What Happened In Vegas - Justin Bieber.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
21 årige Theresa Fischer fra Danmark tager til USA for at blive vært på et nyt stort tv-show, hvor folkene bag specifikt har bedt om hende som deres nye tv-darling. Ingen udover Theresas lillesøster ved at hun rejser. Theresa og hende har holdt sammen siden de var små og for første gang skal de nu begge være adskilt fra hinanden og det er specielt hårdt for Theresa som altid har passet på sin lillesøster, som dog kun er 2 år yngre og nu har en voksen kæreste som er fodboldspiller.. Theresa er nød til at give slip så de begge kan udleve deres drømme, men hvad sker der når Theresa en aften støder ind i den verdenskendte Justin Bieber og lynhurtigt bliver tvunget ind i hans liv?. Kan Justin og Theresa overhovedet lide hinanden, og kommer Justin nogensinde til at stole på hende, når han finder ud af hvad hun arbejder med?. Og bliver Justin nysgerrig, når der vises flere og flere tegn på at Theresa gemmer på nogen vilde hemmeligheder og oplevelser som har noget med hendes fortid at gøre?..

271Likes
643Kommentarer
394072Visninger
AA

59. Det Tog Ikke Lang Tid..

 

Location: Hjemme, Hollywood. Dato: Søndag d. 31. Juli, 2016, Kl. 11.36.

 

*Theresas Synsvinkel*

 

’’Nå men Terri, jeg smutter nu.. Kan i hygge jer?’’

’’Ja tak, og i lige måde. Hils Khalil’’ Svarede jeg Chloe ude fra badeværelset, hvor jeg stod og var igang med at lægge makeup. Egentlig kunne jeg også gøre det på værelset, men jeg skiftede lidt indimellem. Det kom an på hvor lyset var bedst. Nogengange var lyset bedst på mit værelse og andre gange herude, og så valgte jeg ud fra det.

’’Det skal jeg gøre.. Hils også Justin, når han kommer.. Hej, hej’’ Svarede Chloe mig ude fra gangen, hvor jeg kunne høre, at hoveddøren blev åbnet.

’’Hey’’ Svarede jeg hende og hørte derefter hoveddøren blive smækket igen, hvilket betød, at jeg nu var helt alene i lejligheden.. Hvis man altså så bort fra Simba som selvfølgelig var her.

Jeg glædede mig faktisk ret meget til idag. Justin og jeg havde ikke rigtig været sammen siden i Torsdags. Grunden var, at han havde nogen aftaler med sine venner, hvilket jeg var helt forstående overfor. Khalil var blandt en af vennerne, så istedet for ham som sygeplejerske for Chloe, så blev det mig, men det var også kun hyggeligt. At flyde på sofaen sammen med hende, Simba og en masse dyner og puder, og bare råhygge igennem med god mad, massere af slik osv.. Amen, det havde været det bedste sygdomsforløb jeg havde været med til.

Justin og jeg havde selvfølgelig haft kontakt over telefonen. Mest på sms, men nogen aftner over telefonen, hvor vi fik snakket lidt om hvordan vores begges dag var gået.

Det virkede som om, at Justin havde haft nogen skønne dage med sine venner, og for mig, var det kun dejligt at høre. Hvad der generede mig lidt mere var, at han altid undlod at fortælle mig, at Hailey faktisk var med ude med ham og hans venner hver eneste dag.. Ikke at jeg havde noget imod det som sådan. Det havde bare betydet lidt mere, hvis han faktisk havde været ærlig og fortalt mig, at Hailey også var der..

Og nu tænker i sikkert: Hvor ved hun det fra?.. Jo, det var egentlig ikke så svært at finde ud af. Egentlig kunne man nøjes med at tjekke Hailey Facebook, som blev fyldt op med billeder af hende og alle de andre, hver eneste dag, med sætninger som: ’’Helt fantastisk dag, og aften/nat i byen, med de allerbedste. Mit liv er perfekt’’ eller ’’Hyggedag med bedsteveninden og de bedste drenge. Det bedste selskab overhovedet!’’.

Men nu var jeg ikke typen der stalkede hendes Facebook.. Det gjorde Chloe derimod, efter en aften, hvor hun havde snakket med Khalil, som i modsætning til Justin havde fortalt, at Hailey faktisk var der. Altså, han sagde det ikke sådan, som om, at han bare synes, at vi skulle vide det. Mere sådan: Ej, og så Hailey, hun, bla, bla, bla.. Ren historiefortælling som gjorde Chloe opmærksom på, at Hailey var der, hvilket hun fortalte videre til mig, hvor jeg dertil svarede, at Justin ikke havde sagt noget om det.

Chloe var bare typen der skulle tjekke alt, så selvfølgelig begyndte hun også at holde øje med hendes Facebook og rapportere til mig, hvis der var noget brugbart, også selvom jeg sagde, at det var ligemeget med det.. Det var bare sådan, at Chloe efterhånden kendte mig og vidste, at det ikke var så ligemeget for mig, som jeg gav udtryk for, så hun stoppede ikke med at holde øje med hendes Facebook én eneste dag, hvor Justin havde sagt, at han skulle være sammen med sine venner.

Samtidig talte hun jo også med Khalil og en aften nævnte han selv, at Hailey og Justin faktisk ikke talte så meget sammen, når de allesammen var sammen.. Hvordan Chloe fik ham ind på det emne, var jeg faktisk ikke helt klar over, selvom hun havde forsøgt at forklare mig det ved at fortælle hvad hun sagde, hvad han sagde og hvad hun så igen sagde osv. Hendes forklaring og den måde hun snørklede sig meget diskret ind på emnet, havde jeg meget svært ved at få til at hænge sammen, men det var jo egentlig også pisse ligegyldigt.. Hun fik den information ud af Khalil som hun ønskede, og det var at høre, at de faktisk ikke talte så meget sammen, selvom de var sammen med de andre hver dag og hele dagen...

Men idag var det endelig min tur til at ses med Justin igen. Chloe var samtidig blevet rask og havde en aftale med Khalil, så Justin og jeg havde lejligheden helt for os selv. Dog havde Justin ikke planer om, at vi skulle hænge herhjemme hele dagen. Han havde sagt, at han gerne ville have mig med ned i hans nye hus, hvor han havde haft håndværkere og indretningsarkitekter igang, så alt stod klar til ham imorgen, når han d. 1. skulle flytte ind i huset helt officielt.

Faktisk glædede jeg mig ret meget til at se hans nye hus og se hvilken stil han havde fortalt dem der ordnede det for ham, at han ville have. Jeg havde jo aldrig rigtig set hans stil i indretning af et hus, da jeg jo kun havde kendt ham i en tid, hvor han boede i en suite på et hotel som havde en fast stil. Så den glædede jeg mig faktisk virkelig meget til at se..

 

*Ding Dong, Ding Dong*

 

’’Perfekt timing’’ Sagde jeg lavt for mig selv, da det ringede på, på samme tid som jeg lagde mit sidste stykke makeup ned i min makeuppung efter at være blevet færdig med det sidste på mit udseende.

Ja, makeup havde jeg taget på trods det, at det tøj jeg havde taget på var lettere afslappet og slet ikke så overdrevet og tænkt over. Faktisk var det bare et par sorte stramme jeans, en gråhvid langærmet bluse med sorte striber, et par sorte og hvide Nike sko og så en beige taske som stod inde i stuen med nogen af mine ting i, så den var klar til at tage med, når Justin og jeg skulle videre herfra.

 

 

Jeg tog min makeuppung med mig ud af badeværelset og gik ned af gangen ned imod hjørnet, som jeg skulle dreje rundt om for at komme ned til hoveddøren. Dog stoppede jeg kort op ved mit værelse og småløb hurtigt ind og lagde min makeuppung på det lille sofabord jeg havde derinde.

Jeg småløb hurtigt ud igen, videre ned af gangen, hvor jeg drejede rundt om hjørnet, og stoppede så op og gik de sidste 2-3 meter hen til hoveddøren, som jeg straks greb fat i omkring håndtaget og låsen, så jeg kunne åbne for Justin.

Med et roligt og kærligt smil åbnede jeg døren. Dog forsvandt mit smil meget hurtigt, da det gik op for mig, at det ikke var Justin der stod og ringede på min hoveddør, men derimod en som jeg helst havde håbet ikke at skulle se, men som jeg helt sikkert havde forventet ville stå foran mig på et tidspunkt. Måske bare ikke lige her foran min hoveddør, eller lige nu..

’’Det tog sku ikke lang tid..’’ Tænkte jeg for mig selv og sukkede tungt imens jeg kiggede lidt ned i gulvet og krydsede armene og bed mig selv svagt i læben.

’’Theresa..’’ Lød det lettere chokeret fra Martin, som samtidig også virkede ret lettet.. Sikkert over, at have fundet mig.

Jeg tog en dyb indånding ind og kiggede op på ham og fangede hans øjne med et lettere mut og køligt blik.

’’Hvordan fandt du mig?’’ Spurgte jeg ham ligeud, da det var det eneste jeg havde tænkt mig at spørge ham om, hvis jeg endte med at stå overfor ham, hvilket jeg som sagt var ret sikker på, at jeg ville komme til en dag.

’’Nicklas fortalte mig det.. Ja, faktisk fortalte han mig alt hvad der var sket..’’ Startede Martin og fik mig til at læne mig op af hoveddøren uden at bryde mine krydsede arme imens jeg kiggede lidt til siden og pustede tungt ud.

’’Du har smadret hans karriere. Han er smidt af holdet for altid, og hvem vil købe en skadet spiller?.. Han har forsøgt med landholdet i Danmark, men de tøver pga hans skade, så hans karriere er i hvert fald helt død indtil denne sæson er slut..’’ Forklarede Martin lettere seriøst imens jeg kæmpede med ikke at flippe ud og bræge op med hvad der fik mig til at gøre det. Forhåbentlig havde Nicklas også fortalt ham den side af historien, nu hvor han tydeligvis havde fortalt Martin alt hvad jeg havde gjort og hvilke konsekvenser det fik for Nicklas..

’’Hvad tænker du på, Theresa?. Det ligner slet ikke dig det her.. Du stikker af fra os allesammen uden at sige noget og så skal Nicklas finde dig herovre, hvor du har startet et helt nyt liv?. Og så smadre du også lige Nicklas’ karriere?.. Hv..’’

’’Han slår min lillesøster, Martin.. Havde du forventet, at jeg ikke ville reagere på det?!’’ Spurgte jeg lavt men ret bestemt, da det pissede mig helt vildt af, at han troppede op her og slet ikke virkede til at forstå noget som helst af det hele. Han havde hørt Nicklas’ side af historien og spurgte ikke engang ind til min, da han åbenbart var så overbevist om, at Nicklas havde sagt hvad der var rigtigt og ikke rigtigt.. Og det pissede mig af!. Måske han skulle være startet med at spørge hvad der var sket istedet for at sige, at Nicklas havde fortalt alt..

’’Det var et uheld. Det har han fortalt mig, og Kaya ved, at man ikke skal pisse på ham, når han har drukket og kommer i det humør der’’ Forsvarede Martin Nicklas ved at sige, hvilket fik mig til at fnyse af ham imens jeg nærmest var ved at brække mig over hvad han sagde.

’’Hvis du er kommet her som Nicklas’ advokat, så kan du ligeså godt skride igen, for det gider jeg ikke høre på!. Du var der ikke, og du ved ikke en skid, så bland dig udenom istedet for at dukke op her og forsvare den nar, som virkelig bare har fortjent et par på skrinet!’’ Småvrissede jeg af ham og kiggede stift på ham imens han sukkede og gned sig lidt i øjnene med to fingre fra samme hånd.

’’Okay.. Undskyld.. Undskyld, Theresa’’ Sagde Martin lettere opgivende og kiggede seriøst på mig, så jeg kunne se på ham, at han prøvede at få samtalen tilbage på sporet. Jeg sukkede tungt af ham og kiggede lidt ned i gulvet uden at sige noget.. Ja, for inderst inde kunne jeg sku ikke rigtig bruge den undskyldning til noget. Hvad skulle jeg også bruge den til?.. Ærligt?..

’’Må jeg ikke komme indenfor?. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi fik snakket nogen ting igennem?’’ Spurgte han mig venligt og helt stille og roligt.

Jeg bed mig lidt tænksomt i læben imens jeg holdte mit blik nede i gulvet og tøvede lidt med at svare. Skulle jeg lukke ham ind og snakke med ham, eller skulle jeg bede ham pænt om at gå?.

Straks poppede en masse tanker op i mit hoved. Blandt andet tanker fra den samtale jeg havde haft med Justin for lidt siden. Martin troede jo stadig på, at vi havde noget kørende og rendte rundt og ledte efter mig, og nu hvor han havde fundet mig, ville det være så let for ham at komme brasende hele tiden, og det var jeg ret sikker på, at Justin ikke ville synes var særlig fedt. Den tanke fik jeg i hvert fald den dag Justin bragte Martin på banen efter at Kaya var taget med Nicklas hjem.. Det var som om, at jeg kunne se i Justins øjne, at han gerne ville have, at det her med Martin blev afsluttet ordentligt, og et eller andet sted, så ønskede jeg jo det samme, da Martin fortjente at komme videre og jeg fortjente at leve mit liv herover i fred..

~

Location: Hjemme, Hollywood. Dato: Søndag d. 31. Juli, 2016, Kl. 12.07.

 

Kunne man lige snakke om hævn fra Nicklas´ side af?. Mon ikke!. Mit valg om at lukke Martin ind, så vi kunne snakke, havde i den grad givet mig noget jeg kunne bruge til noget.. Eller faktisk var det mere en bekræftelse jeg fik på Justins ene teori..

Nicklas havde ikke tøvet ét eneste sekund med at ringe og fortælle Martin, at jeg var herovre. Han havde endda givet ham min adresse, som han havde fået fat i på lige præcis den måde som Justin meget hurtigt havde regnet ud. Fordi Kaya var naiv og snakke med Nicklas den morgen og sige, at hun tog med ham hjem, fordi han begyndte at ramme hende på følelserne og fortælle hende, at han ikke ville undvære hende og at han fortrød alt det havde han sagt til hende dagen forinden, så tænkte Kaya på ingen måder, og valgte derfor at sende ham min adresse, fordi han havde sagt, at en af hans venner fra holdet ville komme og hente hende og køre hende hjem til hotellet, hvor de var ved at pakke..

Virkelig et dumt træk af Kaya, men alligevel gjorde det mig ikke sur. Som Justin også havde sagt før, så blev man blind af kærlighed, og han havde helt ret. Især Kaya blev meget blind af det og slog ret tit hjernen fra fordi Nicklas præcis vidste, hvordan han skulle gå til hende.. Derfor blamede jeg ikke Kaya, men jeg håbede dog på, at hun en dag ville se, at han manipulerede hende virkelig meget, så hun slet ikke tænkte sig om..

Nå men i hvert fald, så havde Nicklas på den måde fået min adresse, som han havde sendt direkte til Martin, som ringede til Nicklas og spurgte om den var god nok. Nicklas overbeviste Martin om, at det var det og gav ham samtidig penge til en flybillet og et hotelværelse, så han kunne komme herover og finde mig. Og selvfølgelig havde Martin ikke tøvet med at tage af sted. Den eneste grund til, at han, ifølge ham selv, kom så mange dage senere, hvilket jeg dog ikke synes det var, var fordi, at der ikke gik noget fly herover til før igår morges..

Og det var så den historie jeg havde fået som forklaring af Martin, eftersom, at jeg havde bedt ham om at uddybe, hvordan han havde fundet mig og min adresse.. Ja, det havde jeg sådan set forlangt, hvis han ville snakke med mig, så det gav han mig selvfølgelig en forklaring på.. Nu var samtalen dog drejet lidt mere over imod det personlige imellem os, hvor jeg netop havde fortalt ham, at det ikke gik mere og at jeg ikke havde tænkt mig at vende tilbage til Danmark.. Og det havde godt nok slået Martin lidt mere ud, end jeg lige troede det ville.. Han græd ikke, men sorgen i ham var virkelig ikke til at tage fejl af..

’’Jeg forstår det bare ikke, Theresa.. Jeg troede det vi havde var værd at samle på.. Og ikke noget du ville flygte fra..’’ Sagde Martin ret mut imens han kiggede virkelig skuffet og trist på mig, hvilket jeg havde ret svært ved at stå for. Ja, jeg var jo ikke et så koldt menneske, at det slet ikke rørte mig, når jeg havde såret folk. Det ramte mig i dén grad, og jeg havde altid så forbandet svært ved at få tingene sagt, når folk først var kede af det.. Men det var jo præcis dér at de fortjente at høre det hele, så de måske bedre kunne forstå, hvorfor jeg havde det sådan og hvorfor jeg tog det valg..

’’Det er jo ikke kun dig jeg flygter fra, vel.. Det er det hele. Jeg kan bare ikke være i Danmark. Det er ikke et sted for mig. Jeg hører ikke til i Danmark. Jeg hører til her, hvor ingen kender min historie’’ Svarede jeg ham roligt og med massere af følelse, så han kunne høre, at det virkelig var sande ord jeg kom med nu. For det var det virkelig!.

’’Hvorfor snakkede du ikke med mig om det?’’ Spurgte han mig hurtigt og kiggede afventende og trist på mig.

’’Hvad forskel havde det gjort?’’ Spurgte jeg ham ærligt og kiggede roligt og spørgende på ham.

’’Jeg kunne have taget med dig.. Vi kunne have startet noget op sammen herovre, hvis Danmark ikke var noget for dig’’ Svarede Martin og holdte vores øjenkontakt, som jeg dog brød hurtigt, da jeg kiggede ned imellem os og pustede svagt ud.

’’Du hører jo til i Danmark, Martin’’ Sagde jeg meget stille og holdte mit blik nede i sofaen, hvor jeg sad i en halv skrædderstilling med det ene ben udover kanten og med fronten imod Martin, som sad ved siden af mig, dog bare helt normalt med begge ben udover sofaen, men med ansigtet drejet imod mig.

’’Jeg hører til der hvor du er, Theresa.. Forstår du ikke det?’’ Spurgte Martin mig og greb blidt min hånd på mit skød, så jeg kort kiggede ned på vores hænder og derefter op på ham.

 ’’Jeg elsker dig.. Alt hvad jeg beder om er at være sammen med dig.. Og hvis det betyder, at hele mit liv skal rykkes herover, så er det det jeg gør.. For jeg vil jo bare have, at du er lykkelig’’ Sagde Martin meget kærligt og kiggede mig direkte i øjnene, så mit hjerte begyndte at banke hårdt imod mit bryst.. Mest fordi, at jeg vidste, at jeg lige om lidt ville komme til at skuffe ham.

Jeg sukkede tungt og kiggede ned endnu engang imens jeg kort lukkede øjnene og pustede tungt ud.

’’Der er heller ikke noget jeg ønsker mere, end at du er lykkelig, Martin.. Men ærligt så.. Så har jeg det bare ikke på samme måde som du har, og.. Jeg kan ikke mærke de ting du siger’’ Svarede jeg ham direkte fra hjertet og kiggede ham op i øjnene igen, hvor jeg så hans lettere undrende, triste og samtidig overraskede blik. Ja, det var nok ikke lige det svar han havde forventet fra mig, men det var sådan det var, og det var ærligheden han skulle have nu.. Uanset hvor ondt det gjorde på mig, at sige det sådan her.

’’Jeg synes du er rigtig sød, Martin, men.. Den måde du behandlede mig, da vi havde noget sammen i Danmark.. Det var ikke sådan et forhold jeg kunne se mig selv være i’’ Fortsatte jeg stille og stadig ærligt imens jeg kiggede ham i øjnene.

’’Jeg gjorde alt for dig, Theresa.. Jeg behandlede dig da ikke dårligt?’’ Svarede Martin meget undrende, men stadig i et roligt og småtrist toneleje.

’’Du virkede altid ligeglad med mig, når dine venner var i nærheden. Du tog i byen og kyssede med andre piger..’’ Sagde jeg kort og bemærkede på Martins udtryk i ansigtet, at det kom ret meget bag på ham, at jeg vidste det med pigerne i byen.

’’Du troede ikke, at jeg vidste det.. Gjorde du vel?’’ Spurgte jeg ham helt roligt og kiggede ham småtrist i øjnene, da jeg kun kunne se det her på en måde, hvor han bekræftede mig i, at det var rigtigt det jeg sagde.

’’Theresa, det var..’’

’’Jeg har slet ikke brug for nogen forklaring, Martin.. Jeg synes bare, at du skulle vide, at jeg ved det, okay?. Jeg bære ikke nag, og jeg hader dig ikke for det, men det har vist mig, at jeg ikke kan stole på dig, og det er nok for mig til at vide, at det forhold jeg kæmpede for, ikke var det rigtige, og derfor ville jeg ikke spilde flere kræfter på det’’ Sagde jeg helt roligt og kiggede ham i øjnene.

’’Vi var jo ikke kærester der.. Hvis vi havde været kærester, havde jeg selvfølgelig ikke gjort det’’ Var Martins svar til min forklaring, hvilket gjorde mig ret overrasket.

’’Du ved ikke hvad det vil sige, at have noget kørende?.. Når man har noget kørende, er det fordi, at man gerne vil være sammen, men at man lige skal se om man kan holde til et forhold. Det er blandt andet der man viser alle sider af en selv, så den anden kan se, om det er noget man kan holde ud.. Det er der man viser, at man kan stole på hinanden, og det viste du mig slet ikke..’’ Forklarede jeg ham og fik ham til at sukke opgivende og gnide sig i hovedet med begge hænder.

’’Undskyld, Theresa.. Undskyld’’ Sagde Martin meget trist og opgivende og virkede virkelig som en der fortrød det virkelig meget, efter, at have hørt min forklaring om hvordan jeg betragtede dét at have noget kørende med hinanden..

’’Du behøver ikke undskylde, for det ændre ikke noget.. Jeg..’’

Mere nåede jeg ikke at sige før det ringede på min hoveddør, som straks fik mig til at vende blikket ud i gangen. Ja, lige for tiden slap jeg for at åbne for folk nede ved opgangsdøren eftersom, at døren dernede var gået i stykker og derfor bare kunne hives op. Lidt irriterende, da man ikke ønskede hvem som helst ind, men lige nu, var jeg slet ikke i tvivl om, hvem det var der ringede på.. Nu var Martin her jo, og den eneste jeg havde forventet komme, var Justin, så mon ikke, at det var ham denne gang?.. Hvordan han så ville tage imod, at Martin sad i min lejlighed alene sammen med mig, anede jeg ikke.. Men ærligt, så håbede jeg på, at der ikke kom noget drama ud af det..

’’Hvem er det?’’ Spurgte Martin mig imens jeg rejste mig op fra sofaen.

’’Det er en ven jeg har en aftale med idag’’ Svarede jeg ham kort og vendte mig om og gik ud imod gangen.

At sige, at Justin bare var en ven, var faktisk virkelig nederen og gav mig en ikke så rar følelse i kroppen. Men på den anden side havde jeg ikke rigtig noget valg. Det var ligesom Justin der styrrede hvem der skulle vide, at vi var lidt mere end venner.. Men faktisk, så havde jeg det egentlig også fint nok med det, for så vidste jeg, at jeg ikke ville gøre noget galt og pludselig blive uvenner med Justin fordi jeg havde fortalt nogen forkerte mennesker om Justin og mig..

Jeg kom ud til hoveddøren og åbnede den roligt op, og fik hurtigt ret. Denne gang var det Justin, som smilede sødt så snart jeg åbnede døren.. Allermest havde jeg lyst til at smile sødt tilbage, men jeg kunne ikke rigtig. Netop fordi, at jeg ikke havde det så godt med at Justin og Martin var her på samme tid. Mest fordi jeg frygtede Justins reaktion på det.

Justin tabte smilet lidt og kiggede lettere spørgende på mig og rynkede panden lidt.

’’Hvad er der galt, baby?’’ Spurgte han mig kort og holdte sit blik på mig.

’’Shh. Ikke så højt’’ Sagde jeg meget lavt og tyssede på ham pga hans ellers søde kaldenavn til mig, hvilket fik Justin til at rynke panden endnu mere.

’’Hvad?’’ Spurgte han mig småhviskende. Jeg tog en dyb indånding og trådte hen til ham og greb blidt fat i hans nakke og trak hans øre ned til min mund. Selvfølgelig med Justins hjælp, som han gav mig ved selv at skyde sit øre hen imod min mund.

’’Du fik ret. Han fandt mig pga Nicklas.. Martin sidder inde i stuen’’ Hviskede jeg i hans øre og trak mig fra ham igen og kiggede ham direkte i øjnene med et ret nervøst ansigtsudtryk.

Justin rynkede panden lidt og kiggede kort efter henover mit hoved og ind imod min gang. Han vendte hurtigt blikket ned på mig igen og nikkede svagt.

’’Må jeg kommer ind så eller?’’ Spurgte han mig og kiggede afventende på mig en smule køligt. Jeg nikkede hurtigt, da han slet ikke skulle føle tvivl om, at jeg ville lukke ham ind, og vendte mig derefter selv rundt og gik ind med ham lige bag mig.

Jeg kiggede mig over skulderen efter Justin og betragtede ham lukke døren meget hurtigt, hvorefter han vendte sig imod mig og uden at tøve begyndte at gå frem imod mig.

Meget hurtigt blev jeg klar over, at han ikke havde tænkt sig at stoppe, før vi ramte stuen, så jeg valgte hurtigt at kigge fremad og gå et par meter indtil jeg kunne dreje til højre ind imod stuen, hvor Martin sad og kiggede herover af.

Jeg gik helt ind i stuen med Justin efter mig. Jeg stoppede lidt op på stuegulvet og bemærkede ud af øjenkrogen at Justin kom op på siden af mig og selv stoppede op med blikket nede på Martin, som så lettere overrasket ud.

Jeg skulle lige til at præsentere dem pænt for hinanden, da Martin afbrød mig.

’’Hold da op. Vildt venskab du har fået dig ved at flytte herover, hva?’’ Sagde Martin på dansk og rejste sig op. Ja, hans reaktion kom ikke rigtig bag på mig. De fleste fyre i Danmark kunne ikke rigtig lide Justin, men nu var Martin ikke en hadsk person som bare hadede folk som han ikke kendte. Derfor kom det slet ikke bag på mig, at han reagerede sådan.

’’Martin, af respekt for Justin, så han også kan følge med i hvad der bliver sagt, så må samtaler i hans selskab foregå på Engelsk’’ Sagde jeg kort på Engelsk til Martin som gik udenom sofabordet og hen imod os.

’’Okay..’’ Svarede Martin kort og nikkede, da han stoppede op foran os og kort efter vendte blikket imod Justin.

’’Hej. Martin..’’ Præsenterede Martin sig roligt og prøvede at virke ovenpå. I mine øjne gik det dog ikke så godt eftersom, at jeg stadig kunne se hans triste og mutte ansigtsudtryk bag den lettere afslappede facade han satte op.

’’Justin..’’ Svarede Justin kort og gav ham hånden og fik Martin til at nikke.

’’Det ved jeg vidst godt.. Theresa sagde godt, at hun ventede en ven, men jeg havde aldrig gættet, at det lige var dig’’ Forklarede Martin og slap Justins hånd imens Justin nikkede lettere tøvende og derefter kiggede ned på mig med et blik, som jeg ikke var i tvivl om, hvad betød..

Klart, at han blev lidt underlig over, at jeg havde omtalt ham som min ven, men havde han ikke snart set mønstret i det her. Jeg ville hellere have, at det var ham der fortalte folk, at vi var mere end venner, for så var jeg sikker på, at han var med på det og stolede på de mennesker der vidste det. Jeg ville jo ikke vise ham mistilid og fortælle det til folk, som jeg ikke engang var sikker på, om jeg kunne stole på. Og det prøvede jeg også lidt at fortælle ham med det blik jeg sendte ham imens jeg trak lidt på skuldrene. Dog var jeg ikke sikker på, at han forstod det, da det var rimelig meget at skulle forklare med et enkelt blik og et lille træk på skuldrene.  

’’Nå, jamen, folk regner jo sjældent med at det er mig, når de ikke ved, at nogen kender mig, såe’’ Svarede Justin høfligt Martin tilbage som smilede lidt og nikkede kort.

’’Det er jo det. Men det er da en fornøjelse at møde dig’’ Svarede Martin virkelig høfligt og smilede venligt til Justin, som virkede lettere mundlam over Martins tilgang til Justin.. Justin havde sku nok også forventet en lidt andet reaktion fra Martin, og det forstod jeg godt, når man tænkte på alt det hate han normalt fik fra folk..

’’Øhm, ja.. I lige måde’’ Svarede Justin lettere mundlamt og tøvende og kiggede kort og lettere diskret spørgende ned på mig.

’’Nå men, hvis i har en aftale, så må jeg nok hellere..’’ Fortsatte Martin og gjorde tegn til, at han nok hellere måtte gå, hvilket gjorde mig ret lettet.

’’Okay.. Hav det godt’’ Sagde Justin kort og fik Martin til at nikke kort.

’’I lige måde..’’ Svarede han ham med et venligt smil og vendte derefter blikket ned på mig og lod smilet falme ret meget.

’’Øhm, Theresa.. Jeg bliver i byen i et stykke tid. Forhåbentlig kan vi finde en dag og lige få talt ordentligt ud?’’ Sagde Martin med ikke engang halvt så meget facade som han før havde sat op pga Justin.

’’Jaja.. Jeg ringer til dig’’ Sagde jeg kort og fik Martin til at nikke kort.

’’Følger du mig ud?’’ Spurgte han mig og fik så mig til at nikke, hvorefter jeg vendte mig om og gik ud i gangen efterfulgt af Martin, som hurtigt stak fødderne i sine sko imens jeg åbnede døren og holdte den afventende for ham.

Han fik sine sko helt på og gik så over forbi mig, så han kunne komme ud af døren.. Dog stoppede han kort op lige ved mig og kiggede mig lige i øjnene.

’’Hvorfor er der noget der siger mig, at de blikke i sendte hinanden, betyder, at i er mere end bare venner?’’ Spurgte han mig og fik straks mit hjerte til at flyve helt op i halsen og derefter sætte det i galop på fulde drøn.

’’Vi ses, Theresa..’’ Fortsatte Martin og forlod mig helt mundlam i gangen, da han gik ud af hoveddøren og hen imod elevatoren.

Jeg lukkede roligt døren til og sank en hård klump i halsen. Jeg lukkede øjnene og tog en dyb indånding, i håb om, at det kunne få mig til at holde hovedet koldt. Okay, så de diskrete blikke Justin og jeg sendte til hinanden var måske ikke så diskrete igen. Det var for mig i hvert fald ret tydeligt, at Martin ikke var så dum igen og meget hurtigt opfangede rigtig mange ting, som han måske ikke skulle have opfanget.. Det eneste man kunne var så bare at håbe, at det ikke blev et problem, at han gik med den mistanke.. For jeg nåede jo ikke rigtig at svare før han sagde farvel og gik ud af døren..

Jeg åbnede øjnene igen og gik tilbage imod stuen, hvor Justin havde sat sig i sofaen, hvor han tydeligt kunne se, at jeg kom ind i stuen.

’’Nå, men han var da meget flink’’ Sagde Justin hurtigt, da han fik øje på mig. Jeg stoppede straks op og kiggede stramt på ham og mærkede en knude i maven. Det var sku lige hvad der manglede!. Pga den sætning fik jeg pludselig et billede af, at de to pludselig blev perlevenner og kunne begynde at dele historier om mig, min tid i Danmark og.. Ja, bare det hele.. Det var sku ikke lige den fedeste følelse.

’’Du kender ham jo ikke engang’’ Svarede jeg ham lettere seriøst og holdte mit stramme blik på ham.

’’Nææ, men derfor kan man jo godt synes om folk. Du ved, førstehåndindtryk, ikke?’’ Svarede Justin og gjorde mig virkelig utilpas.

’’Ej, stop, Justin’’ Sagde jeg lettere opgivende og begyndte at gå videre igennem stuen for at komme ud i køkkenet.

’’Hey, hvad er der?’’ Spurgte Justin hurtigt og rejste sig fra sofaen, så jeg hurtigt stoppede op.

’’Jeg bryder mig bare slet ikke om det du siger lige nu.. Du skal ikke have nogen tanker om ham.. Er du klar over, hvordan det er for mig, at have ham i byen, når han endda ved, hvor jeg bor!?’’ Spurgte jeg Justin lettere ophidset på en frustreret måde, som fik Justin til at kigge ret overrasket på mig.

’’Hey, hey, hey. Rolig nu, baby..’’ Sagde han hurtigt og gik hurtigt hen imod mig og omfavnede mig, så mit ansigt blev mast ind i hans bryst, hvilket slap nogen følelser ud hos mig og fik mig til at bryde helt sammen i gråd. Hvorfor jeg lige præcis begyndte at græde, var jeg faktisk ikke helt klar over, men der var bare noget i mig, der skulle ud. Noget som gnavede helt vildt og generede mig..

’’Såå, babe. Slap nu af..’’ Trøstede Justin mig imens han aede mig op og ned af ryggen med begge hænder og jeg samtidig viklede mine arme om ryggen på ham og holdte mit tæt ind til ham.

’’Jeg frygter bare, at det her giver ballade, at han er her.. Og jeg vil ikke miste dig pga ham..’’ Sagde jeg imens tårerne væltede ned af kinderne på mig.

’’Det gør du heller ikke, babe.. Men det overraskede mig bare lidt, at du havde sagt, at jeg bare var en ven til ham..’’ Svarede Justin mig stille. Jeg åbnede øjnene og snøftede svagt, hvorefter jeg trak mig fra hans bryst og kiggede op på ham uden at slippe ham om ryggen.

’’Det sagde jeg kun fordi, at jeg vil have, at du skal være med over det, når nogen skal vide, at vi er mere end venner..’’ Svarede jeg ham helt enkelt imens endnu en tårer gled nedover min ene kind.

’’Nåe.. Jeg troede bare, at du ville gøre det helt forbi med Martin, når han dukkede op, og at det krævede, at du sagde, at du havde fundet en anden?’’ Svarede Justin lettere seriøst og kiggede afventende på mig.

’’Jeg fik det afsluttet, så han nu forstår, at det ikke er mig og ham.. Det krævede bare ikke at sige, at jeg havde fundet en anden. Det kunne jeg sagtens gøre uden, for at jeg har fundet en anden er ikke grunden til, at jeg ikke vil være sammen med ham’’ Svarede jeg Justin imens jeg kiggede ham i øjnene, så han kunne mærke, at jeg talte sandt.

’’Hvad var den grund så helt præcist?’’ Spurgte Justin ind og fik mig til at sukke svagt.

’’Han var bare ligeglad med mig, når han var sammen med vennerne.. Og så kyssede han med andre piger, når han var i byen med sine venner, hvor jeg aldrig måtte komme med’’ Forklarede jeg kort og simpelt, da jeg helst gerne ville videre og ikke blive ved med at snakke om det her. Det gav mig ærlig talt en rigtig dårlig følelse i kroppen.

’’Jeg konfronterede ham med det før, og det kom noget bag på ham, at jeg vidste det med pigerne i byen.. Hans svar var, at fordi vi ikke var direkte kærester, så mente han, at han godt kunne kysse med andre i byen, men jeg svarede så med min opfattelse af, hvad det vil sige, at have noget kørende med en person.. Og ja, så undskyldte ham og håbede på, at vi kunne starte forfra, men det afviste jeg også, såe..’’ Fortsatte jeg og fik Justin til at nikke svagt og forstående uden at tage øjnene fra mig.

’’Kan vi ligge låg på den nu?. Jeg har virkelig brug for at tænke på noget andet?’’ Spurgte jeg Justin og kiggede småbedene på ham og fik ham igen til at nikke. Dog meget hurtigere end det svage nik han gav mig før.

’’Selvfølgelig’’ Svarede Justin og slap grebet om mig, så han kunne tage et skridt tilbage. Dog valgte jeg hurtigt at holde fast om ham og ikke slippe ham, så han stoppede og op kiggede spørgende på mig.

’’Vil du ikke hilse rigtigt på mig?’’ Spurgte jeg ham roligt og kiggede pleasende på ham. Han smilede svagt og nikkede kort, hvorefter han igen lagde armene blidt omkring mig. Denne gang dog bare rundt om mine nakke, imens han førte sine læber ned til mine og gav mig et dejligt og intenst goddag-kys, som jeg nød virkelig meget og som fik hele min krop til at sitre af varme og tryghed.. Ja, faktisk, så bare det at mærke ham tæt på og kysse lidt med ham, gjorde, at jeg følte det langt mere behageligt at være mig lige nu. Dog blev den følelse lidt nedstemt, så snart Martin kom ind i mit hoved, så jeg kunne godt fornemme, hvad jeg skulle idag. Jeg skulle knokle med at tænke på alt andet end Martin og nærmest kun fokusere på Justin, hvis jeg ønskede en nogenlunde god dag.. Lige nu virkede det virkelig som en kamp for mig, men forhåbentlig kunne det ændre sig i løbet af dagen.. Måske.. 

___________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...