What Happened In Vegas - Justin Bieber.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
21 årige Theresa Fischer fra Danmark tager til USA for at blive vært på et nyt stort tv-show, hvor folkene bag specifikt har bedt om hende som deres nye tv-darling. Ingen udover Theresas lillesøster ved at hun rejser. Theresa og hende har holdt sammen siden de var små og for første gang skal de nu begge være adskilt fra hinanden og det er specielt hårdt for Theresa som altid har passet på sin lillesøster, som dog kun er 2 år yngre og nu har en voksen kæreste som er fodboldspiller.. Theresa er nød til at give slip så de begge kan udleve deres drømme, men hvad sker der når Theresa en aften støder ind i den verdenskendte Justin Bieber og lynhurtigt bliver tvunget ind i hans liv?. Kan Justin og Theresa overhovedet lide hinanden, og kommer Justin nogensinde til at stole på hende, når han finder ud af hvad hun arbejder med?. Og bliver Justin nysgerrig, når der vises flere og flere tegn på at Theresa gemmer på nogen vilde hemmeligheder og oplevelser som har noget med hendes fortid at gøre?..

271Likes
643Kommentarer
393709Visninger
AA

46. En Tanke Til De Savnede..

 

Location: Tropeøen, Turks And Caicos. Dato: Torsdag d. 21. Juli, 2016, Kl. 23.08.

 

*Theresas Synsvinkel*

 

’’Justin, hvad er det vi skal?’’ Spurgte jeg smågrinende imens jeg gik hånd i hånd med ham ned imod vandkanten ved vores hytte.

’’Kan du slet ikke se det?’’ Spurgte Justin og holdte sit blik fremad, hvilket fik mig til at kigge imod samme retning, hvor jeg kun så det mørke hav med de glitrende stjerner ovenover.

’’Altså, hvad er det jeg skal se?’’ Spurgte jeg undrende og kiggede tilbage på Justin som bare smilede til mig og kort vippede med øjenbrynene, hvorefter han igen kiggede frem og stoppede op.

Jeg kiggede straks rundt omkring os og fik hurtigt øje på en pose der lå ca. en meter fra Justin.

Det var tydeligt at Justin fornemmede, at jeg fik øje på posen, da han i næste nu trak min hånd op til hans mund og kyssede mig på håndryggen, før han igen slap den og gik over til posen.

’’Hvad er det?’’ Spurgte jeg ham, da han samlede posen op og gik tilbage til mig.

’’Det er noget jeg købte, da du stod og gloede på smykker i en butik.. Eller rettere.. Kenny købte det for mig, så du ikke lagde mærke til det’’ Sagde Justin imens han hev 2 pakker med noget hvid stof-lignende halløj op.

’’Jamen, hvad er det?’’ Spurgte jeg roligt og kiggede nysgerrigt ned på de gennemsigtige indpakninger af det hvide stof.

’’Det er noget der hedder lanterner.. Kender du sådan nogen?’’ Spurgte Justin og fik mig til at kigge op på ham.

’’Så fortabt er jeg heller ikke’’ Smilede jeg sødt og fik også hurtigt Justin til at smile imens han nikkede kort.

’’Jeg tænkte, at vi kunne sende en op hver, hvis du har lyst?. Det er noget man gør hernede som en tradition, når man har været på ferie, holdt bryllupper, fødselsdage eller andre begivenheder.. Og så skriver man et ønske i den til..’’

’’En af ens savnede..’’ Afsluttede jeg hans sætning helt roligt og kiggede ham i øjnene. Han kiggede roligt på mig og prøvede tydeligvis at få et svar ud af mig.. Et svar som fortalte, om det var noget jeg havde lyst til at gøre..

Jeg var slet ikke i tvivl om Justins hentydning til det her. Det lyste ud af hans øjne, og ærligt, så blev jeg meget rørt af det..

Jeg tog et skridt tættere på ham og stillede mig op på tæer og gav ham et kys på kinden, hvorefter jeg stillede mig rigtigt ned igen og kiggede ham i øjnene, da han kiggede på mig.

’’Det vil jeg rigtig gerne være med til’’ Sagde jeg en smule rørt og havde kun ét i hovedet.. Min mor.. Og jeg var slet ikke i tvivl om, at det også var det Justin tænkte, da han fandt på idéen.. Min mor var den eneste af mine savnede, som han vidste var død, så jeg kunne ikke forestille mig, at han havde tænkt på andre for mit vedkommende.. Men hvem han selv havde tænkt sig at tænde en lanterne for, anede jeg ikke.. Men det kunne jeg måske spørge om på et tidspunkt?..

’’Du siger bare til, hvis jeg går for tæt på, ikke?.. Jeg tænkte bare, at du nok gerne ville sen..’’

’’Det gør du slet ikke, skat. Jeg synes, at det var en meget smuk tanke, og jeg er rigtig glad for at du fik denne her idé..’’ Sagde jeg ærligt og meget rørt imens en masse følelser strømmede igennem min krop og mit hjerte bankede hårdt, men langsomt imod mit bryst.

Justin smilede bare som svar og jeg greb hurtigt muligheden for at gribe blidt fat om hans nakke og trække hans ansigt ned til mig, så jeg kunne give ham et dejligt kys, som han selvfølgelig tog imod.

’’Skal vi gøre det?’’ Spurgte jeg ham meget kærligt og helt roligt, da jeg blidt trak mine læber til mig og stødte min pande imod hans istedet.

’’Mm’’ Svarede Justin og gav mig et sidste kys, hvorefter vi trak os fra hinanden og begge satte os på hug i sandet og pakkede lanterne ud.

’’Der ligger en tusch i posen, så du kan skrive i den, baby’’ Sagde Justin roligt imens han tog posen og skubbede den hen imod mig.

’’Tak’’ Sagde jeg kort og fik pakket den runde lanterne ud og foldede den ud, hvorefter jeg åbnede posen og tog begge tuscher som lå deri. Jeg beholdte den ene i hånden og lagde den anden ovenpå posen, så Justin nemmere kunne få fat i den, da han jo sikkert også skulle skrive.

Jeg tog en dyb indånding og pillede tuschproppen af tuschen og satte den fast på enden af den. Jeg bukkede mig lidt forover og begyndte så at skrive udenpå lanternen uden at have forberedt et eneste ord.. Ja faktisk, så anede jeg slet ikke hvad jeg skulle skrive.. Men det kom forhåbentlig når jeg begyndte at skrive.. Det skulle jo også helst komme fra hjertet og ikke være noget forberedt.  

’’Hej mor..

Jeg har så mange ting på hjertet, som jeg virkelig ville ønske, at jeg kunne fortælle dig face to face, men når jeg nu ikke kan det, så må det jo blive sådan her.

Jeg savner dig virkelig meget, og der går ikke én dag, hvor jeg ikke ønsker, at du var hernede til at give mig dine timelige knus, som du altid gav Kaya og jeg, da vi var børn.

Ja, det er vi så ikke længere, men for dig, er jeg sikker på, at vi altid vil være dine små piger, som du har så stor en trang til at passe på.. For så godt nåede jeg heldigvis at lære dig at kende, og det har givet mig nok til at kunne elske dig så meget som jeg gør, og have så meget håb for, at vi ses igen en dag, når tiden er slut hernede.

Selvom det er første gang jeg sender sådan en her op i himlen til dig, så skal du vide, at det langt fra er første gang jeg sender dig en tanke. Jeg tænker på dig hver eneste dag og jeg savner dig så det slet ikke kan beskrives <3

Indimellem føltes det så tomt at være her uden dig, og selv en voksen kvinde kunne virkelig godt bruge et moderligt kram ind imellem. Men dem må jeg desværre bare tænke mig til :’(

Jeg håber at din smukke sjæl en dag vil kigge ned til mig, men indtil den dag det sker, så håber jeg, at du har det godt der hvor du nu er.

Jeg elsker dig for evigt <3

-Din lille pige, Theresa <3 :*

Jeg snøftede svagt og tørrede mine kinder fri fra tårer efter, at jeg havde skrevet færdigt på lanternen og havde puttet proppen på tuschen igen.

’’Er du okay, baby?’’ Lød det overfor mig fra Justin, som jeg hurtigt vendte blikket hen op.

’’Ja.. Ja, jeg er helt okay.. Det bringer sku bare en masse følelser frem det her’’ Sagde jeg roligt imens jeg forsigtigt tog fat i lanternen og rejste mig op imens Justin gjorde det samme.

’’Du har skrevet på dansk, kan jeg se?’’ Sagde Justin, da han så min lanterne, og fik mig til at nikke svagt.

’’Min mor kunne ikke engelsk efter hvad jeg ved, så derfor skriver jeg på et sprog som hun kan forstå’’ Svarede jeg og snøftede endnu engang imens Justin nikkede svagt.

’’Har du selv en lighter eller skal du låne min?’’ Spurgte han mig roligt.

’’Min ligger deroppe, så jeg må låne din’’ Sagde jeg kort og fik Justin til at nikke kort før han forsigtigt lagde sin lanterne ned på sandet igen.

’’Hvis du holder den oppe, så kan jeg tænde den for dig, så du kan sende den op’’ Sagde Justin kort og trak sin lighter frem og fik mig til at nikke.

’’Okay’’ Svarede jeg kort og fik lanternen til at blæse lidt i vinden ved at føre den op og ned, og fik så lidt luft ind i den, så den foldede sig helt ud og blev rund og lige til at tænde.

Justin bukkede sig lidt forover og kiggede nærmere på stedet, hvor han skulle tænde den. En lille væge strittede op fra bunden og da han fik øje på den, stak han forsigtigt lighteren ind og tændte den og førte den ned til vægen.

Der kom ild i vægen og så snart Justin havde trukket sin hånd til sig, slap jeg forsigtigt lanternen og lod den stige smukt til vejrs.

’’Så er det din’’ Sagde jeg hurtigt, men helt roligt og fik Justin til at nikke kort, hvorefter han bukkede sig ned og samlede sin op fra jorden.

Vi gjorde det samme med hans lanterne. Dog bare lidt omvendt, da det denne gang var mig der skulle tænde den for ham.

Da der var ild i vægen trak jeg min hånd til mig og kort efter lod Justin den stige til vejrs, så vi begge fulgte begge lanterner som fløj længere og længere op i den sorte himmel.

Jeg blev helt forgabt i at se på de smukke stigende lanterner. Så meget, at jeg først bemærkede, at Justin havde sneget sig om bag mig, da han blidt svang armene om min mave og blidt lagde sit hoved på min skulder.

Jeg nussede ham blidt på begge hans håndrygge og lod kort efter vores fingre flette sig sammen på begge hænder, uden at tage øjnene fra lanternerne.

’’Hvem sendte du din op til?’’ Spurgte jeg ham meget roligt og nussede hans hænder med min tommelfinger.

’’Avalanna’’ Svarede Justin roligt ved mit øre og virkede ærlig talt også ret følsom omkring det her.

’’Hvem er det?’’ Spurgte jeg helt roligt og kærligt i tonen imens jeg lænede mit hoved lidt imod hans og hvilede det op af hans.

’’En lille og meget speciel pige jeg kendte engang.. Hun havde en dødelig sygdom og var indlagt mange gange på hospitalet.. Egentlig skulle jeg bare møde hende en enkelt gang på hospitalet, ligesom jeg havde mødt andre syge fans der lå på hospitalet.. Men så snart jeg så hende, så kunne jeg bare mærke, at hun var noget helt specielt for mig.. Hendes forældre fortalte mig, at hun havde giftet sig med en papfigur af mig, og da mine fans hørte om det, blev hun nærmest kun omtalt som Mrs. Bieber.. Jeg besøgte hende så tit jeg overhovedet kunne og fulgte hende faktisk lige til det sidste.. Hun kom med mig på scenen til en af mine koncerter. Hun var med i et interview jeg lavede, hvor vi også snakkede om hende og at hun var mrs. Bieber.. Jeg troede ikke, at det ville gøre så ondt at miste hende, men.. Det gjorde det virkelig.. Det føltes ligesom at miste et nært familiemedlem, og lang tid efter hendes død, var jeg stadig mærket af det.. Når jeg blev interviewet og spurgt om hende, så havde jeg så skide svært ved at snakke om hende, for jeg ville bare begynde at græde..’’ Forklarede Justin meget stille og berørt.

’’Det har du stadig svært ved kan jeg høre’’ Sagde jeg meget berørt på hans vegne og vendte mig hurtigt om i hans arme og omfavnede ham om halsen, hvilket jeg mærkede, at han straks tog imod, da han strammede grebet godt om min ryg.

’’Undskyld’’ Smågræd Justin ned i skulderen på mig og fik mig til at knibe øjnene lidt sammen.

’’Du skal slet ikke undskylde, skat!.. Det må du ikke’’ Sagde jeg ærligt og lidt grædende og strammede grebet om ham imens jeg lukkede øjnene i et kort øjeblik før Justin trak sig lidt fra mig. Dog uden at slippe mig om ryggen.

’’Det var jo ikke meningen, at jeg skulle stå og græde, når jeg skulle sige det her til dig..’’ Sagde han og snøftede svagt imens han kiggede lidt til siden og jeg bare kiggede ham i øjnene.  

’’Sige hvad?’’ Spurgte jeg stille og kærligt og nussede ham blidt i nakken. Han tog en dyb indånding og vendte roligt blikket imod mig og kiggede mig i øjnene.

’’Terri, jeg..’’ Startede Justin og lød som en der virkelig havde noget på hjertet men samtidig ikke helt vidste, hvordan han skulle starte.. Og det gjorde mig ærlig talt lidt nervøs.

’’Jeg er virkelig glad for, at du tog med på denne her ferie.. Det er nok den bedste ferie som jeg nogensinde har været på. Og det er uden pis..’’ Startede Justin og gjorde mig straks en smule mere lettet inde i mig selv og fik mig til at smile svagt.

’’Jeg nyder virkelig dit selskab.. Du er så glad og positiv altid og du.. Du ser på mig som den jeg er og er ikke bange for at fortælle mig sandheden.. Og ja, jeg ved godt, at jeg har sagt det her før, men.. Jeg har virkelig brug for at sige det igen.. For det er virkelig længe siden, at jeg har følt mig så accepteret hos en anden person..’’ Fortsatte han uden at tage blikket fra mine øjne.

’’Jeg bliver så glad af at være sammen med dig, og så kan jeg virkelig godt lide, at du ikke ser mig som noget der er perfekt.. For det ved jeg godt, at jeg ikke er.. Det er der ingen der er, men.. Alligevel.. Så er der nogen der er perfekte for hinanden..’’ Fortsatte han og gav mig hurtigt en klump i halsen, som jeg sank meget hurtigt uden at tage blikket fra hans øjne.

’’Terri, jeg elsker dig.. Virkelig.. Det er ikke noget jeg bare siger. Jeg mener det virkelig helt nede fra bunden af mit hjerte.. Måske har din fortid ikke været så god, men jeg vil gerne gøre mit allerbedste for, at din fremtid bliver helt fantastisk.. Sammen med mig.. For der er ikke noget jeg hellere vil, end at dele min fremtid med dig.. Og det er med alt hvad det indebære.. For evigt.. Forstår du hvad jeg siger?’’ Spurgte han mig stille og fik mig til at nikke imens jeg kiggede lidt ned og mærkede en ordentlig knude i maven.

Jeg blev utrolig påvirket på følelserne af hans ord, men.. Det han bad mig om.. Det var ret meget at bede lige præcis mig om.. Der fandtes ikke den ting jeg ikke ville gøre for den fyr, men.. Jeg vidste jo godt hvordan min fremtid kom til at se ud på ét bestemt område.. Når jeg forelskede mig så meget i en fyr, som jeg gjorde i Justin, så havde jeg følelsen af, at jeg skulle give ham alt, hvis jeg skulle dele mit liv med ham.. Men desværre kunne jeg ikke give Justin alt, og det var der den lå.. Det var der problemet var..

’’Hvad siger du så?’’ Spurgte Justin stille og håbefuldt imens jeg kort fugtede mine læber uden at kigge op på ham.

’’Ja.. Selvfølgelig vil jeg gerne være sammen med dig, Justin, men..’’ Startede jeg, men stoppede hurtigt mig selv igen, da jeg kiggede op og fik øjenkontakt med ham.

’’Men hvad?’’ Spurgte han og så en smule skuffet ud, hvilket stak mig virkelig hårdt i hjertet.

’’Men jeg er ikke en type man bliver sammen med.. Og slet ikke for evigt.. Jeg kan være der i noget tid, men på et tidspunkt er det dømt til at stoppe’’ Svarede jeg ham ærligt og mærkede en tåre glide forsigtigt ned af min kind.

’’Hvorfor?’’ Spurgte Justin stille og skuffet og kiggede nærmest bedende på mig, hvilket på ingen måder gjorde det her nemmere for mig.

’’Der kommer et tidspunkt i livet, hvor du gerne vil have en familie.. Have børn..’’ Sagde jeg stille og bemærkede hurtigt, at Justin fangede den, da han sukkede trist og stødte sin pande imod min imens han strammede grebet om mig.

’’Jeg er ikke hende du skal blive gammel sammen med, Justin.. Du skal finde en pige som kan give dig alt.. Og det er bare ikke mig.. Desværre’’ Fortsatte jeg med totalt knust hjerte og en virkelig ubehagelig følelse i kroppen.

’’Så du kan ikke være sammen med mig pga det eller?’’ Spurgte Justin ret trist og virkelig skuffet.

’’Jo.. Det kan jeg godt.. Jeg forbereder dig bare på, at en dag vil komme, hvor vores veje er nødt til at blive skilt.. Jeg siger ikke, at det er lige nu, men.. En dag vil det ske.. Fordi du vil have en familie, som jeg ikke kan give dig.. Men tro mig. Hvis jeg kunne, så ville jeg hellere end gerne det..’’ Sagde jeg ærligt og med bankende hjerte.

Justin kiggede hurtigt op på mine øjne uden at flytte panden fra mig og jeg bemærkede svagt ud af øjenkrogen på mine smågrædende øjne, at han sank en klump i halsen.

’’Jeg kunne ikke forestille mig en bedre fremtid end at være sammen med dig for altid og give dig alt hvad du ville have, Justin.. Men det kan jeg bare ikke..’’ Sagde jeg stille og nussede ham på siden af halsen.

’’Det var mit største ønske at få børn. Lige fra da jeg var lille af, har jeg sagt, at det var fuldstændig ligemeget hvor jeg endte henne. Jeg skulle bare have børn.. Børn som jeg selv havde lavet.. Den drøm får jeg aldrig opfyldt fordi valget blev taget for mig.. På 1 sekund gik jeg fra at glæde mig til den dag hvor jeg kunne skabe noget der var mig, til en fuldstændig knust pige som slet ikke kunne se meningen med livet mere.. Meningen i mit liv var at følge mine drømme og skabe nyt liv.. Og hver eneste dag tænker jeg bare: Theresa, du er ikke en rigtig kvinde, når du ikke kan få børn..’’ Forklarede jeg stille og snøftede svagt og prøvede virkelig at styre de tårer som gled på stribe ned af kinderne på mig.

’’At.. At jeg ikke kan få børn har givet mig en meget ensom fremtid.. Ingen børn der vokser op hos mig og får alt den kærlighed jeg har indeni mig. Ingen børnebørn der kommer forbi mig på plejehjemmet og spiller spil med deres gamle bedstemor.. Bare.. Bare mig.. Helt alene..’’ Sagde jeg og kunne dårligt styre min gråd længere.. Og det mærkede jeg hurtigt på Justin, at han bemærkede, da han meget hurtigt rev mine arme væk fra ham og istedet omfavnede mig, så siden af mit ansigt blev trygget helt ind til hans bryst, hvor jeg svagt kunne høre hans hurtige hjertebanken.

’’Vil du ikke nok være sød at lade vær med at forberede dig på, at det skal slutte?. Det er ikke engang begyndt endnu, og så vidt jeg ved, så bestemmer jeg selv hvem jeg vil være sammen med.. Og der går forhåbentlig nogen år før jeg tænker på at få børn ind i mit liv.. Jeg vil gerne være sammen med dig og jeg vil have, at du skal være glad når du er sammen med mig.. Men du kan ikke være glad, hvis du går og tænker på, at det en dag måske slutter. Det er ikke noget, du ved noget som helst om, så lad vær med at forberede dig på noget der måske slet ikke sker.. For det kan du ikke vide noget om’’ Svarede Justin mig, så jeg trak mit ansigt lidt til mig og kiggede op på ham.

’’Forhelved, Justin.. Du vil gerne have en familie på et tidspunkt, og..’’

’’Ja.. På et tidspunkt, men det er slet ikke lige nu. Du lever i fremtiden lige nu og efter hvad jeg har lært om dig, så er det ikke noget du plejer at gøre. Du lever altid én dag af gangen.. Så gør det nu istedet for det der, for du ved ikke hvad der kommer til at ske’’ Afbrød Justin mig og kiggede mig direkte i øjnene imens han tog sin ene hånd op til min ene kind og nussede den fri fra tårer med sin tommelfinger.

’’Vil du ikke nok leve i nuet nu og så mærke efter om du vil mig eller ej?’’ Spurgte Justin mig stille og kiggede mig lige i øjnene.

’’Det vil jeg jo.. Det har jeg sagt’’ Svarede jeg stille og fugtede kort mine læber imens Justin begyndte at smile svagt og nikke imens han stødte sin pande imod min.

’’Men der er en betingelse, Justin..’’ Sagde jeg efter en kort stilhed og fornemmede hurtigt på Justin, at han spidsede ører, da han blev noget seriøs i ansigt.

’’Det der med Hailey.. Jeres forhold, som i har kørende.. Det må stoppe..’’ Sagde jeg ærligt og ligeud, da jeg ikke så nogen grund til at pakke det ind.. Hvis han ville være sammen med mig, så ville jeg helst undgå, at der kom problemer med Hailey.

Jeg havde virkelig håbet, at Justin ville komme med et hurtigt svar, men istedet for at sige noget, så kiggede han bare på mig uden at røre sig ud af flækken.. Og det gjorde mig ret nervøs.

’’Er det for meget at bede om?’’ Spurgt jeg småhviskende og kiggede småtrist på ham.

’’Nej!. Nej, slet ikke.. Jeg skal nok ordne det, når vi kommer hjem imorgen.. Det lover jeg dig!’’ Sagde Justin meget hurtigt og tog sin anden hånd op og placerede den på min anden side af min kæbe og nussede blidt min anden kind med sin tommelfinger, præcis ligesom han gjorde med den anden i den anden side.

’’Jeg gør alt for at være sammen med dig, baby’’ Hviskede Justin tæt ved mine læber, som han kort efter placerede sine på, så jeg blev trukket ind i et dejligt kys, som jeg straks tog imod imens jeg holdte mine hænder på hans hofter..

__________________________________________________________

 Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...