Leaving Bonus Material ►

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2016
  • Opdateret: 2 dec. 2016
  • Status: Igang
Alt i denne movella hører til Leaving Notes & Leaving Hints. Derfor anbefales det at du læser den, inden du giver dig i kast med dette.

16Likes
8Kommentarer
2747Visninger
AA

2. ► new years

Felicia

"Endnu et år"

 

Klokken var for længst slået tolv, men stemningen, drukken, og musikken kørte stadig derudaf, og så på fuld drøn. Jeg er rimelig sikker på at musikken ikke kunne blive højere, og at mine forældre ikke kunne blive mere fulde, end de allerede var. Selv Louis' mor var fuld, og jeg har aldrig før set hende overhovedet sippe til en vin. Hende som lærte os alt om selvkontrol, og huske præcist hvor mange drinks man har fået, stod og dansede i sofaen, og råbte upassende ting, som både hende og Louis ville ønske at glemme. Hans far, hendes mand, og mine forældres bedste ven, stod udenfor og røg en cigaret, som han havde gjort det meste af aftenen. Han kunne godt lide at se på fyrværkeriet, og han var ikke meget til alkohol. Han var heller ikke meget til den høje musik, og slet ikke til de numre Louis og jeg valgte ud, hver gang en sang var sluttet. 

Vores forældre som så fint valgte sange fra halvfjerdserne, enda tredserne, syntes at det var de bedste sange at danse til, for så kunne de også skråle med, så højt at selv naboerne kunne høre dem. Dette var præcis hvad Louis og jeg gjorde hver gang et Beyoncé nummer kom på, endda til Miley Cyrus og Jonas Brothers. Så var der de ægte dansenumre, hvor endda mor, far og Leah dansede med, og tømte en flaske alkohol sammen. Louis og jeg havde kun fået en øl eller to hver, og det var kun når vores uopmærksomme forældre slet ikke lagde mærke til os. 

Louis som var klædt på i en sort skjorte som han havde åbnet, som fint afslørede hans sorte t-shirt, med verdens underligste mønster på, og et par sorte, alt for stramme jeans, som klædte ham alt for godt, svedte utroligt meget. Der var også varmt herinde, på trods af at både vinduer og døre stod åbne, hvilket naboerne nok ikke satte pris på. Tidligere havde vi også festet på vejen sammen med de andre naboer, som efter tolv var blevet kedelige. De var nok gået i seng. Jeg svedte ikke, på trods af at min i forvejen kropstætte, sorte kjole, som var lettere nedringet, nu sad endnu mere tæt, især ved brystet. Min makeup var også lettere svedt af, dog var det fra tidligere, men det havde kun gjort min øjenskygge endnu mere smokey, så hurra for det. Dog havde vi ikke taget nogle billeder de sidste to timer, da vi nu alle lignede nogle katten ikke engang ville slæbe med ind. Vi måtte nøjedes med billerne fra lige efter tolv, og fra langt inden, billederne hvor vores forældre ikke var tæt på den berusede tilstand, og billeder af Louis og jeg der sidder ved siden af hinanden ved spisebordet, og stjæler maden fra hinandens tallerkner. 

Det gjorde dog ikke noget. Vi hyggede os, og jeg er sikker på at ingen af os ville kunne holde mobilen lige nok, til at tage et ordentligt billede. Det ville blive et af de typiske ups-jeg-var-fuld billeder, hvor hele billedet var rystet, der var røde øjne, og hvor man næsten kunne lugte alkoholen igennem skærmen, dog måske fordi man havde lidt vodka på fingrene da man rørte mobilen. Dette var før man tørrede dem af i skjorten, som senere ville være svær at gøre ren. Egentlig ville alt være svært at gøre rent, og kender jeg mine forældre ret, så er der stadig festdekorationer oppe om en uge, indtil Leah og John ville komme over, og straks begynde at hjælpe med at pille det hele ned, mens Louis og jeg kunne kigge på. Sådan gik det ihvertfald hvert år, indtil videre.

"Fel!" Råbte Louis, på trods af at vi stod mindre end en meter fra hinanden. Tonelejet var højt, stemmen var lettere skinger, og grinet efter var utroligt højt, og irriterende. Louis havde det sjovt, og det var ikke til at tage fejl af. Hans ansigt var rødt omkring øjnene, i panden, på næsen, og utroligt røde kinder, hvilket fik ham til at se yngre ud end han var. Stemningen var god, humøret var højt, og natten var stadig ung, der var stadig mange ting der skulle nås, og året var først lige begyndt. Trehundredeogfemogtreds dage til at være venner med Louis, trehundredeogfemogtreds dage til godt humør, og til at lave gode minder. 

"Louis!" Råbte jeg tilbage, med en så skinger stemme af Louis lavede en grimasse, da det tydeligvis gik lige i hans ører. Vi grinte begge højt, i og med at vi skulle overdøve musikken, for overhovedet at kunne hører hinanden. Louis' grin var utroligt sødt og lyst, og blev sluttet af med et lille grynt, som jeg normalt driller ham med. Det gjorde jeg ikke denne gang. Denne gang nød jeg bare at jeg havde lov til at høre det grynt flere gange om ugen, at han ikke behøvedes at gemme det væk, at han ikke behøvedes at være flov over det, på trods af mine kommentarer på det. Gryntet var sødt, og bare et lille tegn på hvor gode venner vi var. Louis tippede let ned i sofaen, og kort efter nærmest sprang jeg ned i den, og landede på Louis, før jeg placerede mit hoved på hans svedige brystkasse, som var dækket af to lag tøj. 

"Du er seriøst min bedste ven," sagde Louis, denne gang lidt lavere, mindre skingert, og næsten med en normal stemme. Denne gang lå mit øre også næsten ved hans mund, så vi behøvedes ikke rigtig at råbe mere. Hans stemme var blød, forsigtig, og virkede næsten som om at han var bange for at fortælle mig at han ikke havde bedre venner end mig, på trods af at han allerede vidste at jeg havde det på samme måde. Ja, jeg har to bedste veninder også, ikke at han kender til dem, men Louis topper alle. Han er min absolut bedste ven, og der er ingen der kan erstatte ham, hvilket jeg heller aldrig troede ville blive nødvendigt. Louis var skøn, og han kendte alt for mange af mine hemmeligheder til at jeg bare ville glemme ham. Tænk nu hvis han fortalte dem til nogen? 

"Du er også min Lou," svarede jeg, lidt højere da jeg var i tvivl om han ville kunne høre mig. Han grinte svagt over mit svar, inden han placerede sin hånd i mit hår, for at rode lidt rundt i det, og ødelægge min ikke længere så perfekte frisure. Den sad kun godt indtil vi begyndte at danse. Han kyssede mig svagt i håret, det var ligesom bare vores ting. Jeg kyssede ham som regel på kinden, eller kaldte ham en skat, når han gjorde små ting, som at hente mig en sandwich, eller lave en kop kakao til mig, når jeg kommer ind i deres hus, helt drivvåd af regnen, da jeg selvfølgelig ikke havde en bil at køre i. Jeg kaldte ham også en skat når han hentede mig fra skole, på trods af at han altid endte med at holde i den dårlige ende af parkeringspladsen, og at jeg derfor alligevel altid endte med at være gennemblødt, og med mascara helt ned til hagen, inden jeg nåede ind i bilen, til en skraldgrinende bedste ven. 

Vi er rigtig gode til de små ting, og til at grine med hinanden, selvom at man griner af hinanden. Det føltes ikke som om at man blev gjort grin af, da der alligevel kun var os to. Præcis ligesom at der kun var os to i den sofa, den nytårsaften, hvor vi lå som et andet kærestepar, undtaget det faktum at vi ikke var et. Bare to bedste venner, som var utroligt tætte, hvis forældre også var bedste venner. Vi så hinanden hver dag, gik der en enkelt dag uden kontakt, så savnede vi hinanden. Ikke at vi havde så mange andre, jeg havde to, tre hvis man tæller min kæreste med, men det er ikke nogle jeg deler Louis med. Jeg holdte Louis gemt for dem, ikke fordi jeg ikke ville dele, at jeg følte at han var min, bare at jeg ikke så en grund til at de pludselig skulle blive gode venner, fordi han var min bedre halvdel. Jeg går ud fra at Louis har det på samme måde med hensyn til hans venner og mig, da jeg går stærkt ud fra at han havde venner på skolen. Måske havde han ikke, men han havde mig. En dag med mig ville være nok til en livstid, det var ihvertfald hvad John altid sagde til mig, når jeg havde tilbragt en dag med de tre. 

Denne nytårsaften kunne ikke have været bedre. Vi havde haft det sjovt, drukket lidt på trods af vores forældres strenge regler, danset, sunget, hvilket vil sige at Louis måtte høre på min forfærdelige sangstemme en hel aften, hvorimod jeg kunne lytte til hans fantastiske, utroligt behagelige sang, som altid kunne gøre min dag bedre. Udover det havde vi haft lidt fyrværkeri, som John selvfølgelig havde tændt, da mine forældre og Leah bare ville sætte ild til huset istedet for, eller endnu værre, Louis' eller mit hår. På trods af den konstante varme i stuen, og det svedige tøj, det klamme hår, og den smeltede makeup, havde vi alle også været super nydelige at kigge på, og billederne som jeg kunne bruge de næste dage på at smide op på diverse sociale medier, var utroligt gode minder, som vi endda så godt ud på. Er det ikke de bedste minder? Dem hvor man husker at man så godt ud, men ikke helt kan huske hele handlingen? For sådan var det nok med disse.

Det nye år ville blive skønt. Louis og jeg ville endnu et år, bruge hver evig eneste dag sammen, jeg ville endnu et år arbejde på Hammer Joys, uanset hvor meget jeg prøvede på at komme ud. Jeg ville endnu et år holde skole og Louis adskilt, endnu vigtige, holde Jase og Louis adskilt, holde Melody og Chelsea adskilt fra Louis, og egentlig bare holde Louis adskilt for alle andre vigtige personer i mit liv. Endnu et år ville jeg gå på Mountain Hill Highschool, og endnu et år ville jeg undgå gruppen der indeholder Harry, Zayn, Liam og Niall. Endnu et år ville jeg tage fransk, endnu et år ville jeg tage drama. Endnu et år ville jeg gå efter topkarakterer, og endnu et år ville jeg være et nul, med undtagelse af mine skønne bedste veninder, min kæreste, og have Louis altid at kunne besøge hvis tingene blev noget lort. Endnu et år.

 

Så kom med jeres meninger. Kan i lide kapitlet? Kan i lide hvordan Louis var inden han startede på Mountain Hill Highschool, og hvad synes i om Louis' mor? 

I må meget gerne fortælle mig hvis i kunne tænke jer flere kapitler, fra inden Leaving Notes begyndte, for jeg vil med glæde lave dem! I må også super gerne stille spørgsmål med hensyn til LN, så laver jeg måske et kapitel på et tidspunkt, kun fyldt med svarene på de spørgsmål i sidder og undre jer over når i læser de originale kapitler. 

Men med hensyn til et næste kapitel heri; hvilken karakter fra LN kunne i tænke jer at kende lidt bedre? Jase, Liam eller Zayn? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...