What Happened In Vegas - Justin Bieber.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
21 årige Theresa Fischer fra Danmark tager til USA for at blive vært på et nyt stort tv-show, hvor folkene bag specifikt har bedt om hende som deres nye tv-darling. Ingen udover Theresas lillesøster ved at hun rejser. Theresa og hende har holdt sammen siden de var små og for første gang skal de nu begge være adskilt fra hinanden og det er specielt hårdt for Theresa som altid har passet på sin lillesøster, som dog kun er 2 år yngre og nu har en voksen kæreste som er fodboldspiller.. Theresa er nød til at give slip så de begge kan udleve deres drømme, men hvad sker der når Theresa en aften støder ind i den verdenskendte Justin Bieber og lynhurtigt bliver tvunget ind i hans liv?. Kan Justin og Theresa overhovedet lide hinanden, og kommer Justin nogensinde til at stole på hende, når han finder ud af hvad hun arbejder med?. Og bliver Justin nysgerrig, når der vises flere og flere tegn på at Theresa gemmer på nogen vilde hemmeligheder og oplevelser som har noget med hendes fortid at gøre?..

271Likes
643Kommentarer
394477Visninger
AA

51. Nyt Hus?..

 

Location: Clybourn Ave, Burbank, Los Angeles. Dato: Mandag d. 25. Juli, 2016, Kl. 11.27.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Kom nu, Justin. Please, vil du ikke nok tage telefonen og snakke med mig?. Jeg er ked af det jeg gjorde, men jeg blev bare ked af det og virkelig frustreret. Det var ikke meningen at ødelægge noget for dig :’( Please, ring til mig <3 :’( :’( :’(’’

Istedet for at svare på Haileys besked, lukkede jeg bare min telefons skærm og puttede min mobil tilbage i lommen. Det var sku ærlig snak, når jeg sagde, at jeg ikke gad snakke med hende, og det burde hun virkelig også vide, istedet for at blive ved med alt det der skriveri og ringning hele tiden.

Jeg havde talt med Hailey igår formiddags, og det var bestemt ikke en god samtale. Faktisk var det mest mig der talte med hårde ord og hende der prøvede at få bare et lille ord indført, hvilket jeg dårligt lod hende gøre, eftersom, at jeg var godt gal på hende efter, at Terri havde fortalt mig, at Hailey havde opsøgt hende og bedt hende om at holde sig fra mig.

Og det var så her, at jeg kunne være blevet Pinocchio, hvis jeg befandt mig i et eventyr.. I Haileys hoved skulle det jo forestille at være skuespil, det med Terri, men det var det jo ikke. Det var rigtigt, men det vidste Hailey jo ikke. Hende havde jeg jo så bare fået bildt ind, at jeg kun gjorde alt det her for at sikre mig, at Terri skrev under på de papirer, når dagen kom, hvor vi kunne blive skilt. Og det var så det der gjorde mig virkelig sur. At Hailey så skulle troppe op hjemme hos Terri og sætte en kæmpe tvivl i hendes hoved ved at røbe alt om hvad jeg havde fortalt Hailey dagen før!.

Ja, det pissede mig sku gevaldigt af. Hun skulle ikke sige en skid til Terri om alt det jeg fortalte hende!. Hun skulle bare holde sin kæft og tro på hvad jeg sagde.. Selvom det selvfølgelig ikke var helt rigtigt, eftersom, at jeg ikke bare var ude på at holde Terri tæt indtil den dag hun skrev under på skilsmisse..

Desværre havde jeg også været nød til at lyve overfor Terri i forgårs, da jeg snakkede med hende på stranden. Jeg sagde, at alt det Hailey sagde, kun var noget hun sagde, fordi hun var så frustreret over, at jeg havde gjort det forbi imellem os.. Det havde jeg jo så heller ikke rigtig, men lige nu, hvor jeg var godt gal på Hailey, så skulle Hailey da være virkelig dum, hvis hun ikke troede, at vores ’’forhold’’ var sat ret meget på pause. For det var det sku!.

Det gjorde jo selvfølgelig også det hele meget nemmere, da jeg så ikke skulle tænke på Hailey, men alligevel følte jeg dog en knude i maven. Og jeg vidste hvorfor.. Fordi, at jeg kunne mærke på Terri, at Hailey virkelig havde fået sat noget tvivl i hendes hoved, da hun opsøgte hende.

Jeg gjorde jo alt, der på stranden, for at overbevise Terri om, at det bestemt ikke var skuespil jeg kørte overfor hende, men at det virkelig var noget jeg mente dybt inde fra hjertet. For det var det jo.. Jeg havde egentlig troet at Terri ville blive lidt mindre tvivlsom efter vores snak på stranden, hvor jeg havde pointeret, at der var ting jeg ikke ville gøre overfor hende og sige til hende, hvis jeg bare var ude på at tage røven på hende, men det virkede desværre ikke sådan.. Ikke helt i hvert fald. Hun var stadig lidt tilbageholden, og selv nu, hvor vi gik her og fik rundvisning i mit måske nye hus, så blev hun ved med at sige små sætninger om, at der var noget JEG ville blive glade for.. Det var lidt frustrerende, når jeg faktisk havde et inderligt håb om, at hun faktisk ville flytte med mig ind i det her ’’palads’’ som jeg virkelig var meget hook på at købe!. For satan et lækkert sted!.

 

 

 

’’Ja, og så er der jo en dejlig stor sø med egen båd tilhørende til huset, så hvis man kan lide at sejle, så kan man jo tage en lille tur på vandet. Dog er den ikke privat, for søen støder også op til andre beboers grunde, som også har små både liggende i deres baghaver’’  Lød det fra ejendomsmægleren, som Terri og jeg gik sammen med i huset store baghave, med fint og nyslået græs.

’’Det er fint, men jeg tænkte på. Kunne vi lige få 5 minutter for os selv, så vi lige kan snakke sammen om det?’’ Spurgte jeg ejendomsmægleren, som jeg faktisk havde glemt navnet på.. Ja, når man som mig mødte så mange mennesker altid, så var det sku nogengange et problem med at huske alle de navne, selvom nogen måske ville tro, at det gjorde det lettere, da hukommelsen tit skulle bruges, hvis man skulle huske navne.. Men sådan fungerede min hjerne så ikke lige. Der røg et par navne ind imellem..

’’Det er helt i orden. I kan finde mig inde i køkkenområdet, hvis i får brug for mig’’ Smilede mægleren og fik mig til at nikke med et venligt smil.

’’Tak’’ Svarede jeg kort, hvorefter mægleren vendte sig om og gik tilbage op imod huset.

’’Nå, babe. Hvad siger du til det?’’ Spurgte jeg Terri, da mægleren var nået tilpas langt væk fra os, så vi kunne tale privat.

’’Jo, det er meget fint, men helt ærligt, Justin?. 16 badeværelser og 14 soveværelser?. Er et af hver ikke nok til dig?’’ Spurgte Terri lettere mundlamt og kiggede spørgende på mig.

’’Så er der også plads til vennerne, som kan overnatte, ikke?’’ Svarede jeg med et skævt smil, og sagde det sådan lidt i sjov. Terri løftede begge øjenbryn en smule imens hun rystede helt målløst på hovedet og kiggede ud imod søen.

’’Amen, det er jo så overdrevet jo. Kan du ikke selv se det?. 16 badeværelser, 14 soveværelser, en kæmpe pool, en sø med tilhørende sejlbåd, træningsrum, biograf og så det der tilbyggede hus derhenne ved poolen..’’ Sagde Terri ærligt og kiggede op på mig.

’’Det der ekstra lille hus derovre er til mine bodyguards. Sådan noget har jeg altid sørget for i mine huse, så de har et sted at være, når jeg er hjemme og vil være alene i mit eget hjem’’ Forklarede jeg kort og roligt og fik hende til at nikke.

’’Okay, så forstår jeg godt det hus der, men altså.. Alt det andet?. Hvorfor vil du købe så stort et hus, når du kun er 1 person?’’ Spurgte hun mig ærligt og kiggede spørgende på mig.

’’Jeg skal fortælle dig hvorfor.. Fordi jeg kan. Derfor’’ Svarede jeg helt roligt og smilede svagt til hende imens jeg kiggede hende i øjnene og så, at hun grinede lidt og rystede på hovedet af mig.

’’Du er kugleskør. De penge du fyre efter så stort et hus hver eneste måned kunne du bruge til så meget andet.. Bare fordi du har massere, så behøver du jo ikke købe sådan et kæmpe slot bare til dig, vel?’’ Sagde hun med et lille opgivende smil og kiggede lettere opgivende på mig.

’’Jeg køber heller ikke det her slot til mig alene.. Jeg køber det til dig.. Til os’’ Sagde jeg ærligt og helt roligt.

’’Justin, forhelved..’’ Sukkede Terri lettere opgivende og kiggede lidt ned i græsset. Jeg greb blidt fat i hendes arm og trak hende ind til mig og tog fat om hendes hofter imens hun helt roligt lagde sine små fine hænder med de pæne manicure-negle, på mine overarme.

’’Enhver prinsesse fortjener et slot..’’ Sagde jeg stille til hende imens jeg blidt stødte min pande imod hendes.

’’Vi har jo talt om det her i Lørdags på stranden sammen med Khalil og Chloe.. Jeg bor sammen med Chloe, og hun kommer til at få det så stramt, hvis hun bor i den lejlighed alene. Hendes forældre hjalp hende kun med udgifterne til den lejlighed indtil hun fandt en lejer, så hvis jeg flytter, så har hun et problem, for hendes forældre kan ikke blive ved med at betale de dyre udgifter..’’ Svarede Terri lettere opgivende og småtrist. Sikkert fordi, at hun vidste, at hun skuffede mig ved at sige nej til at bo her sammen med mig. Det gjorde hun dog ikke endnu, eftersom, at jeg havde et svar i ærmet.

’’Chloe kan da bare flytte med. Det her sted er også tættere på Khalils hus, end jeres lejlighed er.. Og så er du jo også tættere på arbejdet.. 5-10 minutter i bil, og så er du der’’ Svarede jeg hende og fik hende til at nikke svagt imens hun kiggede lidt ned imellem os.

’’Ja, jeg ved det godt, men jeg kan altså ikke flytte med dig. Som jeg sagde i lørdags, så gik alt det her med os to måske også lidt for stærkt. Det er ret tidligt at flytte sammen på, og både jeg og Chloe elsker vores lejlighed, så..’’

’’Så behold den. Jeg skal nok betale dine udgifter på den for dig. Bare du flytter med mig’’ Sagde jeg håbefuldt, men fornemmede dog hurtigt, at den nok ikke gik, eftersom, at Terri sukkede og rev sig ud af mit greb.

’’Alt kan ikke løses med penge, Justin.. Og hvad er meningen så i, at jeg flytter med dig, hvis jeg alligevel har lejligheden at bo i sammen med Chloe?’’ Spurgte hun mig ret opgivende og kiggede spørgende på mig.

’’Nu mente jeg også, at jeg ville betale din andel i lejligheden, så Chloe kunne blive ved med at bo der selv, selvom du rykker din adresse herned til mig og bor her sammen med mig’’ Pointerede jeg kort og fik Terri til at nikke forstående, selvom hun dog stadig så ret opgivende ud.

’’Ja okay, men det vil jeg altså ikke have, at du gør.. Jeg bliver boende sammen med Chloe i lejligheden, men jeg kan jo sagtens komme og besøge dig, hvis du vælger at købe det her palads’’ Svarede Terri og fik mig til at nikke skuffet og derefter tage en dyb indånding.

’’Det er bare ikke det samme..’’ Svarede jeg stille og småmumlende, da jeg ærlig talt var virkelig skuffet over hendes valg. Hun ville hellere bo i en lejlighed med sin veninde end at flytte med mig herned og bo i det her luksushus sammen med mig, hvor vi kunne være i fred, og hvor hun ikke skulle betale en krone.. Nej, jeg forstod hende sku ikke. Det var altså en lidt anderledes hjerne den pige rendte rundt med siden hun kunne sige nej til sådan et tilbud. Det var sku ikke alle der fik muligheden for at bo gratis og have adresse i sådan et hus her!.

’’Nej, det ved jeg godt, men.. Det går bare alt for hurtigt det her. Vi har ikke kendt hinanden i så lang tid og vi står allerede og diskutere om vi skal flytte sammen?’’ Sagde Terri ærligt og trådte et skridt tættere på mig, så hun stod lige foran mig, imens vi havde øjenkontakt.

’’Og hvad så om vi ikke har kendt hinanden i så lang tid?. Er det virkelig det der skal bestemme om vi skal flytte sammen eller ej?. Jeg mener, hvis det er det vi vil, og hvis vi gerne vil være sammen, så er det sku da skide ligemeget med hvor længe vi har kendt hinanden. Der er ikke nogen regel der bestemmer hvornår man tidligst må flytte sammen, når man er kærester.. Eller, faktisk gift!’’ Sagde jeg ret bestemt og kiggede alvorligt på hende.. Det var helt klart mest pga skuffelsen, men hvad fanden skulle jeg gøre?. Jeg ville jo så gerne, men hun nægtede at give sig.. Og det irriterede mig..

’’Nej, Justin, men prøv nu at se det lidt fra min side af.. For mig går det utrolig stærkt det hele og alt det kaos og drama det har skabt bare fordi at vi..’’

’’Det er Hailey der er fuckt up, okay, og den side af sagen har jeg klaret. Du kommer ikke til at høre mere på hendes bullshit. Der er ikke mere drama’’ Afbrød jeg hende hurtigt og ret seriøst uden at tage blikket fra hendes øjne.

’’Hvad så med alle dine fans som sender mig dødstrusler og jeg ved ikke hvad?. Er det ikke drama for dig?’’ Spurgte hun lettere trist og fik mig til at tage en dyb indånding.

Ja, det var fandme det samme hver gang. Fans der sendte dødstrusler og grimme beskeder til de piger jeg fandt mig, så pigerne blev usikre og begyndte at frygte at være sammen med mig.. Jeg var så træt af det man!. Kunne mine fans ikke bare klappe i og passe deres eget, så jeg kunne være glad og være sammen med en glad pige som ikke frygtede forholdet til mig eller tænkte, at der var nogen ulemper ved det?..

’’Nej, for det er sådan de er, og de gør jo aldrig noget af det de siger. Hvad skal det gå udover mig for, at jeg har fans der er sådan?. Det er jo ikke mig der beder dem om det, vel?!’’ Småvrissede jeg, hvorefter jeg vendte mig om og gik ned imod søen, da jeg kunne mærke, at mit temperament begyndte at koge lidt i mig.

Jeg kom hurtigt helt ned til søen og satte mig på en af de mange kurvestole der stod på de hvide fliser i sø-kanten. Jeg tog en dyb indånding og satte mine albuer på mine spredte knæ imens jeg knyttede min ene hånd og lagde min anden hånd over den og satte dem begge op foran min mund imens jeg stirrede ud imod søen som glitrede pga solen.

Det var jo ikke Terri jeg var sur på som sådan, for jeg forstod hende jo godt, da jeg nogengange havde det ligesom hende angående dét, at det måske gik ret stærkt for os. Men i modsætning til hende, så nægtede jeg at give slip og skrue lidt ned bare fordi, at jeg frygtede hvordan andre så det udefra. For mig var det jo simpelt nok. Vi var begge pisse glade for hinanden, så hvorfor vente med noget som helst, hvis vi gerne ville?.. Og det var nok det der gjorde mig sur.. At Terri ikke havde det helt på samme måde..

Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på, at hvis Hailey nu ikke havde været hjemme ved Terri og fortælle hende alt det jeg havde sagt til hende, så havde det her måske set anderledes ud. Så havde Terri måske gerne ville bo sammen med mig her, fordi hun ikke tvivlede på, hvor jeg stod i forhold til hende.

Måske var det her egentlig min mulighed for at fortælle Hailey sandheden?.. At jeg var hamrende forelsket i Terri og at det igen var som det altid var, når jeg mødte en ny pige. At jeg satte min flirt med Hailey på standby og startede et forhold til en anden pige.. Jeg kunne jo heller ikke blive ved med at køre det her dobbeltspil som jeg havde kørende.

Jeg blev nød til at få løst det her, og med de følelser jeg havde for Terri, så var jeg ikke i tvivl om, at.. Eller, ej, det var jo løgn.. Fordi jeg havde så stærke følelser for Terri, så kunne jeg ikke undvære mit venskab og tætte bånd til Hailey. Godt nok var jeg sur på hende lige nu, men.. Det gik jo over. Det plejede det jo, og vi var så skide gode til at tilgive hinanden fordi vi begge kunne mærke den kemi der var imellem os. Godt nok havde hun følelser for mig, imens jeg bare havde stærke vennefølelser for hende, men altså.. En speciel kemi var der jo, og.. Jeg elskede hende jo..

 

*Theresas Synsvinkel*

 

Jeg gik roligt ned imod Justin og mærkede hvordan mit hjerte bankede hårdt imod mit bryst. Det gjorde mig sku ondt, at han tog det sådan og blev så gal, for det var jo på ingen måder det der var min hensigt.

Min pointe var jo bare, at jeg synes, at det gik alt for stærkt. For 4 måneder siden anede han ikke engang, at jeg fandtes.. Det samme kunne jeg ikke lige sige omvendt, men nu stod vi pludselig her og talte om at flytte sammen?. Det var virkelig meget hurtige skridt for mig at tage. Specielt fordi, at jeg var så tryg ved at bo derhjemme sammen med Chloe og jeg havde sådan brug for en fast og sikker base, som jeg kunne kalde hjemme.

Igennem mit liv havde jeg flyttet så mange gange og tit havde det været både fra og til steder som jeg ikke var tryg ved. Nu havde jeg endelig et hjem, som jeg var tryg i, og jeg følte det bare så forkert at rykke videre allerede nu hvor jeg lige var blevet så tryg igen.

Selvfølgelig var jeg også tryg ved Justin, men.. Efter det med Hailey, så havde jeg bare mine små tvivl omkring alting der angik Justin. Hvad nu hvis jeg rykkede med ham ind i det her palads og det skabte så meget drama?. Både privat og rundt om i verden?. Hvad nu hvis det drama ødelagde os og gjorde, at jeg og Justin ikke kunne fortsætte det vi havde sammen?. Så stod jeg pludselig der uden noget sted at bo.. Okay, jeg var ikke i tvivl om, at Chloes dør altid var åben for mig, men hvad nu hvis hun havde fundet en anden lejer, eller måske havde opsagt lejligheden for at flytte sammen med Khalil?. Det var jo ikke sikkert, men hvad nu hvis?.. Så stod jeg der og kunne låne en sofa i noget som jeg på ingen måder kunne kalde et hjem for mig. Det var jo bare til låns, og det var det jeg frygtede. At jeg opgav noget tryg for at ende et totalt usikkert sted, hvor jeg måtte sove på en sofa i andres hjem..

Jeg kunne sagtens fortælle det her til Justin, men af hvilken grund?. Måske ville han blive mere sur, eller måske ville han sige noget i stil med det jeg regnede med. Om jeg ikke var tryg hos ham, og at han aldrig kunne finde på at smide mig på gaden eller noget i den stil.. Hvis han sagde sådan, så var det da også betryggende.. bare ikke nok.. Desværre..

Jeg kom helt ned til de hvide fliser og gik roligt over imod Justin, som nok godt kunne fornemme mig ud af øjenkrogen. Jeg stoppede op ved ham og valgte at sætte mig i kurvestolen lige ved siden af ham imens jeg bemærkede, at han ikke skænkede mig ét eneste blik..

’’Justin?..’’ Sagde jeg stille og kærligt, men alligevel også en smule trist.

’’Mm?.. Hvad?’’ Småmumlede han uden at kigge det mindste på mig.

’’Forstår du mig slet ikke?’’ Spurgte jeg ham ærligt og holdte mit blik på ham, så jeg så, at han vendte blikket lidt ned imens han tog en dyb indånding og vendte blikket over på mig imens han fjernede sine hænder fra munden.

’’Jo.. Til dels forstår jeg dig.. Jeg forstår ikke, hvorfor det skal gå udover mig og dig, at mine fans er noget crazy engang imellem.. Men jeg forstår godt, hvis du synes, at det går for hurtigt’’ Svarede han og virkede ret ærlig. Jeg nikkede svagt og fugtede kort mine læber.

’’Det er jo ikke fordi, at jeg afviser det for evigt, vel?. Det er bare lige nu, så.. Det er bare ikke det rigtige tidspunkt, og som vi begge har sagt et par gange, så går det bare alt for hurtigt. Jeg har ikke engang boet herovre i et halvt år, og se hvor meget der allerede er sket for mig.. Jeg har brug for tid til at trække vejret og vænne mig til de ændringer der sker, ellers så.. Så er jeg sku bange for, at jeg pludselig går ned på det, selvom det jo kun er positive ting der sker.. Det er bare mange ting at holde styr på. Forstår du hvad jeg mener?’’ Spurgte jeg ham roligt og kiggede ham i øjnene.

Justin nikkede svagt og en smule langsomt imens han kort lod sin tunge glide rundt på sine kindkinder, hvilket jeg lige kunne ane, da han havde halvåben mund. Der gik dog ikke længe, før han rejste sig op og gik udenom mig.

’’Hvor skal du hen?’’ Spurgte jeg ham hurtigt og kiggede efter ham imens han løb op imod huset uden at svare mig.

Jeg vendte mig om igen og kiggede frem for mig imens jeg tog en dyb indånding og gned mig lidt i hovedet med begge hænder. Egentlig så anede jeg slet ikke om han ville komme tilbage herned, men det håbede jeg da eftersom, at jeg ikke følte, at vores samtale var slut endnu.. Og så var det bare en underlig måde at skride på, hvis han virkelig skred og ikke kom tilbage.. Ej okay, uanset hvad, så var det sku en underlig måde bare at gå på imens vi sad og snakkede..

 

*Ring, Ring, Ring.. Ring, Ring, Ring..*

 

Jeg åbnede straks min lille pung, hvor min mobil lå i, da jeg hørte den ringe. Jeg hev den op og kiggede på skærmen og bemærkede, at det var Kaya..

Jeg var slet ikke i tvivl om, at hun bare ville hyggesnakke, hvilket jeg faktisk ikke havde behov for lige nu, men jeg glemte ikke vores løfte, som vi havde givet hinanden. Et telefonopkald til hinanden var altid vigtigt.. Og så følte jeg bare ikke for at lade hende ringe forgæves. Det kunne jo være, at det var vigtigt.

’’Hallo?’’ Sagde jeg kort, da jeg tog røret og satte telefonen op til øret.

’’Hey, hva så, sis?’’ Spurgte hun mig ret glad.

’’Ikke så meget. Hvad med dig?’’ Svarede jeg bare roligt og kiggede ud imod søen.

’’Heller ikke det store.. Jeg sidder bare og får en god sludder med din gode veninde, Chloe’’ Svarede hun mig og smågrinede lidt bagefter imens jeg selv rynkede panden kraftigt og rettede mig lidt op.

’’Af hvad for noget?’’ Spurgte jeg virkelig undrende og mega forvirret.

’’Ja, jeg ved godt, at du aldrig har været god til overraskelser, men at du simpelthen kan spolere en surprise ved ikke at være hjemme. Det kan du altså ikke være bekendt’’ Fortsatte hun og lød virkelig glad.

’’Kaya, hvad er det du fabler om?. Hvilken surprise?’’ Spurgte jeg hende og håbede virkelig på, at hun ville skære det ud i pap for mig, så jeg ikke misforstod noget her.

’’Jeg er i LA man!. Jeg sidder hjemme hos dig, Theresa.. Jeg ville overraske dig ved at komme og besøge dig uden du vidste det, men så var det kun Chloe der var hjemme, så hun lukkede mig ind’’ Svarede Kaya og fik det til at suge godt i min mave imens jeg rejste mig op.

’’Hvad i alverden laver du i LA?’’ Spurgte jeg glad og kunne ikke lade vær med at smile stort imens mit hjerte begyndte at banke hårdt og meget hurtigt imod mit bryst af bar begejstring.

’’Nicklas og hans hold skal spille en kamp herovre og så tog jeg med, fordi jeg tænkte, at du godt ville bruge noget tid med din søde lillesøster’’ Svarede hun mig og fik mig til at grine svagt og nikke.

’’Det kan du tro jeg vil.. Jeg kommer hjem med det samme, skat. Og hvis Chloe skal gå, så bare sig, at jeg siger, at det er okay, at du venter i lejligheden’’ Sagde jeg kort imens jeg begyndte at gå op imod huset, hvor jeg i det samme så Justin komme ud med kursen direkte imod mig.

’’Hun har allerede sagt, at hun snart skal gå, men at det er okay jeg sidder her’’ Svarede Kaya og fik mig til at nikke kort for mig selv.

’’Okay. Vi ses snart. Hey’’ Sagde jeg glad og fik et kort lille ’’hey’’ fra Kaya, hvorefter vi begge lagde på og jeg samtidig stoppede op, da Justin nåede hen til mig og selv stoppede op foran mig.

’’Hvad sker der?’’ Spurgte han mig småundrende og kiggede spørgende på mig.

’’Min søster sidder hjemme i min lejlighed og venter på mig’’ Sagde jeg en smule chokket, hvilket jeg kunne se på Justin, at han tydeligt også kunne fornemme.

’’Din søster?’’ Spurgte han og løftede svagt øjenbrynene imens jeg hurtigt nikkede begejstret.

’’Jeg er ked af, at jeg bliver nød til at gå på denne her måde, men jeg kan ikke lade hende vente.. Jeg har virkelig brug for at se hende, og vide, at hun faktisk er her’’ Småundskyldte jeg ham, men fik dog hurtigt et kort nik fra ham.

’’Selvfølgelig.. Men jeg har lige talt med mægleren.. Jeg har taget huset, så kan du jo bare flytte ind til mig, hvis du engang får lyst’’ Sagde han kort og gav mig en lille knude i maven over det han sagde.

’’Justin, altså..’’ Sukkede jeg og kiggede lidt ned i græsset.

’’Hey, der er ikke noget pres. Jeg siger det bare, okay?..’’ Sagde han roligt og tog blidt fat om mine hofter med begge hans hænder.

’’Undskyld, at jeg blev så sur før. Det piner mig bare, når jeg føler, at der er ting du ikke vil gøre fordi andre kan skabe drama ud af det. Du skal gøre de ting du vil, præcis når du har lyst. I min verden er der desværre kun dårligt tidspunkt, hvis det handler om, om folk vil blive sure over de valg der bliver taget. Min pointe er jo bare, at mine fans ikke reagere anderledes, hvis du så først flyttede ind om 10 år istedet for imorgen..’’ Forklarede Justin roligt og nussede blidt mine hofter.

’’Men det er jo ikke pga dine fans, at jeg ikke kan flytte ind lige nu.. Det er pga mig selv.. Jeg er bare ikke klar til at flytte igen allerede, når jeg lige har fundet et sted, hvor jeg for første gang, siden jeg var 6 år, føler mig tryg. Og det betyder ikke, at jeg ikke føler mig tryg hos dig, for det gør jeg.. Jeg vil bare godt lige vente lidt med at tage endnu et stort skridt i mit liv og flytte endnu engang’’ Svarede jeg ærligt og kiggede op på ham og så ham nikke kort.

’’Og det forstår jeg godt. Det er også derfor, at jeg fortæller dig nu, at jeg har købt huset og at du altid vil kunne flytte ind, hvis du har lyst’’ Sagde Justin og fik mig til at nikke kort.

’’Okay.. Bare du ved, at det ikke er fordi, at jeg ikke vil bo sammen med dig, at jeg siger nej. Det er bare bedst for mig at vente lidt med alt det’’ Svarede jeg og fik igen Justin til at nikke forstående.

’’Det ved jeg godt, babe. Men vi behøver ikke tale mere om det nu. Lad os gå ud til Kenny og Hugo og sige, at du skal hjem nu. Din søster skulle jo nødig vente for længe på dig’’ Sagde Justin og smilede sødt, hvilket meget hurtigt smittede af på mig og fik mig til at gribe blidt fat om hans nakke, så jeg kunne trække ham ned til mig og give ham et dejligt kys, som jeg straks mærkede, at han med glæde tog imod, da begge hans arme låste sig fast om ryggen på mig.

’’Du er så dejlig’’ Sagde jeg meget forelsket, da vi trak læberne fra hinanden og kiggede hinanden i øjnene.

’’Det er du også, baby’’ Småhviskede Justin lækkert tilbage og smilede kærligt til mig, hvilket jeg gengældte.

’’Nå!..’’ Sagde Justin efter lidt tid med øjenkontakt og gav mig et dejligt klap i røven, hvorefter han slap mig.

’’Lad os rykke’’ Smilede han og rakte sin hånd ud efter min. Jeg fniste lidt og nikkede og greb derefter hans hånd, hvorefter vi sammen gik op imod huset igen, så vi kunne sige farvel til mægleren og komme videre i teksten.. For mit vedkommende var det bare at komme hjem og give min søster et ordentligt kram og fortælle hende, hvor meget jeg havde savnet hende!. Ja, for af alle mennesker i hele verden, så var hun sku nok den person, som jeg kunne savne allermest!. Hun var uundværlig for mig, og det vidste jeg, at hun vidste.. Heldigvis!. 

_____________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...