What Happened In Vegas - Justin Bieber.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
21 årige Theresa Fischer fra Danmark tager til USA for at blive vært på et nyt stort tv-show, hvor folkene bag specifikt har bedt om hende som deres nye tv-darling. Ingen udover Theresas lillesøster ved at hun rejser. Theresa og hende har holdt sammen siden de var små og for første gang skal de nu begge være adskilt fra hinanden og det er specielt hårdt for Theresa som altid har passet på sin lillesøster, som dog kun er 2 år yngre og nu har en voksen kæreste som er fodboldspiller.. Theresa er nød til at give slip så de begge kan udleve deres drømme, men hvad sker der når Theresa en aften støder ind i den verdenskendte Justin Bieber og lynhurtigt bliver tvunget ind i hans liv?. Kan Justin og Theresa overhovedet lide hinanden, og kommer Justin nogensinde til at stole på hende, når han finder ud af hvad hun arbejder med?. Og bliver Justin nysgerrig, når der vises flere og flere tegn på at Theresa gemmer på nogen vilde hemmeligheder og oplevelser som har noget med hendes fortid at gøre?..

271Likes
643Kommentarer
393559Visninger
AA

24. Det Gør Lidt Ondt Nu..

 

Location: Dato: Restaurant Il Pastaio, Beverly Hills. Onsdag d. 15. Juni, 2016, Kl. 18.39.

 

*Theresas Synsvinkel*

 

’’Så du var heller ikke guds bedste barn dengang du var lille?’’ Spurgte jeg intenst ind med en rolig tone i stemmen imens jeg skar et stykke af min T-bone steak og tog det i munden, hvor det uden sammenligning bare smeltede på tungen af mig og fik mine smagsløg til at danse.

Egentlig var jeg normalt sådan, at den der betalte middagen bestemte hvor middagen skulle spises, men ikke lige i aften.. Justin kendte jo byen langt bedre end mig og vidste udmærket, hvad der var godt, så jeg spurgte ham til råds og han forslog så Il Pastaio, hvor han havde spist mange gange.. Hvilket han selv sagde.

Det var hurtigt gået op for mig, at stedet serverede retter som mest var båret af pasta. Ja, det lå ligesom i navnet, og jeg spurgte da også Justin som bekræftede det for mig.. Men nu var pasta ikke lige noget jeg spiste. Faktisk holdte jeg mig rigtig meget fra kulhydrater, hvilket der var massere af i sådan noget som pasta, ris og kartofler.. Men det valgte jeg ikke at sige til Justin eftersom, at han rigtig gerne ville spise her, så jeg lod som ingenting og krydsede fingre for, at de havde noget andet end pasta på menuen.. Og det havde de heldigvis.. Denne lækre T-bone steak med rodfrugter som var vendt og stegt i en lækker marinade som passede perfekt til den saftige bøf, som jeg nød hver eneste bid af..

’’Nej, det må jeg nok indrømme.. Men det var slet ikke slemt.. Jeg havde nogen naboer som jeg ikke var så gode venner med. Jeg kunne ikke lide dem, og de kunne ikke lide mig, så jeg drillede dem lidt. Altså sådan noget som at kaste pærer i deres pool, skræmte deres kat, spillede basket i deres have, når de ikke var hjemme, så der nogengange røg nogen planter... Og så fik jeg vidst også kastet lidt æg på deres hus et par gange, når de irriterede mig rigtig meget..’’ Forklarede Justin roligt og tog selv en bid af sin mad, så bestod af en hummer med noget pasta-værk til.. Ikke lige noget jeg tænkte passede sammen, men det så nu meget lækkert ud alligevel..

Jeg smilede lidt til ham og nikkede kort og roligt efter at have lyttet meget intenst til hans forklaring.. Ja, hver eneste gang han åbnede munden lyttede jeg meget efter.. Og jeg vidste hvorfor..

Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle tage det, men.. Efter at vi havde brugt så meget tid sammen og hygget os så meget, så.. Ja, så fik jeg sku lidt sommerfugle i maven af at være sammen med ham, høre på ham og se på ham.. Bare det at se hans navn på min mobil, når han ringede kunne få mig til at smile helt vanvittigt.. Og det var nok det værste der kunne ske..

Jeg var lige begyndt at se Justin som en rigtig god ven. Vi havde det mega grinern sammen og kunne også være seriøse til tider, og jeg kunne næsten se et rigtig godt venskab ude i fremtiden.. Og så fik jeg fandme følelser for ham!. Det var bare så typisk mig!. Hvis en fyr bare behandlede mig godt og fik mig til at grine, så var jeg solgt!.. Og tro mig!. Flere venskaber til drenge var røget på den konto!.

Det var også det der gjorde, at jeg valgte at holde det helt for mig selv. Ingen skulle vide, at jeg havde følelser for ham, for jeg vidste bare, at det ville smadre det hele til sidst. Og Justin virkede jo heller ikke lige til at se mig som andet end en ven, og det ville jeg sku ikke ødelægge.. Derfor prøvede jeg altid at holde mig godt tilbage og bare være som jeg plejede, så han ikke lurerede, at jeg havde lidt følelser i klemme for ham. Forhåbentlig ville følelserne også forsvinde igen på et tidspunkt, hvis jeg bare blev ved med at holde mig selv nede på venneplan, og hele tiden gjorde klart for mig selv, at Justin også kun så mig som en ven.. For det havde han fortalt mig at han gjorde, og det ville jeg bare ikke ødelægge på nogen måder, med latterlige følelser.. Desuden havde han jo også Hailey, så jeg kunne ligeså godt lade vær med at prøve, hvis jeg endelig besluttede mig for at prøve..

’’Blev din mor aldrig sur på dig eller skældte dig ud for at gøre sådan nogen ting?’’ Spurgte jeg roligt ind og kiggede spørgende på ham.

’’Jo, altid.. Altså, når hun fandt ud af det. Lige med naboerne der fandt hun ud af det hele tiden, da de jo gik til min mor, når der var problemer, men når jeg var ude med vennerne og lavede dør-fis og ringede på ringeklokker og løb, så var det sjældent, at hun fandt ud af det, da mine venner jo ikke sagde noget.. Og i skolen kunne hun også blive kaldt over til samtale, hvis jeg havde været lidt for meget for dem.. Det kostede nogen stueraster, men det var fandme sjovt’’ Forklarede Justin imens jeg gik kiggede lyttende og intenst på ham, så han virkelig kunne se, at jeg gerne ville høre hvad han sagde.. Ja, det havde sku været lidt nederen, hvis jeg bare sad og kiggede alle mulige andre steder hen imens han forklarede.. Så virkede man ikke særlig interesseret, vel?..

’’Det kunne jeg godt forstille mig’’ Smågrinede jeg stille og greb mit glas med hvidvin og tog en lille tår af det.

’’Men hvad med dig?.. Hvordan var du i din barndom?’’ Spurgte Justin mig roligt imens jeg satte mit glas roligt fra mig på bordet igen.

’’Hmm.. Ikke lige som dig i hvert fald’’ Svarede jeg med et smil, men også med en lille knude i maven, da vi kom ind på et.. Ja, hvad skulle jeg sige?.. Et meget kompliceret område?.. Og en tid som jeg helst ikke ville rippe op i.. Hvorfor spurgte jeg også ind til hans barndom?. Så havde jeg sluppet for det her..

Justin sendte mig et roligt smil og nikkede kort.

’’Hvordan så?’’ Spurgte han ind og kiggede afventende på mig.

’’Ej, måske var jeg lidt ligesom dig på nogen områder. Jeg lavede ikke ballade, men min omgangskreds var ret meget balladetyperne.. Jeg prøvede at passe skolen, men pga mine venner dengang, så faldt jeg lidt af på den. Pjækkede fra skole, lavede ikke lektier og sådan, du ved’’ Forklarede jeg og fik Justin til at nikke kort.

’’Så du blev måske lidt påvirket af deres måde at være på?’’ Spurgte Justin ind og fik mig til at nikke kort.

’’Nok lidt ja, men ikke så det gjorde noget.. Når vi var ude om aftenen og de ville ned på vores skole og smadre vinduer, så holdte jeg mig ret meget i baggrunden.. Jeg var til stede, men prøvede hele tiden at få dem til at lade vær med alt det ballade der, så jeg blev meget hurtigt dømt som hende den kedelige.. Min lillesøster var mere ligesom dem. Hun var jo også yngre end os, så hun gjorde meget som de andre for ligesom at være.. En del af gruppen, hvis man kan sige det på den måde?..’’ Forklarede jeg videre, så Justin igen nikkede.

’’Det kender jeg godt.. Men jeg synes da, at det er stærkt gået af dig, at du blev ved med at holde fast i dig selv og var fornuftig istedet for at hoppe med på bølgen med ballade og alt det der.. Det giver mig ret meget indtrykket af, at du ikke er så let at påvirke?’’ Svarede Justin roligt, så jeg igen nikkede mig enig med ham.

’’Jeg har i hvert fald lært det mere og mere med tiden, ikke at være let påvirkelig, men altså.. Jeg startede da med at ryge ligesom de andre for at være sej.. Det var jo sejt som 12 årig at gemme sig for lærerne og ryge smøger uden at indhalere, ikke?’’ Svarede jeg med et lettere skævt smil, så Justin smilede skævt med lidt lyd på.

’’Ja, det var det jo..’’ Gjorde han sig enig med mig med et lille grin, som fik mig til at sende ham et sødt smil.

’’Nå, du hoppede da ikke med på den bølge?’’ Svarede jeg ham sødt og tog endnu en bid af min overlækre mad.

’’Kun fordi mine venner heller ikke røg dengang.. Men tro mig, havde de gjort det, så havde jeg helt sikkert også..’’ Svarede Justin med et roligt smil og fik mig til at nikke kort.

’’Ja okay.. Problemet er så bare, at nu hvor man så er blevet afhængig, så er det slet ikke sejt mere, og så er det bare en dyr udgift og noget der ødelægger dig langsomt indefra’’ Svarede jeg ærligt efter at have slugt min mad.

’’Hvorfor prøver du så ikke at holde op?’’ Spurgte han videre og kiggede spørgende på mig imens han selv tog en tår af sin vin.

’’Jeg har virkelig også prøvet, men det er virkelig svært.. Jeg kan simpelthen ikke.. Jeg bliver så negativ uden mine smøger, og nu har jeg knoklet i så mange år med ikke at være negativ, og har virkelig bare arbejdet med mig selv for at blive den bedste person af mig selv, og det hjælper smøgerne mig med at være.. Og det er ikke engang løgn’’ Svarede jeg ærligt og med et afslappet ansigt, så han kunne se, at det ikke var for sjov, men faktisk rigtigt.

’’Arg, det er vel kun lige indtil rygetrangen er væk, at du er sådan.. Det kan folk vel godt leve med?’’ Spurgte Justin med et roligt smil og tog en bid af sin mad bagefter.

’’Ja, det kan de sikkert.. Men jeg kan ikke’’ Svarede jeg med et lille grin til, som også fik Justin til at grine lavt.

’’Så bliver det nok svært at lade vær med at ryge, tænker jeg’’ Smilede Justin skævt og fik mig til at nikke kort.

’’Hvornår begyndte du at ryge?’’ Spurgte jeg efter en kort stilhed og tog derefter endnu en tår af min vin.

’’Det gjorde jeg her sidste år.. Jeg ved godt, at jeg ikke burde, men altså.. Med mit job er det meget rart at finde nogen metoder som kan hjælpe en med at stresse lidt af, såe..’’ Svarede Justin roligt og fik mig igen til at nikke forstående.

’’Jeg kan jo heller ikke sige, at det var et dumt valg at tage, når jeg startede som 12 årige’’ Svarede jeg med et roligt smil og fik Justin til at smile lidt og ryste kort på hovedet.

’’Hvad sagde din familie så til det?’’ Spurgte jeg roligt og satte mit glas fra mig igen.

’’Ikke noget.. Hvad kan de sige?. Jeg er jo voksen’’ Svarede Justin og tog endnu en bid af sin mad.

’’Nå, jaja, men altså.. Jeg tænker bare, at de fleste forældre nok ville fraråde deres børn det uanset hvor gamle de så end blev?’’ Svarede jeg roligt med et spørgende tone.

Justin trak lidt på skuldrene og kiggede lidt væk, og det gav mig indtrykket af, at vi ramte et ømt punkt.

’’Sagde jeg noget forkert?’’ Spurgte jeg ham roligt og fik straks hans blik over på mig igen.

’’Nej nej, det er bare.. Vi behøver ikke tale om mine forældre..’’ Svarede han og gav mig en virkelig hård knude i maven, da jeg tydeligt kunne se på ham, hvorfor.. Fordi han ikke stolede på mig..

Jeg havde jo egentlig haft det sådan, at det var helt okay, at han ikke stolede på mig, men pga de her forbandede følelser som jeg desværre havde fået for ham, så var det sku alligevel begyndt at ramme mig ret hårdt, når vi kom ind på emner som han udelukkende kun lukkede ned fordi han ikke stolede på mig.. Men det kunne jeg selvfølgelig ikke fortælle ham fordi det ville afsløre mig.. Han ville helt sikkert gennemskue mig og mine følelser, hvis jeg pludselig begyndte at reagere på, at han ikke stolede på mig..

Men alligevel, så forstod jeg ham jo godt. Vi havde stadig ikke kendt hinanden så længe, men det var bare det der med.. Han stolede ikke på mig pga mit arbejde.. Hvis jeg nu havde lavet noget andet, så var han sikkert begyndt at åbne op for mig..

Det var bare svært for mig, da jeg så gerne ville have, at han skulle stole på mig, da jeg jo vidste, at han kunne stole blindt på mig.. Men hvis jeg begyndte at virke desperat, så kunne det jo også give nogen forkerte resultater.. Som f.eks. at han begyndte at tro, at jeg var desperat for at høre om hans liv, så jeg så kunne fortælle det videre til verden.

Det var på ingen måder min hensigt.. Mit kendskab til Justin havde jeg intet imod, blev imellem ham og jeg.. Ja, godt nok var vi nu ude på en offentlig restaurant, men Justins bodyguards som havde kørt os havde rystet papsene af os, så de ikke fulgte efter os, og derfor heller ikke så os smutte ind af bagindgangen her til restauranten.. For mig var det helt okay, og det havde jeg det faktisk også rigtig godt med, da jeg vidste, at Justins liv var meget offentligt..

Men det var bare.. Når vi sad og snakkede, så kunne jeg bare mærke, at han rigtig tit sneg sig udenom en masse private emner.. Ja, nogengange fik jeg tanken om, at vi snart ikke havde mere at snakke om, hvis alt hvad vi kunne snakke om, var for privat..

På den anden side, så lukkede jeg mig jo heller ikke rigtig op for ham?.. God, kunne man lige tale om problemer senere hen?.. For jeg kunne sku godt se et problem, når vi begge gerne ville lære hinanden at kende, men havde en masse ting, som vi ikke kunne eller ville snakke om..

For mig handlede det bare ikke om tillid, hvilket det jo gjorde for Justin.. Det handlede om at rippe op i en fortid som jeg havde lagt bag mig og ikke ønskede at tage med mig herover.. Derfor ville jeg ikke snakke med Justin om det.. Men om han havde lagt mærke til det anede jeg ikke.. Det virkede ikke sådan, da jeg selv synes, at jeg sneg mig ret godt udenom alt det som jeg ikke ønskede at komme ind på..

-Men det gjorde sku lidt ondt nu.. Mon han nogensinde ville komme til at stole på mig?. Hvis ikke, kunne der så overhovedet blive et rigtigt og seriøst venskab imellem os?.. God, en frustrerende tanke!.. 

_______________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...