What Happened In Vegas - Justin Bieber.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
21 årige Theresa Fischer fra Danmark tager til USA for at blive vært på et nyt stort tv-show, hvor folkene bag specifikt har bedt om hende som deres nye tv-darling. Ingen udover Theresas lillesøster ved at hun rejser. Theresa og hende har holdt sammen siden de var små og for første gang skal de nu begge være adskilt fra hinanden og det er specielt hårdt for Theresa som altid har passet på sin lillesøster, som dog kun er 2 år yngre og nu har en voksen kæreste som er fodboldspiller.. Theresa er nød til at give slip så de begge kan udleve deres drømme, men hvad sker der når Theresa en aften støder ind i den verdenskendte Justin Bieber og lynhurtigt bliver tvunget ind i hans liv?. Kan Justin og Theresa overhovedet lide hinanden, og kommer Justin nogensinde til at stole på hende, når han finder ud af hvad hun arbejder med?. Og bliver Justin nysgerrig, når der vises flere og flere tegn på at Theresa gemmer på nogen vilde hemmeligheder og oplevelser som har noget med hendes fortid at gøre?..

271Likes
643Kommentarer
394173Visninger
AA

20. Starte Forfra?..

 

Location: Dato: Californiens Kyster, Los Angeles. Fredag d. 27. Maj, 2016, Kl. 19.43.

 

*Theresas Synsvinkel*

 

 

At sidde her og se den fantastiske smukke solnedgang gå ned over Californiens kyster, imens der langt ude i vandet ved solnedgangen sprang delfiner op på skift, var nok noget af det smukkeste jeg nogensinde havde set. Jeg havde set mange smukke solnedgange, og mange smukke ting, men.. Det her var bare noget helt specielt.

Jeg fik en utrolig ro i kroppen og følte virkelig stilheden som der var ude på vandet. Okay, jeg kunne godt høre de andres musik og festen ovenpå, men jo mere jeg fokuserede på vandet og solnedgangen, jo mindre blev støjen for mig.

Jeg havde sat mig ned på nederst dæk helt alene. Efter hvad jeg idag havde kunne se, så var der 4 dæk på den her yacht. De øverste var mindst, men for hver gang man gik et skridt ned, så blev dækket større..

Jeg sad helt ude i enden af yachten, på sådan et lille udfoldet soldæk af en art, med solstole på. Da Alfredo sejlede os herud åbnede han også for det her spot, som normalt var lukket, når man sejlede. På min højre side var der en lille trappe og omkring den havde vi bundet vandscooterne fast til gelænderet, så de ikke sejlede væk med de små bøjler der var i vandet.

Jeg havde hygget mig så meget med alle drengene, og Chloe, idag og det var virkelig længe siden, at jeg havde følt mig i så godt et selskab som de var. Hele tiden skulle de grine og gøre deres for at gøre det så hyggeligt som muligt.. Det var fedt.. Men alligevel så følte jeg, at der manglede noget..

Før jeg gik herned, havde jeg ikke kunne se hvad der manglede.. Der var jo det hele her. Jeg udlevede min drøm, fik oplevelser, var i selskab med søde og rare mennesker. Der kunne ikke mangle noget... Men som jeg sad her med min halve drink og nød en smøg og en smuk udsigt, så gik det op for mig.. Jeg manglede min søster..

Jeg savnede hende virkelig lige nu. Nu havde jeg i alle de år passet på hende og oplevet ting sammen med hende. Og nu sad jeg herovre og fik nogen fede oplevelser.. Men hun var der ikke.. Hvis hun bare havde været her, så havde det været fuldendt.. Så havde der sku ikke manglet noget overhovedet..

Jeg tog endnu et hvæs af min smøg og bemærkede i det jeg gjorde det, at lidt aske røg af smøgen og dalede roligt ned og landede på mit nøgne ben. Ja, jeg var stadig kun iført min zebrastribede bikini og min solbriller, men var godt klar over, at det nok var ved at være tid til at få tøj på.. Jeg skulle bare lige se den solnedgang inden jeg gik ind og tog tøjet på igen..

 

 

Jeg børstede asken af mit ben imens jeg pustede røgen ud af munden igen og vendte blikket ud imod solnedgangen. Jeg greb blidt fat om min søsters halskæde som jeg stadig havde på og prøvede at lade den give mig lidt ro.. På intet tidspunkt idag havde jeg taget den af. Nej, den skulle ikke bare ligge blandt mit tøj og glo. Den hørte til om min hals, og sådan var det bare.. Nogen af de andre havde spurgt lidt ind til den, og jeg havde selvfølgelig svaret, at det var min søster der havde lavet den til mig, og at den betød rigtig meget for mig. Nogen af de andre synes godt, at de kunne genkende vedhænget og der havde jeg også været ærlig.. Min søster var jo fan af Justin, så at hun havde brugt The Key-nøglen fra hans parfume, var jo ikke mærkeligt..

’’Nå, her er du..’’ Lød det pludselig bag mig, så jeg roligt vendte blikket over min højre skulder og kiggede op af den store trappe, hvor jeg så Justin komme gående roligt ned kun iført sine røde badeshorts.

Jeg nikkede bare kort til ham og vendte så blikket ud imod solnedgangen igen imens jeg godt kunne fornemme, at Justin kom nærmere og nærmere.

Han kom helt over til mig og satte sig ned på solstolen ved siden af mig og vendte blikket ud imod solnedgangen.

’’Det er helt fantastisk smukt at se på, hva?’’ Startede Justin roligt ud med at sige og fik mig til at nikke kort imens jeg løftede øjenbrynene svagt.

’’Helt vildt..’’ Svarede jeg kort og tog endnu et hvæs af min smøg.

’’Giver du en ikke smøg?. Jeg har glemt mine ovenpå’’ Spurgte Justin roligt og fik mig til at kigge over på ham og se, at han sad med et lille smil på læben og kiggede afventende på mig.

’’Jo.. Bare tag’’ Svarede jeg kort og hintede lidt bagover med hovedet, da jeg havde lagt min lighter og smøgpakke bag mig på solstolen.

’’Tak’’ Sagde Justin kort og rakte ud efter mine smøger imens jeg selv tog et hvæs af min egen og igen vendte blikket ud på solnedgangen, hvor jeg endnu engang så delfinerne springe op af vandet og vende rundt og derefter komme ned i vandet igen.

’’Har jeg fortalt dig, at du ser virkelig godt ud i den bikini der?’’ Lød det pludselig fra Justin efter, at han havde tændt sin smøg, og fik mig straks til at vende blikket over på ham og blive en smule mundlam.

’’Ja, du ser selvfølgelig godt ud hele tiden, men.. Den klæder dig virkelig den bikini’’ Fortsatte Justin og fik mig til at smile lidt med lidt lyd på imens jeg nikkede.

’’Tak’’ Svarede jeg kort og helt roligt.

’’Hør, Terri?..’’ Fortsatte Justin roligt men virkede dog pludselig ret seriøs.

’’Mm?’’ Mumlede jeg kort imens jeg forsigtigt tog et hvæs af min smøg igen.

’’Du må sku undskylde alt det der er sket, og du må virkelig undskylde den måde jeg var på i starten.. Det er slet ikke sådan jeg er.. Den Justin du så den aften i byen, er den jeg faktisk er.. Sød og venlig, og ikke sådan som jeg var, da vi vågnede om morgenen der..’’ Startede Justin og kiggede mig hele tiden i øjnene imens han snakkede.. Eller, han forsøgte at kigge mig i øjnene, men mine solbriller var jo lidt i vejen.. Men det virkede ikke til at genere ham, og for min synsvinkel, der havde vi en øjenkontakt, som jeg tydeligt kunne mærke.

’’Det er okay, Justin..’’ Svarede jeg kort og nikkede forstående imens jeg smilede svagt og også fik Justin til at smile lidt.

’’Jeg tror vi begge havde fået et helt forkert indtryk af hinanden og kommet ret skævt ind på hinanden. I starten mistænkte jeg dig for at have en plan med det her, men det er bare gået op for mig nu, at det slet ikke er sådan det hænger sammen.. Du er virkelig sød og hjælpsom, og jeg vil rigtig gerne takke dig endnu engang for at hjælpe mig og Khalil med de fans der, og for ikke at takke ja til det tilbud du fik igår.. Det sætter jeg virkelig stor pris på.. Det skal du vide’’ Sagde Justin roligt og seriøst uden at fjerne blikket fra mine.. Ja, solbriller måtte man nok hellere sige.

’’Det var så lidt’’ Svarede jeg ham og smilede svagt.

’’Nej, det var sku ikke så lidt.. Det ville ingen andre have kunnet takke nej til, og i Hollywood, der er der ikke mange der hjælper hinanden.. Det er meget sjældent i hvert fald..’’ Fortsatte Justin og fik mig til at nikke kort og forstående.

Han var sku egentlig en cool nok fyr. Det var de færreste fyre der kunne komme og indrømme, at de havde begået en fejl eller sige, at de var kede af det der var sket.. Og den måde han sagde det på, fik mig bare til at tro på, at han faktisk mente det.

’’Kunne vi ikke prøve at starte forfra?..’’ Spurgte han mig roligt og med et lille smil som smittede af på mig og fik mig til at nikke.

’’Jo.. Det kan vi godt’’ Svarede jeg ham roligt og fik ham til at smile lidt og nikke.

’’Det er jeg rigtig glad for’’ Sagde han kort og fik mig endnu engang til at smile, dog nu med lidt lyd på.

’’Det er jeg også’’ Svarede jeg tilbage og tog endnu et hvæs af min smøg imens jeg rettede min ryg lidt op og kørte min hånd igennem mit halvkrøllede og fugtige hår og kørte det til siden, så alt mit hår var samlet og lå nedover min ene skulder og nedover mit bryst.

’’Jeg synes jeg kender den nøgle der?’’ Lød det fra Justin som smilede skævt og pegede lidt imod mig, hvorefter han tog et hvæs af sin smøg. Jeg kiggede straks ned af mig selv og så vedhænget på min halskæde og begyndte at smile svagt og nikke over til ham.

’’Min lillesøster lavede den til mig for et par år tilbage.. Hun har også en selv og så længe vi bæger den, så symbolisere den mig og hende og vores styrke til altid at holde sammen og være forbundet til hinanden selvom vi er langt fra hinanden’’ Forklarede jeg ham kort imens jeg tog nøglen op i hånden og kiggede lidt på den. Dog vendte jeg blikket tilbage på Justin og slap halskæden, da jeg havde forklaret færdig, og bemærkede, at Justin smilede og nikkede forstående.

’’Det er ret sødt at noget jeg har lavet, kan komme til at betyde så meget for andre’’ Kommenterede han og fik mig til at smile svagt.

’’Ja.. Det var hende der fik idéen til halskæderne, da hun så din reklame for en af dine parfumer’’ Forklarede jeg kort.

’’Som faktisk er optaget i Danmark’’ Påpegede Justin med et skævt smil.

’’Det ved jeg. Det fortalte min lillesøster mig’’ Svarede jeg ham roligt.

’’Okay.. Hun er måske fan?’’ Spurgte han mig og fik mig til at grine svagt.

’’Det kan man vidst godt sige.. Da hun var yngre havde hun dit fjæs alle steder på sit værelse uanset hvor man kiggede hen.. Selv oppe i loftet havde hun en kæmpe plakat af dig.. Så kunne hun jo ligge og kigge op på dig, når hun skulle sove’’ Forklarede jeg med et lille grin og fik også ham til at grine lidt imens han nikkede.

’’Fedt’’ Smågrinede han og tog en dyb indånding og derefter et hvæs af sin smøg.

’’Hvad med dig så?’’ Spurgte han mig og hentydede selvfølgelig til om jeg også var fan.

’’Altså, jeg kan godt lide din musik, men.. Jeg er ikke typen der bliver ’’fan’’ af nogen som sådan.. I hvert fald ikke på det niveau der.. Jeg hader ikke nogen kunstnere, men nogen er selvfølgelig bedre end andre.. Men lige det der med at være ’’fan’’ ligger ikke lige til mig.. Jeg ser alle som mennesker og synes ikke, at de bliver mere fantastiske af at være i tv’et eller i radioen. Det er det indre der gør folk til noget unikt og smukt.. Det er det man skal fokusere på..’’ Forklarede jeg roligt og lod det bare komme direkte fra hjertet.. For det var jo sådan jeg havde det. Justin smilede roligt og nikkede svagt.

’’Det er også helt rigtigt. Og det er jeg faktisk glad for at du siger.. Det passer også godt til din personlighed’’ Svarede Justin roligt og fik mig til at kigge lidt spørgende på ham, hvilket han tydeligvis opfattede, da han begyndte at forklare videre.

’’Lige siden jeg har mødt dig har du haft flere chancer for at tage imod noget fra mig, men ikke en eneste gang har du taget imod det.. Du har ikke engang bedt om en autograf eller et billede til din søster, som du jo hele tiden har vidst var fan og ville blive lykkelig for sådan noget..’’ Forklarede Justin og fik mig til at smile og nikke.

’’Mm... Men nu du siger det, så kunne du da godt lige..’’ Startede jeg med et skævt smil og greb hurtigt min mobil som lå bag mig.

’’..Ej’’ Smågrinede jeg lidt og smed hurtigt telefonen fra mig igen og kiggede på Justin som grinede lidt og tydeligvis forstod, at det bare var en lille joke.

’’Jeg kan godt lide din humor’’ Komplimenterede Justin mig og fik mig til at smile svagt.

’’Tak. Jeg har også øvet mig længe’’ Svarede jeg flabet og fik igen Justin til at grine.

’’Er din søster ligeså sjov, så?’’ Spurgte han mig med et skævt smil og kiggede spørgende på mig.

’’Hun prøver, men hendes jokes ender altid med at blive trukket for langt ud, så de slet ikke er sjove’’ Svarede jeg roligt og tog et hvæs af min smøg igen.

’’Så må du hellere lære hende det’’ Kommenterede Justin og fik mig til at nikke med et svagt smil imens jeg vendte blikket ud imod solnedgangen.

’’Det ville jeg rigtig gerne’’ Svarede jeg kort og mere roligt, da snakken om min søster fik savnet til hende til at dukke frem igen..

’’Hey?.. Er du okay?’’ Spurgte Justin efter en kort stilhed og kunne tydeligvis godt fornemme, at jeg blev lidt trist ved snakken om hende..

’’Jaja, jeg er okay..’’ Startede jeg hurtigt og vendte blikket over på Justin igen, som bare forholdte sig tavs og fortsatte med at kigge afventende på mig.

’’Eller.. Det er bare..’’ Sukkede jeg og kiggede lidt ned i skødet på mig selv, hvor jeg i forvejen hvilede mine underarme, så de lå på langs ovenpå mine samlede ben imens mine hænder næsten rørte hinanden ude ved mine knæ.

’’Det har altid været min drøm at komme hertil og bo.. Lige siden jeg var lille har jeg tænkt, at jeg bare SKAL herover en dag.. Uanset hvad det krævede og hvor langt væk jeg kom fra alting, så skulle jeg bare herover.. Og nu er jeg her. Jeg lever min fuldt drøm ud. Har fundet en skøn veninde. Har et fedt sted at bo, og et arbejde med god løn.. Men alligevel føler jeg mig ikke lykkelig.. Og det værste er, at jeg ved hvorfor..’’ Forklarede jeg lettere trist imens jeg holdte fokusset på mine hænder, hvor jeg pillede lidt ved mine negle og min smøg hvilede og røg sig selv op imellem mine fingre.

’’Hvorfor?’’ Spurgte Justin ind med en helt rolig og lyttende tone, som var meget behagelig.

’’Fordi jeg ikke har nogen at dele det med.. Jeg står helt alene. Jo, jeg kan ringe til min søster og snakke med hende om det, men.. Det er bare ikke det samme som hvis hun var her sammen med mig..’’ Svarede jeg ærligt og holdte blikket nede på mine hænder.

’’Du savner din familie, ikke?’’ Spurgte Justin kort og fik mig til at nikke svagt.

’’Det kan man vidst godt sige..’’ Svarede jeg kort imens jeg tog en dyb indånding.

’’Jeg kender det godt..’’ Sagde Justin roligt og fik mig til at dreje hovedet og kigge over på ham.

’’Jeg savner også min familie hele tiden.. Min mor bor på Hawaii, og min far og resten af min familie, i Canada.. Det er hårdt at være så langt væk fra dem, men det er det man må ofre, hvis man vil leve sin drøm, for det er sjældent at menneskerne i ens liv vil ofre alt deres for din skyld og rykke med dig, så du kan udleve din drøm..’’ Forklarede Justin roligt og fik mig til at nikke forstående.

’’Ja, i know, men.. Når jeg f.eks. ser at Chloe får besøg hjemme hos os af sin familie og de deler deres oplevelser med hinanden, så tænker jeg på, hvor hårdt det egentlig er, når man ikke har nogen at dele det med på samme måde.. Jeg elsker Chloes familie. De er nogen fantastiske mennesker, men de får mig bare til at tænke over, at jeg ikke har en familie på den måde som hun har.. Og det får mig så til at tænke på, om jeg overhovedet er i stand til at kunne klare det her.. At udleve mine egne drømme, når det medføre, at jeg er så meget alene..’’ Forklarede jeg åbent og ærligt, men med en lettere trist tone.. Ikke fordi jeg var ved at græde, men.. Bare lidt småtrist.

’’Kan jeg fortælle dig noget som min mor altid har fortalt mig.. Og specielt har fortalt mig efter, at jeg er kommet ind i denne her branche som jeg arbejder i?’’ Spurgte han mig roligt og fik mig til at kigge op på ham og nikke svagt.

’’Gud vil aldrig sætte dig i en situation eller give dig noget, som du ikke kan klare..’’ Sagde Justin helt enkelt og roligt og kiggede mig i øjnene imens jeg tog mine solbriller af og kørte dem op i mit løse ’’hav-hår’’.. Ja, saltvand i håret gav mig altid ’’hav-hår’’ som jeg fortrak at kalde det.. Små, men flotte krøller, som var totalt i bevægelse, når jeg bevægede mit hoved.. Faktisk, så elskede jeg det, når det var sådan, men det kunne desværre kun blive sådan, når jeg havde været i hav- eller klorvand.. Lidt nederen, men også okay, for så skulle man ikke bekymre sig om grimt hår, når man var på stranden eller i en pool..

Jeg nikkede en smule uforstående til Justin og vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle svare, så jeg valgte bare at dreje blikket lidt ned imod vandet og prøvede at se lidt tænksom ud.

’’Jeg ved godt, at det måske lyder lidt tosset, men.. Det er jo rigtigt.. Har du aldrig lagt mærke til at alting løser sig før eller siden?’’ Spurgte Justin mig og fik mig igen til at kigge op på ham.

’’Tjo, men det tænker jeg bare ikke er pga Gud’’ Svarede jeg ærligt og roligt.

’’Måske ikke direkte, men du bliver sat i svære situationer, så du kan vise overfor dig selv, at du faktisk er stærkere end du tror, og at du kan klare langt mere end hvad du regner med.. Hvis bare du tror på, at du kan..’’ Svarede Justin imens jeg forholdte mig tavs og stadig var det selvom han var færdig med at snakke..

’’Hvad med dengang du lærte at cykle. Det virkede så umuligt da mor eller far tog støttehjulene af, så du væltede flere gange og slog dig.. Men idag kører du jo ikke rundt med støttehjul, vel?’’ Fortsatte Justin og fik mig til at fnise lidt og ryste på hovedet.

’’Nej, det er selvfølgelig rigtig nok’’ Svarede jeg ham med et roligt smil og en god følelse i maven.

’’Alle vil komme igennem nogen hårde tider i deres liv. Det gælder bare om at finde ud af hvordan du håndtere dem og klare dig igennem dem.. Nogen situationer er selvfølgelig lettere end andre at komme igennem, men før eller siden, så kommer du igennem dem, kommer videre og bliver stærkere af dem.. Det er bare dér man tit glemmer at tænke over, hvor stærk man egentlig var, da man var i situationen, og når man endelig tænker over det og kan se det, så glemmer man det igen, når der på et tidspunkt opstår en ny situation som du skal klare dig igennem.. Men se det fra denne her synsvinkel. Du har klaret den indtil nu, så hvorfor ikke bare fortsætte med at udleve din drøm?.. For jeg ved, at hvis du opgiver nu, så kommer du til at fortryde det, før eller siden’’ Forklarede Justin og fik mig hurtigt til at smile sødt, da jeg godt kunne se hans pointe og meget hurtigt kunne gøre mig enig i hans ord.

’’Du er da ikke så dum som man skulle tro, hva?’’ Smilede jeg og fik Justin til at smile skævt med lidt lyd på.

’’Neej.. Jeg er faktisk ret klog, og jeg deler det tit med dem jeg kender.. Eller dem jeg gerne vil lære bedre at kende..’’ Svarede Justin roligt og fik mig til at nikke roligt og svagt med et lille smil, uden at tage blikket fra ham.

’’Jeg vil rigtig gerne lære dig bedre at kende..’’ Sagde han efter en kort stilhed meget roligt uden at bryde den øjenkontakt vi havde fået.

’’I lige måde’’ Svarede jeg roligt og smilede sødt, hvilket smittede af på Justin som nikkede kort og blidt fugtede sine læber med tungespidsen.

’’Fedt..’’ Smilede Justin skævt og fik også mig til at grine lidt og nikke imens jeg bemærkede på hans øjne, at han gav mig elevatorblikket.

’’Hey, for resten.. Jeg lagde mærke til det tidligere og jeg er altså lidt nysgerrig, ikke.. Hvordan har du fået det ar dér?’’ Spurgte Justin roligt og pegede hen imod min ene hofte, så jeg flyttede armen lidt og kiggede ned, hvor jeg så mit ar som gik skråt op langs med min hofte. Lidt inde fra maven af og ud.

’’Øhmm..’’ Startede jeg kort og lagde min arm ned igen for at skjule det lidt igen, og gjorde det, hvis jeg selv skulle sige det, ret diskret.

’’Det er bare fra da jeg var yngre..’’ Svarede jeg kort og prøvede at lyde så afslappet som muligt.. Egentlig løg jeg jo ikke, men.. Jeg skjulte sandheden en smule.. Eller, det var jo rigtigt nok, at jeg fik det da jeg var yngre, men den egentlig grund havde jeg egentlig ikke lyst til at fortælle om.. Den medlidenhed havde jeg ikke lyst til at mærke, hvis jeg skulle være helt ærlig..

’’Hvordan?’’ Spurgte Justin ind og kiggede spørgende på mig.

Jeg bed mig lidt i underlæben og kiggede lidt væk imens min hjerne begyndte at knage over hvad fanden jeg skulle sige.. Faldt på cykel?.. Ej, den åd han sku nok ikke..

’’Justin?..’’ Lød det pludselig fra en lys tone, som straks fik både min og Justins opmærksomhed og fik os begge til at kigge over imod trappen, hvor Hailey kom småløbene ned med en drink i hånden.

’’Hva så?’’ Spurgte Justin roligt og fulgte hende med blikket imens hun kom helt over til os og meget hurtigt satte sig ned, meget tæt op af Justin.

’’Kommer du ikke snart op til os andre?..’’ Spurgte hun meget kærligt og flirtende, så jeg slet ikke var i tvivl om, at hun bestemt havde nogen følelser for Justin.. Det lyste ud af hende og det virkede slet ikke til, at hun prøvede at skjule det.. Måske fordi jeg var her?.. Så hun ligesom kunne påpege at Justin var hendes og dermed.. Optaget..

’’Jo, jeg kommer snart. Jeg sidder lige og snakker’’ Svarede Justin hende roligt og kiggede afslappet på hende.

’’Ej, kom nu med.. Det er sku da kedeligt bare at sidde og snakke. Vi skal feste og hygge os.. Kom’’ Sagde Hailey imens hun rejste sig op og greb fat om hans håndled og forsøgte at trække ham med.

’’Jeg kommer om lidt siger jeg.. Bare gå i forvejen’’ Svarede Justin og rev sit håndled til sig, så Hailey straks ændrede sit ansigtsudtryk til meget skuffet og kort efter vendte blikket over på mig og sendte mig det vildeste dræberblik.. Et blik som jeg gengældte ved at løfte det ene øjenbryn ret flabet.. Ja, som om at hun skulle tro, at hun kunne sende mig et dræberblik som jeg blev påvirket af.. Hun skræmte mig sku ikke.. På ingen måder faktisk!.

’’Hm..’’ Mumlede Hailey snerpet og vendte sig derefter til siden og gik tilbage hen til trappen og op af den imens Justin fulgte hende med blikket vendt over skulderen indtil hun var helt væk ovenpå næste dæk.

Justin sukkede opgivende og pustede tungt ud imens han rystede lidt på hovedet og kiggede lidt ned imellem sine lettere spredte ben som hans arme hvilede på.

’’Det brød hun sig vidst ikke om, hva?’’ Sagde jeg kort og fik hurtigt Justins blik vendt op på mig.

’’Hvad?’’ Spurgte han og kiggede spørgende på mig.

’’At du sad og snakkede med mig og ikke ville gå med hende, da hun bad dig om det’’ Svarede jeg helt roligt og afslappet.

’’Nok ikke, men jeg har sku lov til at sidde her og snakke med dig’’ Svarede Justin lettere ligeglad og kiggede lidt ud imod solen som faktisk var gået ned, men stadig fik himlen til at være ret lys.

’’Er i kærester?’’ Spurgte jeg ham ligeud og stadig helt roligt og bemærkede, at Justin kiggede lidt på mig inden han valgte at ryste lidt på hovedet.

’’Altså.. Hun er ret vild med mig, men jeg kan ikke helt finde ud af om det er gensidigt..’’ Svarede Justin roligt og fik mig til at nikke forstående.

’’Hvor længe har det stået på?’’ Spurgte jeg ham afslappet.

’’Ret lang tid faktisk, og det er også ondt af mig at give hende falske forhåbninger ved at udsende visse signaler og være så meget i kontakt med hende og sådan noget, men.. Ja, jeg ved det sku ikke. Jeg kan ikke helt finde ud af om jeg er klar til det.. Eller har lyst’’ Forklarede Justin roligt og fik mig til at nikke som tegn på, at jeg forstod hvad han sagde.

’’Måske du skulle lade være med at knalde hende, hvis du ikke vil give hende falske forhåbninger så?’’ Forslog jeg kort og tog min mobil og mine smøger på solstolen imens jeg drejede mig rundt, så jeg sad med fronten imod ham istedet for med fronten ud imod vandet.

’’Hvor ved du fra, at vi har knaldet?’’ Spurgte Justin hurtigt og lettere mundlamt imens han kiggede meget spørgende på mig.

’’Arg, den er ikke så svær at regne ud med det du siger..’’ Svarede jeg ham med et skævt smil imens jeg rejste mig op.

’’Tænk over det, ikke?.. Hun er tydeligvis meget forelsket i dig, men hvis du ikke har lyst eller føler dig klar til et forhold, så burde du måske lade vær.. Hvem siger ikke at chancerne hos hende kunne komme en anden gang, hvor du faktisk er klar og har lyst til at være sammen med hende?’’ Fortsatte jeg med et roligt smil og gik så forbi ham.

’’Skal du med op til de andre igen?’’ Spurgte jeg ham kort, da jeg stoppede op ved starten af begge solstole og kiggede ned på ham.

’’Ja’’ Svarede han kort imens han tog en dyb indånding og rejste sig op og fulgte med mig hen til trapperne og videre op af dem, så vi kunne komme op til de andre og feste videre.. Dog var jeg sikker på, at jeg ikke skulle have mere at drikke eftersom, at jeg havde noget arbejde imorgen som skulle klares, og der skulle jeg ikke have tømmermænd.. De 4-5 drinks og ciders jeg havde fået i alt nu var rigeligt til at få mig i festhumør uden at jeg var det mindste fuld..

 

*Justins Synsvinkel*

 

Det var ingen hemmelighed at Terris ord fik mig til at tænke.. For mig lød det virkelig som om, at hun selv havde prøvet noget i den stil, men jeg var langt fra sikker.. Men hun havde jo ret. Specielt fordi, at lige nu følte jeg slet ikke for at være sammen med Hailey. Det var jo også pisse synd at holde hende hen, når hun kunne finde en sød fyr som faktisk gerne ville hende.. Hun var jo skide dejlig og pisse sød, men.. Efter idag var jeg bare blevet sikker.. Der var noget andet der interesserede mig langt mere..

Hun mindede på mange måder rigtig meget om Selena, som jeg ikke var helt ovre endnu, men det føltes virkelig som om, at jeg glemte det lidt og kom ret meget i balance når jeg var i selskab med Terri.. Som om, at hun udfyldte noget i mig som jeg savnede.. Hun gav mig de rigtige svar og de rigtige følelser i kroppen, når jeg talte med hende.. Præcis ligesom Selena kunne.. Ja, hun mindede mere og mere om Selena.. Og det kunne godt gå hen og blive lidt farligt.. Det var jeg 100% sikker på!. 

___________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...