What Happened In Vegas - Justin Bieber.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
21 årige Theresa Fischer fra Danmark tager til USA for at blive vært på et nyt stort tv-show, hvor folkene bag specifikt har bedt om hende som deres nye tv-darling. Ingen udover Theresas lillesøster ved at hun rejser. Theresa og hende har holdt sammen siden de var små og for første gang skal de nu begge være adskilt fra hinanden og det er specielt hårdt for Theresa som altid har passet på sin lillesøster, som dog kun er 2 år yngre og nu har en voksen kæreste som er fodboldspiller.. Theresa er nød til at give slip så de begge kan udleve deres drømme, men hvad sker der når Theresa en aften støder ind i den verdenskendte Justin Bieber og lynhurtigt bliver tvunget ind i hans liv?. Kan Justin og Theresa overhovedet lide hinanden, og kommer Justin nogensinde til at stole på hende, når han finder ud af hvad hun arbejder med?. Og bliver Justin nysgerrig, når der vises flere og flere tegn på at Theresa gemmer på nogen vilde hemmeligheder og oplevelser som har noget med hendes fortid at gøre?..

271Likes
643Kommentarer
391929Visninger
AA

13. Alle Journalister Er Ens!.

 

Location: Dato: Theresas Hjem, Hollywood. Fredag d. 13. Maj, 2016, Kl. 21.12.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Justin, er du sikker på, at vi ikke skal gå med?’’ Spurgte Hugo mig i højtalerne i min bil, da han og Kenny sad oppe på forsæderne i bilen og jeg sad inde bagi, hvor der var bygget en lille ’’væg’’ imellem med et tv.. Et fedt sted for mig at være i fred!.

Jeg tog en dyb indånding og trykkede samtaleknappen ned.

’’Ja. Den her ordner jeg selv’’ Svarede jeg ham og slap så samtaleknappen igen og tog kort min cap af og kørte min hånd igennem mit blonde og halvfugtige hår, hvorefter jeg satte min grå og sorte cap rigtigt på.

Til cappen havde jeg taget en hvid bluse på, en grå hættetrøje, et par sorte bukser og et par hvide sko.. Ja, selvom jeg havde lidt travlt med at komme ud af døren, så tog det mig ikke en krig at finde noget tøj det matchede godt sammen..

 


 

’’Okay, men du ringer bare, hvis der er problemer. Så kommer vi op’’ Lød det igen i højtalerne fra Hugo, som igen fik mig til at trykke samtaleknappen ned.

’’Jaja’’ Svarede jeg kort, hvorefter jeg rejste mig fra sædet og gik foroverbøjet hen til døren, som jeg åbnede udad og derefter hoppede ud igennem.

Ja, jeg havde fortalt Hugo og Kenny hvad der forgik, som de eneste udover Scooter. De var jo mine bodyguards, så på en eller anden måde følte jeg, at de var nød til at vide hvad jeg skulle her nu.. Og så vidste jeg bare, at jeg kunne stole på dem eftersom, at de i forvejen for længe siden havde skrevet kontrakt med mig om det med at udtale sig om mig til nogen. Hvis de gjorde ville de blive fyret og også få et sagsanlæg på halsen.. Men om de så ikke havde skrevet den kontrakt, så var jeg ret sikker på, at de ikke ville fortælle noget alligevel. De havde været i mit liv i så mange år og var som familie for mig.. Og så havde de bare gang på gang vist, at jeg kunne stole på dem..

Jeg trak hurtigt hætten over hovedet og kiggede hen imod Theresas opgangsdør, hvor jeg så en ældre dame komme ud igennem med sin lille gravhund. Jeg gik med hurtige skridt derhen, så jeg kunne nå døren og derfor ikke behøvede at ringe på.. Hvis nu hun ikke ville lukke mig ind, så havde jeg virkelig et problem.. Okay, det havde jeg i forvejen, men hvis jeg ikke blev lukket ind, så kunne jeg ikke engang gøre mit for at ændre på det..

Jeg kom indenfor og trykkede straks på knappen til elevatoren, som var ret nem at finde, da det var en forholdsvis lille opgang. Den var egentlig meget pæn af en opgang at være, men.. Ej, fuck det.

Elevatoren var tilsyneladende allerede på etagen, da dørene åbnede så snart jeg havde trykket. Okay, jeg kunne måske have sagt mig det selv eftersom, at den ældre dame nok ikke lige havde taget trapperne ned..

Jeg trådte ind i elevatoren og trykkede på øverste etage. Ja, det var nemt at huske eftersom, at jeg lige havde tjekket Scooters besked med adressen i, kort forinden vi holdte ind foran højhuset.

Elevatorens døre lukkede og begyndte at køre op, og jeg lænede mig op af væggen og trippede lidt med foden imens jeg så tallene på displayet ændre sig hvert sekund. Det føltes som om, at jeg stod her i evigheder, men ærligt, så stod jeg her nok ikke meget mere end 20 sekunder.. Jeg ville nok lyve, hvis min anspændthed ikke også kom sig lidt af den klaustrofobi som jeg led lidt af..

Elevatoren stoppede og dørene gik fra, og jeg gik hurtigt ud af elevatoren og kiggede mig omkring. Der var 2 døre på denne etage. En i hver ende af den lille hvide opgang. Jeg gik lidt hen imod den ene dør og tjekkede navneskiltet og så så, at jeg var gået rigtigt. Chloe Von Rose og Theresa Fischer..

Jeg tog en dyb indånding og trykkede så på ringklokken, som jeg nemt kunne høre igennem døren. På mange måder føltes det virkelig underligt at jeg personligt opsøgte hende, men efter igår var jeg slet ikke i tvivl.. Hvis jeg sendte nogen andre, så ville hun overhovedet ikke samarbejde!.

Jeg rettede mig lidt op, da jeg hørte nogen rode ved låsen, og sugede lidt luft ind, da døren blev åbnet og jeg så hendes ansigt kigge på mig.

’’Hvad vil du?’’ Spurgte hun køligt og løftede svagt det ene øjenbryn.

’’Vi skal lige snakke’’ Sagde jeg selv ligeså køligt uden at tage mit blik fra hendes.

’’Okay.. Så tal’’ Svarede hun og lænede sig op af dørkarmen og krydsede armene.

’’Okay, kan du måske finde et lidt mere privat sted?’’ Spurgte jeg hende hurtigt og rynkede panden lidt.

’’Det ved jeg ikke.. Måske hvis du prøvede at spørge pænt’’ Svarede hun flabet og fortsatte sit helt kølige blik på mig. Jeg tog en dyb indånding og pustede tungt ud.

’’Må jeg komme indenfor, så vi kan tale sammen?’’ Spurgte jeg så pænt jeg kunne og kiggede afventende på hende.

’’Neej, du kan være høflig’’ Sagde hun flabet og rykkede sig i næste nu fra dørkarmen og vendte sig om og gik tilbage ind i lejligheden uden at lukke døren, hvilket jeg tog som et tegn på, at jeg skulle gå med ind.

Hold nu kæft, hvor var hun dog flabet!. Og hun ville have, at jeg skulle tale pænt?. Tss!.  Behøvede hun at blive ved med at være sådan?.. Kunne hun ikke prøve at opføre sig lidt voksent, eller i det mindste for en kort stund ligge vores ’’uvenskab’’ lidt til siden?!.

Jeg gik roligt ind i lejligheden og lukkede døren efter mig. Jeg gik lidt ned af gangen og fandt hende så inde i hvad der lignede stuen, hvor hun var på vej hen til den ret store sofa.. Okay, det var faktisk en ret lækker lejlighed de havde sig her.. Og med en fantastisk udsigt!.

’’Er du alene hjemme?’’ Spurgte jeg hende kort imens jeg gik ind efter hende og hen imod sofaen, så jeg kunne sætte mig ned.

’’Ja’’ Svarede hun køligt og satte sig ned foran sin åbne macbook, som hun dog kort efter lukkede sammen.

’’Hvad var det du ville tale om?’’ Spurgte hun mig køligt og kiggede køligt over på mig imens jeg satte mig ned.

’’Hvorfor fortalte du mig ikke, at du er journalist?’’ Spurgte jeg hende køligt uden at fjerne blikket fra hende.

’’Du spurgte ikke?.. Skulle jeg bare bræge op og sige: ’Hey, jeg er journalist’, når du ikke spørg eller hvad?’’ Spurgte hun mig imens hun lænede sig tilbage i sofaen og krydsede både arme og ben imens hun svagt løftede det ene øjenbryn.

’’Ja, det kunne sku da være meget rart!. Du ved godt, hvilket liv jeg lever, og havde jeg vidst, at du var journalist, så havde jeg ikke fortalt dig en masse ting og gjort en masse ting, som du nu kan bruge i dit job og tjene dine klamme penge på!’’ Vrissede jeg til hende med rynkede øjne.

’’Så du tror, at det er derfor jeg ikke sagde noget?. Så jeg kunne få din tillid og få dig til at sige alt muligt privat om dig selv og fange dig i at tage stoffer eller hvad?’’ Vrissede Theresa tilbage og rynkede også ansigtet.

’’Ja, nu du siger det, så er det sku det jeg tror!’’ Vrissede jeg og kiggede koldt på hende.

’’Prøv og hør!. Det var DIG der kom til mig!. Hvis jeg havde planlagt det, så skulle jeg være kommet til dig!. Og du kom endda senere ind på baren end mig og Chloe gjorde, så hvordan fanden skulle jeg kunne planlægge det?!’’ Spurgte Theresa surt.

’’Måske du fik idéen, da du opdagede, at jeg var interesseret i dig!’’ Vrissede jeg hurtigt tilbage uden at tage blikket fra hende.. Heller ikke selvom stilheden sænkede sig imellem os i ret lang tid.

’’Justin, jeg snakkede ikke med dig fordi du er kendt eller for at få en historie, okay!. Ærligt, så kunne det ikke rave mig mere om du er kendt og hvad du render og laver.. Og..’’

’’Nå ja, det giver jo så også virkelig god mening, at du så er blevet journalist, ikke!’’ Afbrød jeg hende vrissende, så hun sad tilbage ret mundlam.

’’Du ved ikke hvorfor jeg er blevet journalist, så luk røven man!’’ Vrissede hun lavt og kiggede spydigt på mig.

’’Så fortæl mig det!. Hvorfor er du så blevet journalist?!’’ Spurgte jeg hende skarpt og kiggede spørgende og afventende på hende.

’’Den historie har jeg slet ikke lyst til at fortælle dig, okay!’’ Vrissede hun tilbage og fik mig hurtigt til at himle med øjnene og ryste på hovedet.

’’Nej, det tænkte jeg nok.. Det er fordi du ikke har nogen grund, men fuck det.. Det var heller ikke det jeg kom for at vide. Jeg kom kun for at få dig til at skrive det her under..’’ Sagde jeg bestemt imens jeg stak hånden i lommen og tog den foldede kontrakt op af lommen og kastede den hen foran hende på hendes lukkede macbook.

Theresa kiggede lidt på mig, men vendte kort efter blikket ned på papiret som hun samlede op og foldede ud. Det var tydeligt at se, at hun begyndte at læse og ærligt, så rørte det mig slet ikke.. Så længe hun bare skrev lortet under bagefter, så jeg kunne komme videre.

Egentlig kunne jeg ikke lade vær med at tænke over hendes bemærkning. ’’Den historie ville hun ikke fortælle mig’’.. Det gjorde mig sku lidt nysgerrig at tænke på, at der lå en historie bag hendes valg om at blive journalist. Desværre var det nok ikke en historie som jeg kunne regne med at få af vide, så det var nok bedst ikke at tænke mere over det, for jo mere jeg gjorde det, jo mere nysgerrig blev jeg.

’’Okay?... Du vil have mig til at skrive under på, at jeg ikke siger noget om mit møde med dig?..’’ Lød det efter lidt tid fra Theresa som jeg hurtigt kiggede tilbage på.

’’Præcis’’ Svarede jeg køligt og nikkede roligt.

’’Og du kunne ikke bare sige til mig, at jeg ikke måtte sige det til nogen?’’ Spurgte hun mig og løftede svagt det ene øjenbryn.

’’Tss!. Hvem fanden stoler frivilligt på en journalist?’’ Spurgte jeg hende og kiggede skarpt på hende.

’’Prøv og hør. Jeg er tv-vært, forfanden!. Jeg skriver ikke sladderblade!. Skulle jeg stille mig op i mit show og fortælle om dig, når det ikke er det som showet handler om eller hvad?. Så interessant er du sku heller ikke..’’ Spurgte hun mig og kiggede undrende på mig og til sidst virkelig køligt.

’’Sikkert ikke, men du kunne sælge historien videre for at tjene lidt håndøre.. Der er sikkert mange der ville betale gode priser for den historie’’ Svarede jeg køligt.

’’Hvorfor skulle jeg gøre det?’’ Spurgte hun mig og rynkede øjnene lidt.

’’Fordi du er journalist.. Og alle journalister er sku ens!. De vil sige og gøre hvad som helst for en historie!’’ Vrissede jeg, da bare tanken om det gjorde mig sur.

Theresa sagde ikke et ord. Hun sad bare og kiggede på mig. Dog ikke så koldt som jeg havde regnet med.. Nærmere.. Trist, hvis jeg skulle være ærlig.. Hun så i hvert fald ikke glad ud.

’’Af alle mennesker i hele verden, troede jeg ikke at DU dømte andre..’’ Sagde hun køligt og virkede en smule såret imens hun rejste sig op og gik hen til en reol i stuen, hvor hun åbnede skuffen og kort efter vendte sig om imod mig og gik herhen med en kuglepind i hånden.

Okay, blev hun lige såret der af mine ord eller hvad?.. Det havde jeg sku ikke troet om hende. Indtil videre virkede hun som en stærk pige der kunne tage imod alle slag.. Men måske ikke helt så meget som jeg troede..

Theresa satte sig igen ned foran sin computer og bredte det lettere bukkede papir ud og skrev kort og hurtigt på det nede i bunden.

’’Jeg troede ikke, at jeg skulle sige det her, men husk at underskriv med dit nye efternavn.. Ellers virker kontrakten ikke’’ Indskød jeg hurtigt og fik et lidt underligt sug i maven over bevidst at bede hende om at underskrive med hendes fornavn og derefter mit efternavn.. Ja, nu hed hun jo ’’Bieber’’ til efternavn, så hvis det kom dertil, hvor den kontrakt skulle bruges juridisk, hvis hun sagde noget til nogen, så ville den ikke dug, hvis der stod hendes gamle efternavn..

’’Her..’’ Sagde Theresa køligt og skubbede papiret henover bordet og hen til mig imens hun smed kuglepinden fra sig på bordet. Jeg tog hurtigt fat i papiret og kiggede på hendes underskrift, hvor jeg hurtigt tjekkede om hun havde skrevet Bieber, hvilket hun havde.

’’Super..’’ Sagde jeg kort og foldede kontrakten sammen og lagde den tilbage i lommen imens jeg rejste mig op.

’’Jeg har talt med min manager og han skaffer os et møde i statsforvaltningen, hvor vi skal forsøge at få dem overtalt til at vi kan blive skilt. Vi har underskrevet en kontrakt der binder os sammen i 6 måneder, så vi ikke kan blive skilt før, men den tager vi i statsforvaltningen.. Du vil blive kontaktet’’ Informerede jeg hende så kort som det var muligt.

’’Godt..’’ Svarede hun imens hun nikkede svagt med blikket vendt væk fra mig.

’’Super’’ Svarede jeg som en afsluttende bemærkning og skulle til at vende mig om for at gå. Dog stoppede hendes stemme mig.

’’Bare lige et enkelt spørgsmål..’’ Lød det fra hende imens jeg vendte mig om og kiggede ned på hende og så, at hun stadig kiggede væk fra mig.

’’Ja?’’ Svarede jeg og kiggede afventende på hende og bemærkede, at hun vendte sit kølige blik op på mig.

’’Du siger at alle journalister er ens.. Hvordan kan det så være, at du er skide gode venner med Ellen DeGeneres og taler privat med hende, hvis du ikke tror, at du kan stole på en journalist og at alle journalister bare vil udlevere dig?’’ Spurgte hun køligt og kiggede afventende på mig.

’’Hvor ved du også fra, at jeg taler privat med hende?’’ Spurgte jeg hende og rynkede panden lidt.

’’Fordi min lillesøster engang viste mig hendes show hvor du var med og der nævnte i, i programmet, at du tit kommer til hende, hvis du har brug for nogen at tale med og at du ringer til hende og snakker privat med hende’’ Svarede hun køligt og kiggede afventende på mig. 

’’Så det er åbenbart ikke alle journalister der er ens..’’ Fortsatte hun køligt og kiggede afventende på mig.

’’Jo.. Forskellen er bare den, at jeg har kendt Ellen i over 5 år. Jeg har kendt dig i 5 minutter, og så tror du, at jeg pludselig bare stoler på dig?’’ Svarede jeg spydigt og kiggede spydigt på hende.

’’Nå, det gjorde du da igår?.. Hvorfor er det pludselig så anderledes bare fordi vi ikke er fulde?. I fuld tilstand er der meget større chance for, at folk siger noget de ikke burde, end det er i ædru tilstand’’ Svarede Theresa spydigt tilbage.

Jeg blev ret mundlam af det hun sagde, for.. Et eller andet sted havde hun en pointe. Det kunne jeg godt se, men det ville jeg sku ikke indrømme.. For det ville være en kæmpe løgn at sige, at jeg stolede på hende..

’’Du har helt ret.. I fuld tilstand er der også meget større chance for, at man gør noget dumt.. F.eks. at hænge ud og være samme med dig!’’ Vrissede jeg, hvorefter jeg vendte mig om og gik ud af stuen og videre ned af gangen og ned til hoveddøren.

Jeg følte det virkelig som perfekt timing at smutte på.. At det nu var mig der efterlod hende mundlam og ikke omvendt, var sku meget rart. Så havde hun den at tygge på, imens jeg selv kunne blive lidt mere lettet, fordi jeg nu havde hendes underskrift på, at hvis hun sagde noget, så kom det til at koste hende dyrt.. 

______________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...