What Happened In Vegas - Justin Bieber.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
21 årige Theresa Fischer fra Danmark tager til USA for at blive vært på et nyt stort tv-show, hvor folkene bag specifikt har bedt om hende som deres nye tv-darling. Ingen udover Theresas lillesøster ved at hun rejser. Theresa og hende har holdt sammen siden de var små og for første gang skal de nu begge være adskilt fra hinanden og det er specielt hårdt for Theresa som altid har passet på sin lillesøster, som dog kun er 2 år yngre og nu har en voksen kæreste som er fodboldspiller.. Theresa er nød til at give slip så de begge kan udleve deres drømme, men hvad sker der når Theresa en aften støder ind i den verdenskendte Justin Bieber og lynhurtigt bliver tvunget ind i hans liv?. Kan Justin og Theresa overhovedet lide hinanden, og kommer Justin nogensinde til at stole på hende, når han finder ud af hvad hun arbejder med?. Og bliver Justin nysgerrig, når der vises flere og flere tegn på at Theresa gemmer på nogen vilde hemmeligheder og oplevelser som har noget med hendes fortid at gøre?..

271Likes
643Kommentarer
391260Visninger
AA

40. Fra Fremtidsdrømme Til Fortidens Hemmeligheder..

 

Location: Tropeøen, Turks And Caicos. Dato: Mandag d. 18. Juli, 2016, Kl. 01.37.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Jeg har sagt, at jeg er sikker på, at du er kvinden i mit liv?’’ Spurgte jeg lettere forpustet Terri om imens jeg lå og stirrede op igennem det runde glasloft over sengen, hvor stjernerne på nattehimlen var utrolig tydelige..

’’Nææ’’ Småfniste Terri også lettere forpustet imens hun satte sig op og holdte dynen op foran hendes nøgne bryst med en enkelt hånd, hvilket jeg kun så fordi jeg flyttede mit blik hen på hende, da hun satte sig op.

’’Men det har jeg så nu’’ Svarede jeg imens jeg tog en dyb indånding og blidt nussede hende ned af hendes varme, halvsvedige og nøgne ryg.

’’Du har fuldstændig slået benene væk under mig..’’ Fortsatte jeg småhæst uden at flytte blikket fra hende.

Der var virkelig intet filter for mig lige nu. Hver eneste meget forelskede og helt kullerede tanke jeg fik om hende, dem sagde jeg højt.. Hvorfor også skjule det?. Hun var intet mindre end fantastisk og hun skulle vide, hvad hun gjorde ved mig og hvordan jeg havde det med hende. Der skulle ikke være noget forvirring eller noget der overhovedet fik hende til at tro andet end, at jeg var fucking hamrende vild med hende..

Det kom også på et meget godt tidspunkt. De fleste fyre plejede at fylde piger med alt det gas for at få sex, for derefter at skride igen og være ligeglad med at det der.. Men sådan var det ikke lige her. Her sagde jeg det på det tidspunkt, hvor man allermest kunne stole på en fyr og deres hensigter.. Nemlig efter en god omgang sex.. Så hvis hun overhovedet havde været i tvivl om mine følelser for hende, så var hun det forhåbentlig ikke mere..

Som svar på mine ord kiggede Terri bare sødt ned på mig og smilede kærligt. Det varede dog desværre ikke mere end et par sekunder, før hun kiggede frem for sig igen og fjernede dynen fra hendes nøgne krop og svang benene udover sengekanten.

’’Hvad skal du?’’ Spurgte jeg hende, da hun bukkede sig ned og samlede sin bh op, som lå smidt på gulvet.

’’Jeg skal lige ud og have lidt luft og en smøg’’ Svarede hun mig og sendte mig et sødt smil imens hun bandt sin bh lukning rundt om sig, så den kunne lukkes på ryggen.

’’Skal du med?’’ Spurgte hun videre roligt, da hun bukkede sig ned og samlede sine trusser op og tog dem roligt på.

’’Narh.. Jeg tror jeg bliver liggende og drømmer lidt videre indtil du kommer tilbage..’’ Smilede jeg skævt imens jeg strakte mig godt i sengen uden at tage blikket fra hende, som rejste sig op, men igen hurtigt bukkede sig forover, så jeg havde frit udsyn til hendes dejlige lille fine numse.

’’Terri?’’ Sagde jeg roligt imens jeg vendte mig om på siden og lagde min ene arm ind under min pude, som jeg havde mit hoved på.

’’Mm?’’ Mumlede hun kort imens hun rettede sig op igen og vendte sig imod mig, så jeg i det samme kunne se, at hun havde bukket sig ned for at samle sin halskæde op, som hun tog over hovedet på sig selv.

’’Jeg mener det faktisk..’’ Sagde jeg roligt og kiggede ret seriøst på hende.

’’Mener hvad?’’ Spurgte hun en smule forvirret, men dog alligevel med et lille smil på læben.

’’Jeg kunne virkelig godt se os to starte et liv op sammen.. Købe et dejligt hus, et lækkert sted.. Og så starte en familie, når vi var klar’’ Sagde jeg roligt og lod det komme direkte fra hjertet.

Ja, jeg var iskold med hvor direkte det var. Hun skulle fandme vide, at jeg virkelig mente det, når jeg sagde, at jeg sagtens kunne se os to sammen i fremtiden.. Jeg så billedet for mig konstant. Os to i et stort og lækkert hus, et fantastisk sted, og så med et par unger kravlende rundt i huset!.. For mig var det nok det mest fantastiske billede jeg havde haft længe på nethinden, og jeg nød det virkelig.. Det var nok også derfor, at jeg tilbragte så meget tid sammen med hende.. Fordi hun på en eller anden måde.. Ja.. Gjorde mig lykkelig og gav mig udsigt til en lykkelig fremtid..

Dog fik jeg en lille klump i halsen, da Terri bare smilede svagt med lidt lyd på.. For mig var det SÅ tydeligt.. Det der smil var langt fra et rigtigt smil og jeg fik hurtigt mistanke til, at jeg havde sagt noget forkert.. Eller i hvert fald havde sagt noget der var lidt for meget.

’’Sagde jeg noget forkert?’’ Spurgte jeg hende stille og kiggede roligt på hende.

’’Nej, overhovedet ikke’’ Svarede hun med en svag rysten på hovedet og et, igen, meget tydeligt medlidenhedssmil, som hun afsluttede meget hurtigt, da hun drejede sig til siden og hurtigt forsvandt ud af værelset.

Jeg kiggede lidt efter hende og tog kort efter en dyb indånding og valgte at følge efter hende.. Det var nok lige omkring nu, at det var et godt tidspunkt at stille spørgsmål på, da hun helt sikkert selv kunne se, at hun gav mig nogen spørgsmål ved bare at gå sådan.

Jeg sprang ud af sengen og kiggede lidt rundt på gulvet, indtil jeg endelig fik øje på mine grå boxers, som jeg derefter gik over og bukkede mig ned til. Jeg stak benene igennem og trak boxerne op på plads, hvorefter jeg gik hen til døren og gik ud af værelset.

Jeg fortsatte ind i stuen, hvor jeg helt automatisk kiggede mig lidt omkring imens jeg fortsatte rundt om stolene ved den slukkede pejs og videre hen til glasdøren ud til terrassen, hvor jeg fik øje på Terri, som sad på ’’flyderen’’, som vi fortrak at kalde den, i skrædderstilling og med et askebæger foran sig, så hun kunne aske sin tændte smøg ind imellem.

Jeg åbnede roligt døren og gik ud til hende, hvor lampen der hang midt på væggen herude, lyste terrassen varmt op.. Ja, det var en selvtændende lampe, som kun var tændt, når den kunne ’’fornemme’’ tilstedeværelse herude..

Jeg gik med rolige skridt over imod hende og satte mig ned bag hende med det ene ben bøjet oppe på flyderen, og det andet ben ud over kanten. Jeg fugtede blidt mine læber imens jeg blidt lagde armene om hendes mave og kyssede så blidt hendes skulder imens jeg nussede hende på maven med mine fingerspidser.

Jeg stoppede lidt min nussen omkring hendes mave lige ude ved hendes ene hofte, da jeg svagt kunne mærke, at jeg ramte hendes ar.. Og det mærkede hun tydeligvis også, da hun sad bumstille og tog en lille vejrtrækning ind og holdte vejret..

’’En eller anden dag må du fortælle mig om det ar der..’’ Sagde jeg stille og behageligt ind i hendes øre og fortsatte derefter min nussen rundt på hendes mave.

Terri pustede lidt tungt ud kort efter og blev knap så anspændt som hun var kort forinden. Hun tog et stort hvæs af sin smøg og sugede det godt ned i lungerne, hvorefter hun igen pustede tungt ud, så røgen fløj væk fra os og ud imod den mørke udsigt, hvor lyden af små bølger lød.

’’Du vil ikke tro mig, hvis jeg fortalte dig alt.. Og du vil ændre dit syn på mig, ligesom alle de andre der ved det, har gjort..’’ Svarede Terri mut og meget stille.

’’Nej.. Det ville jeg ikke.. Jeg ville tro på dig, fordi jeg er overbevist om, at det du siger er rigtigt.. For jeg kan mærke på dig, at du har en del ting du går og gemmer på inde i dig selv..’’ Svarede jeg hende helt ærligt og seriøst, men meget roligt, imens jeg nussede hende blidt på maven..

Igen tog hun et hvæs af sin smøg og sugede det godt ned i lungerne og pustede langsomt ud igen, så der blev en ret lang stilhed imellem os. Jeg kunne helt sikkert have fundet noget at sige, men jeg valgte bare at lade vær, eftersom, at jeg hellere ville give hende tid til at beslutte om hun skulle fortælle mig, hvad hun havde på hjertet..

’’Vil du have den korte eller lange livshistorie?’’ Spurgte hun mig roligt med et tungt suk efter noget tid, uden at kigge bare det mindste om på mig.. Faktisk sad hun bare og kiggede ud i mørket og virkede ret trist, hvilket kun gjorde mig klar over, at jeg havde ret, når jeg havde fornemmet, at der var en del ting gemt i hende, som ikke var så rare at slæbe rundt på.

Jeg ventede lidt med at svare.. Faktisk, så tænkte jeg mere på, at siden hun stillede det op på den måde, så havde hun nok godt kunne fornemme, at jeg gerne ville høre om hendes liv..

’’Vælg selv, baby.. Hvis du ikke vil fortælle alt, så er det helt okay, men du skal bare vide, at jeg vil lytte på hvert eneste ord du vil sige omkring det.. Altid..’’ Svarede jeg hende helt roligt og kyssede hende blidt på skulderen, og lod det være helt op til hende selv, hvor meget hun ville fortælle mig.

’’Jeg vil gerne fortælle dig alt, Justin.. Som den eneste i mit nye liv, er du nok den eneste jeg kunne finde på at fortælle det til’’ Svarede hun stille og gav mig et kort sug i maven, da jeg blev ret glad for, at hun ville dele det hele med mig..

’’Okay’’ Hviskede jeg roligt i hendes øre og trykkede lidt på hendes mave, så hun automatisk lænede sig tilbage op af mig og lagde sig til rette med baghovedet på min skulder uden at jeg så meget som slap hende om maven.

’’Vil du høre det hele fra starten, eller?’’ Spurgte hun mig stille imens hun kort trak sig lidt fra mig igen. Men kun for at tage askebægeret nede fra hendes fødder og sætte det op, så hun kunne nå det imens hun lå op af mig.

’’Mm’’ Mumlede jeg kort som svaret, ja, og mærkede på min skulder, at hun nikkede og kort efter tog en dyb indånding, da hun valgte at slukke sin næsten hele smøg i askebægret.. Okay, det tegnede virkelig på en lang historie, hvis der ikke engang var tid til at ryge imens..

’’Min lillesøster, Kaya, og jeg blev født ind i en ægte kernefamilie. Mor og far og en kæmpe familie som vi tit sås med, da der jo var utallige fødselsdage, bryllupper, barnedåb osv... Kaya er 2 år yngre end mig, men selvom hun kom til verden blev jeg aldrig sat til side, hvilket mange ældre søskende jo gør, når der kommer nye børn til..’’ Startede Terri forsigtigt ud imens jeg lyttede intenst til hvert eneste ord hun sagde.

’’Sammen med vores mor og far boede vi på en stor gård en smule ude på landet. Vi havde desværre ingen dyr fordi vores mor ikke kunne tåle dem, men udover det, så havde vi det hele.. En skov i baghaven og inde i skoven, en kæmpe sø som man godt måtte bade i om sommeren.. Jeg husker tydeligt hvor trygge og glade vi var dengang.. Vi havde forældre som begge arbejdede som læger på et hospital, men selvom det kunne være nogen ret forvirrende arbejdstider, så var de der altid for os.. Både min søster og jeg var totalt ønskebørn og vi fik så meget kærlighed og omsorg hver eneste dag fra dem, så det halve kunne være nok.. Også selvom vores forældre kom trætte hjem fra arbejde på skiftende tider, så så vi dem altid kun med store og glade smil og kæmpe krammere.. Virkelig bare kys og kærlighed, og så var de altid klar på at lege med os når vi spurgte om de ville, igen også selvom de var trætte efter en lang vagt på jobbet..’’ Fortsatte hun og gjorde virkelig så jeg fik billeder i hovedet af alt hvad hun fortalte.

’’Det lyder helt fantastisk’’ Svarede jeg hende stille og knugede mig lidt ind til hende.

’’Mm.. Det var det også.. Indtil jeg var 6 år og Kaya var 4..’’ Svarede Terri mig.

’’Hvad gik der så galt?’’ Spurgte jeg roligt og trak mit ansigt lidt til mig igen, så jeg kunne se ned på hendes ansigt på en ordentlig måde istedet for kun at se halvdelen af det tæt på.

’’Kaya og jeg blev en nat passet ude hos vores moster, fordi min mor og far skulle til en firmafest sammen.. Det var vidst en julefrokost.. Det var i hvert fald om vinteren..’’ Startede hun igen med at forklare helt stille og roligt, men jeg kunne meget nemt mærke på hende, at hun blev en smule utilpas og at der skete noget i hende som gjorde det rigtig svært for hende at fortælle det.

’’Vi skulle sove derude til dagen efter, og.. Om morgenen kan jeg huske, at jeg vågner tidligt.. Jeg går nedenunder fordi jeg skal tisse, men så kan jeg pludselig høre min moster tale i telefon inde i stuen, hvor døren er lukket til.. Jeg går hen til døren og stiller mig op og lytter, og jeg kan høre, at hun virker meget urolig.. Hun fabler noget om at min mor ikke er hos min moster og at hun vil ringe til politiet med det samme..’’ Forklarede Terri med en ret stille tone og et skift blik ud imod havet.. Som om, at hun så det hele for sig igen og præcis huskede hver eneste detalje fra den morgen..

’’Det var min far der havde ringet til min moster den morgen, for at høre om min mor var taget hjem til hende efter festen, for hun var ikke derhjemme..’’

’’Politiet kom ind i sagen og rendte rundt både i og udenfor vores hus i flere dage, og min far talte med dem flere gange.. Indtil den dag et ældre ægtepar, som var ude og gå med deres hund, fandt min mor..’’

’’Hvor var hun?’’ Spurgte jeg meget lyttende ind og følte det nærmest som at få en krimihistorie fortalt.. Hold kæft den pige havde evner for at fortælle historier.. Men hun var jo også journalist, så det var der jo ikke noget mærkeligt i.

’’Hun lå nede i søen i den skov som stødte op til vores baghave..’’

’’Nej’’ Sagde jeg meget hurtigt og anspændt, da det gippede i kroppen på mig over det hun sagde.

’’Først troede politiet, at hun måske var gået derned inden hun gik hjem efter festen, og så var faldet fuld i den iskolde vinter-sø og frosset ihjel.. Men da hun kom derind, hvor lig bliver obducerede, fandt de ud af, at hun var blevet kvalt og derefter kastet i søen..’’

Terris forklaringer fik mig virkelig til at få det dårligt indeni.. Og så fik jeg virkelig ondt af Terri og hendes søster.. Deres mor var blevet myrdet!.. Det var jo normalt kun noget man hørte om på film og i aviser og ugeblade.. Det var aldrig nogen man kendte som havde været ude for så voldsom en ting, som mord!.

’’Jeg kan huske, at jeg en morgen kom vågnede derhjemme og kom ind i køkkenet i nattøj, hvor min far sad ved spisebordet imens en politimand sad overfor ham og nogen andre politifolk rendte lidt rundt i huset.. Politimanden der talte med min far havde jo selvfølgelig forklaret ham hvad der var sket og jeg kunne bare se på ham, at han havde grædt.. Men jeg var jo så lille dengang, så jeg forstod jo ingenting af det hele, men jeg kunne godt mærke, at der var noget galt.. Så jeg spurgte min far, da politiet var gået, om hvad der var galt.. Men han svarede mig ikke.. Faktisk så rejste han sig bare op og forlod mig i køkkenet og gik udenfor..’’

’’Senere på dagen, hvor Kaya og jeg sad og legede på hendes værelse, kom min far ind.. Han bad os om at følge med ham, fordi vi skulle ud og køre.. Han gav os overtøj på og satte os ud i bilen og kørte så op i skoven til et sted, hvor vi plejede at gå ture.. Jeg spurgte ham om hvad vi skulle, og det eneste han svarede var bare, at vi skulle blive siddende i bilen imens han lige gik ud og ordnede noget i bagage rummet..’’

’’Der gik lidt tid før han kom ind og satte sig i bilen igen og låste dørene, og igen spurgte jeg ham om hvorfor vi skulle sidde der og ikke gå en tur som vi plejede.. Der råbte han af mig, at vi jo forfanden bare skulle blive siddende og gøre som han sagde, og om jeg ikke kunne forstå det.. Jeg blev ret ked af det, da jeg aldrig før havde prøvet at opleve min far så gal, men jeg lod vær med at græde, fordi jeg var bange for, at han bare ville blive mere gal på mig..’’

’’Han startede bilen igen og lidt efter kunne jeg lugte en meget underlig luft i hele bilen, og jeg spurgte meget forsigtigt min far, hvorfor der lugtede sådan.. Men han svarede mig ikke.. Han var i det hele taget virkelig fraværende.. Kaya begyndte også at spørge om hvad der lugtede sådan af, men min far svarede stadig ikke..’’

’’Efter lidt tid begyndte både Kaya og jeg at hoste og jeg følte det som om, at min lunger blev spændt helt op og jeg havde svært ved at trække vejret..’’ Sagde Terri og fik mig til at stramme grebet lidt om hende, da jeg godt kunne fornemme, hvilken drejning historien havde taget.. Fuck man!.

’’Pludselig kunne jeg høre en masse sirener og kort efter var bilen omringet af mennesker.. Både mennesker i uniform, i almindeligt tøj... Og mennesker med store kameraer der blitzede ind igennem vinduerne..’’

’’Ej, det er løgn man’’ Sukkede jeg, da det gik op for mig, at der også var dukket paps op på stedet.. Og så klagede jeg mig over, at de dukkede op de mest upassende steder i mit liv?.. Hold din kæft, Justin!.

’’Menneskerne omkring bilen råbte og skreg på min far, som til sidst slukkede bilen og låste dørene op.. Både jeg og Kaya blev nærmest flået ud af bilen og sat over i en anden bil, og Kaya begyndte selvfølgelig at græde fordi vildt fremmede mennesker kom og tog os med og fik os kørt på hospitalet..’’

’’Så.. Det var din far, der..’’ Mere nåede jeg ikke at sige før Terri nikkede kort og svarede med et lille ’’Mm’’ imens hun kiggede lidt ned af sig selv.

’’Ham og min mor var kommet op at skændtes til den firmafest de var til, fordi min mor havde danset med en anden mand.. Så min far tog hjem og lod min mor tage en taxa hjem senere på aftenen.. Da hun kom hjem midt om natten, kom de igen op og skændtes, og min mor fortalte til sidst, at hun havde været sammen med ham som hun dansede med, efter min far var gået.. Min far blev sindssyg og kvalte hende i vores køkken og slæbte hende bagefter ned til søen, som han kastede hende i, og da politiet så kom og fortalte, at hun var blevet fundet og var blevet myrdet vidste min far godt, at han snart ville blive opdaget.. Så han pakkede os unger sammen og kørte afsted med os.. Han prøvede at slå os ihjel, da han ikke ville forlade os her, når han selv begik selvmord fordi han ikke ville have sin straf..’’

’’Han brugte den metode, hvor han stak en støvsugerslange ind i udstødningen og førte den op i bagagerummet i bagklappen, så røgen fra udstødningen kunne komme ind i bilen og forgifte os, da det bare ville få os alle til at falde i søvn og derved ikke lide nogen smerte.. Han ville skåne os for smerten..’’ Forklarede Terri, som snøftede kort bagefter, hvilket fik mig til at kigge ned på hende og se de tårer, som gled ned af hendes kinder på fuld smadder.

Jeg knugede hende ind til mig og kyssede hende på kinden imens jeg kneb øjnene sammen og selv prøvede at lade vær med at græde.. For ærligt, det havde jeg virkelig lyst til.. 2 små piger der ikke aner hvad der forgår, har en.. Jeg kunne ikke engang gennemtænke det, for så ville jeg sku først begynde at græde!.. Fucking sindssyge stodder man!.

’’Men sagen kom for retten og han mistede retten til at se os og fik 12 års fængsel for drabet på min mor og drabsforsøget på ham selv og os..’’ Fortsatte Terri kort og tørrede sine kinder.

’’Han skulle sku da have haft livstid, den syge stodder man!’’ Brummede jeg bestemt men lavt.

’’Det kan man ikke få i Danmark.. Den højeste straf er 16 års fængsel’’ Svarede Terri kort og rettede sig lidt op, så jeg slap hende lidt.

’’Kunne de ikke have sendt ham herover man!. Så han kunne have fået den livstidsdom!’’ Brummede jeg imens Terri kravlede over askebægret og satte sig ved siden af mig imens hun tog sin slukkede smøg, som lå i askebægret og tændte den igen. Ja, måske man lige skulle have en smøg ovenpå den historie der..

’’Jeg låner lige en smøg’’ Sagde jeg kort som en lille indskydelse, da jeg ikke lige kunne finde mine egne herude.

’’Ja, du tager bare’’ Svarede hun mig efterfulgt af et lille snøft, imens jeg greb hendes pakke og hev en smøg ud, som jeg også tændte med hendes lighter..

’’Men.. Hvor ved du alt det her fra?.. Du var jo bare en lille pige?. Hvordan ved du, at dine forældre kom op og skændtes til festen og alt det?..’’ Spurgte jeg hende roligt og kiggede spørgende på hende.

’’Du behøver ikke svare hvis du ikke har lyst, babe.. Det er bare..’’

’’Det er helt okay, Justin. Du kan spørge alt det du vil’’ Afbrød hun mig roligt og pustede røgen fra sin smøg ud.

’’Lige siden min mors lig blev fundet, havde pressen fulgt sagen.. De havde fulgt den så tæt, at selv min fars forklaringer i retten blev skrevet i pressen.. Og jeg har senere i mit liv læst alt om sagen, da jeg ikke havde nogen til at forklare mig og min søster, hvad der faktisk var sket dengang’’ Svarede Terri mig og tog endnu et hvæs af sin smøg.

’’Hvad med din familie?.. Var de der ikke for jer?’’ Spurgte jeg hende og fik hurtigt et ryst på hovedet fra hende.

’’Vi mistede kontakten til vores familie efter alt det her var sket.. Min søster og jeg kom i plejefamilie i Jylland, hvor vi skulle bo.. Men det blev vores liv ikke meget bedre af..’’ Fortsatte Terri og lagde godt op til endnu mere historie, som jeg meget gerne ville høre.

’’Hvorfor ikke?’’ Spurgte jeg ind og kiggede lyttende på hende.

’’De kunne ikke fordrage os, og vores plejefar var sindssyg.. Kaya kom engang til at smadre et glas fordi hun rendte rundt med et glas mælk og væltede over en ledning på gulvet, og så tog vores plejefar fat i hende og gav hende nogen i enden med et bælte..’’

’’Nej, det er løgn!’’ Udbrød jeg lavt og helt forarget med opspilede øjne.

’’Gid det var.. Jeg prøvede at hjælpe hende ved at hive bæltet fra ham, men så fik jeg også bare nogen... Og sådan var det hver gang vi havde gjort noget forkert.. Så fik vi tæsk med forskellige genstande, eller lussinger med hånden.. De bestemte hvor meget mad vi skulle have serveret og det var sjældent nok til at gøre os ordentlig mætte.. Jeg havde lovet mig selv at jeg ville gøre hvad jeg kunne for at passe på Kaya og få hende til at have det godt, så jeg gav tit min mad til hende, når vores plejeforældre ikke så det, for at gøre hende lidt mere mæt, og så sneg jeg mig ned i køkkenet om natten og hentede mad til mig og Kaya, fordi vi var så sultne. Jeg hentede mad som normalt stod i skabe, så vi kunne gemme det på værelset til de aftner, hvor jeg ikke kunne snige mig ned, men det opdagede min plejemor selvfølgelig en dag, hvor hun stod og holdte øje med os imens vi gjorde vores lille kammer af et værelse rent. Hun sagde det videre til min plejefar, og jeg måtte indrømme, at jeg havde været nede og hente mad til mig selv, og sørgede for slet ikke at nævne Kaya, da hun ikke skulle have nogen skyld af det.. Jeg fik så mange tæsk, at det halve kunne være nok.. Jeg tiggede og bad min plejefar om at holde op, men han ville ikke stoppe..’’

’’Den værste straf var nok den, at han lukkede mig ned i en kummefryser, som dog ikke var sat til, nede i kælderen, og satte noget tungt ovenpå den, så jeg ikke kunne komme ud før han mente, at jeg skulle ud.. Det skete tit for både Kaya og jeg som tit blev smidt deri sammen, og vores plejemor gjorde ingenting. Hun synes bare, at vi var nogen møgunger og skulle lære, at der var en straf, hvis man gjorde noget forkert..’’ Forklarede Terri imens hun kiggede tomt ned i flyderen og indimellem tog et par hvæs af sin smøg.

’’Hvor længe sad i nede i den fryser af gangen?’’ Spurgte jeg helt mundlam og med en ordentlig klump i halsen.

’’Nogengange flere timer af gangen.. Det kom helt an på hvad vi havde lavet.. Grunden til at fryseren ikke blev brugt var fordi min plejefar engang var kommet til at banke et stort jernrør ind igennem den, da han stod nede i kælderen og arbejdede med noget jern, og det lavede et hul i den, så den blev utæt og ikke kunne bruges.. Han var smed, så nogengange stod han og lavede ting og sager i kælderen, som var hans arbejdsværelse.. Men det hul gjorde, at vi kunne få luft nede i den fryser’’ Forklarede Terri og tog igen et hvæs af sin smøg.

’’Hvor længe stod alt det på?’’ Spurgte jeg og tog selv et hvæs af min smøg.

’’Indtil jeg var 11 og Kaya var 9.. Før turde jeg ikke sige noget til min skolelærer, da jeg var bange for min plejefamilie.. Min skolelærer så alle de mærker jeg havde på kroppen, da hun tog mig med op til skolens sundhedsplejerske, og bagefter hentede de min søster og så også mærker på hende.. Min lærer indberettede det til kommunen, som fik os fjernet fra den plejefamilie, som mistede retten til at arbejde som plejeforældre.. Og så fik min stedfar 3 års fængsel for at have ydet så meget vold imod os så længe, og min plejemor fik 6 måneder for meddelagtighed i sagen..’’

’’Hold nu kæft..’’ Sagde jeg helt mundlam og gned mig lidt i hovedet og kiggede bagefter på Terri endnu engang.

’’Den sag kom også i aviserne, og vi blev meget hurtigt omtalt som de to små piger, hvis far havde dræbt deres mor og derefter forsøgt at begå selvmord og slå os ihjel..’’ Sagde Terri kort og fik mig til at nikke kort imens jeg bed tænderne lidt sammen.

’’Hvor kom i så hen og bo?’’ Spurgte jeg hende og prøvede at gemme min vrede lidt væk.. For ja!. Jeg blev sku vred!. Hvad fanden var det for noget man!. Hvordan kunne man være sådan overfor 2 små piger?!. Det kunne jeg sku slet ikke sætte mig ind i.. At slå børn og spærre dem inde i en defekt fryser som straf!. Føj for satan man!.

’’Vi endte på et opholdssted for kriminelle unge tæt ved København, da der ikke var plads til os på andre opholdssteder i landet.. Men jeg lærte sku hurtigt at opholdssteder ikke var noget godt sted for børn.. De kriminelle unge der var der, blev nærmest bare mere kriminelle af det, da pædagogerne ikke tog rigtig hånd om dem og hjalp dem.. Selvfølgelig var de der og sørgede for, at vi fik mad og sådan, men.. Der var ikke skyggen af kærlighed og omsorg, og når de unge stak af fra stedet, gik der først 24 timer før de eftersøgte dem hos politiet som tit kom slæbende tilbage med dem til stedet..’’ Forklarede Terri og tog et hvæs af sin smøg.

’’Men det var vel bedre end den plejefamilie, ikke?’’ Spurgte jeg, da jeg mest bare ville høre hvad hun selv mente.. Personligt ville jeg nok sige at alt var bedre end den sindssyge plejefamilie, men med hendes oplevelser i bagagen, vidste man aldrig.. Og hvem siger ikke, at der ikke forgik ting på det opholdssted, som slet ikke gjorde det bedre for hende og hendes søster?..

’’Jo, det var det.. Men hvis ikke Kaya og jeg havde haft hinanden på det sted, så havde vi på ingen måder kunne holde fast i dem vi i virkeligheden var..’’ Svarede Terri mig roligt.

’’Hvad skete der?’’ Spurgte jeg hende intenst og kiggede meget lyttende på hende.

’’Vi var jo yngre end alle de andre børn på stedet, da de alle var i teenagealderen.. Og vi ville jo rigtig gerne have venner på stedet, men fordi de var ældre, så de os jo som små børn.. De kørte rundt med os og tog os med ud, når de stak af om natten og lavede knæk hos de lokale købmænd og lavede hærværk på gaderne.. Og vi skulle være med til at stjæle, til at kaste med brosten ind af folks private vinduer og alt det der.. Og så skulle vi lærer at svare de voksne igen og vise, at vi ikke behøvede dem til hjælp..’’

’’I starten var vi med for at få respekt.. Eller, jeg var med, fordi jeg sagde nej til at min lillesøster skulle med, da hun var så lille, og det kunne de andre heldigvis godt se, så de lod hende blive hjemme fra alt det ballade de rendte og lavede.. Jeg opsøgte de andres respekt, men jeg fik den aldrig, for uanset hvad jeg gjorde, så var jeg aldrig ’’den lille pige’’.. Og det indså jeg da jeg blev lidt ældre og kom i teenagealderen..’’

’’Jeg indså, at det var forkert og at det slet ikke var måden at få respekt eller skaffe venner på, så jeg trak mig rigtig meget ud af gruppen og sagde altid nej, når de ville have mig med ud og lave ballade eller når vi skulle stikke af.. Der var jeg omkring 13 år.. Det blev de andre rigtig mopsede over, så som straf fordi jeg sagde nej, begyndte de at påvirke min lillesøster til at tage med.. Og da jeg opdagede det, tog jeg fat i Kaya og tog nogen lange snakke med hende, som fik hende til at forstå, hvad der var rigtigt og forkert, og at hun skulle holde sig langt væk fra de typer mennesker vi boede sammen med. Vi måtte bare holde os til hinanden og så leve med det indtil vi en dag var gamle nok til at flytte derfra..’’

’’Jeg gav min søster alt den kærlighed jeg kunne og passede på hende, som var hun lavet af poselæn.. Så hun kunne mærke hvad kærlighed var, selvom vi boede sådan et sted, hvor kærlighed og omsorg nærmest var forbudte ord iblandt de unge der boede der, da de kun havde lidt svigt igennem hele deres liv.. På en måde blev jeg lidt som en mor overfor Kaya.. I en alder af 13-14 år, måtte jeg lærer at passe på både hende og jeg og sørger for, at hun ikke blev som de andre.. Unge kriminelle som røg hash, drak sig fulde og intet respekt havde for andre mennesker..’’ Forklarede Terri og tog en dyb indånding, og derefter endnu et hvæs af sin smøg.

’’Hvad med de voksne på stedet?.. Fik i aldrig noget hjælp?’’ Spurgte jeg hende.

’’Jo, de havde nogen samtaler med mig og Kaya og endte med at få os til nogen psykologer som kunne hjælpe os med at få bearbejdet vores, indtil nu, ret barske fortid med barske oplevelser’’ Svarede Terri og kiggede småtrist og småstirrende ned i flyderen.

’’Og det virkede?’’ Spurgte jeg håbefuldt og kiggede afventende på hende, men blev lidt trist, da hun trak lidt på skuldrene.

’’For Kaya virkede det at gå til psykolog, men ikke mig.. Jeg blev sendt til den ene psykolog efter den anden, men ingen af dem kunne få mig til at lukke op for mit aller inderste.. Efter mine oplevelser havde jeg virkelig svært ved at stole på andre mennesker.. Jeg kunne ikke stole på min far. Jeg kunne ikke stole på min plejefamilie.. Og jeg kunne ikke stole på opholdsstedets voksne, fordi de skulle indberette alt hvad jeg sagde, til kommunen og én enkelt gang havde en af de voksne brugt min fortid imod mig, fordi jeg kom op og skændtes med ham, foran alle de unge på stedet, som fik nys om min fortid og fandt alle mulige gamle artikler frem, så de vidste alt hvad der var forgået i mit og min søsters liv..’’ Forklarede Terri og fik mig til at nikke forstående.

’’Jeg forstår sku godt hvorfor du valgte ikke at stole på nogen.. Det gør jeg virkelig’’ Svarede jeg bundærligt og kunne virkelig relatere til det med mit eget liv.. Selvfølgelig var det ikke 100% ens, men det der med, at man havde været omgivet af mennesker som bare viste sig som nogen røvhuller man ikke kunne stole på og fortalte ting videre om en.. Ja, den kendte jeg alt for godt.

’’Men en dag kom min søster hjem efter at have været til psykolog, og som altid fortalte hun mig hvordan det var gået, og her fortalte hun, at hendes psykolog havde fortalt hende, at hun skulle tro på, at fremtiden kunne blive bedre, og at man skulle finde noget, der kunne få en til at drømme og tro på en bedre fremtid for en selv.. Man skulle finde en styrke og bruge den til at kæmpe videre, så man blev glad igen’’

’’Det er nok den eneste udtalelse fra en psykolog som jeg har kunne bruge til noget.. Det var det der fik mig til at begynde at skrive sange og lave musik på min computer..’’ Sagde Terri og kiggede op på mig og fik mig til at nikke forstående.

’’Og Kaya?.. Gik hun også til musikken?’’ Spurgte jeg ind, og fik Terri til at ryste lidt på hovedet.

’’Nej, hun begyndte at bruge mig til at tale med, da jeg tit havde de svar hun manglede på diverse ting.. Og så var der én anden person, som hun virkelig fik ændret sit liv af..’’ Svarede Terri og kiggede mig direkte i øjnene, så jeg fik en fornemmelse, som fik mig til at smile svagt.

’’Mig?’’ Spurgte jeg og fik Terri til at nikke svagt med et lille smil.

’’Jeg var selv 15 på det her tidspunkt, så du måtte nok havde været 16, hvor hun selv var 13.. Hun fulgte med i alt hvad du lavede og hørte hvert eneste interview med dig 100 gange, om og om igen.. Og dine sange kørte konstant på repeat inde på hendes værelse.. Du gav hende virkelig troen tilbage på sig selv og fik hende til at smile igen.. Ja, hun blev nærmest så glad, at intet kunne ramme hende. Alt negativt tog hun ind og vendte til noget positivt.. Alting kunne hun se positivt på og hun fandt altid en mening med de ting der skete i hende liv..’’ Forklarede Terri og gjorde mig nærmest helt rørt.

’’Se, det er sådan noget jeg synes der er vildt ved det jeg laver.. Jeg aner ikke hvem hun er, men alligevel har jeg hjulpet hende så meget, at hun er kommet sig over en helt forfærdelig tid..’’ Indskød jeg og fik Terri til at nikke.

’’For hende er du meget mere end bare en musiker’’ Svarede Terri og fik mig til at smile lidt og nikke svagt.

’’Jeg er glad for, at jeg kunne hjælpe hende.. Gid jeg også havde hjulpet dig dengang’’ Sagde jeg ærligt og fik Terri til at nikke svagt og forstående imens hun kiggede ned og slukkede sin smøg i askebægret.

’’Lige nu ville jeg ønske, at jeg kendte dig dengang.. Du er nok den eneste udover min søster som har behandlet mig godt..’’ Svarede Terri lettere mut og fik mig kort efter til at slukke min smøg og ligge mine arme om hende, så hun puttede sig lidt ind til mig.

’’Fortæl, babe’’ Hviskede jeg stille imod hendes hår og kyssede det blidt imens hun hvilede sin ene kind på min skulder.

’’Hmm.. Ja.. Jeg fik det jo egentlig også bedre af at lave musik.. Jeg fik en kæreste som var venner til en af drengene på stedet, og han kom tit og besøgte sin ven, men begyndte at interessere sig mere og mere for mig, så til sidst blev vi kærester..’’ Startede Terri, men lød knap så glad, som man egentlig skulle tro. Noget sagde mig i hvert fald meget hurtigt, at hun ikke var så lykkelig, som man egentlig burde være i et forhold.. Desværre!.

’’Var han heller ikke sød ved dig?’’ Spurgte jeg stille ind og nussede hende op og ned af hendes yderste arm.

’’Jo. I starten var han.. Men langsomt begyndte han at behandle mig dårligere og dårligere, og det kom sig nok af, at han havde svært ved at acceptere, at jeg ikke ville gå i seng med ham, fordi jeg var jomfru og småbange for hvor ondt det gjorde og alt det der..’’ Forklarede Terri og tog en dyb indånding.

’’Fordi jeg var så forelsket i ham, fik han mig ud på et skråplan.. Jeg begyndte at feste virkelig meget, og begyndte også at tage stoffer til de her fester, for at imponere ham og vise ham, at jeg ikke bare var den lille uskyldige pige. Han var 18 år på det tidspunkt, hvor jeg var 15, så der var jo lidt aldersforskel..’’ Forklarede Terri videre og fik mig til at nikke kort med et lille forstående ’’Mm’’ som svar.

’’En aften, hvor vi igen havde været i byen, tog vi hjem til ham.. Jeg havde drukket lidt og taget nogen stoffer, så jeg var ikke helt mig selv.. Og de stoffer jeg havde fået, lammede mig en del, så jeg mistede nogen af mine kræfter.. Han pressede ret godt på med at jeg skulle gå i seng med ham, men selv da jeg var fuld sagde jeg nej, fordi jeg gerne ville være helt mig selv, når det skete.. Vi begyndte at skændtes.. Så meget, at han til sidst også brugte vold og begyndte at slå mig... Så til sidst bøjede jeg mig og lod ham gøre det.. Kun for at slippe for flere tæsk..’’

Jeg spilede øjnene lidt op, hvilket Terri ikke kunne se, og stirrede bare ned i flyderen længere foran mig.. Han voldtog hende!. Han bankede hende indtil hun sagde ja, selvom hun egentlig ikke ville!. I min verden var det kræftedeme voldtægt!.

’’Meldte du ham ikke?’’ Spurgte jeg hurtigt og lettere bestemt ind og kiggede lidt ned imod hende.

’’Dagen efter vågnede jeg op i hans seng og havde en virkelig dårlig følelse i kroppen over det der var sket.. Da han vågnede tog jeg den med ham og han blev rasende og bad mig skride af helvedes til.. Jeg gik derfra og var helt knust og gik og græd.. Jeg gik hele vejen hjem til opholdsstedet, hvor der var omkring halvanden times gå-gang.. Jeg var helt smadret, da jeg endelig nåede frem og faldt sammen i min seng, hvor Kaya kom ind og så fandt mig grædende.. Jeg fortalte hende hvad der var sket og hun blev meget gal på mine vegne, men gav sig til at trøste mig.. Det havde jeg det heller ikke særlig godt med, da det var første gang, at det var mig der var i gråd og hende der skulle trøste.. Det plejede jo at være omvendt..’’

’’Ja’’ Svarede jeg småhviskende og forstående og tog en dyb indånding, da jeg fik utrolig ondt af hende pga alt det hun sagde.. Jeg havde sku aldrig regnet med, at en så dejlig pige som hende kunne blive behandlet så grimt af andre mennesker igennem hele sit liv.

’’Senere på dagen dukkede han op på stedet.. Jeg havde fået det lidt bedre i løbet af dagen og var begyndt at vende min sorg til vrede, så da han kom til mig, afviste jeg ham meget bestemt og bad ham skride.. Men det ville han ikke, for vi var langt fra færdige med hinanden.. Det udviklede sig igen til et voldsomt skænderi inde på mit værelse og igen blev han så gal, at han begyndte at slå mig.. Indtil de voksne på stedet hørte tumulten og kom ind og fik ham fjernet fra mig og smidt ham ud af stedet, hvor de også forbød ham at komme igen.. Heller ikke, hvis han skulle besøge sin kammerat’’

’’Han begyndte at kime mig ned hele tiden og sked på hvad de voksne havde sagt og dukkede alligevel op på opholdsstedet i håb om, at han kunne nå ind til mig.. Det lykkedes ham også én nat at bryde mit vindue op og kravle ind til mig imens jeg lå og sov. Men jeg vågnede jo selvfølgelig af det og forsøgte at komme ud af værelset, men han holdte mig alt for godt tilbage og truede mig med at slå mig ihjel, hvis jeg bare så meget som skreg efter de voksne.. Jeg var jo pisse bange for ham, så jeg endte med at makke ret og gøre som han sagde..’’

’’Igen begyndte han med alt det der med, at vi ikke var færdige og at hvis jeg skred fra ham, så kunne jeg godt begynde at kigge mig over skulderen, når jeg gik på gaden.. Han forsikrede mig nærmest om, at jeg ikke kunne føle mig sikker nogen steder overhovedet..’’

’’Det endte til sidst med, at jeg gav mig og fandt sammen med ham igen, selvom jeg var pisse bange for ham.. Men jeg havde stadig nogen følelser for ham, og de sagde, at alting blev bedre, hvis jeg bare var sammen med ham, for så ville jeg slippe for alt det her vold og indbrud på mit værelse..’’

’’Hver eneste gang han ringede, så stod jeg der. Jeg kæmpede virkelig for ikke at træde ham over tæerne eller gøre noget forkert, så jeg endte med tæsk.. Jeg så dårlig nok Kaya i den periode, da jeg faktisk skulle ud til ham lige når jeg vågnede, og jeg måtte først gå hjem, når jeg skulle sove.. Nogen dage bedte han mig om at blive hos ham selvom jeg ikke måtte sove ude for opholdsstedet, så tit skete det, at politiet kom og hentede mig hjemme ved ham og kørte mig hjem på opholdsstedet, hvor han ikke kunne gøre noget for at holde på mig..’’

’’På vej hjem i politibilen begyndte jeg at sidde og tænke over det hele.. Selvom jeg havde følelser for ham, så turde jeg jo ikke være sammen med ham, og selvom følelserne var store, så lod jeg dem ikke vinde, for jeg vidste, at jeg ikke ville leve i et voldeligt forhold.. Jeg havde tænkt meget over hvad jeg skulle gøre og hvordan jeg kunne slippe væk fra ham, og som jeg sad der i politibilen, fik jeg pludselig modet til at politianmelde ham for vold..’’

’’Gjorde politiet så noget?’’ Spurgte jeg ind og mærkede hvordan mit hjerte bankede ret hårdt over hendes forklaring.

’’Ja.. De hev ham ind til afhøring, men han benægtede alt, og fordi det var så længe siden, at han havde slået mig, så havde jeg ingen mærker der kunne bevise det, så politiet havde ingen beviser de kunne bruge til anmeldelsen eller en eventuel retssag..’’ Svarede Terri ret trist.

’’Shit..’’ Hviskede jeg for mig selv, men var ikke i tvivl om at hun hørte det.

’’Ja, det var det virkelig.. Og jeg var skide bange for overhovedet at forlade mit opholdssted eller være alene, fordi jeg vidste, at han ville komme på et tidspunkt.. Han havde op til flere gange truet mig med at slå mig ihjel, hvis jeg sagde det til nogen, og nu hvor jeg havde sagt det til politiet, som endte med at lade ham gå, så.. Ja, så kunne jeg være helt sikker på, at han ville komme efter mig.. Og det fortalte jeg selvfølgelig de voksne, som lovede at holde ekstra opsyn med mig’’ Svarede Terri og fik mig til at synke en hård klump i halsen.

’’Hver eneste dag gik jeg bare og ventede på, at dagen ville komme, hvor han dukkede op.. Jeg begyndte at få det rigtig dårligt og gik og kastede op hele tiden, og i starten troede jeg jo, at det var fordi jeg var bare.. Indtil den dag Kaya kom og sagde, at jeg nok var gravid’’

Jeg sank straks en klump i halsen over hendes sidste sætning.. Allerede nu var jeg 100 på, at hun var det, og ærligt, så fik jeg det rigtig dårligt på hendes vegne.. Gravid med en voldspsykopat!. Fuck man!.

’’Jeg fortalte de voksne, at jeg havde en mistanke om, at jeg var gravid og de kørte så ned og købte en test til mig.. Som endte med at vise positiv..’’ Svarede Terri og fik mig til at tage en dyb indånding imens jeg lukkede øjnene et kort øjeblik og pustede tungt ud.

’’De voksne ville selvfølgelig have, at jeg skulle have det fjernet.. Men jeg nægtede..’’

Jeg åbnede straks øjnene og vendte blikket ned imod hende, da jeg blev en smule overrasket over hendes svar.. Personligt var jeg selv imod aborter, men altså.. Når faren var psykopat, så.. Ja, hvad kunne jeg sige?.. Så var det måske ikke den smarteste idé.

’’De voksne på stedet sagde, at hvis jeg valgte at få barnet, kunne jeg ikke blive boende på opholdsstedet, men det gjorde bare endnu mere, at jeg havde lyst til at få det barn.. Så kunne jeg komme væk herfra og så ville han ikke vide hvor jeg var henne, og måske ville han slet ikke kunne finde mig.. Udover det var mine tanker, at det var mit barn og at han selvfølgelig ikke skulle have noget med det at gøre overhovedet.. Jeg var virkelig stædig og ville ikke have en abort.. Specielt fordi mit største ønske altid havde været at få børn, og som 15 årig, så tænker man kun på, at man kun har den ene chance, og at der ikke kommer flere.. Jeg tænkte ikke på andet end at jeg ville have det barn.. Der var virkelig ikke nogen der kunne få mig til at skifte mening.. De voksne prøvede med alt. De fortalte mig, at jeg ville få det fjernet, fordi jeg var så ung, og at jeg var alt for uerfaren til at få et barn nu, men i min verden var jeg klar, og eftersom, at jeg havde passet så meget på min søster igennem hele vores liv, så følte jeg, at jeg havde noget i bagagen som endelig kunne bruges til noget.. Der blev jeg lidt ligesom min søster og fandt pludselig en mening med at vi skulle igennem alt det lort.. Det var så jeg kunne passe på min søster og få den erfaring, allerede i så tidlig en alder, så jeg ville kunne passe på et barn..’’

’’Hvad skete der så?’’ Spurgte jeg ind og var meget spændt på at høre fortsættelsen af alt det her rod der var på det tidspunkt.

’’En aften i en weekend, hvor alle de andre unge, udover min søster og jeg, var hjemme hos deres familier, gik det helt galt.. Kaya var ude med nogen veninder fra hendes skole, og jeg sad alene på opholdsstedet med en pædagog, som jeg dagen forinden havde været til møde på kommunen med, omkring overflyttelse til et familie-opholdssted senere hen i min graviditet, hvor jeg havde stået fast omkring det, at min søster skulle med, da jeg ikke ville efterlade hende alene et sted..’’

’’Vi sad og snakkede om min fremtid som mor og hun forsøgte at klæde mig på til alt hvad det indebar at blive mor, for nu var jeg så langt henne, at jeg ikke ville kunne få det fjernet.. Men på et tidspunkt skulle hun på toilettet..’’

’’Og så kom han?’’ Spurgte jeg hurtigt og så at Terri nikkede imod min skulder.

’’Han havde stået og holdt øje igennem vinduerne ind til vores stue og idet min pædagog var gået kom han ind af havedøren i stuen, som vi havde ladet stå åben, da det var midt om sommeren og virkelig varmt... Jeg blev så bange og jeg panikkede helt vildt og min eneste tanke var bare, at jeg skulle væk derfra.. Så jeg rejste mig fra sofaen og forsøgte at løbe ud af stuen, men han fik fat i mig. Jeg skreg efter min pædagog imens han havde fat i mig. Han trak mig helt ind til sig og holdte mig fast, så jeg stod med ryggen op af ham og ikke kunne komme fri. Han holdte mig om halsen og hviskede mig virkelig ondt i øret.. Noget med, at jeg nok kunne huske hvad han lovede mig.. At han ville slå mig ihjel, hvis jeg sagde det til nogen.. Og derfra husker jeg kun få glimt.. Jeg lå på gulvet, da min pædagog kom løbene hen til mig.. Og han var væk..’’ Forklarede Terri og satte sig op, så jeg straks vendte blikket imod hende og så hendes tårer løbe ned af kinderne endnu engang, hvilket gav mig en klump i halsen.

’’Det næste jeg husker er, at jeg vågnede op på hospitalet, hvor min pædagog sad og sov i stolen ved siden af mig, og Kaya lå ovre på en sofa og sov.. Dog indtil en læge kom ind for at tjekke til mig, hvor han så fandt ud af, at jeg var vågen.. Min pædagog og Kaya vågnede op og blev glade for at se mig vågen.. Jeg forstod ingenting og det eneste jeg spurgte om var, hvad der var sket, for jeg kunne slet ikke huske det..’’

’’Det er der dit ar kommer fra, ikke?’’ Sagde jeg stille med en knækkende stemme og gjorde alt for at holde tårerne tilbage.

’’Han havde stukket mig med en stor brødkniv, som han havde på sig, da han kom hen til opholdsstedet.. I 4 dage havde jeg ligget bevidstløs på hospitalet og kæmpet for mit liv.. Jeg var blevet opereret, da jeg havde fået indre blødninger af knivstikket.. Og så fortalte lægen mig noget som forandrede alting.. Og ikke mindst mine drømme omkring min fremtid..’’

Terri stoppede sig selv og kiggede hurtigt ud imod havet imens hun bed sig lidt i underlæben og virkelig lignede en der holdte tårerne virkelig meget tilbage. Jeg mærkede et stik i hjertet og lagde hurtigt, men blidt, en hånd på hendes skulder og tjekkede kort, om det var okay, at jeg rørte ved hende. Det virkede ikke til at gøre hende noget, så jeg svang blidt armene om hende og trak hende blidt ind til mig, hvor hun brød fuldstændig sammen i mine arme.

I et godt stykke tid græd hun bare imens jeg knugede hende godt ind til mig og kyssede hende flere gange i håret for at berolige hende. Jeg sagde dog intet, da jeg følte, at hun virkelig skulle have lov til at græde alt hvad hun ville.. Ja, hun skulle sku bare ud med det, og i min verden, så var hun nok den på hele jorden lige nu, som havde mest tilladelse til at tudbrøle.. Alt det hun sagde.. Alle de ting hun havde været igennem uden rigtig at få bearbejdet det.. Kæft, hvor havde jeg ondt af hende!.

Hun trak sig efter lidt tid fra mig, hvor hun var faldet lidt til ro igen, og tørrede så sine kinder imens hun tog en dyb indånding og snøftede svagt imens hun kiggede ned i flyderen..

’’Terri, du behøver ikke fortælle mere.. Det er okay, hvis..’’

’’Nej, jeg vil gerne fortælle det.. Jeg vil gerne have, at du ved det her’’ Sagde hun stille og snøftede lidt imens hun kiggede mig i øjnene. Jeg nikkede svagt efter lidt tid og hviskede et lille ’’Okay’’, hvilket fik hende til at tage en dyb indånding.

’’Okay.. Lægen fortalte mig så, at.. At kniven var blevet stukket så langt ind som den overhovedet kunne komme, og det resulterede i, at han havde ramt min livmoder og mine æggestokke.. Og.. Og samtidig taget mit barn fra mig.. Alt ved mit underliv var smadret, så de havde ikke andet valg end at fjerne det hele, hvis de skulle redde mig, hvilket der ikke var så stor en chance for.. Kaya fortalte mig senere hen, da lægen var gået og min pædagog var nede for at hente vand, at lægen havde sagt, at han aldrig havde set noget lignende før, og at det var et held, hvis jeg overhovedet overlevede.. Og det fortalte hun mig selvfølgelig kun fordi jeg spurgte hende’’ Forklarede Terri med lidt gråd og snøft indimellem, og fik mig til at nikke forstående med kroppen fuld af medlidenhed.

’’Holder det aldrig op?’’ Hviskede jeg trist for mig selv og sank en klump i halsen.

’’Ikke i historien i hvert fald’’ Svarede Terri mig og fik mig til at kigge endnu mere trist på hende.

’’Er der mere endnu?’’ Spurgte jeg virkelig trist og havde virkelig bare lyst til at løbe væk og tudbrøle af bar medlidenhed for hende.. Ja, det ville jeg jo ikke nu, hvor jeg sad og skulle lytte til hende og lade hende komme ud med det hele, såe..

’’Ja.. Desværre..’’ Svarede Terri og tog en ny smøg fra sin pakke og tændte den med sin lighter.

’’Jeg var indlagt på hospitalet i nogen dage, og imens var mit opholdssted gået igang med at finde et andet og sikrere sted til mig, fordi de for alvor kunne se, at jeg ikke var sikker på deres sted.. Min pædagog havde talt med mig om det og jeg havde sagt, at jeg ikke skulle nogen steder med mindre Kaya var med mig, men desværre fik jeg ikke det svar jeg håbede.. For som hun sagde, så havde kommunerne ikke råd til at overflytte 2 personer.. Det var i den periode hvor alle opholdssteder vendte hver en øre for at holde dem selv kørende, så det var fuldstændig udelukket at Kaya kunne komme med mig.. Og der sprang bomben for mig og ikke lang tid efter kom jeg til min læge som fortalte mig, at jeg var blevet ramt af en hård og meget voldsom depression..’’

’’Ja, jeg tænkte det sku nok!’’ Sagde jeg og tog mig selv lidt til hovedet og prøvede at vise min medfølelse på den måde.. En depression man!. Kunne det blive værre nu?.. Jeg kendte udmærket godt til depressioner, da jeg selv havde haft en og lad mig sige det sådan.. Jeg ønskede det ikke engang for min værste fjende!.

’’Jeg endte med at komme på en psykiatrisk afdeling.. Selvfølgelig fordi jeg var syg, men også fordi, at både kommuner og pædagogerne på mit opholdssted mente, at det nok var det sikreste sted for mig at komme hen indtil min eks-kæreste var fundet og sat bag tremmer.. Jeg skulle pakke alle mine ting på opholdsstedet, så jeg kunne få det med mig, og lige der gik det op for mig, at det nok var en af de værste dage i mit liv.. At skulle sige farvel til Kaya og for første gang i alle de 14 år, hvor hun havde levet, skulle være adskilt fra hende, var nok det mest forfærdelige der kunne ske for mig.. Hun var den eneste jeg havde, og omvendt.. Vi havde altid holdt sammen og følt det som om, at det bare var os imod resten af verden.. Og nu skulle vi bare skilles ad, lige der, hvor hun var den som jeg havde allermest brug for at have omkring mig.. Jeg kan ikke engang beskrive med ord, hvordan jeg følte det..’’ Forklarede Terri og lod endnu et par tårer glide roligt ned af hendes kinder.

’’Hun kunne da besøge dig, ikke?’’ Spurgte jeg hende og fik et lille nik fra hende.

’’Jo.. 1 time om ugen.. Det var den psykiatriske afdelings regler. Kun besøg i én time 1 gang om ugen.. Jeg følte mig virkelig i fængsel og jeg følte ikke, at de rigtig ville hjælpe mig.. De ville have mig på antidepressiv medicin, men det nægtede jeg.. Jeg ville ikke have noget medicin til psyken, for jeg havde den tanke: Tænk nu, hvis det hele bare var noget jeg bildte mig selv ind..’’

’’Jeg følte mig så alene.. Godt nok var jeg på en gang, hvor de fleste havde det ligesom mig.. Men jeg havde ikke min søster hos mig, som jeg ellers altid havde haft.. Hun var den eneste der kunne hjælpe mig, og uden hende der.. Der fik jeg bare følelsen af, at det slet ikke var værd at leve.. Ikke at være sammen med det eneste familie jeg havde tilbage og samtidig min bedre halvdel.. Lige dér var min eneste tanke, at jeg bare ville væk fra det hele.. Væk fra min fortid og al den smerte den havde givet mig. Væk fra alle de mennesker som troede, at de kunne hjælpe mig, men tog fejl.. Og væk fra alle de mennesker, som gloede efter mig på gaden, når jeg endelig var ude og gå lidt med en behandler, fordi de havde læst om den stakkels lille pige, som mistede sin mor, har en far i fængsel, blev slået af plejefamilien og røg på opholdssted, hvor hun mødte en fyr der endte med at stikke hende ned, så hun mistede sit barn og evnen til at få børn, og som endte med en depression og en indlæggelse på psykiatrisk afdeling..’’

’’Skrev de også om dig der?’’ Spurgte jeg helt målløst og fik hurtigt et nik fra Terri.

’’I alt den tid havde de med jævne mellemrum fulgt min og min søsters historie og delt den med hele Danmark, hvor 2/3 havde fulgt med i sagen lige fra starten.. Næsten alle kendte os som søskendeparret med den voldsomme fortid.. Og pga folk der vendte sig om og kiggede efter mig på gaden, endte jeg til sidst med at burre mig helt inde på afdelingen.. Jeg nægtede at gå ud..’’

’’Jeg mistede alt håb og alle fremtidsudsigter.. Selv når min søster kom og sagde, at alting nok skulle blive godt, så lod jeg det ikke gå ind. Jeg troede faktisk slet ikke på hende.. Hvordan skulle jeg dog nogensinde komme af med alle de følelser som bare fik mig til at ønske, at jeg var død dengang min far gjorde det imod os?.. Jeg havde før set en fremtid, hvor jeg fik startet et liv op med en dejlig kæreste, som jeg fik massere af dejlige børn med, men den var fuldstændig faldet til jorden.. Mit største ønske var virkelig bare at få børn. Uanset hvor jeg så endte henne, så ville jeg bare have børn, som jeg kunne give alt min kærlighed og omsorg til.. Men det kom aldrig til at ske nu.. Jeg var ikke længere en rigtig kvinde følte jeg..’’

’’Det blev så slemt til sidst, at jeg opgav alt.. Ikke engang det at lave musik hjalp mig længere.. Så det eneste jeg kunne give mig til.. Det var at spise.. Og pga for meget mad og overhovedet ingen motion, andet end gåturen imellem mit værelset og fælleskøkkenet, så tog jeg gevaldigt på.. Så meget, at jeg endte med at komme helt op over 100 kilo, som 16 årig..’’ Forklarede Terri og gav mig lidt store øjne. Det havde jeg sku aldrig gættet, hvis hun ikke havde sagt det!.

’’Hold da kæft..’’ Mumlede jeg stille og fik Terri til at nikke svagt.

’’Ja, det var meget voldsomt, men jeg var ligeglad.. Jeg gik i ca. et år med en depression og var pisse ligeglad med mig selv, da jeg alligevel ikke kunne se noget godt ude i min fremtid.. Jeg var virkelig nede i et sort hul, men en dag slog det mig.. Hvilket forbillede var jeg for min lillesøster, når jeg bare gav op?.. Vi havde været igennem de fleste af de ting jeg gik ned på, sammen, så hvis jeg viste, at jeg gav op nu, hvorfor skulle hun så ikke også gøre det?.. Og det var det der vækkede mig.. Jeg havde altid sagt til hende, at hun ikke måtte give op, så nu gjaldt det bare for mig om, at bruge mine egne ord imod mig selv.. Og det gjorde jeg virkelig også..’’

’’Efter, at jeg havde ligget og ynket den i ca. 5-6 måneder, begyndte jeg at tage det hele fra bunden. Ingen vidste det, men det gjorde jeg.. Jeg rodede alt det gamle lort fra min fortid frem og bearbejdede det lidt efter lidt.. Og pludselig en dag følte jeg modet til at gå udenfor igen.. Det var hårdt og jeg ville hurtigt ind igen, men jeg gjorde det, og det var fremskridt.. Og det var præcis de fremskridt jeg levede på.. Jeg brugte min fortid imod min fremtid og jeg gik igang med det hele store vægttab, så jeg kom helt ned og veje 55 kg, som jeg stadig vejer den dag idag, da jeg nægter at tage et kilo på uden at smide det igen, da jeg ikke vil ende med at veje 100 kilo én gang til.. Det er også derfor, at jeg går så meget op i at træne og holde mig i form og spise ordentligt..’’

’’Dagen kom, hvor jeg blev udskrevet fra afdelingen, men inden da havde de sørget for at give mig en 3 værelses lejlighed, og jeg tøvede ikke 1 eneste sekund med at få min søster hjem til mig at bo igen.. Og det fik jeg heldigvis også, men at forsørge 2 mennesker alene, krævede jo en del penge, så jeg skaffede mig et job i en bager, men samtidig ville jeg også igang med en uddannelse og jeg vidste præcis hvad det skulle være, da det var noget jeg havde tænkt over siden jeg var 15-16 år..’’

’’Journalist?’’ Indskød jeg kort og fik Terri til at nikke.

’’Må jeg spørge, hvorfor?.. Du er blevet fulgt af journalister hele livet og så vælger du selv at blive det?. Hvorfor?’’ Spurgte jeg hende roligt og kiggede spørgende på mig, da det nok var et af de svar, som jeg havde ventet mest på at få.

’’Min søster og jeg begyndte at få nye venner det sted vi boede, og selvom de ikke kendte os, så kendte de os alligevel.. Fordi de havde læst om os i aviser og blade og vidste udmærket hvad vi havde været igennem.. Jeg hadede virkelig journalisterne for det, og jeg følte virkelig, at de bare havde ødelagt mine chancer for at starte forfra et nyt sted, fordi de skulle snage og rode så meget i mit og min søsters liv, og derfor kan jeg, set udefra, godt se, at det lyder virkelig åndssvagt, at jeg selv blev til en..’’ Svarede hun mig og fik mig til at nikke.

’’Jeg tror vi alle er sat her på jorden af en grund, og at vi var sat i verden for at lave om på nogen ting.. Og på det tidspunkt følte jeg, at det var det.. Jeg ville være journalist, så jeg kunne få ændret på det faktum, at de altid skulle snage i andre menneskers sager og skabe historier ud fra løgne om kendte mennesker.. Hvad er der i vejen med kun at skrive sande historier med de kendtes tilladelse?.. Og det forsøgte jeg at forklare min tidligere chef, da jeg arbejdede på et blad i Danmark, som hed ’’Kig Ind’’ og som skrev utrolig mange løgne og pyntede på historierne om de kendte herovre fra, og nogengange om dem i Danmark.. Men min chef ville ikke lytte.. Jeg prøvede så mange gange at få dem til at ændre taktik og blive et sandfærdigt blad, men nej.. Den gik ikke, så jeg valgte at sige op, da jeg virkelig aldrig havde ønsket at ville være med til det der med at skrive usande rygter om de kendte.. Derfor valgte jeg at bruge min uddannelse til at blive tv-vært, for der er de kendte med på hvad der bliver sagt og svare hvad de selv har lyst til at svare, uden at det bliver sat i en anden sammenhæng eller sådan noget.. Det er deres ord der bliver hørt, og ikke en journalists, som bare pynter på historien for at sælge mere og derved tjene mere’’ Forklarede Terri og fik mig til at nikke forstående.

’’Jeg kan se din pointe.. Og det var fedt at du prøvede at ændre på bladene, men havde du kendt mig på det tidspunkt, så havde jeg nok godt kunne fortælle dig, at det er en helt umulig opgave.. De er alt for pengegriske og de pynter gerne på historierne for at sælge mere.. Sådan er det, desværre..’’ Svarede jeg hende roligt og fik hende til at nikke svagt med et lidt skuffet udtryk.. Det kom sig nok mest af, at hendes plan om at ændre på tingene ikke virkede.. Den sad sku nok stadig lidt i hende selv den dag idag..

’’Men hvad skete der så?’’ Spurgte jeg roligt ind efter lidt tids stilhed.

’’Jeg kom ind på min uddannelse lige inden jeg blev 17.. Det tog mig 3 år og jeg kom i praktik på bladet ’’Kig ind’’.. Jeg kæmpede stadig med at arbejde med mig selv, men selvom jeg mest havde lyst til at blive derhjemme og få bearbejdet alt, så havde jeg også følelsen, at jeg var nød til at lade mit liv gå videre.. Så derfor fortsatte jeg med at knokle hårdt på uddannelsen og mit arbejde ved siden af, så jeg kunne forsørge både Kaya og mig selv..’’ Forklarede Terri og fik mig til at nikke forstående.

’’Midt under min uddannelse, da jeg var 18 år og alting faktisk gik ret godt, fik jeg et opkald.. Det var min far.. Han var kommet ud af fængslet og ville gerne mødes med mig.. Nu var jeg jo over 18, så hans ret til at se os, gjaldt sådan set ikke længere.. Han måtte stadig ikke se min søster, men mig måtte han godt kontakte..’’

’’Hvad gjorde du så?’’ Spurgte jeg meget spændt og med en hård hjertebanken imod mit bryst.

’’Jeg smed røret på.. Jeg havde virkelig ikke noget at sige til ham, og så fortalte jeg Kaya, at han havde ringet for at ville mødes.. En masse gamle ting dukkede op indeni mig og jeg begyndte at frygte, at han ville finde vores adresse, så jeg ringede til politiet og til sidst fik jeg og Kaya et polititilhold imod vores far, så hvis han på nogen måder opsøgte os, så kom politiet og fjernede ham, og hvis han blev ved kunne han i sidste ende risikere fængsel’’

’’Men efter den dag begyndte jeg virkelig at tænke over det hele.. Over, at det jo aldrig ville holde op, og at Danmark var et alt for lille land at forsvinde i..’’

’’Havde du ikke nogen at snakke med om det, udover din søster?’’ Spurgte jeg hurtigt ind og kiggede spørgende på hende.

’’Nej.. Jeg ville ikke snakke om det iblandt de venner jeg og min søster havde fået.. De vidste jo alt omkring vores fortid, da de havde været ind og læse om det, da de fik nys om, at vi var de piger som pressen havde fulgt allermest igennem årene..’’ Svarede Terri mig roligt.

’’Men var det ikke meget rart, at de vidste det?. Så de vidste hvad i havde været igennem og forstod jer meget bedre?’’ Spurgte jeg lettere uforstående og kiggede spørgende på hende.

’’Nej, for det eneste de gav os var medlidenhed.. Jeg vil ikke have folks medlidenhed. Jeg vil ikke have at folk skal se mine svage sider og kende mig som dem jeg engang var og det jeg engang gik igennem, for så ved de præcis hvor de kan ramme mig.. Jeg har kæmpet så længe med at ligge den fortid bag mig. Jeg forsøgte at starte et nyt liv op, et helt nyt sted og med helt nye mennesker omkring mig, og jeg prøvede virkelig at slippe for at slæbe rundt på det gamle lort indeni.. Det er fortid, jeg er kommet videre og jeg prøver stadig den dag idag at få det til at være en tid som ikke har eksisteret.. Men hvad hjalp det mig dengang, når mine venner fik så ondt af mig og kendte alt til min fortid, som jeg bare prøvede at glemme?. De var søde, ja, men ikke på den måde jeg ønskede det. De undskyldte nærmest hver gang de sagde noget der kunne have med min fortid at gøre, fordi de ikke ville såre mig, og det kunne jeg slet ikke holde ud.. De var ikke sig selv overfor mig..’’

’’Det vigtigste for mig var at være rask og alligevel tænke: Jeg vil ikke huskes på min fortid, men hvis det ikke var for den, så havde jeg aldrig forstået hvor vigtigt det er at tage en dag af gangen og udleve sine drømme.. Hvilket jeg gør nu.. Jeg er glad nu og har kæmpet for at få det liv jeg drømmer om.. Men.. Jeg havde bare aldrig troet, at det at udleve mine drømmer og følge mine mål, ville kunne få mig til at føle mig så ensom..’’ Fortsatte Terri og hurtigt bemærkede jeg, at flere tårer igen forsigtigt løb ned af hendes kinder.

’’Kom her, babe’’ Hviskede jeg stille og knugede hende ind til mig ved at ligge mine arme omkring hende.

’’Du har så mange omkring dig, babe.. Du har Chloe.. Og mig.. Og alle de andre synes du er fantastisk, og vi kender dig som den du er.. Og så har du stadig din søster.. Selvom i ikke er sammen, så har i jo stadig kontakt. I ringer eller skriver sammen stort set hver dag.. Du er ikke alene’’ Forsøgte jeg at trøste hende og følte egentlig også, at det virkede eftersom, at hendes gråd blev til små snøft istedet for gråd med lyd på.

’’Du er den stærkeste pige jeg nogensinde har mødt, Terri.. Du kæmpede for dig og din søster helt alene imod alt andet og du endte med at blive til noget utrolig smukt og fantastisk.. Du har lært så meget, som du kan bruge til at hjælpe andre. Og det gør du jo.. Du har et svar hver eneste gang jeg har brug for et, og det er et svar man kan bruge til noget.. De ting du har været igennem har gjort dig til den du er idag.. Og takket være dig selv, er den person ikke blevet hverken kriminel eller stofmisbruger.. Den person du er blevet til pga dig selv, er det mest fantastiske, smukke og stærkeste menneske jeg nogensinde har mødt.. Fordi du ikke gav op selvom det så sort ud.. Husk på det’’ Trøstede jeg hende imens jeg nussede hende på ryggen og i håret, hvor jeg tydeligt kunne mærke hendes ekstensions som hun havde fået syet på..

Terri trak sig lidt fra mig og tørrede sine kinder og kiggede derefter direkte på mig og tog blidt min hånd.

’’Tak’’ Hviskede hun stille og snøftede svagt.

’’Du skal ikke takke for sandheden, babe’’ Svarede jeg hende stille og tog min frie hånd op til hendes kind og nussede en enkelt tårer væk.

’’Men hvad sagde din søster og venner til, at du flyttede herover?’’ Spurgte jeg roligt ind og kiggede spørgende på hende.. Hun tog en dyb indånding og bed sig lidt i læben imens hun vendte blikket lidt ned på flyderen endnu engang.

’’Som 20 årig blev jeg færdig med min uddannelse og fik så et rigtigt job på Kig ind, på fuldtid, så jeg droppede mit andet job, da Kig Ind jo gav god løn.. Men det job havde jeg ikke længe, da de endte med at lukke bladet.. Heldigvis.. Min gamle chef ville gerne skrive en anbefaling til mig, da han mente, at mine evner og mit gåpåmod var værd at anderkende..  Jeg fik så et job på noget der hed ’’Godmorgen Danmark’’, hvor jeg af og til kom på skærmen, som en slags vikar.. Jeg arbejdede der i ca. et halv år, hvor min chef fik et opkald fra et produktionshold herovre i USA.. De tilbød mig mit nuværende job, som jeg så endte med at sige ja til..’’

’’Hvad så med din søster?’’ Spurgte jeg roligt ind og kiggede spørgende på hende.

’’Hun havde fundet sin nuværende kæreste, som hun var meget forelsket i og som hun nærmest boede hos, så jeg vidste, at hun var i sikre hænder.. Hun var også den eneste der fik af vide, at jeg flyttede herover..’’ Svarede Terri og fik mig til at rynke panden lidt.

’’Så.. Du er faktisk stukket af fra Danmark?’’ Sagde jeg roligt men stadig ret overrasket imens Terri bare sad og stirrede ned i flyderen længere fremme for sig imens hun svarede med et svagt nik..

’’Ja.. Det er jeg sku nok..’’ Svarede hun mig svagt imens hun tog en dyb indånding.

’’Jeg kunne bare ikke være i Danmark mere.. Jeg ville aldrig kunne komme helt videre, når alle jeg lærte at kende, kendte til mig og min fortid fordi de havde læst om mig.. Jeg ville bare væk fra det hele og starte forfra et helt nyt sted, og der var det bare bedst, hvis jeg ikke fortalte det til andre end Kaya, som jeg ved, ikke siger det til nogen..’’ Forklarede Terri og fik mig til at nikke forstående.. For ja, jeg forstod hende jo sådan set godt.. Jeg kendte godt til det der med, at man af og til bare gerne ville væk fra det hele og starte forfra et nyt sted.. Desværre kunne man ikke rigtig det i mit tilfælde..

Jeg gav hende et roligt og forsigtigt elevatorblik, men stoppede hurtigt mig selv, da jeg nåede til hendes halskæde.. Måske også den gemte på noget mere end hvad hun havde fortalt mig.

’’Hvad med denne her?... Symbolisere den stadig kun dit og din søsters sammenhold?’’ Spurgte jeg roligt imens jeg tog fat om nøglen, så hun kiggede ned på den og rystede svagt på hovedet.

’’Efter min far havde kontaktet mig, kunne Kaya godt se, at jeg var ved at få nok af det hele.. En dag kom hun til mig med en lille æske, hvor hun havde puttet denne her halskæde ned i.. Hun forklarede mig, at hun havde lavet en til sig selv også.. Og så gav hun mig en ny æske, som jeg skulle åbne.. Det var en lille lås.. En lås hun havde fået lavet og som passede præcis til de her nøgler.. Først blev jeg lidt forvirret og forstod ikke helt hvad vi skulle med sådan en lås, som havde kostet hende en del at få lavet.. Men da hun så forklarede hendes idé, forstod jeg det..’’

’’Hvad var hendes idé så?’’ Spurgte jeg hende roligt og ret nysgerrigt.

’’Vi skulle skaffe alt hvad der havde med vores fortid at gøre.. Alt fra avisudklip fra dengang med min far og mor, artikler om os på nettet som vi skulle printe ud, og så til journaler fra hospitaler, kommuner, opholdssteder, og den psykiatriske afdeling.. Og så skulle vi finde en kasse, som vi skulle smide det hele ned i og sætte låsen på.. Som hun sagde, så skulle vi låse vores fortid inde..’’

’’Jeg valgte at gå med på hendes idé, i håb om at det måske ville virke, selvom jeg dog var lidt skeptisk dengang.. Vi brugte flere uger på at finde alt omkring vores liv frem, og vi søgte agtindsigt alle steder, så vi kunne få vores journaler.. Vi samlede det hele i kassen og satte låsen på og underligt nok.. Efter et stykke tid, så begyndte det faktisk at virke.. Som om at noget i mig lagde det bag mig for alvor..’’ Forklarede Terri roligt.

’’Hvor er kassen så nu?’’ Spurgte jeg roligt og ret nysgerrigt.

’’Jeg har den. Min søster har altid svært ved at opbevare ting, så det blev mit ansvar at opbevare den’’ Svarede hun mig og fik mig til at nikke svagt.

’’Åbner du den nogensinde og kigger i den?’’ Spurgte jeg hende og fik hende hurtigt til at ryste på hovedet.

’’Det er meningen, at den aldrig skal åbnes igen.. Og nøglerne er symbolet på, at vi har lagt fortiden bag os og at vi skal kæmpe for en bedre og federe fremtid, efter alt hvad vi har været igennem.. Og af en eller anden mærkelig årsag, så virker det.. Den er begyndt at betyde noget helt specielt for mig, og det er nok den vigtigste ting for mig overhovedet.. Ikke pga min fortid, men fordi at den minder mig om, at jeg skal nyde livet, når det går godt, skabe en fed fremtid for mig selv, huske på den styrke som jeg har indeni, når det er svært at komme igennem en hård tid, og så huske på, at der altid er en løsning på de problemer man kommer til at stå overfor.. Og så bare det, at den er fra min søster, og at den symbolisere hende og jeg og vores fælles styrke, gør den bare endnu mere speciel for mig..’’

’’Det er et meget smukt budskab.. Det gør mig sku lidt rørt’’ Indrømmede jeg roligt og meget ærligt og fik et lille smil frem på Terris læber.

’’Det lyder måske virkelig mærkeligt, når jeg fortæller det.. Men den giver mig virkelig en form for fred indeni.. Når jeg sætter mig ned og holder om den i svære perioder, og trækker vejret dybt, bliver jeg på en eller anden måde mindet om alle de ting jeg gerne vil og den person jeg gerne vil være.. Jeg vil være den bedste udgave af mig, og selv den dag idag kæmper jeg stadig for at blive det.. Og så føler jeg bare, at jeg har både min søster og min mor med mig, når jeg går med den.. Det er derfor jeg aldrig tager den af.. Fordi jeg vil holde fast i det der betyder noget for mig..’’ Forklarede Terri og fik mig til at nikke forstående til hende med et lille sødt smil.

’’Men nu ved du det hele.. Det har vidst også taget over en time nu, at fortælle dig det’’ Sagde Terri imens hun tog en dyb indånding og gned sig lidt i hovedet.. Og virkede på mange måder rigtig lettet over at have sagt det højt og fået lov til at græde alt det hun ville..

’’Jeg er glad for, at du ville dele det med mig’’ Sagde jeg stille og kiggede meget ærligt på hende, da vi fik øjenkontakt.

’’Det betyder meget for mig, at du ville fortælle det, og det har virkelig gjort stort indtryk på mig’’ Fortsatte jeg imens jeg kiggede hende direkte i øjnene.

’’Bare lov mig, at du ikke ændre dit syn på mig.. Jeg vil ikke have, at du begynder at blive som de venner jeg havde i Danmark, bare fordi du kender til min fortid.. Jeg er kommet videre nu og jeg er glad igen, så du må ikke føle medlidenhed for mig eller føle, at der er ting du ikke kan sige eller selv være ked af i dit eget liv, fordi du kender til alt mit gamle lort.. Okay?’’ Sagde Terri roligt og kiggede mig seriøst i øjnene og fik mig til at nikke.

’’Det lover jeg, babe.. Du kommer ikke til at kunne mærke på mig, at jeg ved det nu’’ Sagde jeg stille og uden at blinke en eneste gang imens jeg sagde hvad jeg ville sige.

’’Godt.. Og tak fordi du ville lytte på mig’’ Sagde hun stille og fugtede kort sine læber med sin tungespids.

’’Altid’’ Svarede jeg hende og smilede sødt, så et lille forsigtigt smil kom frem på hendes læber, hvorefter jeg valgte at læne mig over imod hende og placere mine læber på hendes, hvilket hun straks tog imod.

Kysset udviklede sig hurtigt og jeg valgte at presse lidt til hende, så hun lænede sig bagover i flyderen, i takt med, at hun viklede sine fødder ud fra sin skrædderstilling. Jeg selv fulgte hende hele vejen ned i flyderen og placerede blidt min hånd på hendes nøgne og varme mave som jeg blidt nussede på, før jeg trak mig lidt fra hendes læber.

’’Skal vi ikke sove herude?..’’ Spurgte jeg hende tæt ved hendes læber og med et lille smil, som smittede lidt af på hende.

’’Tjo.. Det kan vi da godt’’ Svarede hun sødt, så jeg smilede og nikkede og placerede et lille kys på hendes læber, før jeg rettede mig op og fjernede smøger, lighter og askebæger fra flyderen, så vi kunne ligge ordentligt, og få fat i den småtynde store dyne som lå henover hele flyderen, som mindede alt for meget om en seng.

Jeg hoppede ud af sengen og løftede lidt i dynen og Terri løftede hurtigt sin røv op imens hun møvede dynen under sig, væk, så den kunne komme over os. Jeg lagde mig ned under dynen imens hun selv trak den over sig og vendte ryggen til mig. Jeg puttede mig hurtigt ind til hende, så vi endte med at ligge i ske, og det fik mig til at tage en dyb indånding og virkelig nyde at ligge dejlig tæt på hende og mærke hendes dejlige varme..

Denne her aften havde virkelig taget en drejning, som jeg ikke lige havde regnet med.. Og hvis jeg før havde været i tvivl om jeg kunne stole på Terri, så var jeg det i hvert fald ikke længere efter i aften.. Hun havde virkelig fortalt mig noget som hun faktisk ikke ville have delt med nogen her i hendes ’’nye liv’’.. Men jeg fik det hørt.. Ikke engang Chloe vidste det, hvis jeg havde forstået Terris signaler rigtigt..

Godt nok havde jeg lovet hende, at jeg ikke ville have medlidenhed med hende eller noget, men.. Inderst inde, så kunne jeg sku ikke lade vær.. Alt det hun havde været igennem havde hun slet ikke fortjent, og jeg ville sådan havde ønsket, at jeg kendte hende dengang, så jeg kunne hjælpe hende igennem alt det der.. Hun havde jo stået alene med det hele og skulle samtidig hjælpe sin søster igennem det også.. Men fuck hun havde klaret det godt.. Aldrig havde jeg hørt en historie med så mange voldsomme ting i sig, og så ikke se en totalt ødelagt pige bagefter, som havde opgivet sit liv og håbet om en lysere fremtid.. De fleste havde sku nok taget springet og fået deres liv overstået efter alt det der.. Men ikke Terri.. Selv da hun mistede håbet, var der noget der fik hende til at fortsætte kampen.. Og det ramte mig virkelig direkte i hjertet og fik mig til at tro på, at ingenting kunne blive så slemt, at det ikke var godt for noget.. Det glemte jeg selv engang imellem.. Men det kom nok ikke til at ske efter i aften.. Det var jeg faktisk ret sikker på!.. Jeg skulle bare huske på Terri og hendes uhyggelige historie med den smukkeste slutning..

Jeg fugtede blidt mine læber imens jeg nussede rundt på Terris mave. Jeg lod helt bevidst mine fingre glide hen imod hendes ar, og mærkede hurtigt, at Terri tog en dyb indånding ind og holdt vejret.

Det var tydeligt, at hun ikke brød sig om, at jeg mærkede på hendes ar, men lige nu var jeg ligeglad.. Hun skulle mærke, at jeg, selvom hun ikke ville have det, bekymrede mig og følte med hende.. Hvorind hun så ikke ville have min medlidenhed, så kunne jeg dog ikke holde den helt tilbage.. Jeg ville ikke have, at hun skulle tro, at jeg var totalt ligeglad og følelseskold, og at hendes historie ikke havde sat sig i mig.. Jeg var sikker på, at efter lidt søvn ville det blive bedre, men lige nu var jeg virkelig fuld af følelser, som jeg gerne ville vise hende.

’’Ved du hvad det her vil fortælle mig fra nu af?’’ Spurgte jeg hende stille ind i øret imens jeg trykkede blidt på hendes ar..

’’Mm-mm..’’ Hviskede Terri mumlende tilbage og pustede langsomt ud.

’’Det fortæller mig historien om jordens stærkeste kvinde, som kæmpede for at få det liv som hun drømte om, i en kold og mørk tid.. Det er det mest betydningsfulde ar jeg nogensinde har set.. Det er smukt..’’ Sagde jeg stille og mente hvert et ord.

Hendes ar var sku smukt!. Historien bag hvordan hun fik det, kunne gøre mig fuldstændig rasende, men det ar sad kun på hendes levende krop, fordi hun ikke gav op, selvom alle sagde, at chancerne for, at hun overlevede var meget lille.. Hun nægtede at tage den sidste udånding, da hun vidste, at hun ikke var færdig endnu.. Det var, for mig at se, endnu et symbol på den ekstremt stærke pige hun var, som havde et hjerte af guld og kæmpede de hårdeste kampe for at redde hende selv og hendes søster fra en forfærdelig tid..

’’Det er ikke smukt.. Det er så grimt og det piner mig at se på det hver eneste dag’’ Svarede Terri mig lettere nedtrygt.

’’Hey’’ Sagde jeg stille og løftede hovedet fra min pude, hvilket Terri tydeligvis kunne mærke, at hun vendte blikket over skulderen og kiggede op på mig.

’’Det ar reddede dit liv.. Det viser, hvor hårdt du kæmpede for dit liv på hospitalet, og det er en del af en historie, som har gjort dig til den fantastiske, smukke og stærke pige du er, og som jeg har været så heldig at få ind i mit liv.. Hvis det ikke var for dig, så havde jeg sku nok tabt mig selv på et tidspunkt, men du er grunden til, at jeg føler mig som et menneske igen og har fundet troen på, at det ikke er alt der er noget lort.. Jeg kan slet ikke beskrive det dejlige menneske jeg synes du er, og jeg er glad for, at du har din indre fighter gemt i dig, som bliver ved med at minde dig om aldrig at give op.. Og den fighter du er, er vist i det ar.. Og det er præcis det der gør det så forbandet smukt!.. Og gør dig endnu smukkere!’’ Sagde jeg roligt, men med en bestemt og meget ærlig tone imens jeg kiggede hende direkte i øjnene, så hun også kunne se, at jeg mente hvert eneste ord.

Terri sank en lille klump i halsen, og vendte sig om, så hun lå på ryggen, uden at tage øjnene fra mig. Blidt placerede hun sin lille fine hånd på min kind og nussede den svagt imens jeg svagt kunne se et par tårer sumpe rundt i hendes øjne.

Jeg fugtede blidt mine læber og lænede mig ned til hende, hvor jeg placerede mine læber på hendes. Jeg kunne tydeligt mærke, at det var det hun ville, og selvfølgelig tøvede jeg slet ikke.. Hvis det stod til mig, kunne vi blive her for evigt og bare ligge her til vi blev gamle og grå..

’’Mmh’’ Småpev Terri lidt i kysset med en småklynkende stemme, og meget hurtigt kunne jeg mærke lidt vådt på min kind, så jeg ikke var i tvivl om, at hun græd lidt.

Jeg pressede mine læber tættere på hendes og lod min hånd på hendes mave glide hele vejen over den og rundt om hendes ryg, så min arm blev mast ind imellem hendes ryg og madrassen, så jeg virkelig kunne holde trygt og godt om hende.. Hun fortjente virkelig at mærke kærligheden igen.. Nu havde hun gået og givet sin søster alt den kærlighed dengang, og havde aldrig mærket at få ægte kærlighed tilbage fra andre end hendes søster.. Men tro mig!. Det skulle hun have nu!. Hun fortjente at blive holdt om. Hun fortjente at være tryg, og ikke mindst glad.. Og hvis jeg kunne sørger for det.. Jamen, så var der ingen tvivl.. Om så jeg skulle skate jorden rundt for at give hende den kærlighed, så gjorde jeg det fandme!. 

__________________________________________________

Jaaaaa, så kom der endelig et laaaaangt kapitel fra mig, haha :D Ej, var faktisk meget i tvivl om jeg skulle dele det op i 2 kapitler, men kunne ikke rigtig finde et godt sted at ''bide det over'' så derfor blev det altså til et stort :D .... Så teknisk set har i fået 2 kapitler idag, og det betyder så, at der ikke kommet et imorgen.... Eeeejj, just kidding, selvfølgelig kommer der også noget igen imorgen, haha :D <3 

Men i skal i hvert fald lige vide, at så lange kapitler kommer der altså ikke i fremtiden. Brugte 2 dage på at skrive det her færdigt, og jeg er typen der helst gerne vil færdiggøre det kapitel jeg går igang med, på samme dag :) Så de andre kapitler fremover bliver som de plejer at være :) Håber det er okay, for hvis jeg skulle skrive så lange kapitler hver gang, så ville jeg aldrig kunne nå at skrive rigtig forud og så ville i nok ikke få et kapitel hver dag, så håber i kan bære over med mig og at det er okay, at det kun er denne ene gang, at der kommer så langt et kapitel. Synes bare det var synd at splitte det op i 2 :) 

Massere af kærlighed herfra og tusind tak fordi i læser med, tak for fantastiske kommentarer, tusind tak for at i gider like <3 I er fantastiske, husk det!. 

#MuchLove <3

-NetteC :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...