Ice Cream | One Direction FF

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jun. 2016
  • Opdateret: 5 feb. 2017
  • Status: Igang
Mackenzie Cooper: 21 år, studerende og med kærestesorger.
Harry Styles: 22 år, verdensberømt popstjerne og stemplet player. Umiddelbart lader de til at være en usædvanligt par, men da en bøtte vaniljeis fører dem sammen i en engelsk købmandsforretning, begge på grund af et knust hjerte, bliver det starten på et eventyr, man næsten kun tør drømme om. | Credit til den søde Louise M. for det flotte cover

61Likes
21Kommentarer
4361Visninger
AA

5. En uge, fire dage og 19 timer senere | Harry Styles

"Hvad så, H?" spørger Niall og stopper en mundfuld brownie mere i munden. "Hvad foregår der oppe i dit korthårede hoved?" Han griner og spytter brun kagemasse ud over det hele. Jeg sukker, kører hånden igennem håret - gud, hvor er jeg allerede træt af den frisure - og læner mig ind over stuebordet for at lange ham køkkenrullen for fjerde gang, så han kan tørre op.

     "Sorry, mand," undskylder han og gnider det væk fra glaspladen, og hvor ellers han nu har spyttet hen. Jeg skal nok gøre rent, når de tager hjem. Hvis de tager hjem. Louis snakkede højt og flot om en eller anden klub, som jeg virkelig ikke gider hen på, og jeg tror, at de andre var ret overbeviste om, at det bare var en skidegod idé.

     "Jeg tænker ikke på så meget," lyver jeg henkastet og lægger hovedet lidt på skrå. "Hvad skulle jeg tænke på?" Hende. Mack. Hvad kan man hedde, hvis man bliver kaldt Mack? Mackie? Margaret? Jeg sidder og funderer lidt videre over det, mens Niall sutter chokolade af fingrene. Han har tømt kagefadet nu.

     "Jeg ved ikke... hende der tøsen, som du snakkede om?" Hvad? Hvordan? Jeg har slet ikke nævnt det for drengene endnu - altså, hvad?

     "Hvad snakker du om?" spørger jeg og rynker brynene. Nemlig, Harry. Lad som ingenting. Det har været min strategi i et stykke tid nu.

     "Du ved, hende der Liam fortalte om. Hende tøsen, som han ville hooke dig op med. Rhina, var det ikke det?" Alt i min krop slapper med ét af. Alle muskler slappes, og jeg smider hovedet tilbage mod sofaens ryglæn. "Hun var da meget lækker, synes du ikke? Egentlig forstår jeg slet ikke, hvorfor du ikke snupper hende."

     "Af samme grund som for to måneder siden, Niall - ikke interesseret." Den dreng nogle gange, Jesus.

     "Pff," mumler han og fejer mit argument fuldstændig af vejen. "Jeg ved fandme ikke, hvor længe du har været single. For længe, i hvert fald - Harry, vi er drenge! Åbn nu øjnene! Vi skal ud og have noget på den dumme, inden den bliver rynket!" Han rejser sig brat og vifter med armene. "Liam! Louis!" kalder han ud i lejligheden. Inden for små tredive sekunder er de begge dukket op herinde. Jeg dækker øjnene med håndfladerne og udbryder et dybt og opgivende suk, da Niall giver sig til at forklare dem om mine åh, så store "problemer", som kun druk, fest og damer kan løse.

     "Ikke fordi jeg vil opmuntre dig til at gøre et eller andet åndssvagt, Harry," begynder Liam og vender sig imod mig med et mildt ansigt, "men jeg synes altså, at Niall har fat i noget. Come on." Jeg ruller med øjnene. 

     "Fint," mumler jeg. "Jeg gør det. Hvor er så den her klub?"

•••

Det er med en basic t-shirt, en mørk blazer og tætsiddende bukser, at jeg træder ind ad døren. Louis sagde godt nok, at stedet var stort - og ingen tvivl om, at hans ord holder stik. Der stinker af sprut, sved og parfume, da jeg maser mig ind gennem den dansende menneskemængde.

     Grizz, den enorme dørmand, baner os vejen gennem klubben hen til en lille neon-belyst trappe, der fører ind til det famøse VIP-rum, som Louis plaprede løs om, da vi kørte herhen. Da jeg træder ind i rummet med det dæmpede lys, kan jeg straks fornemme, hvordan den generelle status stiger. Pludselig forsvinder alle de ordinære, sorte kjoler og erstattes med pelse, boaer og silke, eller hvad fanden folk nu har besluttet sig for at tage på i aften.

     I den ene ende af rummet er der det sædvanlige sofaområde, hvor folk enten drikker aftenen væk, snaver eller sover. I det modsatte hjørne står bartenderinden bag bardisken og slynger cocktailglas til højre og venstre. Hun blinker til mig, da vores blikke mødes. Hendes krøllede, mørke lokker falder pænt ned over hendes kønne ansigt, men jeg kan ikke få Macks blik ud af hovedet. Der skal nok en del procenter til, før jeg kan se andre piger end en, som jeg ikke engang kender det rigtige navn på.

     Nogen klapper mig på skulderen, og bedst som jeg vender mig rundt og forventer at se en af drengene, er det et andet ansigt, jeg får øje på. Der går et par sekunders tid, før det går op for mig, hvem jeg står og ser på.

     "Gud. Nick?!" udbryder jeg og trækker ham ind i et halvt kram. Han griner og nikker, da vi slipper hinanden. 

     "You got it, Styles. Nick James her. Længe siden, mand." Han har ret, det er flere måneder siden, vi sidst har set hinanden. "Hvordan går det?" spørger jeg og han trækker på skuldrene med et smil.

     "Det går sgu fint, synes jeg. Bella og jeg har haft to-års-dag for et par uger siden." Han nikker hen mod en blondine henne i en af sofaerne.

     "Hold da kæft, mand. Tillykke," smiler jeg og klapper ham på skulderen. Han takker og tager en slurk af sin orange drink. Jeg ser kort på den og overvejer, om jeg burde finde mig noget at drikke også. Sådan står vi lidt uden at sige noget, inden jeg beslutter og rømmer mig. "Nå, men jeg må også hellere få fundet mig en drink. Godt at se dig," smiler jeg og passerer ham.

     Pigen i barens top er så nedringet, at hendes bryster er ved at falde ud over rælingen. Jeg tager mig selv i at kigge, mens hun ekspederer fyren før mig, men mit blik møder hendes, da jeg træder frem til disken. 

     "Hej," smiler hun hæst og skubber et stykke papir hen over bordpladen. "Hvad kunne du tænke dig?" Mine øjne glider ned over menuen, men jeg kan ikke samle mig til at bestille noget.

     "Bare giv mig en omgang shots," siger jeg ligegyldigt med et skuldertræk. Hun nikker og finder syv glas frem. Da de alle er fyldt, skubber hun bakken hen til mig. "Harry, ikke?" spørger hun med et smil. Jeg nikker. "Dine bestillinger bliver på husets. Eller.. på min, rettere sagt." Hun blinker til mig og bider sig i læben. Jeg smiler, griber om bakken og skubber den til siden, så andre kan komme til.

     Som jeg skyller shots'ne ned, går der nogle tanker igennem hovedet på mig.

     1. Hvis jeg nu drikker nok, tænker jeg måske ikke på Mack.

     2. Uh, det brænder lidt. Et til.

     3. Margit? Maggie? Margot?

     4. Mackenzie?

     5. Mackenzie.

     6. Det lyder godt!

     7. Shots hjalp slet ikke på det. Jeg tænker stadig på hende. En omgang til.

     Pigen bag disken blotter et smil, da jeg henvender mig ved baren igen. "Igen?" spørger hun og slikker sig på underlæben med tungespidsen. Jeg nikker og lader hæmningsløst mit blik falde på hendes kavalergang. De shots slog hårdere, end jeg havde forventet.

     8. Hold kæft, hvor er hun lækker.

     9. Ikke på den samme måde som Mack, men på en anden.

     10. Mine fødder summer. Ha, hvor sjovt. 

     11. Hvad er det her for nogle shots? De er fandme stærke.

     12. Næsten færdig. Ikke flere til mig, så.

     13. Jeg skal kaste op.

     14. Pyh.

      "Hvad.. klokken..." snøvler jeg, da jeg smækker bakken op på disken, ser pigen direkte i øjnene. Eller, direkte og direkte. Jeg svajer nok lidt for meget til ligefrem at kunne kalde det dét. Hun ler, tjekker sin mobil. "23:41," smiler hun. "Du har været her i godt halvanden time." Har hun holdt øje med mig? Kæft, hvor er hun lækker. "Har du fået nok?" spørger hun venligt og slår noget hår om bag skulderen. 

     "Hvornår har du fri?" Nu er jeg i hvert fald direkte. Sådan.

     "Jeg bliver afløst om et kvarter. Du ligner en, der godt kunne bruge noget hjælp på vej ud," griner hun. "Hvor er dine venner?" Det går op for mig, hvor godt et spørgsmål det er. Jeg ser mig omkring. Det svimler. 

     "Det ved jeg ikke," hikker jeg. "De er nok skredet. Men de kan rende mig, jeg har bedre ting at tage mig til end at hænge ud med dem." Jeg smiler og rækker ind over disken for at lade mine fingre løbe ned langs hendes arme. Hun gyser og bider sig i læben. 

     "Hold ud lidt endnu," hvisker hun hæst. "Der er kun omkring ti minutter tilbage, så er jeg fri."

     "Ti minutter fra eller til, betyder det noget?" Hun er så fucking fræk. Det spænder i min krop, og jeg følger hendes tunge med øjnene, da hun slikker sig rundt om munden.

     "En lille smule," siger hun, "ellers kan det jo være, at jeg bliver arbejdsløs."

     "Så har du jo bare mere tid til mig," siger jeg hæst. Det giver et sæt i mig, da hendes lange, tynde fingre følger bulerne på mine knoer. "Sandt," hvisker hun. "Lad os skride."

•••

Jeg presser hende op ad væggen i elevatoren, netop som dørene lukker i. Planter hungrende, våde kys hele vejen fra hendes kæbe ned til kanten ved hendes bryster. Hun stønner og trykker mit ansigt mod hendes brystkasse, vrider sig mod væggen. Så slipper hun, og mine læber mødes med hendes i det samme øjeblik. 

     Pling. Dørene glider op, og hun tager min hånd og fører mig ned til en sort dør for enden ad gangen. Som hun står og fumler med nøglerne, tager jeg blazeren af.

     "Hvor vil du have mig?" udbryder hun hæst og smækker døren. Uden videre sparker hun stiletterne af og vrikker længere ind i lejligheden. Hendes røv er perfekt. Alt ved hende er perfekt.

     "Jeg er ligeglad," pruster jeg, "jeg skal bare have dig. Nu."

•••

Hun stønner, da jeg glider ud af hende. Fuck, hvor er hun vild. Hendes ellers så kønne frisure er fuldstændig smadret efter alle de gange jeg har holdt hende i håret, og det er mit sikkert også.

    "Du er så fucking lækker." Jeg bider mig i læben og smider mig ned ved siden af hende. Jeg kan stadig mærke hende under mig. Høre hendes jamren, mærke hendes åndedrag og de lange negle, der borede sig ned i mine arme, smage hendes læber.

     Hun læner sig frem i sofaen og presser sin mund imod min. 

     "Du kender mit navn,"hvisker jeg og fejer en lok hår væk fra hendes kind, da vores læber slipper hinanden. "Hvad hedder du?"  

     Hun kysser mig i håndfladen. "Jeg kan lide at have noget for mig selv, du ved," smiler hun. "Og jeg ville elske at have noget fra dig igen." Med et smil spillende om læberne ruller hun ind over mig igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...