

’’Hvordan kunne du så vide det?’’ Spurgte jeg ham og hævede svagt mit ene øjenbryn uden at fjerne mit småskæve smil.

’’Jeg kunne se det på dig.. Og så er du bare heller ikke typen der gør sådan noget. Du ryger måske lidt hash engang imellem, men så heller ikke mere’’ Svarede Justin og gjorde mig lettere mundlam, hvilket jeg skjulte lidt ved at fnise kort og nikke lettere imponeret.

’’Så du er måske en rigtig menneskekender eller hvad?’’ Spurgte jeg ham lettere flabet, da jeg.. Ja.. Virkelig ikke kunne lade vær med at spørge ind, når han ramte mig så spot-on.. Når det kom til stoffer, så gik min grænse ved hash.. Og den grænse blev aldrig nogensinde overtrådt.

’’I hvert fald når det gælder dig..’’ Svarede Justin virkelig charmerende og gav mig endnu et kys, som jeg selvfølgelig tog imod.

’’Hmm, okay.. Hvad mere kan du så fortælle om mig?’’ Spurgte jeg ham lettere flabet, da han igen trak sig fra kysset og rykkede sig hen tilbage på siden plads. Dog uden at stoppe med at hænge lidt over armlænet imellem os eller fjerne blikket fra mig.

’’Du virker meget som typen der bare springer ud i ting uden at tænke så meget.. Dog ikke når det gælder det her..’’ Startede Justin og hintede kort med hovedet ned imod stofferne og vendte derefter blikket tilbage på mig.

’’.. Men noget siger mig, at du har prøvet det en enkelt gang eller 2?.. Har jeg ret?’’ Spurgte Justin og fik mig til at smile lidt.

’’Ellers kan man jo ikke vide om man har behov for det’’ Indrømmede jeg ærligt og fik Justins smil til at brede sig lidt.

’’Er det et problem?’’ Spurgte jeg ham roligt og tog et lille zip af den champagne som jeg havde i mit champagneglas. Ja, Justins luksusfly var sku luksus!. Privat bar som var loadet op med sprut og sodavand i køleskabene, som lignede helt almindelige skabe under det lange bord med glassene på.

’’Nææ.. Det er cool’’ Svarede Justin selvsikkert og helt roligt og fik mig til at nikke bekræftende.

 ’’Jeg ville nok også være en meget kedelig type, hvis jeg bare fulgte den sikre sti, istedet for at løbe ind imellem trænerne og op af bakkerne’’ Svarede jeg ham roligt og bemærkede, at han rynkede panden lidt.

’’Hvad mener du?’’ Spurgte han med et roligt smil og den rynkede pande, hvilket fik mig til at tage en dyb indånding og uddybe min lille metafor.

’’De fleste holder sig på den sikre sti der er lavet med asfalt i skoven, når de går en tur i den.. Men sådan vil og er jeg ikke. Jeg vil hellere gå den lange tur igennem skoven, inde i selve skoven. Altså ind imellem træerne, op af bakkerne, igennem søen, hvor man bliver våd og møgbeskidt.. Det er langt sjovere end at gå på den kedelige sti...’’ Startede jeg og fik hurtigt mere at fortælle ind i mit hoved, hvilket jeg ikke tøvede med at sige højt.

’’De fleste mennesker går igennem livet som gik de den tur i skoven. Alt skal være planlagt, man skal være sikker på sin vej, man skal altid have en backupplan og hele tiden gå i de fodspor som andre har sat, så man ikke risikere at falde og slå sig.. Jeg gider ikke have sådan et liv, hvor jeg spilder min tid og går glip af alt det sjove. Jeg kaster ikke brødkrummer ud i skoven, for at sikre mig, at jeg kan finde tilbage til den sikre sti. Jeg danner min egen sikre sti i skoven og danner min helt egen vej, og hvis jeg fare vild, så skifter jeg bare retning og før eller siden vil jeg komme til et sted, hvor jeg kan finde vej igen og så fortsætter jeg bare min uforudsigelige vej, indtil jeg når mit mål. Forstår du hvad jeg mener?..’’ Spurgte jeg ham afsluttende efter min, efter min mening, ret gode forklaring.. Jeg kunne helt sikkert have forklaret det bedre.. Men ikke i så fuld en tilstand, som jeg var i lige nu.

Justin smilede med lidt lyd på og nikkede hurtigt.

’’Jeg forstår dig 100%, og det der er nok de mest vise og ærlige ord jeg længe har hørt.. Jeg elsker det’’ Svarede Justin og fik mig igen til at smile og nikke.

’’Så det gør du så hver dag?. Du går bare derudaf og ser hvad der sker?’’ Spurgte han mig og kiggede spørgende på mig.

’’Hvordan tror du ellers, at jeg er endt i Hollywood?’’ Spurgte jeg ham lettere flabet og med et selvsikkert smil.

’’Så du er ikke født og opvokset her?’’ Spurgte Justin hurtigt, da han tydeligvis godt kunne høre bag mine ord, at jeg ikke var herfra oprindeligt.

’’Nej, jeg er fra Danmark, men min drøm har altid været at komme hertil, og så kom jeg i kontakt med Chloe, som er herfra og nu bor vi sammen i en fed lejlighed i Hollywood.. Nogen ville måske føle det skræmmende bare at skride fra det hele derhjemme og tage af sted.. Men jeg synes, at det er noget af det fedeste jeg har gjort indtil nu, og det kommer sku nok heller ikke til at være sidste gang det sker’’ Svarede jeg ham ærligt.

’’Det lyder rigtig fedt.. Men hvorfor lige Hollywood?. Jeg mener, der er så mange fede steder i verden at tage hen?. Hvorfor så lige her?’’ Spurgte Justin roligt og kiggede spørgende på mig.

’’Fordi jeg altid har set billeder herfra og tænkt: Det der er mit andet hjem.. Jeg elsker det der med, at det er en virkelig smuk og lækker by og samtidig er der ikke langt til et sted, hvor de ligner en badeferie, hvis du forstår?’’ Svarede jeg roligt og fik Justin til nikke.

’’Jeg forstår.. Og jeg kan godt se, at det må være fedt for dig som kommer fra Danmark og kommer hertil, men.. Denne her by er bare så fake, så man skulle tro, at det var løgn’’ Svarede Justin og blev lidt seriøs, så jeg straks opfattede, at det på ingen måder var tid til at lave sjov. Nej, nu blev det sku en seriøs samtale, og det var jeg faktisk også ret meget med på.

’’Fake på hvilken måde?’’ Spurgte jeg ham roligt og afslappet.

’’Jeg mener. De fleste kommer hertil for at blive til noget stort. De tror, at det er her drømmende og lykken bliver skabt, men det er det så langt fra.. Jeg har været igennem den tur og er det stadigvæk hver eneste dag.. Er man en af dem der kan blive til noget stort, så er medierne der med det samme. De suger dig til dem og får dig til at føle dig som noget specielt. De hyper dit navn og får dig til at føle, at du er the shit, men så snart, at du har vist dem hvad du kan og du kommer på toppen af hitlisterne, så piller de dig langsomt mere og mere ned.. Så ryger fløjlshandskerne af og rygterne begynder at blive spredt rundt om i alle medierne, så du bliver pillet mere og mere fra hinanden.. Selvfølgelig er det ikke alt hvad de siger, der er løgn, men ligemeget hvilken artikel jeg har læst om mig selv, hvor jeg ikke selv har udtalt mig, så er der pyntet på det og blevet skrevet noget der er taget ud af sammenhængen.. Eller også har de opfundet en kilde som har udtalt sig om noget man har sagt og medierne er iskolde.. Hvis din karriere smuldre og du kommer ud i problemer, så har de bare mere at tage af og de er fuldstændig ligeglade hvor meget de ødelægger en eller ens karriere.. Hvis du går i stykker og din karriere stopper, så sviner de dig bare til og kalder dig et vrag..’’ Forklarede Justin imens jeg lyttede intenst og kort nikkede forstående og følte nærmest hans ubehagelige følelser som han helt sikkert havde haft igennem sin karriere, da det han sagde helt sikkert var talt ud af egen erfaring.

’’Det værste er næsten det, at du ikke har noget privatliv.. Det er kun i meget små mængder at du har det.. Kan du forstille dig hvordan det er, ikke at have noget privatliv?. Du kan ikke gå eller være nogen steder uden at folk ved hvem du er og holder øje med hvad du laver, så de kan sælge det til pressen og score, hvad der for mig, er småpenge?’’ Spurgte Justin mig og kiggede afventende på mig.

’’Jaer.. Det kan jeg godt sætte mig ind i hvordan føltes’’ Svarede jeg med et roligt nik og en rolig tone.. Jeg vidste udmærket godt hvad han snakkede om.. Måske på et lidt andet plan, men alligevel.. Jeg kunne 100% godt følge ham. Han skulle bare vide hvor godt jeg kendte til det..

’’Kan du?’’ Spurgte Justin og rynkede panden lidt.

’’Jaer.. Det kan jeg godt.. Det kan godt være, at man er omringet af mennesker 95% af tiden, men i virkeligheden føler man sig for det meste helt alene, fordi dem man omgås har så svært ved at sætte sig ind i hvordan det er at være dig.. Selv de mennesker der er tættest på en kan ikke sætte sig ind i hvordan det er at være dig.. Man føler sig deprimeret og ønsker nogengange bare at kunne flygte fra det hele og gemme sig væk et sted i verden, hvor ingen vidste hvem man var.. Så man kunne være i fred og have et normalt liv.. Og ikke hele tiden blive mindet om alt det lort der er sket i ens liv, eller alt det lort man har lavet i ens liv’’ Svarede jeg ham roligt og bemærkede, at Justin blev mere og mere mundlam over mit svar.

’’Det er første gang, at nogen har ramt så godt plet på hvordan jeg har det’’ Svarede Justin uden at tage øjnene fra mig og det fik mig til at smile sødt og kort fugte mine læber.

’’Jeg tror ikke, at du er den eneste menneskekender her’’ Smilede jeg skævt og fik Justin til at smile med lidt lyd på.

’’Ej, men hvis bare man lytter til andre med et åbent sind og har gjort sig selv til et forstående menneske, så er det slet ikke svært at sætte sig ind i hvordan folk har det.. Og det er slet ikke svært at forstå folk, og så er det næsten ligemeget hvilken situation det er.. Men lige i det her tilfælde, der forstår jeg det nok lidt bedre end andre situationer.. Tro mig’’ Svarede jeg ham roligt og kiggede ham direkte i øjnene og blinkede dårligt nok.

’’God.. Jeg er fandme forelsket i dig!’’ Svarede Justin med et skævt og charmerende smil, så jeg straks fniste lidt, hvilket fik ham til at gøre det samme.

’’I lige måde’’ Legede jeg med og fik Justin til at grine lidt imens han igen lænede sit ansigt over imod mit, så vores læber mødtes i et dejligt tungekys..

Ja, selvfølgelig var jeg godt klar over, at det var useriøst sagt af Justin og at det udelukkende kun var noget han sagde fordi han var fuld.. Men alligevel valgte jeg at lege med.. Fordi jeg vidste, at han vidste, at jeg mente det ligeså useriøst som ham.. Men sjovt var det sku og det løftede stemningen op på fest-stadiet igen istedet for at det blev trukket endnu mere ned på det seriøse og følsomme stadie.. Og fest-stadiet var klart det vi skulle til at finde frem igen eftersom, at vi om ikke så længe landede i Vegas og kunne se frem til et brag af en bytur!. 

__________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) Hav en fantastisk dag allesammen :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...