What Happened In Vegas - Justin Bieber.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
21 årige Theresa Fischer fra Danmark tager til USA for at blive vært på et nyt stort tv-show, hvor folkene bag specifikt har bedt om hende som deres nye tv-darling. Ingen udover Theresas lillesøster ved at hun rejser. Theresa og hende har holdt sammen siden de var små og for første gang skal de nu begge være adskilt fra hinanden og det er specielt hårdt for Theresa som altid har passet på sin lillesøster, som dog kun er 2 år yngre og nu har en voksen kæreste som er fodboldspiller.. Theresa er nød til at give slip så de begge kan udleve deres drømme, men hvad sker der når Theresa en aften støder ind i den verdenskendte Justin Bieber og lynhurtigt bliver tvunget ind i hans liv?. Kan Justin og Theresa overhovedet lide hinanden, og kommer Justin nogensinde til at stole på hende, når han finder ud af hvad hun arbejder med?. Og bliver Justin nysgerrig, når der vises flere og flere tegn på at Theresa gemmer på nogen vilde hemmeligheder og oplevelser som har noget med hendes fortid at gøre?..

271Likes
643Kommentarer
391099Visninger
AA

61. Har Det Hele Været Falskt?..

 

Location: Hjemme, Hollywood. Dato: Søndag d. 31. Juli, 2016, Kl. 20.15.

 

*Theresas Synsvinkel*

 

’’Hvad er det du laver, Justin?’’ Spurgte jeg virkelig mundlamt og med en virkelig dårlig følelse i kroppen, da jeg så ham sidde på sengen med journaler og avisudklip rundt om sig.. Her lod jeg ham sidde på mit værelse imens jeg gik i bad, og så finder jeg ham kræftedeme med en åbnet kasse foran sig!. Egentlig ville jeg bare hente en ny hårkur som jeg skulle bruge ude i badet, som jeg langt fra var færdig med.. Eller, det troede jeg i hvert fald ikke at jeg var, før jeg så Justin.. Faktisk var jeg helt tom for ord. Hvordan havde han overhovedet fundet den?.. Eller rettere.. Hvorfor havde han fundet den?!.

’’Terri, det.. Jeg ville bare.. Fuck, altså.. Undskyld. Virkelig!. Undskyld, Terri!.. Det var ikke for at snage i dine ting, men..’’ Startede Justin og virkede virkelig som en der havde svært ved at sige hvad han egentlig ville sige imens han rejste sig og fik hen imod mig med et virkelig trist og skuffet blik.. Forhåbentlig var det skuffede blik til ham selv, for det fortjente han virkelig lige nu!.

’’Men hvad?..’’ Spurgte jeg og prøvede at bevare roen i mig, selvom jeg godt kunne mærke, at en skuffet og vred følelse steg mere og mere i min krop.

’’Forhelved..’’ Sukkede Justin og pustede tungt ud imens han gned sig lidt i øjnene med to fingre, hvorefter han vendte blikket imod mig igen.

’’Jeg havde bare brug for at få syn for sagen, og du ville jo ikke vise mig det.. Efter i Torsdags, hvor du fortalte mig, at du faktisk ikke havde gjort det helt forbi med Martin, så.. Ja, så begyndte jeg at frygte, at der måske var mere du ikke havde fortalt mig og at noget du havde sagt måske var løgn.. Jeg ville bare gerne have den tvivl jeg føler helt væk, og det følte jeg bare kun at jeg kunne, hvis jeg fik syn for sagen..’’ Forklarede Justin og lød nærmest helt skamfuld.. Og det kunne jeg virkelig godt forstå.

Jeg nikkede lettere køligt imens jeg lod min tunge glide rundt på mine øverste kindtænder uden at tage mit skuffede blik fra ham. Kæft, den gjorde ondt den der!. Han gik og lod som om, at alt var i sin skønneste orden, men i virkeligheden troede han ikke en skid på mig!. Han troede jeg havde fyldt ham med lort åbenbart!.

’’Sig noget, Terri’’ Bad Justin stille og havde svært ved at holde vores øjenkontakt særlig længe af gangen.

’’Der er ikke så meget at sige, er der?.. Du stoler ikke på mig?. Du tror jeg fylder dig med løgn om min fortid.. Hvorfor skulle jeg gøre det?. Hvis du virkelig følte en tvivl for mig, så kunne du havde sagt det til mig, så vi kunne have snakket om det og så kunne det være, at jeg ville vise dig kassen, istedet for, at du skulle rode i mine ting bag min ryg’’ Svarede jeg køligt og virkelig skuffet med en så rolig stemme, som jeg nu kunne få sænket den ned til at være.

’’Du sagde selv, at du ikke ville åbne den kasse, jo, og..’’

’’Amen, så er det da også bedre, at du gør det bag min ryg, er det ikke?’’ Afbrød jeg ham skarpt og hævede den bestemte tone en del, så Justin kiggede skamfuldt på mig endnu engang.

’’Hvis du havde fortalt mig, at du manglede beviser for, at jeg faktisk ikke fylder dig med lort, så kunne jeg sagtens have vist dig den kasse!. Hvis det betød så meget for dig, at få syn for sagen, så ville jeg godt have gjort det for dig.. Fordi jeg netop stoler så meget på dig, som jeg gør... Men det skal jeg måske lade vær med i fremtiden?..’’ Sagde jeg bestemt og fik ved min sidste sætning, Justin til at kigge op på mig.

’’Nej, Terri. Du kan stole på mig!. De..’’

’’Det kan jeg jo ikke!. Så snart jeg vender ryggen til, roder du i mine ting, for at finde beviser for noget som du tror jeg har løjet om!. Du tror virkelig, at jeg kunne finde på at lyve overfor dig med sådan noget her?!..’’ Afbrød jeg igen skarpt og kunne virkelig mærke hvordan vreden overtog mig mere og mere for hvert et ord han sagde.

’’Forhelved, Terri man.. Jeg kunne jo ikke snakke med dig om det, vel?.. Så ville du føle som du gør nu. At jeg ikke stoler på dig.. Jeg havde bare en lille tvivl og jeg følte, at hvis jeg helt stille og roligt fandt din kasse og kiggede i den uden du vidste det, så kunne jeg få tvivlen fjernet for altid og du ville ikke skulle gå og tro, at jeg ikke stoler på dig, og du ville slippe for at få en masse tanker om mig.. Jeg gjorde det af den bedste mening og så vi to kunne få det godt sammen uden at nogen skulle tvivle på nogen’’ Forklarede Justin og kiggede mig trist i øjnene.

’’Hvordan synes du så selv det gik?’’ Spurgte jeg ham køligt uden at blinke en eneste gang.

Justin sukkede tungt og rystede lidt på hovedet imens han kiggede ned i gulvet og bed sig lidt i læben.

’’Jeg vil gerne have, at du går nu, Justin..’’ Sagde jeg stille og virkelig skuffet efter en lang stilhed, hvor jeg ikke rigtig havde tænkt over, hvilke ord jeg ville bryde den med. Jeg ønskede virkelig, at han bare skulle skride. Faktisk kunne jeg slet ikke holde ud at se på ham lige nu!. Han havde valgt at rode i mine mest private ting bag min ryg for at få fjernet en tvivl han havde overfor mig.. Ærligt, så viste det mig ikke en skid.. Ikke andet end at det her forhold vi nu havde, nok ikke var så stærkt som jeg ellers havde gået og troet.. Jeg troede virkelig, at han stolede på mig og langt fra tvivlede på mig, efter, at jeg havde fortalt ham om hele min fortid.. Men der tog jeg fejl, og nu gik det bare op for mig, at uanset hvad jeg gjorde. Uanset hvad jeg fortalte ham, så ville han aldrig komme til at stole 100% på mig.. Der ville altid sidde en eller anden form for tvivl i ham overfor mig..

’’Ej, Terri, hold nu..’’ Mere nåede Justin ikke at sige imens han hurtigt tog et skridt imod mig og tog blidt fat i mine overarme, før jeg hurtigt trådte tilbage, så jeg kom ud af hans greb og afbrød ham.

’’Skrid forhelved, når jeg siger det!’’ Vrissede jeg af ham imens jeg holdte godt fast om mit håndklæde som jeg havde rundt om mig.

Justin sukkede tungt og kiggede trist på mig, men det påvirkede mig slet ikke.. Eller jo, det gjorde det, men lige nu var jeg pisse ligeglad med hvor trist han var over at skulle gå.. Han skulle ikke tro, at han kunne rode sådan i mine ting uden at der var en form for konsekvens af det.

’’Gå..’’ Sagde jeg stille, men bestemt, hvorefter Justin kort efter, meget opgivende, gik ud i gangen og forsvandt rundt om hjørnet, hvor jeg kort tid efter, hørte hoveddøren blive åbnet og kort efter blive smækket forsigtigt i igen..

~

 Location: Hjemme, Hollywood. Dato: Søndag d. 31. Juli, 2016, Kl. 22.19.

 

Suk.. Ja, andet var der ikke rigtig at sige til det her.. Faktisk så forstod jeg det slet ikke... Her havde jeg personligt siddet og fortalt ham alt lige fra start til slut om mit liv. Jeg havde siddet og grædt foran ham, og for første gang valgt at fortælle min historie helt fra bunden og frem til idag, med mine egne ord.. Og så ville han alligevel have ’’syn for sagen’’?..

Hvordan kunne han tro, at jeg løj?. Hvordan kunne han tvivle på, at det jeg havde fortalt var rigtigt?. Hvilket menneske var jeg ikke, hvis jeg løj om sådan noget?.. Og for hvilken grund?. Hvad troede han, at jeg lige ville opnå ved at lyve om min fortid og gøre den så mørk og dyster som muligt?. Hvis jeg virkelig ville lyve om min fortid, så havde jeg nok fået den til at se mere perfekt og lys ud, end mørk og helt spoleret..

Jeg havde virkelig prøvet at tænke det igennem flere gange. Hans forklaring på hvorfor han gjorde det, var jo kort sagt, at han tvivlede på mig og derfor ville have syn for sagen uden at involvere mig og skabe tvivl i mit hoved.. Jeg havde virkelig gjort mit bedste for at forstå det, men.. Jeg kunne ikke rigtig.. Jeg kunne ikke få det til at hænge sammen, at det skulle være bedre at snage i mine ting istedet for at spørge mig og være ærlig overfor mig.. I mit hoved kom der kun et spørgsmål, som spolerede alt forståelse i mig: Har det hele bare været falskt?..

Hvis han havde sagt, at han tvivlede på mig omkring alting og havde brug for at få genopfrisket sandheden, så havde jeg gerne vist ham den æske. Ja, jeg havde sagt til ham, at den æske ikke skulle åbnes, men Justin betød så meget for mig, så hvis det, at han så den, så hvad der var i, og fik en forklaring på hver enkel ting i den, kunne få ham til at holde op med at tvivle på mig, så ville jeg have vist ham den. Jeg havde ikke tvivlet på ham pga det. Tværtimod havde jeg tænkt, at når nu jeg havde overbevist ham, så kunne der umuligt komme mere tvivl og flere tillidsbrud.. Men sådan skulle det så ikke være.. Istedet endte det med, at jeg sad her og følte mig en smule til grin, fordi jeg følte, at det hele bare var falskt..  

Jeg snøftede svagt og tog endnu et hvæs af min smøg, som jeg sad og røg ude på vores store altan med Simba liggende på pladsen ved siden af mig i sofaen. Ja, jeg havde været lidt ond og vække ham fra hans søde søvn, for at få ham med herud, men jeg havde virkelig brug for nogen hos mig.. Og han var bare den eneste jeg havde tilbage følte jeg.

Chloe var for det første ikke hjemme, men hvis hun var, ville jeg alligevel ikke kunne tale med hende om det, da hun jo ikke kendte til min fortid. Og ja, nok stolede jeg på hende, men det her ville jeg bare ikke have ud til nogen.. Jo, Justin som den eneste.. Og ham kunne jeg heller ikke rigtig snakke med om det, da det jo var ham der var problemet..

Eller også så skulle jeg måske tale med ham?.. Måske skulle jeg tage hen til ham og sætte mig roligt ned og høre på ham endnu engang og så bede ham om at være helt ærlig?.. Det var klart en mulighed, men hvor meget ville det hjælpe?.. Ja, det kunne jeg så ikke vide på nuværende tidspunkt. Det ville jeg kun finde ud af, hvis jeg tog chancen og tog hen til ham..

Jeg sukkede tungt og tog det sidste hvæs af min smøg og lænede mig frem til askebægret, som jeg slukkede min efterhånden.. I hvert fald 10. smøg i.. Ja, sådan var jeg når jeg var ked af det. Så røg jeg som en skorsten.

’’Åhh, Simba.. Hvad skal jeg gøre?’’ Pustede jeg tungt og vendte blikket ned imod ham, og så, at han straks reagerede på mit kald på ham og kiggede op på mig.

Jeg fugtede blidt mine læber med min tungespids og lagde mig ned på sofaen, så jeg lå med hovedet tæt på hans. Jeg kyssede ham blidt på hovedet og begyndte derefter at nusse ham bag ørerne med begge hænder, hvilket var let nok, da jeg havde lagt mig på maven, og mærkede hurtigt, at han nød det, da han rullede sig ned på siden og puttede sig godt ovenpå min ene hånd.

’’Skal jeg tage hen og snakke med ham?..’’ Spurgte jeg højt Simba, men nok egentlig mest mig selv eftersom, at Simba ikke rigtig kunne svare mig. Desværre.. Det ville jeg virkelig ønske lige nu, at han kunne.. Gid der fandtes talende hunde i den virkelige verden.. Det kunne have givet en den mest loyale ven for altid!.

’’Fortjener han ikke, at jeg lytter ordentligt og prøver at forstå rigtigt istedet for bare at blive sur?’’ Spurgte jeg meget stille videre uden at stoppe mine nus på Simba.

Jeg tog en dyb indånding og lukkede øjnene og forsøgte at mærke efter i maven, så jeg kunne finde svar på mine spørgsmål, og meget hurtigt mærkede jeg en mavefornemmelse.

Jeg havde jo altid været en person der gav andre en chance. Jeg lyttede til andre altid. Jeg gjorde mit bedste for at forstå dem.. Og det var jeg også nødt til her.. Jeg var nødt til at give det en chance og prøve at lytte og forstå istedet for at reagere med vrede.. Selvfølgelig skulle der også være plads til vrede, men nu hvor jeg ikke var helt vred mere, men mere bare skuffet og ked af det, så var det måske ikke helt forkert at tage hen til Justin og få snakket ud med ham.. Jeg ønskede jo heller ikke at ødelægge noget som vi måske kunne redde med lidt forståelse og lidt tid til at lytte.. Men 1 ting var sikkert.. Jeg ønskede sandheden.. Og kun sandheden fra ham.. Ikke flere løgne og hemmeligheder!. 

____________________________________________________


Fortsættelse Følger Imorgen :) 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...