What Happened In Vegas - Justin Bieber.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
21 årige Theresa Fischer fra Danmark tager til USA for at blive vært på et nyt stort tv-show, hvor folkene bag specifikt har bedt om hende som deres nye tv-darling. Ingen udover Theresas lillesøster ved at hun rejser. Theresa og hende har holdt sammen siden de var små og for første gang skal de nu begge være adskilt fra hinanden og det er specielt hårdt for Theresa som altid har passet på sin lillesøster, som dog kun er 2 år yngre og nu har en voksen kæreste som er fodboldspiller.. Theresa er nød til at give slip så de begge kan udleve deres drømme, men hvad sker der når Theresa en aften støder ind i den verdenskendte Justin Bieber og lynhurtigt bliver tvunget ind i hans liv?. Kan Justin og Theresa overhovedet lide hinanden, og kommer Justin nogensinde til at stole på hende, når han finder ud af hvad hun arbejder med?. Og bliver Justin nysgerrig, når der vises flere og flere tegn på at Theresa gemmer på nogen vilde hemmeligheder og oplevelser som har noget med hendes fortid at gøre?..

271Likes
643Kommentarer
392893Visninger
AA

62. Døren På Klem.

 

Location: Montage Hotel, Beverly Hills. Dato: Søndag d. 31. Juli, 2016, Kl. 22.50.

 

*Theresas Synsvinkel*

 

’’Jeg beklager, Miss. Fischer, men det er altså ikke tilladt at have hunde på hotellet’’

’’Ikke?. Jeg kender da nogen som har haft hunde med herinde imens de har boet her?’’ Svarede jeg hurtigt, da jeg straks kom til at tænke på Justin og hans 2 hunde, som han tit havde med sig her på hotellet. Hvorfor var det så anderledes bare fordi jeg ikke var ham?..

’’Så har de nok fået lavet en aftale med hotellet inden de bookede sig ind, for det er ikke tilladt at slæbe hunde med som man har lyst’’ Svarede den kvindelige receptionist, der havde stoppet mig ovre ved elevatoren, som jeg faktisk var på vej indad.

Hun kom småløbene over imod mig imens hun kaldte efter mig med nogen små ’’Miss.. Undskyld?.. Undskyld?’’.. Ja, meget pæne kald, men langt fra så høflig nu, som hun ellers virkede til at være i starten.

’’Prøv og hør, jeg skal bare lige op og snakke med en der bor her. Det tager 5 minutter, og så smutter jeg igen’’ Sagde jeg ret opgivende og en lille smule irriteret, da det generede mig lidt, at jeg ikke bare lige kunne få lov at have Simba med i 5 minutter. Det var jo ikke fordi jeg ville overnatte her og lade ham løbe frit rundt på hele hotellet og genere de andre gæster.

’’Jeg beklager, men hvis du skal være her, så må hunden vente ude foran.. Og så skal jeg også lige vide, hvem du egentlig skal besøge, så jeg kan ringe op og tjekke om det er i orden, at du forstyrre’’ Svarede receptionisten, som tydeligvis var ved at være godt træt af mig. Jeg var så også ved at være godt træt af hende, så det gjorde mig sku ikke noget.

No fucking way om jeg ville efterlade Simba udenfor alene. På ingen måder skulle han føle, at han blev smidt væk og efterladt igen!..

’’Vil du venligst følge med over til receptionen, så vi kan finde personen du skal besøge og ringe op og tjekke?’’ Spurgte damen mig og sendte mig et småirriteret og småtræt blik.

Jeg kiggede lidt på hende imens jeg tænkte over, hvordan jeg skulle få Simba med mig op.. Og heldigvis gik der ikke lang tid før den lysene pærer tændte over mit hoved.

’’Ja okay’’ Svarede jeg svagt og strammede Simbas snor en smule om min hånd og kiggede derefter afventende på receptionisten. Hun nikkede roligt til mig og jeg begyndte at gå en smule, hvilket fik hende til at vende sig om og gå over imod receptionen med troen om, at jeg gik lige bag hende. Dog valgte jeg hurtigt at stoppe op og vende mig om imod elevatoren, som jeg hurtigt søgte tilbage imod imens jeg trak Simba med mig, som løb stille ved siden af mig.

Jeg kom hurtigt ind i elevatoren og fik Simba med mig og trykkede mig så op på den etage, hvor Justin boede, så dørene lukkede og elevatoren begyndte at køre. Jeg tog en dyb og smålettet indånding, da fornemmelsen af at være sluppet for hende der receptionisten, gled ind i min krop og gjorde mig ret godt tilfreds.

’’Vi klarede den, Simba’’ Pustede jeg afslappet imens jeg satte mig ned på hug ved ham og begyndte at nusse ham på hovedet og lidt ned af ryggen.

’’Du var så dygtig.. Du skal sku ikke efterlades nogen steder’’ Snakkede jeg til ham imens jeg nussede ham ved ørerne og sendte ham et sødt smil.

’’Så skal vi bare sørger for, at vi ikke bliver set af hende, når vi skal ud igen på et tidspunkt’’ Sagde jeg roligt imens jeg tog endnu en dyb indånding og rejste mig op, da elevatoren stoppede på Justins etage.

’’Kom, skat’’ Sagde jeg til Simba, da dørene gik fra og jeg kunne komme ud på hotelgangen og ned til Justins suite.

Det var altid så tydeligt at se, at det her hotel var et af de dyreste i hele LA. Ægte rødt tæppe med guldtrådede mønstre på gulvet. Guldrammer i kanterne af mallerier og på kanterne af panelerne både nede ved gulvet og oppe ved loftet. Flotte lysekroner i loftet hele vejen ned igennem gangene.

Okay, jeg kunne selvfølgelig ikke vide om det kun var heroppe ved suiterne, at det så sådan ud, men efter at dømme på priserne på et almindeligt hotelværelse og det faktum, at de var et 5-stjernet hotel, så skulle der vidst nok være råd til at gøre en del ud af det på alle etagerne..

Jeg stoppede roligt op, da jeg nåede ned til Justins suite sammen med Simba, som jeg holdte i kort snor. Jeg løftede min hånd og skulle lige til at banke på, da jeg kiggede ned på dørhåndtaget og så, at døren stod på klem.

Jeg rynkede panden undrende, men valgte alligevel at skubbe lidt til døren, så den gik lidt mere op i en meget forsigtig bevægelse.

’’Jeg orker snart ikke mere, Justin..’’

Stemmen som tydeligt kom inde fra Justins suite, gav mig straks et sug i maven og fik mig til at lade vær med at skubbe døren yderligere op. Faktisk så fik det mig til, af ren refleks, at tage fat i dørhåndtaget og få døren til at være helt stille, men stadig en smule åben, så jeg kunne lytte, uden at kunne se ind i suiten eller uden at personerne inde i suiten kunne se mig herude..

’’Jeg ved det godt, men hvad vil du have, at jeg skal gøre?. Jeg kan ikke trylle, vel?’’ Lød det fra Justins stemme, som hurtigt fik mig til at få en underlig mavefornemmelse i maven..

’’Jeg ved det godt.. Det er bare svært for mig at se dig sammen med hende og vide, at du ligger og putter med hende og ikke mig..’’

Egentlig var det slet ikke ordene der fik mig til at genkende pigestemmen. Alene stemmen var nok, og allerede fra første sætning jeg hørte hende sige, vidste jeg, at det var Hailey der var derinde, og det gav mig en kæmpe knude i maven og sårede mig ret meget. Justin havde jo lovet mig ikke at ses med hende, og faktisk gøre det forbi med hende.. I forvejen grublede jeg meget over det Khalil havde sagt til Chloe, om at Hailey også havde været med alle dage, hvor Justin havde været sammen med sine venner. Det tog jeg ikke som noget overdrevet slemt eftersom, at Khalil også havde fortalt, at de slet ikke snakkede sammen.. Men nu hvor jeg hørte dem snakke, og endda snakke alene.. Ja, faktisk vidste jeg ikke engang hvad jeg skulle sige.. Ikke andet end hvor meget det sårede mig at vide, at Justin stadig så Hailey bag min ryg.. Og endda alene!.

’’Jeg ved det godt, men du må lige holde lidt ud, ikke?.. Jeg har jo sagt, at så snart vi kan blive skilt, så er problemerne løst, og så behøver jeg ikke længere at rende op og ned af hende..’’

Det føltes som om, at jeg fik en kniv stukket direkte i hjertet, da jeg hørte Justins ord, som jeg slet ikke var i tvivl om, var om mig. Jeg bed mig selv hårdt i læben og mærkede hvordan tårerne på ét little minisekund begyndte at finde vej frem til mine øjne.

Hvordan kunne det her ske?.. Hvordan kunne det lykkedes endnu en fyr at få mig til at tro, at jeg kunne stole på, at hans ’’følelser’’ for mig, var ægte?.. Jeg troede virkelig på ham, når han kiggede mig i øjnene og fortalte mig om hans følelser for mig og alle de drømme han havde om os to ude i fremtiden.. Men det var løgn.. Det hele var løgn!. Rent skuespil!.

Jeg rynkede panden lidt og kiggede ned i gulvet, hvor jeg så Simba stå helt stille og roligt, klar til at gå ind lige ved dørens lille åbning.

’’Er du sikker på, at hun bare vil lade dig gå, hvis du siger, at det er slut?’’ Hørte jeg Hailey spørge Justin.

’’Hvad skulle hun kunne gøre?. Holde på mig?. Hvis jeg siger, at jeg ikke vil mere, så vil jeg ikke mere, og så kan hun jo ikke rigtig gøre noget, vel?’’

’’Den pige er jo ikke rigtig oven i hovedet, Justin. Hun kan jo finde på hvad som helst.. Khalil snakkede på et tidspunkt noget om, at hun havde fortalt dig en vild historie om hendes fortid, som du havde fortalt ham, da i var kommet hjem fra den der ferie, men han ville ikke sige andet end at det lød virkelig voldsomt.. Så voldsomt, at du ikke engang rigtig kunne tro på det’’

’’Ja, men den forklaring orker jeg altså ikke at genfortælle lige nu. Da jeg snakkede med Khalil tog det mig nærmest 5 minutter at genfortælle det i så korte træk som muligt..’’

På ét sekund føltes det som om, at mit hjerte blev revet ud af mig og tabt på gulvet, så det flænsede i 1000 stykker.. På ét sekund følte jeg mig fuldstændig tom for ord.. Ja, denne gang vidste jeg virkelig ikke hvad jeg skulle sige. Det plejede jeg ellers altid at vide. Men denne gang var anderledes..

Jeg havde givet ham alt af mig. Jeg havde vist ham hvordan jeg var 100%.. Jeg havde valgt at stole blindt på ham og fortælle ham om min fortid.. Som han så havde fortalt direkte videre til Khalil!.

Jeg fattede det virkelig ikke.. Jeg troede jeg kunne stole på ham. Så meget, at jeg ikke engang bad ham lade vær med at sige det til nogen.. Jeg gav ham bare indtrykket af, at det var en ting som jeg ikke ville have ud til andre end ham og at der ikke var andre der skulle vide det, men alligevel havde han valgt at fortælle det videre til Khalil, som åbenbart havde snakket lidt om det til Hailey.. Hvem ellers havde fået det af vide?. Chloe måske?. Hun havde måske bare været så god til at holde det hemmeligt, at jeg slet ikke fattede mistanke til, at hun rent faktisk vidste det?..

’’Jeg savner dig virkelig, Justin..’’ Lød det trist fra Haileys stemme inde i suiten.

’’Kom her, baby..’’ Lød det fra Justin efter et svagt suk fra ham, hvorefter et par kysselyde lød svagt derinde fra, hvilket skar mig i hjertet som en rysten kniv..

Jeg skulle aldrig være taget herop!.. Se hvad det førte til!.. Eller okay, måske var det meget godt, for jeg havde jo virkelig fundet ud af, hvor jeg havde Justin henne, og nu hvor jeg vidste det, så behøvede jeg ikke længere gå og blive holdt for nar indtil den dag Justin og jeg skulle skilles..

Tårerne der skøjtede ned af kinderne på mig, kunne slet ikke stoppes. Aldrig før havde jeg følt mig så knust som jeg gjorde lige nu.. Men var der noget at sige til det?.

Et eller andet sted, havde jeg bare været alt for naiv.. Jeg som troede, at jeg kunne flytte herover og tro at mennesker var anderledes, og at alting ville blive bedre.. Kaya havde ret den dag vi kom op og skændtes. Jeg flygtede bare fra det hele.. Desværre til et sted, som viste sig at være starten på endnu mere lort..

Hvad var der med mig?. Tiltrak jeg bare problemer?. Var det meningen, at alt hvad jeg rørte ved eller gik ind til skulle ende med, at jeg blev knust fuldstændig?. Åbenbart.. Men heldigvis kunne jeg se det nu, og det stillede billedet klart for mig.. Jeg skulle bare lade vær.. Lade vær med at stole på nogen!..

Jeg snøftede svagt og kiggede op på Justins suites dør. Egentlig havde jeg mest lyst til at brase ind og vise ham, at jeg havde hørt det hele og vise ham, hvor knust og rasende jeg var på ham.. Men jeg kunne ikke få mig selv til det. Jeg ville ikke kunne konfrontere ham med ét eneste ord. Det eneste der ville ske var, at jeg brød grædende sammen foran dem begge to.. Og så meget ansigt havde jeg heller ikke lyst til at tabe overfor netop de 2 mennesker derinde!. Men samtidig havde jeg også virkelig lyst til at vise dem, at jeg havde hørt det..

Jeg tog en dyb indånding ind og nåede slet ikke at tænke særlig meget mere før jeg tog fat i håndtaget og smækkede suitens dør så hårdt i, at selv Simba fik et chok og sprang lidt tilbage.

Jeg hulkede svagt og mærkede mit knuste hjerte banke hårdt imod mit bryst, da jeg nu vidste, at de begge inde i suiten havde fået mistanke til, at her var nogen. Derfor tog jeg hurtigt den næste beslutning.

’’Simba, kom’’ Hviskede jeg grædende til Simba imens jeg vendte mig om og trak lidt i snoren, hvorefter jeg løb sammen med ham ned af gangen og ned til elevatoren, som jeg stoppede brat op ved.

Panisk begyndte jeg at trykke utallige gange på knappen til elevatoren, som desværre var kørt, og hurtigt gik det op for mig, at Justin nok lige om lidt ville kigge herud eftersom, at han nok ville tjekke hvad der fik døren til at smække sådan i.. Og jeg ville helst ikke opdages lige nu. Jeg var så knust og rasende, at jeg slet ikke ville kunne sige et eneste ord. Og faktisk havde jeg heller ikke så meget at sige. Hvad var der at sige?. At han skulle lade vær med at holde mig for nar og fortælle alt hvad jeg fortalte i fortrolighed til ham videre til alle hans venner?.. Hvad ville det hjælpe?. Det var jo for sent..

Jeg kiggede mig hurtigt omkring og fik meget hurtigt øje på en hvid dør lige ved siden af elevatoren, hvor et skilt med nogen trapper var på.

Uden at tænke mere småløb jeg hen til døren, som jeg åbnede og fik Simba med ind af. Jeg fornemmede hurtigt at døren ville lukke af sig selv, og derfor besluttede jeg mig for at løbe hurtigt videre ned af trapperne.. Dog ikke så hurtigt, at Simba ikke kunne følge med og måske ville falde pga det hurtige tempo. Ja, han var jo trods alt stadig hvalp, så hans ben var ikke til så hurtigt et tempo, og slet ikke ned af nogen trapper..

Tankerne om, at jeg nok ville blive stoppet i lobbyen sammen med Simba, kom også kort ind i mit hoved. Dog skød jeg dem hurtigt væk, da jeg tænkte på, at jeg slet ikke havde planer om at stoppe. Jeg skulle bare ud herfra så hurtigt som muligt, og aldrig mere skulle mine ben sættes her igen!.

-Jeg skulle bare væk!. Væk fra det hele!. For jeg hverken kunne eller ville det her shit mere!. 

_______________________________________________________

Okay, fordi jeg gerne vil være færdig med denne her historie og komme igang med mit ''One shot/Novelle-pause'' projekt, så får i nu muligheden for at få et ekstra kapitel idag :D

I bestemmer helt selv, om i skal have et kapitel mere, eller om vi skal vente til imorgen :) 

 

225 Likes for næste kapitel, eller næste kapitel imorgen ;) The choice is yours ;) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...