alene?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2016
  • Opdateret: 12 jun. 2016
  • Status: Igang
går du rundt og føgler dig lidt alene? denne tekst er hvordan jeg havded det da jeg følte mig alene på min gamle skole. dette er en historie jeg deltager i en konkurance med.

1Likes
0Kommentarer
149Visninger
AA

1. min ensome historie

jeg var ensom

 

for et par måneder siden gik jeg på en skole hvor jeg følte jeg var helt selv, selv om alle gik og sagde jeg havde venner følte jeg det ikke selv da jeg altid sad selv i timerne og jeg snakkede aldrig med i mine "venners" samtale.

hver dag jeg gik i skole havde jeg det som om at jeg bare var en sjæl og ikke et levende person. jeg havde det som om at når jeg valgte at sætte mig ved alle mine "venner" sad jeg selv for, jeg følte ikke at de vidste jeg var det selvom jeg virklige prøvede i starten men til sidste måtte jeg give om, jeg fortyrder hver dag lige siden at jeg ikke sankkede med nogle lærer eller sådan noget, for jeg smilte aldrig jeg gik en hel dag og græde inde i mig selv. i timerne sad jeg altid helt selbv selvom vi måtte sidde sammen. 

selv mine gamle lærer lage ikke mærke til mig og jeg havde fornemlsen af at det var sådan hele mit liv ville ende med at der ingen der nogle siden ville lægge mærke til mig at jeg ville ende med at dø af ensomhed. jeg havde det også som om at der ikke var npogle der enlskede mig for minbe forældre var aldig hjemme i den tid, så jeg havde ikke rigtig nogle at snakke med. når jeg prøvede at gøre sådan folk lage mærke til mig endte det bare med at jeg blev bagtalt i alle krogne på skolen så jeg kunne ikke mere en dag min  mor endlig var hjemme gik jeg ind og sagde til hende jeg ville flytte for jeg havde det ikke særlig godt oppe på min skole så jeg havde brug for at komme et nyt sted hen hvor jeg havde en chance for at gøre mig opmerksom lige fra første dag, men det var som om hun ikke så mig.

jeg følte at der selt ikke var nogle grund til at leve mere for der var aligevel ikke nogle der kunne elske en sjæl der bare var der for at være der så jeg valte tage sige jeg lige så godt kunne dræbe mig selv, fot hvorfor skulle jeg dog leve med denne her følse resten af mit liv? 

en nat gik jeg ud på vores badværlse og fandt en pakke sovepiller, jeg fyldte hele min hånd og skulle lige til at spise dem da min mor stod op, jeg skyndte mig at lægge dem tilbage igen og valgte at gå ind på mit værelse og ligge mig til at sove igen. 

der gik igen flere månder oppe på min skole hvor jeg bare var der for at være der. jeg blev glemt hele tiden, så en dag kunne jeg ikke mere, midt i time rejste jeg mig op og begyndte at skrige så jeg fik alles opmerksomhed, jeg følte at alle kiggede påmiog som om de lige havde set en død person, så jeg satte mig ned igen, men lige siden den dag begynte alle at snakke om at jeg var en død pige i en levende krop og jeg følte de alle havde ret med alt det de sagde til mig og om mig.

jeg valgte så at prøve at gå til min far og fortalte alt hvad der overhoveedet var sket, han kiggede på mig som om at det var første gang han nogle siden havde set mig, jeg glemmer aldrig det han sagde til mig for det var første gang at der var nogle der tænkte på mig og lagde mærke til mig han sagde "vi elsker dig højer end noget andet, vi flytter om en månde så andre også kan se dig " jeg følte mig hel den dag.

jeg blev hjemme fra skole i en uge hvor jeg bare har lagt og set tv.

da jeg kom i skole igen gik jeg op og sagde på kontoret at jeg skulle flytte, det enste de sagde var bare ok, jeg tog hjem efter at have været oppe på kontoret og jeg har aldig været på den skole lige siden.

 

mit liv er meget beder nu, folk ser mig her og jeg har mange venner.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...