What Happened In Vegas - Justin Bieber.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
21 årige Theresa Fischer fra Danmark tager til USA for at blive vært på et nyt stort tv-show, hvor folkene bag specifikt har bedt om hende som deres nye tv-darling. Ingen udover Theresas lillesøster ved at hun rejser. Theresa og hende har holdt sammen siden de var små og for første gang skal de nu begge være adskilt fra hinanden og det er specielt hårdt for Theresa som altid har passet på sin lillesøster, som dog kun er 2 år yngre og nu har en voksen kæreste som er fodboldspiller.. Theresa er nød til at give slip så de begge kan udleve deres drømme, men hvad sker der når Theresa en aften støder ind i den verdenskendte Justin Bieber og lynhurtigt bliver tvunget ind i hans liv?. Kan Justin og Theresa overhovedet lide hinanden, og kommer Justin nogensinde til at stole på hende, når han finder ud af hvad hun arbejder med?. Og bliver Justin nysgerrig, når der vises flere og flere tegn på at Theresa gemmer på nogen vilde hemmeligheder og oplevelser som har noget med hendes fortid at gøre?..

271Likes
643Kommentarer
393559Visninger
AA

71. Intet Farvel?..

 

Location: Hjemme, Hollywood. Dato: Fredag d. 12. August, 2016, Kl. 13.59.

 

*Theresas Synsvinkel*

 

Det var med tungt hjerte og et trist ansigtsudtryk, at jeg foldede papiret sammen og lagde det ned i den kuvert, som jeg havde fået af Chloe. Jeg havde tænkt meget over det her, og var kommet frem til, at jeg følte det bedst ved at gøre det her. Måske var det ikke det mest perfekte skrevet brev, men noget måtte jeg sige..

Jeg lukkede kuverten og tog en dyb indånding og kiggede op og frem for mig og rejste mig derefter fra min seng.

Jeg gik roligt hen til mine kufferter, som stod klar og pakket på mit værelse, og greb fat i hankende, hvor min håndtaske var viklet om den ene hank, som man kunne trække op og lukke ned på kufferten. Jeg havde pakket alt det mest nødvendige ned og mærkede følelsen af, at mit liv lige nu, kun var i mine 2 kufferter og min ene håndtaske, som sådan set var min håndbagage..

Jeg trak mine kufferter med mig ud af mit værelse og fortsatte med rolige skridt ned til stuen, hvor jeg fandt Chloe siddende sammen med Simba i sofaen.. Og nej, glad så hun ikke ud.. Faktisk mere trist, men det var jo ikke underligt eftersom, at vi havde siddet og smågrædt lidt sammen, da jeg satte mig i sofaen sammen med hende og besluttede mig for at fortælle hende alt.. Virkelig alt!.

Chloe havde været der for mig lige siden day 1, og derfor følte jeg, at hun fortjente en forklaring på, hvorfor jeg havde taget beslutningen om at rykke videre nu.. Ligesom med Justin, så kom historien om min fortid ret meget bag på hende, men samtidig fik det også mange ting til at hænge sammen hos hende, omkring mig.

Hun var den eneste udover min søster, som jeg virkelig vidste, at jeg kunne stole på, men et eller andet sted, så var det jo også ligemeget nu, eftersom, at både Justin og Khalil, som hun var meget sammen med for tiden, vidste det.. Så nej, min ’’hemmelige’’ mørke fortid, var ikke længere hemmelig iblandt de venner jeg havde fået her, så hvorfor ikke fortælle den til hende som egentlig var min bedste veninde og som fortjente en forklaring på, hvorfor jeg valgte at skride?..

’’Kommer du nogensinde tilbage igen?’’ Spurgte Chloe mig helt roligt og rejste sig fra sofaen og gik over imod mig imens jeg satte mine kufferter op og slap håndtagene på dem.

’’Det ved jeg ikke.. Måske en dag kigger jeg forbi dig’’ Svarede jeg hende ærligt og mærkede, at jeg sagtens kunne begynde at græde, hvis det skulle være eftersom, at det var utrolig hårdt at sige farvel..

’’Okay..’’ Svarede Chloe kort og nikkede svagt og forstående og stoppede op ca. en meter foran mig.

’’Vi holder kontakten over telefonen, ikke?’’ Spurgte hun mig stille og kiggede spændt og afventende på mig. Hendes spørgsmål fik mig faktisk til at smile svagt med lidt lyd på, og kort efter bredte jeg min ene arm ud og tog et skridt imod hende, så hun opfangede, at jeg ville have en krammer, hvilket hun ikke tøvede med at give mig.

’’Selvfølgelig gør vi det..’’ Svarede jeg hende i krammet og trak mig kort efter lidt fra hende, så vi kunne få øjenkontakt.

’’Du er blevet min bedste veninde på så kort tid. Jeg kunne aldrig drømme om at droppe kontakten til dig’’ Sagde jeg bundærligt og med en klump i halsen.

’’Stop, jeg begynder bare at tude igen’’ Svarede Chloe mig og trak mig ind i endnu et stort knus, som jeg straks gengældte.

’’Du er den bedsteste ven, jeg nogensinde har haft’’ Sagde jeg i krammet og fik hende til at grine kort og svagt, hvilket helt sikkert var over ordet ’’bedsteste’’..

’’Hvis det går helt galt så ved du, at du altid har et værelse her, ikke?’’ Sagde Chloe i krammet og fik mig til at smile taknemmeligt imens mine øjne blev fyldt med vand.

’’Jaer.. Tak. Det er jeg meget taknemmelig for’’ Svarede jeg hende og prøvede at styre mit råd imens jeg trak mig fra hende og tog en dyb indånding og tørrede mine øjne med min ene hånd, da min anden hånd ikke rigtig var ledig pga det brev jeg havde i den.

’’Vil du gøre mig en tjeneste?’’ Spurgte jeg Chloe imens jeg kiggede ned på brevet i min hånd og kort efter vendte blikket op på Chloe, som nikkede kort.

’’Gider du aflevere det her til Justin, når du alligevel skal ses med ham og Khalil senere?’’ Spurgte jeg hende stille og kiggede hende bedende i øjnene og håbede virkelig på, at hun ville sige ja..

Hun havde faktisk fortalt mig, da vi sad og snakkede, at hun skulle ses med Khalil og Justin idag, og at Khalil faktisk havde spurgt hende om hun ikke ville spørge mig om jeg ville med hjem til Justin og hænge ud med dem.. Men som Chloe sagde til mig, så behøvede hun vidst ikke at spørge eftersom, at svaret lidt gav sig selv.. Og det var jeg ret enig i..

’’Selvfølgelig’’ Svarede Chloe og greb forsigtigt ud efter brevet, som jeg slap, så hun fik det over i sine hænder.

’’Tak’’ Sagde jeg meget taknemmeligt og med en dyb indånding.

’’Men hva så?. Hvor har du tænkt dig at tage hen?’’ Spurgte hun mig roligt og kiggede spørgende på mig, og så i det samme, at jeg trak på skuldrene og kort vendte mundvigene lidt nedad i det øjeblik jeg trak på skuldrene.

’’Det ved jeg sku ikke.. Jeg tager ud til lufthavnen og så finder jeg et fly som jeg kan nå at få billet til, og som kan føre mig til et spændende sted..’’ Svarede jeg ærligt, da det faktisk var sandheden.. Jeg havde slet ikke planlagt noget omkring min næste destination, for ærligt, så var jeg ret ligeglad. Jeg skulle bare væk fra det hele.. Det var det eneste min krop og mit sind fortalte mig, og det var klart det jeg følte var det mest rigtige for mig lige nu.. Bare tage af sted og efterlade alt.. Og forhåbentlig efterlade, eller om ikke andet, så få helet alle de knuste følelser og drømme som vaklede rundt indeni..

Chloe nikkede forstående til mit svar og kiggede kort ned på brevet til Justin imens hun tog en dyb indånding.

’’Jeg kommer virkelig til at savne dig.. Og Simba ikke mindst’’ Sagde Chloe og vendte blikket over på Simba, som jeg selvfølgelig havde tænkt mig at tage med mig. Han var min hund og jeg havde valgt at tage ansvaret for ham og så kunne jeg sku ikke bare efterlade ham her.. Som jeg havde lovet ham, så ville jeg aldrig forlade ham, og det løfte havde jeg virkelig tænkt mig at holde.. Også selvom det kun var til en hund, som nogen ville mene ikke forstod en skid. Der var jeg dog uenig eftersom, at hunde også havde følelser og kunne mærke følelser!.

’’Jeg kommer også til at savne dig virkelig meget’’ Svarede jeg hende og bredte armene ud imens, og trak hende ind i et stort knus.

’’Heldigvis bevare vi kontakten og jeg lover dig.. Det er ikke sidste gang vi ses’’ Fortsatte jeg i krammet og trak mig kort efter ud og snøftede svagt og tørrede min ene kind, da en tåre havde gledet sig ned af den.

’’Må jeg ikke køre dig til lufthavnen?. Så slipper du for alt det der med taxaerne?’’ Spurgte hun mig og snøftede selv svagt og havde utrolig blanke øjne, hvori jeg kunne se, at hun virkelig kæmpede for at holde tårerne inde.

’’Jo tak’’ Svarede jeg hende med en svag og dyb indånding og blev egentlig ret glad for hendes tilbud.. Det gav os lidt længere tid før vi skulle sige rigtig farvel..

~

Location: Hjemme hos Justin, Burbank. Dato: Fredag d. 12. August, 2016, Kl. 15.37.

 

*Justins Synsvinkel*

 

*Ding Dong*

’’Det er Chloe.. Skal jeg åbne?’’ Spurgte Khalil mig.

’’Jaja’’ Svarede jeg ham kort og nikkede svagt imens jeg sad med blikket rettet imod min store tv-skærm, hvor jeg zappede rundt på Netflix i håb om at finde en film som vi kunne se.

’’Hey, gav hun dig overhovedet svar på, om hun tog Terri med?’’ Spurgte jeg hurtigt Khalil og kiggede efter ham imens han småløb ud imod min gang.

’’Nææ, men det finder vi ud af om hun har gjort nu’’ Svarede Khalil mig og forsvandt ud i gangen, imens et håb om at Terri ville komme ind sammen med Chloe, bredte sig i mig.

Okay, ærlig talt, så skulle jeg nok ikke regne med noget eftersom, at Terri tidligere havde sagt nej til at tage med mig hjem fordi hun ville slappe af og få lidt ro på.. Men hvem siger ikke, at hun havde skiftet mening, da Chloe spurgte hende om hun ville med?. Man kunne jo have lov at håbe, ikke?.

’’Hvad er der med dig, babe?’’

Khalils spørgsmål, som lød svagt ude fra gangen efterfuldt af en dør der lukkede, gjorde mig hurtigt ret opmærksom og flyttede straks mit fokus fra tv-skærmen og hen imod vejen ud til gangen, hvor jeg få sekunder efter så Khalil og Chloe komme ind.. Khalil med et spørgende udtryk i ansigtet og Chloe med et lettere forgrædt blik, hvilket ikke var svært at se, eftersom, at hun var ret rød rundt om øjnene.

Det blik som jeg fik af Chloe, kort efter, at hun var trådt ind i stuen, og fortsatte sin gang over imod mig og sofaerne, gjorde mig faktisk ret utryg.. Faktisk så utryg, at tankerne om, om der mon var sket Terri noget, begyndte at køre rundt i mit hoved.

’’Hvad sker der, Chloe?’’ Spurgte jeg hurtigt i takt med, at hun satte sig ned i 3’er sofaen sammen med Khalil, som kiggede afventende på hende imens hun tørrede sine øjne med sine hænder og holdte blikket nede foran sig imens hun fik sin hvide taske af skulderen og satte den på skødet.

’’Jeg.. Har noget til dig, Justin..’’ Sagde Chloe med en stemme, så man tydeligt kunne høre, at hun havde grædt, da den var godt hæs og træt.

’’Til mig?’’ Spurgte jeg lettere overrasket og fik hende til at nikke imens hun rodede lidt i sin taske og kort efter hev en hvid konvolut op af den og rakte den til mig.

Jeg tog roligt imod den og kiggede meget undrende og spørgende på Chloe som lukkede sin taske igen og satte den ned på gulvet ved sofabordets ene bordben.

’’Hvad er det her?’’ Spurgte jeg hende undrende og kiggede spørgende på Chloe, som var fuldstændig umulig at få øjenkontakt med, da hun bare sad med et tomt blik som fortsat var vendt nedad.

’’Er brev du skal læse..’’ Svarede hun mig stille.

’’Fra Terri..’’ Fortsatte hun kort efter og fik mig straks til at rynke panden kraftigt og hurtigt vende blikket ned på brevet, som jeg nærmest rev op.

Jeg hev den foldede papir ud af konvolutten og foldede det ud og så en smuk håndskrift og en tekst, som jeg ikke tøvede med at begynde at læse..

’’Kære Justin.

Når du læser det her har jeg forladt USA.

Jeg føler ikke længere, at jeg har noget at gøre i LA.

Det som jeg frygtede mest, skete. Min fortid indhentede mig og blev blandet ind i det liv jeg havde drømt om, at jeg kunne skabe for mig selv i LA.

Jeg troede, at jeg kunne starte forfra her, men skæbnen ville mig, at det ikke var her jeg skulle leve resten af mine dage. Tværtimod, så viste det sig, at en del af min historie ville gentage sig herovre og give mig endnu et knust hjerte..

Derfor har jeg besluttet at rejse væk.. Til et sted der er stort nok til at gemme mig væk i et godt stykke tid..

 Jeg er ked af, at du skal få det her af vide i et brev, men jeg kunne ikke fortælle dig det, da vi var sammen, for jeg ved, at du aldrig ville lade mig rejse.

Jeg har vidst, at jeg ville rejse i længere tid og jeg ville egentlig slet ikke have fortalt dig det. Egentlig ville jeg helst bare forsvinde og lade alle glemme mig.. Men du gjorde det så svært for mig at tage af sted..

Jeg ved jeg lovede dig, at vi kunne være venner, og det er jeg virkelig ked af.. For det er bedst sådan her. Du skal leve dit liv og skabe din egen glæde uden at tænke på det kaos som jeg kom væltende ind i dit liv og lavede.

Du må virkelig undskylde det hele, men én ting skal du vide..

Uanset hvad jeg så ellers siger og har sagt, så skal du vide, at selv efter alt hvad der er sket, så er du den eneste der har fået mig til at føle mig så tryg hos et andet menneske. Den tid vi har tilbragt sammen, har været en af de bedste tider i mit liv.. Hvis ikke den bedste.. For første gang meget længe fik jeg følelsen af ægte kærlighed..

Jeg ved godt, at jeg har sagt, at jeg ikke stoler på dig mere, men.. Lige her vælger jeg at stole på, at din kærlighed til mig var ægte.. For den føltes mere ægte end noget andet, og.. Det var min for dig.. Og den kærlighed føler jeg stadig..

Du er noget helt specielt, Justin, og det må du aldrig glemme.

Tak for den tid du gav mig.

Tak for de fantastiske oplevelser du gav mig.

Jeg glemmer dig aldrig!.

Jeg elsker dig!.

Love

Din Terri <3

 

’’Shit’’ Hviskede jeg for mig selv imens tårerne væltede ned af kinderne på mig, så jeg tog min ene hånd op og gned mig i øjnene med to fingre, da jeg havde læst Terris brev færdigt.

’’Hun har forladt mig..’’ Hulkede jeg stille og snøftede godt ind og kneb øjnene sammen uden at slippe mine inderste øjenkroge med mine fingre.

Hvordan kunne hun gøre det?. Hvordan kunne hun bare skride uden at give mig andet end et skide brev?!. Ikke engang et farvel!.. Men som hun skrev i brevet, og som hun havde fuldstændig ret i, så havde jeg fandme heller ikke ladet hende rejse, hvis jeg havde vidst det her!.

’’Jeg forstår dig godt, Justin’’ Lød det fra Chloe i takt med at, hvem jeg gik ud fra var hende, satte sig ned ved siden af mig i sofaen og begyndte at nusse mig op og ned af ryggen imens jeg sad med lettere spredte ben, den ene arm bukket med albuen på knæet og hånden oppe ved ansigtet, og den anden arm hvilende på mit lår med underarmen.

’’Hvor er hun rejst hen?’’ Spurgte jeg hurtigt Chloe og slap mine øjne med fingrene og vendte blikket over på hende.

’’Jeg ved det ikke. Hun vidste det ikke engang selv. Jeg kørte hende bare i lufthavnen og så sagde vi farvel og så gik hun selv ind’’ Svarede Chloe mig og fik mig til at ryste lidt på hovedet og rejse mig frustreret op imens jeg kastede hendes brev ned på sofabordet.

’’Hun kan sku da ikke bare rejse uden at vide, hvor hen man!’’ Småvrissede jeg virkelig frustreret imens jeg gik ud på gulvet og lagde hænderne om i nakken.

’’Rolig, bro. Hun kommer vel tilbage, når hun skal lave 2. sæson af sit show, som du skal være med i?’’ Lød det fra Khalil som straks fik mig til at vende blikket ned på ham.

’’Hun fortalte mig, at hun har sagt op her for et par dage siden..’’ Lød det fra Chloe, som straks fjernede alt håb fra mig og skød Khalils kommentar totalt i bund..

’’Det mener du ikke!?’’ Sagde jeg hurtigt og fik Chloe til at kigge trist op på mig og nikke svagt.

’’Forhelved man!’’ Brummede jeg og vendte ryggen til Chloe og Khalil og gned mig i hovedet med begge hænder.

’’Hun kan kræftedeme ikke bare skride på den måde der!’’ Udbrød jeg arrigt og sparkede til min lænestol, så den gled lidt hen af gulvet og hvinede i gulvet imens jeg arrigt gik imod min havedør, så jeg kunne komme ud og få noget luft og trække vejret ordentligt.

’’Fuck man!’’ Brummede jeg, da jeg kom ud og smækkede havedøren efter mig og straks lod tårerne løbe ned af kinderne på mig imens jeg målrettet gik ned imod søen, hvor jeg kunne sætte mig og være i fred.

Jeg satte mig på en af de hvide kurve-liggestole og stak straks hånden i lommen for at hive mine smøger og lighter frem, så jeg kunne tænde mig en smøg.

Jeg sugede røgen godt ned i lungerne og pustede tungt ud imens jeg gned mig i øjnene med begge mine håndpuder.

’’Pis, pis, pis man!’’ Brummede jeg smågrædende for mig selv og snøftede svagt.

Hvad fuck havde jeg gjort!?. Hvorfor kunne jeg ikke bare have cuttet Hailey for længst og været ærlig omkring hvem fanden jeg ville være sammen med?!. Det var det der var skyld i at Terri var skredet, og det vidste jeg!.

Jeg havde knust hende som var begyndt at betyde alverden for mig, og nu ramte karma mig med 180!.. Nu var det mig der var knust.. Knust over at have mistet hende jeg elskede og hende som jeg havde kæmpet så hårdt på det sidste for at beholde hos mig.. Men til hvad nytte?. Det var jo for sent.. Alt for sent!. Men én ting var sikkert!..

Jeg fjernede hænderne fra mit ansigt og tog et hvæs af min smøg og sugede røgen godt ned i lungerne.

’’Jeg skal nok finde dig, Terri.. Tro mig.. Du får ikke lov til at forlade mig på den her måde!.. No way man!’’ 

__________________________________________________________

Tjaa.. Så endte Terri alligevel hvor hun startede.. Igen med en eks som ikke vil opgive at lede efter hende.. :/ 

Men ja, det var så slutningen på ''What Happened In Vegas'' , og selvom jeg er sikker på, at selv historien skriger efter en 2'er, så kommer der desværre ikke nogen lige pt, da jeg ikke har nogen idéer til en eventuel 2'er, og da jeg som sagt går på pause nu og istedet skriver one shots og noveller istedet for de lange historier. (Det kan i læse mere om i en af mine mumbles på min profil) 

 

Ja, som i kan se, så fik i de sidste kapitler idag, selvom jeg egentlig havde tiltænkt dem til imorgen, men nu lavede jeg lige en lille afstemning på min profil, og der blev råbt et klart ja, til at få de sidste kapitler idag :) 

 

Jeg håber virkelig at i har kunne lide den :) 

Personligt synes jeg ikke selv, at det er den mest fantastiske historie jeg har skrevet, men alligevel her som den slutter, så har jeg alligevel sådan en følelse af, at jeg måske kommer til at savne den lidt alligevel?.. Ja, det har jeg jo også nævnt i en mumble :) 

 

Nå, men i hvert fald, så åbner jeg en ''ny historie'' her i aften, hvor alle mine senere one shots og noveller bliver lagt ind, imens jeg holder pause :) Jeg håber selvfølgelig, at i allesammen vil følge med i dem også, så vi stadig har små historier at snakke om :) 

 

Tusind tak til alle jer som har holdt ud til enden og har været så søde med jeres dejlige kommentarer, som har givet mig styrken til at skrive denne her færdig selvom min skriveblokering har fået mig til at bide tænder og næsten fået mig til at opgive hele tiden :D <3 

I er nogen fantastiske mennesker, men det ved i jo godt :D 

Hold øje på min profil, for den ''historie'' jeg opretter, hvor jeg smider one shots, noveller og godnathistorier ind, er oppe om ikke så længe på min profil :D 

#MuchLove 

Møs I Fucking Face 

I er nogen vidunderlige mennesker!. 

Og tak fordi i fulgte med og hjalp mig igennem denne her historie! :* 

-NetteC 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...