What Happened In Vegas - Justin Bieber.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
21 årige Theresa Fischer fra Danmark tager til USA for at blive vært på et nyt stort tv-show, hvor folkene bag specifikt har bedt om hende som deres nye tv-darling. Ingen udover Theresas lillesøster ved at hun rejser. Theresa og hende har holdt sammen siden de var små og for første gang skal de nu begge være adskilt fra hinanden og det er specielt hårdt for Theresa som altid har passet på sin lillesøster, som dog kun er 2 år yngre og nu har en voksen kæreste som er fodboldspiller.. Theresa er nød til at give slip så de begge kan udleve deres drømme, men hvad sker der når Theresa en aften støder ind i den verdenskendte Justin Bieber og lynhurtigt bliver tvunget ind i hans liv?. Kan Justin og Theresa overhovedet lide hinanden, og kommer Justin nogensinde til at stole på hende, når han finder ud af hvad hun arbejder med?. Og bliver Justin nysgerrig, når der vises flere og flere tegn på at Theresa gemmer på nogen vilde hemmeligheder og oplevelser som har noget med hendes fortid at gøre?..

271Likes
643Kommentarer
394398Visninger
AA

55. En Side Man Aldrig Har Set..

 

Location: The Hollywood Roosevelt Hotel, Hollywood. Dato: Onsdag d. 27. Juli, 2016, Kl. 13.39.

 

*Theresas Synsvinkel*

 

’’Terri, så er vi ved hotellet’’ Lød det i højtalerne omme på Justins bagsæde, fra Kennys stemme. Jeg lænede mig hurtigt indover Justin og trykkede på samtale-knappen, så den lyste grøn og gjorde tegn til, at Kenny og Hugo oppe foran kunne høre hvad der blev sagt heromme.

’’Tusind tak, Kenny.. Jeg kommer tilbage om lidt’’ Sagde jeg kort og slap derefter knappen igen og rettede mig op i sædet imens jeg tog en dyb indånding og gjorde mig klar til at hoppe ud af bilen.

’’Det er i orden..’’ Lød det kort tilbage som svar i højtalerne, igen fra Kennys rolige stemme.

’’Hvad er jeres suites nummer, Kaya?’’ Spurgte jeg seriøst og kiggede ned på hende eftersom, at hun sad nede på gulvet på Justins bløde hvide pelstæppe.

’’Det er jo ikke engang sikkert, at han er deroppe nu, bare fordi han var der da jeg..’’

’’Kaya, hvad er jeres suites nummer?!’’ Afbrød jeg hende bestemt, da hun for 117. gang forsøgte at snakke udenom. Det var jeg virkelig ved at blive træt af, hvis jeg skulle være helt ærlig!. Hele tiden undskyldninger og bortforklaringer. Det magtede jeg virkelig ikke!.

’’Helt ærligt, Theresa. Hvorfor gør du det her. Jeg har jo sagt..’’

’’Jeg gider ikke diskutere det eller svare på mere af alt det der!. Nu fortæller du mig hvad nummer jeres værelse har, ellers går jeg fandme ind og finder det selv!’’ Afbrød jeg hende endnu engang og kiggede skarpt på hende uden at blinke en eneste gang.

Kaya sukkede og tog sig selv til hovedet imens hun pustede tungt ud.

’’206’’ Mumlede hun opgivende efter lidt tid og kiggede opgivende frem for sig, hen imod bilens sidedør.

’’Tak!’’ Sagde jeg bestemt og rejste mig fra sædet og gik foroverbøjet hen til bildøren, som jeg hurtigt åbnede og hoppede ud af.

Jeg kiggede straks over imod hotellets flotte indgang og gav derefter hele hotellet elevatorblikket. Okay, der var mange etager her, men mon ikke at suiterne var oppe på de øverste?. Om ikke andet, så måtte jeg bare forsøge eller spørge mig frem. Dog ikke i receptionen eftersom, at receptioner stort set altid ville ringe op til værelset og tjekke om det var okay, at man kom derop, og det ville jeg ikke risikere i det her tilfælde. Nicklas skulle ikke vide, at jeg kom og han skulle slet ikke have en chance for at forberede sig på et besøg fra mig..

Jeg tog en dyb indånding og vendte mig imod bilen, så jeg kiggede ind på Kaya, imens jeg tog fat i døren.

’’Du venter hernede’’ Sagde jeg køligt til hende og bemærkede, at hun hurtigt vendte blikket op på mig.

’’Hvad er det helt præcist du har tænkt dig?’’ Spurgte hun mig med en smule rynket øjne og kiggede undrende på mig.

’’Jeg skal bare snakke med ham under 4 øjne, okay’’ Sagde jeg og prøvede at virke så afslappet som muligt. Det var dog ikke så afslappet, som jeg ellers havde ønsket det eftersom, at mit temperament stadig var tændt i mig, så min afslappede tone lød nok mere som en iskold tone som jeg virkelig prøvede at kontrollere.. Slet ikke afslappet..

’’Jeg har jo sagt, at han ikke er alene. Da jeg gik i morges sad han sammen med alle drengene, og hvis han overhovedet stadig er deroppe, så er de der også’’ Svarede Kaya hurtigt i et håbløst forsøg på at få mig til at ændre mening om at gå derop. Men det kunne hun sku godt droppe. Hvis hun bare gad og tænke sig lidt om, så vidste hun også godt, at når jeg havde sat mig for noget, så ændrede jeg det ikke.. Og slet ikke i en situation som denne. Nicklas skulle fandme ikke tro, at jeg lod ham slippe godt fra det han havde lavet!. Påvirket eller ej. Man slog kræftedeme ikke min søster uden at forvente at se mig gøre noget ved det!.

’’Det er heldigvis ikke umuligt at trække ham ind i et andet rum’’ Svarede jeg køligt og smækkede i det næste bildøren, da jeg ikke gad flere af hendes små forsøg på at få mig til at lade vær med at gå derop. I det hele taget gad jeg bare ikke høre på mere fra nogen der prøvede at påvirke mig til noget lige nu. Jeg havde bestemt mig for noget, og det skulle jeg have gjort!. Helst så hurtigt som muligt!.

Jeg vendte mig om og gik imod hotellets hovedindgang som var helt tom for mennesker, hvilket virkelig også passede mig fint. Jeg kom hurtigt hen til indgangen og gik igennem den åbne dør, så jeg endte inde i hotellets lobby, hvor et par mennesker sad i nogen sofaer med deres mobiler foran ansigterne. Mon ikke hotellet kun havde Wifi her?. Noget kunne i hvert fald tyde på det.

Jeg kiggede i modsatte retning, over imod receptionen og bemærkede en mandlig og en kvindelig receptionist bag disken, som begge var igang med en form for arbejde. Manden som stod ved computeren og tastede en del på tastaturet og kvinden som stod og ordnede nogen papirer og indimellem også skrev på dem. Tydeligvis travle mennesker der ikke havde tid til at se hvem der kom og gik på deres hotel, hvilket for mig var ret underligt.. Plejede man normalt bare at kunne komme og gå som man ville uden egentlig at bo her?.. Nå, fuck det. Det var jo bare godt for mig lige nu.

’’Terri..’’ Lød det pludselig bag mig, da jeg skulle til at gå over imod elevatoren. Jeg stoppede hurtigt og vendte mig om og så Justin komme småløbene ind af hoveddøren og roligt stoppe op foran mig.

’’Jeg går med dig’’ Sagde han kort og kiggede afslappet, men beslutsomt på mig.

’’Hvad så med Kaya?. Nu sidder hun ude bagi bilen alene og kan sagtens finde på at ringe til Nicklas og sige, at jeg kommer’’ Sagde jeg hurtigt og kiggede spørgende på Justin, som vidste, at jeg egentlig helst ville have ham siddende ude i bilen og holde øje med Kaya.

På køreturen på vej herhen havde jeg taget min mobil og skrevet en diskret besked til Justin, da han selv sad med sin mobil fremme og da jeg ikke ville sige det højt i Kayas påhør. Jeg havde skrevet, at jeg gerne ville bede ham om at blive i bilen og holde øje med at Kaya ikke ringede og advarede Nicklas om, at jeg kom op for at tale med ham, når jeg gik op på hotellet. Justin havde svaret mig, at han nok skulle blive nede ved hende, men hvorfor han så stod her nu, forstod jeg virkelig ikke?. Jeg troede vi havde en aftale.

’’Jeg bad Kenny og Hugo om at holde øje med hende og holde hende i en samtale, så hun ikke havde grund til at hive sin mobil frem, så jeg kunne gå med dig’’ Svarede Justin mig helt kort uden at bryde øjenkontakten med mig.

’’Jamen, hvorfor?. Jeg kan godt klare det her alene’’ Svarede jeg ham og kiggede igen spørgende og undrende på ham.

’’Det er muligt, men jeg tager sku ikke nogen chancer med dig. Manden har slået på sin egen forlovede, så han ville sikkert også kunne finde på at slå på dig, hvis du pissede ham alt for meget af, og det vil jeg på ingen måder risikere, så jeg tager med derop’’ Svarede Justin meget beslutsomt.

Selvom jeg var ret gal indeni, så fik Justins ord mig alligevel til at smile. Bare det, at han tog med for at sikre sig, at der ikke skete mig noget, ramte virkelig noget i mig. Det var der sku aldrig nogen der havde gjort for mig før. Jeg havde altid skulle klare mig selv og være den som gik ind og forsvarede andre. Der var sku aldrig nogen der gik ind og forsvarede mig.. Ikke før nu i hvert fald.

’’Kom’’ Sagde jeg meget kærligt til Justin, som smilede svagt, da han fik min godkendelse til at gå med mig uden problemer.

Jeg vendte mig om og sammen med Justin begyndte jeg at gå over imod de 3 elevatorer som var nede for enden af lobbyen. Igen kiggede jeg helt diskret over imod receptionen, hvor receptionisterne stadig var helt væk i det de stod og lavede, og igen gjorde det mig dejlig rolig og fik mig virkelig til at føle det her nemmere end jeg havde regnet med.

Justin og jeg stoppede op ved elevatorerne og trykkede på knapperne som kunne få elevatorerne herned. Heldigvis behøvede vi ikke at vente længe på en elevator, da den midterste allerede var hernede og åbnede dørene til siden, så snart vi trykkede på dens knap.

Vi begge steg ind og jeg vendte straks blikket imod anlægget med alle etageknapperne.

’’206?.. Hvor tror du det ligger?’’ Spurgte jeg roligt Justin og kiggede spørgende over på ham. Han tog en dyb indånding og trak på skuldrene.

’’Det ved jeg sku ikke. Vi må bare prøve os frem’’ Svarede han mig imens han tog et skridt tættere på mig og kiggede på anlægget, og trykkede på 15. etage, som var den øverste af dem alle.

’’Suiter plejer at være placeret øverst oppe, men de kan godt have så mange, at de er fordel på flere af de øverste etager’’ Forklarede Justin imens elevatordørene lukkede og elevatoren begyndte at køre derop af.

’’Vi tager dem bare fra toppen.. Men hvis jeg kender Nicklas ret, så skal han have det bedste af det bedste og det gælder også udsigten, og mon ikke han synes, at det så er på øverste etage?’’ Spurgte jeg Justin som trak lidt på skuldrene.

’’Nu kender jeg ham ikke, men hvis det var mig. Så var det bedste nok på øverste etage. Der kommer der heller ikke så mange mennesker, da det er de færreste der har råd til de dyreste suiter. Det er kun vigtige forretningsmennesker og den slags og de er stort set aldrig på hotellet, da de har så travlt’’ Forklarede Justin roligt og helt afslappet.

’’Man kan godt høre, at du er vant til hotellivet’’ Svarede jeg kort, så Justin smilede med lidt lyd på og nikkede, hvorefter en kort stilhed meldte sig på banen imellem os. Dog brød Justin den kort efter.

’’Hvad har du tænkt dig at sige til ham?’’

Jeg trak lidt på skuldrene og tog en dyb indånding.

’’Det ved jeg sku ikke.. Det må komme til mig,  når jeg ser hans klamme fjæs foran mig’’ Svarede jeg køligt og kiggede lettere køligt på Justin, som bare nikkede og kort fugtede sine læber.

’’Men de ved jo hvem du er?’’ Sagde jeg kort efter og kiggede på Justin som rynkede panden lidt og kiggede småundrende på mig.

’’Og hvad så?’’ Spurgte Justin.

’’Ja, du bliver set sammen med mig og jeg ved ikke hvor mange af de drenge der kan holde kæft med..’’

’’Terri, jeg er ligeglad. Alle ved jo alligevel, at vi ses, så hvad forskel gør det, at de også ved det?’’ Afbrød Justin mig, da han tydeligvis godt kunne høre, hvor jeg ville hen.

’’Nå ja okay, men jeg siger bare, at det sikkert godt kunne ske, at der blev lavet en historie om det, hvis nogen af Nicklas’ venner, eller Nicklas selv, valgte at gå til pressen og fortælle, at du var med mig oppe hos ham og tage fat i ham..’’ Sagde jeg hurtigt og lettere seriøst.

’’Så du tror, at han ville udlevere sig selv ved at fortælle hvorfor vi overhovedet dukkede op, bare for at få penge ud af det?. Er han ikke fodboldspiller og et kendt ansigt nogen steder?. Har han ikke røven fuld af penge?. Jeg tror sku ikke, at der er nogen af dem, der ender med at gå til pressen for småpenge og samtidig udlevere ham Nicklas ved at fortælle at han har slået sin forlovede’’ Svarede Justin hurtigt og lød ikke den mindste smule bekymret for, at Nicklas eller hans venner kunne ende med at få en fed historie, som de kunne sælge til pressen.. Men efter hans forklaring, så kunne jeg godt se det selv. Det ville ikke rigtig give nogen mening for Nicklas at gå til pressen, for hvis han lukkede munden op uden at sige, at han havde slået min søster, så skulle jeg nok gå til pressen og forklare min side af sagen og så ville karma virkelig ramme ham.. Nicklas var jo ikke dum i den retning. Jeg var sikker på, at hvis han tænkte på at udlevere mig og Justin til pressen, så ville vores side af historien også komme frem, og det var jeg 100 på, at han ikke ville have.

’’Ja okay. Det kan jeg godt se’’ Svarede jeg roligt Justin idet at elevatoren stoppede og dørene gik fra, så en halvlang hotelgang kom til syne.

Justin og jeg trådte ud på gangen og kiggede os begge omkring, og meget hurtigt fik jeg øje på nogen tal på begge sider af væggen lige her ved elevatoren.

’’Han bor her’’ Sagde jeg hurtigt og pegede på den højre væg, hvor de sorte tal hang. Det lignede faktisk dem der hang i kirker, når man sad og skulle finde salmerne man skulle synge.

’’200-210 her’’ Fortsatte jeg kort, og pegede langs ned af den højre væg for at vise Justin, at der på denne side af gangen var værelser med de der numre imellem de tal.

Jeg kiggede hurtigt over på den venstre væg og så tallene 201-209, og blev hurtigt klar over, at der på højre side af gangen var værelser med lige numre, og der på venstre side af gangen var værelse med ulige numre. 

Uden at sige mere bevægede Justin og jeg os lidt ned af gangen, men stoppede dog hurtigt op, da vi ramte døren, hvor der stod ’’206’’ med sorte tal som var magen til de andre nede på væggen. Jeg kiggede lidt op på Justin som kiggede afventende ned på mig og kort hintede med øjnene imod døren som tegn på, at jeg bare skulle banke på. Jeg vendte blikket imod døren og uden at tænke yderligere havde jeg banket på.

En masse tanker gik igennem mit hoved i den tid, hvor jeg stod og ventede på, at døren forhåbentlig ville blive åbnet. Lige nu var jeg faktisk igang med at afslører hvor jeg var henne i verden, og ærligt så føltes det slet ikke rart. Jeg havde bare ikke noget valg. På ingen måder lod jeg nogen slippe godt fra, at de havde slået min lillesøster og som jeg havde sagt til hende, så var jeg ligeglad med om jeg så skulle stille op i et interview og fortælle hele min livshistorie, hvis det var prisen jeg måtte betale for at gøre noget ved det faktum, at min lillesøster fik tæsk!.

Men den ubehagelige følelse jeg følte i kroppen var slet ikke rar. Jeg fik en krampe i maven hver eneste gang jeg tænkte på hvad jeg var ved at gøre, når det gjaldt mit eget liv. Kaya havde jo også bekræftet mig i det. At Nicklas 100% ville fortælle det videre til Martin, så han fandt ud af hvor jeg var henne. På mange måder føltes det som om, at jeg også var ved at hive min fortid ind i mit nye liv, hvilket jeg ellers havde kæmpet for ikke skulle ske.. Men hvad kunne jeg ellers gøre?. Bare lukke øjnene for, at min lillesøster blev slået?. Aldrig i livet!.

Nogen ville måske sige, at jeg jo bare kunne flytte et nyt sted hen, så folk fra min fortid igen ikke kunne finde mig, men så enkelt var det bare ikke. Jeg havde bygget et helt nyt liv op her, i en by som jeg elskede at bo i. Jeg havde fået en ny og langt mere fantastisk omgangskreds. Et fedt job.. Og ja.. Justin.. Bare tanken om at være tvunget til at forlade ham, gjorde virkelig ondt, og det var blandt andet en af de grunde der gjorde, at jeg slet ikke følte det så let, bare at skride og starte et nyt liv et andet sted i verden. Jeg ville jo gerne være her. Jeg elskede at være her, men tanken om, at min fortid kunne ende med at indhente mig ved at gøre det her, gjorde virkelig, at jeg begyndte at føle det her skræmmende.. Men jeg måtte holde fast nu og beholde iset i maven.. Jeg måtte tage denne her chance, for som jeg sagde, så nægtede jeg at lukke øjnene for vold imod min søster!.

Mit hjerte hoppede et ekstra slag og et kæmpe sug gik igennem min krop, da værelsesdøren blev åbnet og jeg for første gang meget længe, så Nicklas i øjnene.

Normalt syntes jeg jo, at han var en fantastisk fyr og jeg kunne normalt godt lide hans selskab.. Men lige nu, som jeg stod her og så ham i øjnene med tanken i baghovedet om hvad han havde gjort, så følte jeg ikke andet end had.. Sygt had som der ikke skulle meget til for at få til at bryde ud!.

’’Theresa?’’ Sagde han helt mundlam og kunne dårligt tro sine egne øjne, da han så mig stå her foran ham.

’’Hej Nicklas’’ Svarede jeg ham og kæmpede virkelig en kamp inde i mig selv for at bevare iset i min mave og virke helt afslappet og som om, at der intet var galt.

’’Hvad laver du her?’’ Spurgte han mig helt mundlam, men med et lille småbegejstret smil, som jeg bevidst gengældte for at virke mere som om, at der intet var galt.

’’Jeg besøger da dig.. Når man finder ud af, at dig og Kaya er i byen, så skal man da også sige hej, ikke?’’ Svarede jeg ham med et langt fra ægte smil. Ja, jeg satte den vildeste facade op lige nu, og det var udelukkende et spil fra galleriet.. Jeg skulle bare indenfor, og det kom jeg sku ikke, hvis jeg startede ud med at råbe og skrige og fortælle sandheden om hvorfor jeg var her.

’’Så Kaya har mødtes med dig de dage, hvor hun har været gået fra hotellet?’’ Spurgte Nicklas helt mundlam og fik mig hurtigt til at nikke.

’’Må vi komme ind?’’ Spurgte jeg ham roligt og kiggede småsmilende og spørgende på ham.

’’Ja, selvfølgelig, kom ind’’ Sagde Nicklas hurtigt og trådte til siden, så døren også blev helt åbnet og Justin og jeg kunne komme ind.

Jeg gik som den første ind, og fortsatte ind i stuen, hvor en masse drenge sad i den store flyder af en sofa med øjnene vendt imod tv-skærmen, hvor der blev spillet FIFA på fulde drøn. Kom det bag på mig?. Nej, ikke rigtig..

De fleste af drengene kiggede over på mig, da jeg kom ind i stuen og mange af dem havde jeg mødt før. Dem jeg havde mødt sendte mig også hurtigt et par hilsner ved at vinke eller nikke kort med hovedet, hvilket jeg kort gengældte før jeg vendte mig om og så Justin komme ind i stuen efterfulgt af Nicklas, som kiggede ret spørgende på mig.

’’Det er nok den største overraskelse jeg længe har fået, Theresa.. Du forsvinder sporløst fra Danmark og pludselig står du her?’’ Startede Nicklas og kiggede spørgende på mig.

’’Jeg vil gerne have at denne her samtale foregår på Engelsk, så Justin også har en chance for at høre med’’ Svarede jeg Nicklas på Engelsk.

’’Okay’’ Svarede Nicklas kort og kiggede kort over på Justin, som sendte ham et lettere falsk smil imens han stak hænderne i hans bukselommer.

’’Men ja, jeg.. Jeg havde brug for at komme lidt væk’’ Svarede jeg ham på hans spørgsmål fra før, så Nicklas igen vendte blikket imod mig.

’’Og det kunne du ikke selvom du fortalte os andre noget?. Martin render og leder efter dig og Kaya har været pisse nervøs for dig, og så..’’

’’Kaya har vidst hvor jeg har været hele tiden. Jeg har bare bedt hende om ikke at fortælle det til nogen’’ Svarede jeg meget hurtigt og kunne hurtigt se på Nicklas, at han blev ret mundlam.

’’Tror du selv jeg kunne finde på at efterlade Kaya uden at fortælle hende, hvor hun kunne finde mig?’’ Spurgte jeg ham ærligt og løftede svagt det ene øjenbryn.

’’Ja, det ved jeg sku ikke.. Du fortalte jo ikke Martin eller mig noget, så hvorfor ikke også holde det hemmeligt for Kaya?’’ Svarede Nicklas og kiggede afventende på mig.

’’Fordi Kaya er min søster og hun skal vide hvor jeg er, hvis hun får brug for mig..’’ Svarede jeg lettere skarpt, da det jo var indlysende.. Eller var det kun mig der syntes det?..

Nicklas nikkede bare svagt og kiggede lettere skeptisk på mig uden at sige noget. Om han havde noget at sige, anede jeg ikke, men han lignede i hvert fald en der tænkte en del lige nu. Det var jeg dog ligeglad, for i modsætning til ham, så havde jeg tænkt mig at sige hvad jeg tænkte, højt..

’’Kaya overraskede mig ved at dukke op i min lejlighed i Mandags. Vi har været sammen hver dag lige siden, og hun har fortalt mig, at i skal giftes?’’ Startede jeg imens jeg krydsede armene og kiggede afslappet på Nicklas, som begyndte at smile svagt.

’’Ja, jeg.. Jeg gik sku på knæ for hende. Hun er sku pigen i mit liv, så hvorfor ikke bare fri?’’ Smilede han ret tilfreds og fik mig til at nikke forstående og smile virkelig falsk, hvilket jeg godt kunne fornemme på Nicklas, at han kunne se, da han tabte smilet lidt.

’’Det kan du godt glemme alt om!’’ Sagde jeg lavt, men med en meget kold og småond tone imens jeg kendte ham et ordentligt dræberblik.

’’Hvad?. Hvorfor?’’ Spurgte Nicklas virkelig undrende og rynkede panden lidt.

’’Hvad har jeg gjort?’’ Fortsatte han uden at tage blikket fra mig.

’’Hvad du har gjort?. Det tror jeg godt du ved’’ Svarede jeg ham køligt imens jeg gik langsomt og helt roligt imod ham og samtidig fornemmede, at der blev meget stille i lokalet, hvor der før var småsnak ovre fra drengene af.

’’Nej?’’ Svarede Nicklas og virkede lettere nervøs, men det kom slet ikke bag på mig eftersom, at han aldrig havde set mig sådan her før. Så vred og ond i blikket. Så kold i tonen.. For ham var jeg helt sikkert en helt anden person lige nu, da det var så sjældent at jeg blev vred. Ja, jeg blev det faktisk aldrig, men nu.. Nu var der slet ingen grænser for, hvad min vrede kunne føre til.

’’Jeg var på stranden med Kaya idag.. Vi skulle i vandet og det kræver jo, at man smider tøjet, så man kun har bikini på.. En bikini som gør, at man ser en hel del af kroppen..’’ Sagde jeg ondt og stoppede op lige foran ham uden at tage mit onde blik fra hans nervøse øjne.

Nicklas spilede øjnene meget kort op og sank en klump i halsen, og allerede dér vidste jeg, at jeg havde ramt plet. Den nervøsitet var ikke til at tage fejl af. Kaya havde løjet da hun sagde, at hun var faldet og jeg ved ikke hvad!. Nicklas havde slået hende!.

’’Theresa, det var ikke min..’’

Mere nåede han ikke at sige før min hånd fløj igennem luften og ramte hans kind med et ordentligt smæld, så han drejede hovedet til siden og kneb øjnene sammen.

’’Forhelved’’ Pustede Nicklas hviskende og tog sig lidt til kinden imens han vendte sit fortrydende blik tilbage på mig.. Ikke engang et fortrydende blik kunne få mig til at ændre mit iskolde og onde blik. Faktisk gjorde hans blik mig bare mere gal eftersom, at det bekræftede mig i, at han havde gjort det!. Hver ene bekræftelse han gav mig gik min vrede til at stige, og det at han forsøgte at indrømme før var allerede nok til at få min vrede en smule ud af kroppen.

’’Theresa, du forstår det ikke.. Det var ikke min mening, at slå hende. Det var et uheld’’ Forsøgte Nicklas at sige imens han kiggede mig i øjnene og tydeligvis prøvede at få min medlidenhed, men det kunne han sku godt glemme. Som om, at jeg nogensinde ville have medlidenhed med ham!.

’’Et uheld?.. Hvordan fanden kan det være ét uheld, når hun har mærker som ser ud til at være flere uger gamle og nogen som ser spritnye ud?. Hvordan får hun håndaftryk på begge overarme, ved et uheld?. Hvordan kan du trampe på hende imens hun ligger ned, så hun får et kæmpe mærke på ryggen, ved et uheld?’’ Spurgte jeg lavt og virkelig ondt, så jeg fik helt kuldegysninger over mig selv.. Jeg var jo ikke vant til at være så vred, og når jeg så endelig blev det, så blev jeg det også i stor stil!.

’’Theresa, der er ikke noget jeg fortryder mere end det der, og jeg har sagt undskyld til..’’

’’Undskyld?!. Nurh, har du sagt undskyld, hva?. Amen, så er alt jo helt okay, ikke?’’ Sagde jeg virkelig ondt og sendte ham mit ondeste blik imens han sukkede opgivende og kiggede ned imod gulvet.

’’HVEM FANDEN TROR DU, AT DU ER, HVA?!’’ Skreg jeg hurtigt imens jeg tog hænderne op og skubbede ham hårdt i brystet, så han tog et skridt tilbage.

’’HVEM TROR DU, AT DU ER, HVA, NICKLAS?!.. TROR DU BARE, AT DU KAN SLÅ MIN LILLESØSTER OG SIGE UNDSKYLD BAGEFTER, OG ER ALTING GODT IGEN, HVA?!’’ Fortsatte jeg imens jeg skubbede ham flere gange imens han begyndte at stritte imod.

’’JEG VAR IKKE MIG SELV FORHELVED!’’ Råbte Nicklas tilbage imens han hurtigt greb fat i mine overarme og holdte så stramt fast, så det ramte noget i mig.

Jeg vidste virkelig ikke hvad det var der rigtig skete. Idet jeg mærkede hans hænder stramt om mine arme slukkede alt lys bare for mit blik og jeg så ikke andet end sort. Mit raseri var ikke til at styre og jeg fik billeder for mig af gamle, og ikke så dejlige minder på min nethinde. Han gav mig flashback til dengang jeg var i et voldeligt forhold, hvor jeg netop også blev taget fat i på denne her måde.. Og det var nok til at få mine reflekser og mit indre forsvar igang.

Jeg tænkte ingenting. Jeg mærkede bare en masse indebrændte følelser og mærkede hvordan min krop blev selvstyrende og reagerede uden at jeg overhovedet havde kontrol over hvad der skete.

Det var først da grebet om mine arme blev sluppet, da Nicklas faldt til jorden og holdte sig om skridtet, at jeg blev bevidst om hvad jeg havde gjort. Dog fik min bevidsthed ikke helt fat i mit temperament som skulle styres, og før jeg nåede at beherske mig, så jeg mig selv hoppe op og lande med begge fødder samlet ovenpå Nicklas’ ene ben, så han skreg op og tog sig til skinnebenet imens jeg faldt til jorden, da jeg vrikkede en smule om, hvilket ikke var mærkeligt, da jeg havde mine høje grå stilletter på.

Jeg bemærkede hurtigt, hvordan alle Nicklas’ venner kom springene over imod os, og min første tanke var, at de ville have fat i mig.

Jeg satte hurtigt hænderne i gulvet og gjorde mig klar til at rejse mig op. Jeg nåede det dog ikke rigtig selv før et par arme stak sig ind under mine og trak mig op på benene, hvorefter de blev viklet om min mave.

’’SLIP MIG!’’ Skreg jeg hysterisk med blikket stirrende på Nicklas som jeg havde en trang til at give noget mere. Det var helt klart mit temperament der styrede mig lige nu. Min selvbeherskelse var fuldstændig væk og min indre fornuft var slet ikke stærk nok til at hidse mig ned og få mig til at finde kontrollen over mig selv igen. Alt hvad der gik igennem hovedet på mig var bare, at Nicklas fortjente så mange tæsk for at have banket min søster, så han aldrig nogensinde var i tvivl om, at han ikke var sikker nogen steder, hvis han bare så meget som rørte hende igen.

’’Terri, det er nok nu’’ Lød det helt roligt fra Justin ind i mit øre, men det var slet ikke nok. Det fik mig slet ikke til at stoppe.

’’Fuck no man!’’ Vrissede jeg og tog i det samme fat i begge hans underarme, som var viklet rundt om min mave, og borede mine negle ned i hans nøgne hud.

’’Arg, forhelved’’ Lød det fra Justin som i det næste slap mig.

Jeg stormede hurtigt over imod Nicklas uden at på nogen måde frygte alle dem der sad om ham. Jeg spottede det lille hul imellem hans venner oppe omkring hans ansigt og tøvede ikke ét sekund med at sætte kursen derhen, hvor jeg faldt på knæ og greb fat i hans ansigt ved hans kinder med mine negle, så han igen skreg op.

’’Arrrg!’’ Hvinede han og kneb ansigtet sammen imens jeg bare borede mine negle ned i hans kinder og nærmest forsøgte at trække hans kinder af.

’’THERESA, STOP FORFANDEN!’’ Lød det fra hans ven der sad ved siden af mig og tog fat i mit ene håndled og forsøgte at trække min hånd væk. Det virkede dog ikke, for jo mere han trak, jo mere rev jeg i Nicklas, som skreg højere.

Jeg slap Nicklas’ ene kind med min hånd og tog istedet fat i hans hår og greb i det, så jeg fik vendt hans ansigt op imod mig, så vi fik øjenkontakt.

’’Du skal aldrig nogensinde komme i nærheden af min søster igen!. Forstår du det, dit syge svin, hva?!.. Du skal aldrig..’’

Mere nåede jeg ikke at sige med den ondeste tone, før jeg igen mærkede et fast greb om både mine overarme og min overkrop. Et greb så fast, at et enkelt ryk i mig, var nok til at få mig væk fra Nicklas.

’’NICKLAS, DU ER EN DØD MAND, HVIS DU NOGENSINDE RØR MIN SØSTER IGEN!. FORSTÅR DU HVAD JEG SIGER?!. JEG SLÅR DIG FANDME IHJEL!. OG JEG MENER DET FANDME!.. DU ER FÆRDIG MAN!!!’’

’’Terri, stop så forhelved!’’ Lød det skarpt ind i mit øre imens jeg blev trukket længere og længere ud imod gangen, så jeg til sidst ikke kunne se hverken Nicklas eller hans venner mere.

’’Du er syg i hovedet, kælling!’’ Lød det inde fra stuen, hvilket bare gjorde mig endnu mere hysterisk.

’’KOM HERUD OG SIG DET, DIT KLAMME MØGSVIN MAN!. KOM, HVIS DU TØR!. FUCKING FORPULEDE VATPIK MAN!’’ Skreg jeg hysterisk imens jeg mærkede, at Justins ene arm forsvandt om mig, hvorefter jeg kort efter blev trukket ud på hotelgangen, hvor døren ind til suiten blev smækket i.

’’Fucking nar man!. Jeg slår han ihjel, og jeg mener det fandme!’’ Truede jeg hysterisk imens jeg mærkede, at Justin vendte mig om i hans arme og kort efter placerede mig op af væggen og holdte fast i mine overarme. Dog ikke så hårdt som Nicklas havde gjort for.

’’Terri, se på mig nu!’’ Sagde Justin bestemt idet min ryg ramte væggen. Jeg vendte hurtigt blikket imod ham og kiggede hidsigt på ham imens jeg trak tungt efter vejret.

’’Slap af nu, okay’’ Sagde Justin bestemt imens han kiggede mig lige i øjnene.

’’Du skal fandme ikke sige, at jeg skal slappe af!’’ Vrissede jeg af ham imens jeg placerede mine hænder på hans bryst og forsøgte at skubbe ham væk. Det gik dog ikke så godt eftersom, at han havde fat i mine overarme, hvilket gjorde det svært for mig at skubbe til.

’’Gu fanden skal jeg det!. Kom her nu!’’ Sagde han meget bestemt og trak mig ind til ham og lagde sine arme om mig og holdte mig stramt ind til ham, så min krop blev mast helt op af hans.

Mine ekstrem tunge vejrtrækninger kunne nemt høres, da de ramte Justins bryst og gav en eller anden form for ekko. Min krop rystede af bar adrenalin, og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at Justin kunne mærke det eftersom, at han gjorde hvad han kunne for at holde mig tæt og samtidig nusse mig op og ned af ryggen i håb om, at det kunne få mig til at slappe af.. Og underligt nok, så virkede det. Jeg faldt lidt ned efter et kort stykke tid og mærkede hvordan min selvbeherskelse og fornuft begyndte at komme tilbage.. Men slet ikke så meget, at jeg begyndte at fortryde hvad jeg havde gjort.. Det kom jeg sku nok aldrig til, for det dér havde han virkelig fortjent!.

Jeg tog en dyb indånding for at få styr på min vejrtrækning og valgte i det samme at ligge mine arme rundt om ryggen på Justin, som tydeligvis kunne mærke, at jeg blev lidt mere afslappet og derfor slap det stramme greb en smule om mig.

’’Fuck jeg ryster’’ Småhviskede jeg imod hans bryst og lukkede øjnene imens jeg tog endnu en dyb indånding.

’’Ja, det kan jeg godt mærke’’ Svarede Justin helt roligt og drejede sig hoved lidt og placerede et kys i tindingen på mig.

’’Sådan der har jeg sku aldrig set dig før’’ Sagde han stille efter en kort stilhed. Jeg trak forsigtigt mit ansigt til mig og kiggede op imod ham, så han hurtigt rykkede hovedet tilbage og kiggede ned på mig.

’’Dømmer du mig nu?’’ Spurgte jeg ham stille og kiggede ham direkte i øjnene imens han stod lidt og kiggede ned på mig uden at sige noget. Dog gik der ikke længe før han rystede på hovedet.

’’Nej.. Jeg havde bare ikke troet, at du havde det i dig’’ Svarede Justin mig roligt og fik mig til at nikke svagt og forstående, hvorefter jeg slap ham om ryggen og trak mig helt fra ham.

’’Jeg tror det her er den eneste grund til, at mit temperament kan styre mig så meget som det gjorde derinde.. Jeg kan ikke rigtig huske hvad der skete sådan helt præcist og i hvad for en rækkefølge, men jeg kan mærke, at min højre fod gør lidt ondt når jeg støtter på den’’ Forklarede jeg kort og kiggede ned på min fod.

’’Det er den fod du vrikkede om på, da du hoppede på hans skinneben’’ Sagde Justin og fik mig til at nikke svagt.

’’Det er det nok..’’ Kommenterede jeg svagt.

’’Du ved godt, at det sagde knæk, ikke?.. Altså hans skinneben?’’ Fortsatte Justin, så jeg hurtigt rystede svagt på hovedet og trak på skuldrene.

’’Jeg håber kræftedeme, at jeg brækkede benet på ham’’ Sagde jeg iskoldt men helt roligt i stemmen, da bare tanken om, hvorfor jeg gjorde det her, fik mit temperament til at røre på sig igen.

’’Jeg har virkelig brug for en smøg lige nu. Vi må finde en bagudgang eller noget, for hvis jeg går ud foran nu, så ser Kaya mig og lige nu vil hun nemt kunne se på mig, at der er noget galt, og det skal hun ikke’’ Sagde jeg seriøst til Justin imens jeg kiggede ham i øjnene.

Ja, jeg kunne virkelig mærke hvor påvirket jeg var af det her og jeg vidste, at det ville være alt for tydeligt for Kaya at se på mig, at der var sket noget som jeg ikke havde fortalt hende. Jeg havde jo bare fortalt hende, at jeg skulle op og snakke med ham.. Ikke banke ham, og det skulle hun heller ikke vide..

Okay, på et eller andet tidspunkt skulle hun sikkert nok få det af vide, men det skulle ikke være, når vi var så tæt på ham. Hvis jeg kom ned nu og hun kunne se på mig, at der var sket mere end bare snak, så ville hun fare op til ham hurtigere end jeg ville kunne nå at stoppe hende, og det ville jeg ikke risikere..

’’Okay, babe.. Vi finder en bagudgang, hvor du kan komme ud og få noget luft’’ Svarede Justin mig og fik mig til at nikke, hvorefter vi sammen begyndte at gå ned af gangen.

Bare det at jeg tog et par skridt kunne jeg mærke, at min fod ikke havde det så godt. Jeg kunne godt mærke, at den hverken var forstuvet eller brækket, men den vridning som min fod havde fået skulle helt klart have noget hvile.. Og noget is..

Allerede nu vidste jeg, at jeg ville begrunde Kaya min fod ved at sige, at jeg vrikkede om på vej ud af elevatoren eller noget i den stil. Jeg havde i hvert fald ikke tænkt mig at sige, at jeg hoppede på hendes kærestes skinneben, så det sagde knæk.. Hey, egentlig kunne det jo også være min fod der sagde knæk?. Hvordan vidste Justin, at det lige var hans ben og ikke min fod?. Nå, fuck det. Det var slet ikke vigtigt nu. Hvad der var vigtigt for mig nu, var den, eller de, smøger som kunne få mig til at køle helt ned og komme helt ned på jorden igen.. Forhåbentlig så langt ned at Kaya ikke ville kunne mærke noget på mig. Måske lidt vrede, men det kunne man jo sagtens også være efter at have givet en anden en verbal skideballe, ikke?.. 

_____________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...