What Happened In Vegas - Justin Bieber.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
21 årige Theresa Fischer fra Danmark tager til USA for at blive vært på et nyt stort tv-show, hvor folkene bag specifikt har bedt om hende som deres nye tv-darling. Ingen udover Theresas lillesøster ved at hun rejser. Theresa og hende har holdt sammen siden de var små og for første gang skal de nu begge være adskilt fra hinanden og det er specielt hårdt for Theresa som altid har passet på sin lillesøster, som dog kun er 2 år yngre og nu har en voksen kæreste som er fodboldspiller.. Theresa er nød til at give slip så de begge kan udleve deres drømme, men hvad sker der når Theresa en aften støder ind i den verdenskendte Justin Bieber og lynhurtigt bliver tvunget ind i hans liv?. Kan Justin og Theresa overhovedet lide hinanden, og kommer Justin nogensinde til at stole på hende, når han finder ud af hvad hun arbejder med?. Og bliver Justin nysgerrig, når der vises flere og flere tegn på at Theresa gemmer på nogen vilde hemmeligheder og oplevelser som har noget med hendes fortid at gøre?..

271Likes
643Kommentarer
391907Visninger
AA

44. En Forladt Kasse..

 

Location: På en shopping-gade, Turks And Caicos. Dato: Torsdag d. 21. Juli, 2016, Kl. 14.23.

 

*Theresas Synsvinkel*

 

’’Det er simpelthen så fantastisk at det lige skal begynde at regne, når vi endelig er ude og shoppe, hva?’’ Smilede jeg imens Justin og jeg gik side og om side med Hugo og Kenny, ned igennem en lille, men lang gågade med små søde butikker, hvor vi havde shoppet det meste af dagen.. Eller, lige hér havde vi ikke været før, eftersom, at der var flere gader med små søde butikker, men her i byen havde vi shoppet..

Vi havde lige været inde og få noget frokost på en lokal restaurant. Utrolig lækkert mad med massere af smag.. Måske lidt for meget smag?.. For satan hvor var det krydret. Puha. Men udover det, så smagte det virkelig godt og endnu engang blev jeg bare bekræftet i de udtalelser jeg var kommet med på hele ferien.. Jeg skulle så meget tilbage hertil på et tidspunkt!.

’’Du skal bare være glad for, at det først begynder nu hvor vi er på vej hjem og ikke da vi lige var kommet’’ Svarede Justin med et smil og fik mig til at nikke mig enig.

’’Det har du selvfølgelig ret i, men det er alligevel ret typisk. Og min forbandelse, at det altid skal regne, når man mindst behøver det’’ Svarede jeg lettere grinende.

Ja, det var virkelig en forbandelse jeg havde hængende over mig med det regn der, men selvfølgelig havde Justin ret.. Det havde sku været lidt nederen, hvis det bare havde øseregnet hele ferien, så et eller andet sted, så var jeg glad for, at det først begyndte nu, hvor vi alligevel snart skulle hjem. Og endnu bedre, så nåede vi da og få shoppet godt igennem imens det var solskin. Faktisk manglede vi kun at komme ned for enden af denne her gade, og så havde vi været alle gaderne igennem.. Ja, det var ikke så stort et sted, men stort nok til, at jeg kunne få fyret en masse penge af på en masse lækre ting og en masse tøj..

Tænk, tiden var fandme gået stærkt. Det føltes som om, at vi kom igår, og bum, så skulle vi pludselig hjem igen. Men vi havde fandme haft det sjovt i de her dage. Det ville jeg ærligt og meget gerne indrømme. Jeg havde fået så mange fede oplevelser med hjem fra det her sted, og så havde jeg fået prøvet en masse ting, som jeg aldrig havde prøvet før.. Og det kunne jeg kun takke Justin og hans gode fantasi for.

Hver dag havde jeg prøvet noget nyt.. I mandags var vi i zoo og kom helt tæt på dyrene. Tirsdag var vi ude og snorkle i et smukt koralrev og bagefter på en løbetur i bjergene, hvor der var smukke dale med små åer, vandløb og vandfald. Faktisk var løbeturen lidt min idé, eftersom, at jeg virkelig havde brug for at komme ud og bevæge mig og få noget motion, da jeg ikke havde været så god til at passe min træning her på det sidste.. Og heldigvis var Justin frisk..

Nå men.. Onsdag var vi så ude og køre på jetski og vandski, som blev trukket efter en båd, og om vi ikke også svømmede med delfiner.. Og idag?. Ja, der var det bare hyggeshopping.. Lige shopping havde jeg selvfølgelig prøvet utallige gange.. Men ikke lige her, og ikke med så mange butikker med så mange forskellige og anderledes ting..

Alt i alt, så havde det været en pisse hamrende god og fed ferie, og jeg kunne virkelig godt have blevet ved. Det var det bedste ved at komme nye steder hen. At opleve og prøve noget nyt. Jeg elskede det virkelig og denne her ferie fik uden tvivl 6 stjerner af mig.. Arg, måske kun 5, fordi vi allerede snart skulle hjem.. Men sådan var det jo, såe.. Ej, selvfølgelig 6 stjerner!. Selvfølgelig!.

’’Hvornår er det, at vi skal flyve imorgen?’’ Spurgte jeg roligt Justin og kiggede igen op på ham imens han vendte blikket imod Hugo som gik ved siden af ham.

’’Hugo, er det ikke kl. 9 vi letter imorgen?’’ Spurgte Justin ham og fik ham hurtigt til at nikke kort.

’’Jo. Klokken 9 præcis, så vi skal tidligt op og afsted..’’ Svarede Hugo ham.

’’Ja, vi skal nok allerede op kl. 5 så.. Hvis vi lige skal vågne og pakke vores ting og så sejle herover ude fra øen og køre videre til lufthavnen’’ Sagde jeg kort imens både Hugo og Justin kiggede på mig og nikkede.

’’Nu siger jeg det på forhånd.. Du kommer sku nok til at blive snerret og vrisset lidt af, når jeg bliver vækket så tidligt på morgenen’’ Smilede Justin skævt.

’’Du kunne da bare have valgt, at vi skulle flyve senere’’ Svarede jeg hurtigt igen, da det var min første tanke.

’’Godt nok står jeg for at arrangere mange ting, men flyvetiderne kan jeg ikke bestemme helt præcist’’ Svarede Justin.

’’Så kunne du bare have sagt, tidligt kl. 12 f.eks.’’ Svarede jeg ham med et smørret smil og fik ham til at smile og ryste lidt på hovedet.

’’Du ringer bare efter mig, Terri. Jeg skal nok sørge for at få ham ud af sengen.. Og så går det heller ikke ud over dig, når han snerre’’ Lød det fra Kenny som gik ved siden af mig og som jeg hurtigt kiggede op på og smilede til.

’’Hvis du selv gerne vil, så står jeg sku ikke i vejen’’ Svarede jeg ham med et smil.

’’Hey, vi skal lige herover’’ Lød det hurtigt fra min anden side fra Justin, som hurtigt gik skråt imod venstre og direkte hen imod en butik der udelukkende kun solgte caps og hatte..

’’Altså, hvor mange caps vil du lige have med hjem?. Det er den 4. butik med caps du er stoppet ved, og du har købt mindst 3 i hver butik’’ Spurgte jeg imens jeg og Kenny fulgte efter Justin og Hugo.

’’Der skal være nogen at vælge imellem, ikke?’’ Svarede Justin mig, da han kiggede skævt smilende og kort over skulderen, så vi fik øjenkontakt i få sekunder imens han snakkede, før han igen vendte sig om og stoppede ved butikken og begyndte at kigge sig grundigt omkring.

’’Oh my god..’’ Sagde jeg i en tung og dyb indånding og gik de sidste par meter over til butikken, hvor jeg stillede mig op og gav mig til at vente..

Lige det med at skulle vente på ham, gjorde mig på ingen måder noget eftersom, at han også havde ventet så pænt på mig, når det var mig der så en butik jeg gerne ville ind i.. Det var mere alle de caps han købte som jeg grublede lidt over.. Han havde millioner i forvejen og nu skulle han have flere?.. Han var sku utrolig.. Men okay. Alle skulle jo have lov til at samle på et eller andet, og i Justins tilfælde var det nok caps der var hans største samle-passion..

’’Hvad synes du om denne her, Terri?’’ Lød det fra Justin, som straks fik mig til at kigge over på ham og se den armygrønne cap med noget blåt skrift foran, som han havde taget på.

Jeg rystede lidt på hovedet og vrængede svagt med næsen, da jeg virkelig ikke synes, at den var særlig pæn.. Det skrigende blå og den armygrønne.. Ej, ikke lige min smag.

’’Det er ikke lige min smag, men hvis du kan lide den, skal du jo tage den’’ Svarede jeg ærligt og fik Justin til at nikke imens han tog den af igen og lagde den tilbage på bordet ved de caps som var magen til.

Justin gik længere hen langs bordet og rystede så derefter på hovedet imens han igen vendte sig hen imod mig.

’’Kom. Lad os gå videre’’ Sagde Justin roligt og begyndte med det samme at gå, så mig, Kenny og Hugo fulgte efter ham.

’’Var der ikke nogen?’’ Spurgte jeg ham roligt og kiggede spørgende på ham.

’’De allesammen var også i de andre butikker. Det var kun den der jeg lige prøvede som jeg ikke havde set før, og den var jo ikke særlig pæn, såe’’ Svarede Justin kort.

’’Ej, lad dog vær med at lytte på mig. Hvis du gerne vil have den cap og du selv synes den er fed, så skal du da tage den. Jeg har ikke en skid forstand på caps’’ Sagde jeg hurtigt, da jeg fik følelsen af, at det var min skyld, at han ikke fandt en ny cap, og det fik jeg det sku lidt dårligt over.

’’Ej, men den var heller ikke værd at købe alligevel, og hvis vi ikke snart kommer tilbage til bussen, så bliver vi drivvåde’’ Svarede Justin mig roligt.

’’Tss. Bliver drivvåde?. Har du set mig?. Om 30 sekunder kan jeg lege miss wet T-shirt..’’ Svarede jeg med et skævt smil og kiggede ned af mig selv, hvor min hvide T-shirt var næsten gennemblødt.

Justin grinede lidt imens han gav mig et hurtigt elevatorblik og derefter igen kiggede mig i øjnene.

’’Det er godt du har en hvid bh på, hva?’’ Smågrinede han og fik mig til at grine svagt imens jeg daskede ham lidt på armen.

’’Som om det gør det bedre. Den kan ses ligemeget hvilket farve den har’’ Grinede jeg og kørte min hånd igennem mit meget våde hår imens jeg kiggede lidt rundt på de butikker vi gik forbi. Dog stoppede jeg lidt med at kigge rundt, da jeg så et meget underligt skilt hænge på muren lige imellem 2 butikker..

Et firkantet og stort stykke pap, hvor der med rød og kraftig tusch var skrevet ’’Tag mig’’ og der nedenunder ordene var tegnet en stor rød pil nedad. Jeg fulgte pilen lidt ned og så så en lille firkantet papkasse, hvor der stak et lyst reb op, som var vundet fast til en krog på væggen.

Jeg stoppede lidt op uden at tage mit undrende blik fra kassen, men kunne dog godt ud af øjenkrogen se, at Justin, Kenny og Hugo straks stoppede op og kiggede tilbage på mig.

’’Hva så, Terri?’’ Spurgte Hugo, som jeg dog ikke svarede eftersom, at jeg meget hellere ville hen til kassen og se hvad der var i, efter at have set det tynde reb bevæge sig lidt.

’’Hallo, Terri?’’ Lød det fra Justin, som jeg også undlod at svare imens jeg gik helt hen til kassen og kiggede ned i den og fik straks store øjne.

’’Oh my god’’ Sagde jeg småhviskende imens et ordentligt stik ramte mig i hjertet.

’’Aww, lille ven.. Hvad laver du der?’’ Spurgte jeg stille imens jeg satte mig ned på hug og meget forsigtigt stak hånden ned i den kolde og våde papkasse og nussede den lille labrador hvalp blidt henover siden imens den rystede og var helt gennemblødt. Den lå helt sammenkrøbet og kunne dårligt nok vende sig i kassen, da den var så lille. Den fyldte nærmest hele bunden og var bundet ret stramt fast om halsen til den snor, så den ikke løb væk.

’’Forhelved..’’ Hviskede jeg for mig selv og tog hænderne op til ansigtet og satte dem foran min næse og mund i en bedene stilling.

’’Hvad er det, Te..’’

Mere nåede Justin ikke at sige før han kom over til mig og selv kiggede ned i kassen og blev noget overrasket over at se hunden ligge der.

’’De har brugt låget af papkassen til at skrive det skilt, så hunden ikke engang kan være i læ..’’ Sagde jeg helt mundlam og med en smule fugtige øjne, da jeg virkelig ikke kunne bære at se den lille stakkel ligge der og fryse og være pisse bange. Det gik lige i hjertet på mig og sårede mig virkelig meget, at nogen bare kunne efterlade den lille søde hund i en papkasse uden læ, så den bare kunne ligge i regnen og fryse!.

’’Stakkels lille fyr..’’ Sagde Justin i et tungt suk og blev tydeligvis også ret berørt af at se den lille hvalp i kassen..

’’Den har ligget der i flere dage efterhånden..’’ Lød det pludselig fra en ukendt stemme som både Justin og jeg straks kiggede efter.

Jeg fik øje på en mand, som stod ude foran den lille købmand, som var den næste i rækken over butikkerne i højre side af den lille gågade. Han kiggede direkte på Justin og jeg, og dér blev jeg klar over, at det var ham som stemmen tilhørte.

’’Flere dage?’’ Spurgte jeg helt mundlam og mærkede endnu et sug i maven og et stik i hjertet, da manden nikkede kort.

’’Det er kun fordi han får lidt pølse og vand af mig herinde fra, at han trods alt stadig er i live..’’ Fortsatte manden og fik mig hurtigt til at kigge ned i kassen igen.

’’Tror du det var ejerne af hunden der satte den her?’’ Spurgte jeg hurtigt ind og kiggede op på manden igen, som nikkede kort.

’’Det er jeg ret sikker på. Der kom en ældre mand med den der hund og en stor hund der lignede den, og satte den fast og lagde den i papkassen for et par dage siden, og der har ikke været nogen ved den siden.. Jeg er ret sikker på, at den store hund var hvalpens mor, for den lignede nærmest på en prik’’ Svarede manden og fik mig nærmest til at græde bare ved det syn jeg fik af episoden som han fortalte om.

Jeg vendte igen blikket ned på hvalpen og satte mig roligt ned på hug ved den. Den kiggede op på mig med store mørke og triste øjne imens den trak hurtigt efter vejret for at holde varmen og rystede helt vildt samtidig.

’’Hvem kunne dog finde på at efterlade dig her?’’ Spurgte jeg den stille og begyndte at nusse den på siden endnu engang og nærmede mig langsomt og med meget rolige bevægelser dens ansigt, og håbede på, at den ikke ville bide mig.

’’Det er okay.. Det er helt okay’’ Hviskede jeg til den og fik roligt hånden helt op til dens ansigt og begyndte at nusse den på kinden og ovenpå dens næseryg.

’’Kom her, baby.. Du skal ikke ligge dernede i den våde kasse’’ Sagde jeg stille til hvalpen med en kærlig tone og møvede forsigtigt min hånd nedunder dens lille krop og fornemmede hurtigt på hvalpen, at det var okay, at jeg løftede den op til mig.

Jeg fik den forsigtigt op af kassen og satte mig hurtigt helt ned på jorden i skrædderstilling og lagde hvalpen på mine ben, hvor den straks lagde sig ned med hovedet liggende helt op af min mave.

’’Ej, hvor du fryser’’ Sagde jeg stille til den og løftede den lidt op til mig, så dens hovedbund nærmede sig mit ansigt.

Jeg kyssede den blidt på hovedet og lod den hvile forpoterne og hovedet på min arm, imens dens bagpoter stod på mine ben.. Og det gjorde samtidig, at jeg ikke kunne undgå at se om det var en dreng eller pige..

’’Aww.. Good boy.. Du er en god dreng’’ Sagde jeg kærligt til den og kyssede den igen på hovedet, hvorefter jeg krammede den ind til mig for at give den noget varme. Det hjalp desværre nok ikke meget eftersom jeg selv var ret kold pga regnen, men lidt var vel bedre end ingenting.

’’Aww, stakkels lille fyr’’ Sagde jeg småhviskende og mærkede i det samme en varm dråbe glide ned af min kind som i forvejen var ret våd.

Jeg kiggede op fra hvalpen, da Justin satte sig på hug foran mig og også meget forsigtigt begyndte at nusse hunden på hovedet og næsen.

Jeg holdte mit blik direkte i Justins øjne og ventede bare på, at han ville kigge op på mig.. Og heldigvis gik der ikke mange sekunder før han fornemmede mit blik og kiggede mig i øjnene.

’’Vi kan ikke efterlade ham her, Justin’’ Sagde jeg stille og smågrædende, men alligevel meget beslutsomt.

’’Han skal med mig hjem.. Jeg efterlader ham ikke her’’ Fortsatte jeg og mærkede endnu en tåre glide ned af mine kind imens jeg kiggede trist på Justin, som nikkede kort.

’’Hvis du ikke havde sagt det der, så havde jeg sku selv taget ham med’’ Svarede Justin stille og gjorde mig helt lettet. Ikke fordi han havde noget at skulle have sagt omkring det, at jeg ville have en hund, men han kunne jo sagtens begynde på et eller andet i et forsøg på at få mig til at lade den være her.

Men det gjorde han heldigvis ikke, men hvis han havde, så havde jeg ikke engang lyttet.. Den hvalp skulle med mig, og sådan var det bare!. Så stort et hjerte som jeg havde for dyr, så kunne jeg fandme ikke bare ligge så lille og hjælpeløs en hvalp fra mig, og bare gå med god samvittighed.. Fandme nej!. Det ville forfølge mig resten af livet, hvis jeg bare gik uden at have hjulpet den, nu hvor jeg faktisk kunne hjælpe den!. 

__________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...