What Happened In Vegas - Justin Bieber.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
21 årige Theresa Fischer fra Danmark tager til USA for at blive vært på et nyt stort tv-show, hvor folkene bag specifikt har bedt om hende som deres nye tv-darling. Ingen udover Theresas lillesøster ved at hun rejser. Theresa og hende har holdt sammen siden de var små og for første gang skal de nu begge være adskilt fra hinanden og det er specielt hårdt for Theresa som altid har passet på sin lillesøster, som dog kun er 2 år yngre og nu har en voksen kæreste som er fodboldspiller.. Theresa er nød til at give slip så de begge kan udleve deres drømme, men hvad sker der når Theresa en aften støder ind i den verdenskendte Justin Bieber og lynhurtigt bliver tvunget ind i hans liv?. Kan Justin og Theresa overhovedet lide hinanden, og kommer Justin nogensinde til at stole på hende, når han finder ud af hvad hun arbejder med?. Og bliver Justin nysgerrig, når der vises flere og flere tegn på at Theresa gemmer på nogen vilde hemmeligheder og oplevelser som har noget med hendes fortid at gøre?..

271Likes
643Kommentarer
391260Visninger
AA

36. Let’s Get Away From Here..

 

Location: Warner Bros Studios, Burbank, Los Angeles. Dato: Søndag d. 17. Juli, 2016, Kl. 11.58.

 

*Theresas Synsvinkel*

 

’’..Ej, men han hader mig virkelig, han gør’’ Smågrinede jeg til Corbin, da vi sammen bippede os ud af vores afdeling og gik ud af de store udadgående glas-hoveddøre med store guldhåndtag.

’’Hader er måske et stort ord.. Man kan vel sige, at han er.. Mindre begejstret for dig’’ Svarede Corbin med et lille grin og fik også mig til at grine, imens jeg stak hånden ned i min ene lille lomme på min hvide korte blazer og hev mine smøger og min lighter frem.. Ja, jeg havde undværet taske idag og bare taget mine smøger og min mobil med mig i mine 2 små lommer.. Ikke engang nøgler havde jeg taget med eftersom, at jeg kun lige skulle herned, og så hjem igen sammen med Chloe som havde lovet at hente mig igen.. Og hun havde jo nøgler med, så det behøvede jeg sku ikke.

’’Ej, han hader mig virkelig. Så du det blik han sendte mig inden han gik?.. Og det der med at han ville holde et nyt møde, kun med nogen af os?.. Mon ikke det bare er jer allesammen og så undtagen mig?’’ Svarede jeg med et flabet smil og stak derefter en smøg i munden og tændte den med min lighter, som jeg derefter lagde tilbage i min åbne blazers ene lomme, sammen med mine smøger.

Ja, idag havde jeg klædt mig sådan lidt businessagtigt. Det var jo et møde med arbejdet, så jeg kunne jo ikke rigtig dukke op i shorts og mavebluse.. Selvom vejret helt klart var mere til dét end det tøj jeg havde på.

Ja, det var satans varmt, men det var nok heller ikke så mærkeligt. En hvid åbenstående blazer, en sort stropbluse, et par højtaljede stramme sorte læderbukser, et par sorte lukkede støvletter, og som pynt, nogen guldsmykker bestående af min søsters halskæde, et armbånd, en ring og mit fossil guldur med diamanter.. Rimelig tætpakket var jeg sku, hvis jeg selv skulle sige det, og jeg glædede mig som en sindssyg til at komme hjem og skifte til noget mere let og behageligt tøj!.

 

 

’’Jeg er i hvert fald ret sikker på, at du ikke kommer med til næste møde’’ Smilede Corbin skævt, hvilket jeg havde det helt fint med. Han kunne jo godt se på mig, at jeg ikke tog det så tungt, så der var jo heller ikke nogen grund til at han skulle gøre det.

’’Nej, jeg er sku også ligeglad. Han kan fyre mig, hvis det er det han vil. Han skal ikke tro, at jeg rykker mine principper for ham’’ Svarede jeg selvsikkert og tog et hvæs af min smøg.

’’Det er også en god egenskab du har der. Freddy er bare ikke vant til at nogen siger ham imod. Han er jo øverste chef og kan kyle folk direkte ud af døren på 1 sekund, hvis det er det han vil, så han er jo vant til at folk er bange for ham og ikke siger ham imod..’’ Svarede Corbin mig afslappet og med et afslappet smil.

’’Nå, men så skulle han måske til at vænne sig til det, hvis jeg bliver her’’ Svarede jeg stadig selvsikkert og smilede skævt.

’’Jamen, det gør du. Freddy ved godt, at du har et kæmpe talent og han ved, at vi ikke finder nogen ny vært på dit niveau, så det ville være at skyde sig selv i foden af at fyre dig, for så får vi slet ikke en sæson 2 op og stå’’ Forsikrede Corbin mig og fik mig til at smile venligt til ham og nikke forstående.

’’For resten, tak fordi du blandede dig derinde.. Og tak fordi du bakkede mig op. Det sætter jeg virkelig pris på’’ Takkede jeg pænt, selvom jeg godt nok havde tænkt inde i mødelokalet, at jeg ikke rigtig havde behov for den hjælp.. Men det var kun fordi jeg var virkelig irriteret på Freddy, at jeg tænkte sådan.. Jeg var virkelig glad for Corbins hjælp og jeg satte virkelig pris på den.. Jeg var sku ikke vant til at nogen stod op for mig og forsvarede mig, så det blev jeg faktisk rigtig glad for, at han havde gjort.. Normalt klarede jeg jo mig selv, og normalt var det mig der rejste mig og forsvarede andre, imens ’’de andre’’ altid lod mig tage mine kampe selv..

’’Selvfølgelig. Det manglede da bare. Jeg vil ikke af med en så dygtig vært som dig’’ Svarede han venligt tilbage og fik mig til at smile venligt og igen tage et hvæs af min smøg imens jeg kiggede rundt på parkeringspladsen, som egentlig var for publikummer.. Men det var her at Chloe og jeg havde aftalt, at hun skulle samle mig op igen, for den private parkeringsplads til dem der arbejdede her, var lukket for offentligheden. Så var man i min situation og skulle hentes, så var det her man skulle det.. Eller ude ved hovedvejen, men der var ret langt at gå ud, såe..

’’Var det noget med at din veninde kom og hentede dig?’’ Spurgte Corbin ind, da han tydeligvis bemærkede, at jeg kiggede efter hende, som jeg desværre ikke kunne se nogen steder i blandt de få biler som holdte slukkede på pladsen.

’’Ja. Jeg troede egentlig at hun ville være her nu.. Vi aftalte kl. 11’’ Sagde jeg lettere uforstående og kiggede grundigt på alle bilerne der holdte på pladsen, men ingen var lige præcis hendes.

’’Det er også en time siden.. Måske er hun kørt hjem igen?’’ Sagde Corbin roligt.

’’Måske ja, men så må jeg bare ringe til hende..’’ Svarede jeg og hev min mobil op af min blazers lomme.

’’Altså, du kan godt få et lift af mig, hvis du vil?’’ Forslog Corbin kort efter med en afslappet tone og fik mig til at vende blikket imod ham.

’’Nej tak, Corbin. Jeg skal nok klare den. Hun kan være her på 20 minutter, så det er okay.. Men tak ellers’’ Svarede jeg ham venligt og sendte ham et venligt og taknemmeligt smil, som han gengældte imens han nikkede forstående.

’’Okay.. Jamen, så tror jeg, at jeg vil køre videre.. Jeg har også nogen børn som jeg har lovet at komme hjem til. De sidder og venter hjemme ved farmor og farfar, såe’’ Svarede Corbin med et smil og fik mig til at smile venligt tilbage og nikke.

’’Okay. Hav en god dag. Og tak for idag’’ Smilede jeg venligt.

’’Jamen selv tak. Det er sku altid en fornøjelse i dit selskab’’ Smilede han skævt og fik mig til at grine lidt.

’’I lige måde’’ Svarede jeg med et smil og tog endnu et hvæs af min smøg.

’’Vi ses’’ Sagde han og vendte sig om for at gå ind af hoveddøren igen, efter at have løftet sin hånd kort i et vink til mig.

’’Ja, hey’’ Svarede jeg ham og vendte derefter ryggen til ham og begyndte at gå med langsomme og meget rolige skridt den anden vej imens jeg låste min mobil op, så jeg kunne komme ind og få ringet Chloe op.. Jeg havde ikke tænkt mig at gå væk fra stedet, men bare gå lidt frem og tilbage af ren kedsomhed.

Jeg fandt Chloes nummer frem og satte røret til øret og hørte det første dut i telefonen. Dog blev jeg hurtigt meget ufokuseret på duttonerne, da jeg hørte en bilmotor starte bag mig, hvilket fik mig til at vende mig om at ren refleks, hvor jeg så en stor sort bil bakke ud fra en af holdepladserne og køre ned imod mig.

Jeg rynkede panden lidt, da den bil så meget bekendt ud, og fik straks hjertebanken, da den kørte helt hen til mig ude på vejen og parkerede lige foran mig.

Ruderne bagi var tonede, så jeg kiggede hurtigt ind af sideruderne foran og så hurtigt 2 meget bekendte og smilende ansigter der var vendt imod mig.

Jeg spilede kort øjnene op og nåede dårlig nok at undre mig over hvad Hugo og Kenny lavede her, før ruden bagi blev rullet ned og jeg inde i den anden side af bilen, fik øje på en storsmilende Justin, som sad med sine fingre hvilene på knapperne som styrrede både vinduerne og samtaleanlægget der var installeret i bilen, så han kunne tale med Kenny og Hugo oppe foran.

’’Hey, baby’’ Smilede han inde i bilen imens jeg gik småsmilende og undrende hen til den nedrullede rude.

’’Hvad laver du her?’’ Spurgte jeg undrende og lidt smågrinende.

’’Jeg henter dig.. Du skal med mig nu, så hop ind’’ Smilede han selvsikkert og fik mig til at fnise lidt.

’’Altså, Chloe sagde, at hun ville hente mig, så..’’

’’Ja, det sagde hun, men det er ikke rigtigt. Jeg har aftalt det med hende, så hop nu ind’’ Afbrød Justin mig roligt.

Et eller andet sted kunne jeg ikke lade vær med at tænke, at det her var virkelig underligt, men samtidig også skide sjovt. Jeg var dybt forvirret og kunne virkelig ikke se meningen i, at han hentede mig her istedet for Chloe.. Men hvorfor ikke?. For mig gjorde det jo ingen forskel.

’’Okay’’ Svarede jeg afslappet og selvsikkert og åbnede bagdøren ind til bagsæderne og hoppede ind og satte mig på sædet ved siden af Justin som rullede vinduet op igen, hvorefter bilen kort efter begyndte at køre.

’’Okay, Justin?. Hvad forgår der?’’ Spurgte jeg ærligt og kiggede spørgende på ham.

’’Først vil jeg lige sige, at du eddermame ikke har forstand på tid.. Du siger du er færdig kl. 11 og der går en hel time, før man ser dig komme ud’’ Pointerede Justin med et skævt smil.

’’Jeg sagde til Chloe, at jeg ikke vidste hvornår det sluttede præcist. Jeg gættede bare på, at det ville tage max 1 time, for det plejer det.. Men denne her gang trak det så lidt ud’’ Forsvarede jeg mig og håbede virkelig ikke på, at vi kom til at snakke om selve mødet. Godt nok havde jeg ikke gjort eller sagt noget forkert til det møde. Næ, faktisk så tværtimod, men det betød ikke, at jeg ville fylde det i hovedet på Justin. Det havde han slet ikke brug for at høre, eftersom, at jeg vidste, at det bare ville sætte en masse spekulationer og tanker ind i hans hoved.. Og måske endda noget mistillid endnu engang.. Og det havde hverken ham eller jeg behov for.

’’Hm, ja okay, men forfanden hvor bliver man utålmodig af at vente’’ Svarede Justin mig.

’’Det er da ikke min skyld..’’ Svarede jeg ham hurtigt og kiggede afventende på ham.

’’Nej, selvfølgelig ikke. Jeg siger det bare’’ Svarede Justin og sendte mig et roligt smil imens han tog min hånd og nussede den blidt med sin tommelfinger, hvilket fik mig til at smile.

’’Men må jeg så høre?. Hvorfor kommer du og henter mig, og ikke Chloe?’’ Spurgte jeg ham roligt og lænede mig tilbage i sædet uden at tage blikket fra ham.

’’Behøver der at være nogen grund?’’ Spurgte han mig med et charmerende smil og løftede svagt det ene øjenbryn.

Jeg sad lidt og kiggede på ham og valgte så at tage en dyb indånding og ryste lidt på hovedet imens jeg vendte blikket frem for mig.

’’Nææ.. Så længe jeg bare kommer hjem, så er jeg sku også ligeglad’’ Svarede jeg imens jeg pustede ud og opgav at høre hvilken grund der var til at han hentede mig.. Kunne han ikke bare sige, at det var fordi han havde lyst?.. Men det var vel også ligemeget et eller andet sted?..

’’Du skal nok komme hjem.. Nok bare ikke lige med det samme’’ Lød det svagt fra Justin, som jeg straks vendte blikket over på og hurtigt så hans meget smørrede smil.

’’Ej, Justin.. Fortæl mig hvad der sker nu’’ Sagde jeg og rettede mig op i sædet og kiggede lettere alvorligt på ham. Dog uden at virke sur.

’’Bliver du lidt nervøs?’’ Spurgte han flabet og fik mig hurtigt til at himle med øjnene.

’’Nej, ikke rigtig, men fortæl mig det alligevel’’ Svarede jeg ham hurtigt og kiggede seriøst på ham.

’’Hvis du slet ikke bliver nervøs, så er der vel heller ikke noget i vejen for, at du venter lidt med at høre hvad der sker?’’ Fortsatte han flabet og smilede virkelig smørret til mig med et svagt løftet øjenbryn.

’’Come on’’ Sagde jeg lettere opgivende med et lille grin og lænede mig opgivende tilbage i sædet imens jeg gned mig i hovedet med begge hænder.

’’Indrøm, at du bliver lidt nervøs’’ Sagde Justin virkelig overlegent, så jeg igen vendte blikket imod ham og så ham kigge på mig med et afventende blik og et flabet smil.

’’Okay.. Jeg bliver lidt nervøs.. Men det er kun fordi jeg er så kontrolfreak som jeg er og gerne vil vide hvad der skal ske’’ Forsvarede jeg mig med at sige.

’’Jeg troede du godt kunne lide spontane ting?’’ Spurgte han med et skævt smil og løftede igen det ene øjenbryn.

’’Det kan jeg også. Når jeg er med til at vælge de spontane ting’’ Svarede jeg med et lille grin, som smittede af på Justin, som også grinede lidt og kort efter nikkede imens han tog en dyb indånding og blidt tog min hånd.

’’Vi er på vej på ferie, babe’’ Sagde Justin efter en kort stilhed og kiggede mig direkte i øjnene, så jeg slet ikke var i tvivl om, at han bemærkede, at jeg kort spilede øjnene op og hurtigt blev meget overrasket... Og meget mundlam!. Hvad var det lige han sagde?.. Var vi på vej på ferie?!. What the fuck??..

’’Sig dog noget’’ Smågrinede Justin sødt og sendte mig et stort smil.

’’Er du seriøs?’’

Ja, det var alt der kunne komme ud af min mund lige nu.. Fuck, jeg var lammet og helt tom for ord.. Og så var det bare lidt svært at tro på..

’’Ja, gu fanden er jeg da seriøs.. Det er derfor, at jeg kom og hentede dig. Vi er på vej ud til lufthavnen nu, hvor mit privatfly venter på os, og fordi du var så længe til det møde, så har vi fået lidt småtravlt, da jeg har sørget for, at vi skal flyve kl. 13.00, da jeg var sikker på, at du var færdig med dit møde der’’ Forklarede Justin mig.

’’Jamen.. Hvordan?.. Hvor skal vi hen?’’ Spurgte jeg virkelig overrasket og kiggede afventende på ham.

’’Det vil jeg da ikke sige endnu.. Den overraskelse holder jeg lidt på endnu, men jeg kan sige så meget, at det tager 7 timer at flyve dertil’’ Svarede Justin mig og virkede helt tilfreds med min reaktion på denne her.. Ja, ret store overraskelse!..

’’Det lyder langt væk’’ Sagde jeg igen mundlamt og kunne slet ikke tage øjnene fra ham på noget tidspunkt, da jeg ville se om jeg kunne spore en smule løgn i ham.. Men det virkede sku ikke sådan, og jeg blev mere og mere overbevist om, at han ikke lavede pis med mig.

’’Det er i hvert fald langt nok væk, så vi kan få tid sammen uden fans og paps i nærheden.. Som jeg sagde den aften vi spiste på sushirestauranten, så har jeg været der før, og jeg kan garantere dig, at vi ikke vil blive generet af nogen eller noget’’ Svarede Justin mig og kyssede blidt min hånd, som han ellers sad og nussede om.

’’Har du planlagt det siden den aften?’’ Spurgte jeg endnu mere overrasket og spilede igen øjnene lidt op.

’’Mm..’’ Svarede han med et svagt nik til mig og et svagt smil i mundvigen.

’’Hvorfor har du slet ikke sagt noget?’’ Spurgte jeg med et overrasket smil og så alligevel med et meget forelsket blik på ham.

’’Fordi jeg ved, at du elsker spontane ting, og det her ville jeg gerne have var spontant for dig’’ Svarede han mig kærligt og fik mig til at fnise lidt med et sødt og kærligt smil.

’’Husker du alle de små facts, som jeg giver om mig selv eller hvad?’’ Spurgte jeg lettere grinende og rettede mig lidt op i sædet, dog uden at trække min hånd fra Justin til mig.

’’Når jeg kan lide nogen, ligesom jeg kan lide dig, så husker jeg alt’’ Svarede han mig virkelig charmerende og fik mig til at smile sødt imens jeg tog en dyb, men meget forelsket indånding.

’’Du er da helt utrolig’’ Sagde jeg meget forelsket og bemærkede at Justin igen fik et smil på læben af mine ord.

’’Men hvad med mine ting?. Jeg skal da nå hjem og pakke en kuffert eller noget?!’’ Sagde jeg hurtigt efter en kort stilhed, hvor vi bare havde stirret hinanden i øjnene, da det pludselig slog mig og fik det til at gippe i mig.

Justin svarede mig med et skævt smil med lidt lyd på og trak igen min hånd op til hans mund og kyssede den blidt på knoerne.

’’Det skal du ikke tænke på, babe.. Vi har pakket for dig, og din kuffert ligger omme bagi sammen med min, Hugos og Kennys’’ Svarede Justin mig med et sødt og kærligt smil.

’’Vi?’’ Spurgte jeg ham og rynkede kort panden, men dog uden at miste mit søde smil.

’’Ja. Chloe har hjulpet mig, så jeg ikke pakkede noget helt forkert ned til dig. Hun ved jo hvad for noget tøj du går med og hvad for nogen ting du bruger og kan få brug for på ferien’’ Svarede han mig helt roligt og afslappet og gav mig virkelig følelsen af, at der ikke var glemt noget som helst i alt det her.. Og det hjalp mig virkelig, da jeg begyndte at føle en stresset følelse efter tanken om min kuffert.

’’Der er tænkt på alt, babe. Det eneste du skal er bare at slappe af og følge med og se hvad der sker.. Alt andet har jeg sørget for’’ Fortsatte han roligt og fik mig til at smile meget forelsket til ham.

’’Du er sindssyg.. Men samtidig også.. Virkelig fantastisk og virkelig dejlig’’ Sagde jeg meget forelsket og trak min hånd fri fra hans og rakte den imod hans ansigt, så han straks fangede mit signal og lænede sig imod mig, så jeg kunne få fat om hans nakke og trække ham helt hen til mig og give ham et dejligt kys, som fik alle sommerfuglene i min mave til at lave et kapløb..

Fuck, hvor var det vildt!. For 10 minutter siden troede jeg bare, at jeg skulle hjem og slappe af, men nu sad jeg her og var på vej på ferie til et ukendt sted, hvor det kun gjaldt om at følge med og bare lade tingene ske?.. Kunne det blive mere spontant?. Det tror jeg vidst ikke..

Men det var sku alligevel en underlig følelse ikke at have kontrol over noget som helst, men derimod bare skulle følge med.. Det var skræmmende.. Og så alligevel virkelig overvælgende, at han havde overrasket mig så kraftigt, som han havde gjort.. Det var der sku aldrig nogen der havde gjort for mig før.. Aldrig nogensinde!. 

_________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...