hvorfor Melis

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2016
  • Opdateret: 12 jun. 2016
  • Status: Igang
melis bliver mobbet i skolen og vælger derfor at skrive det ned i en bog hun giver til Mille som er ny i klassen og bliver hendes bedste veninde

0Likes
0Kommentarer
66Visninger

1. ny


Jeg så ud over alle de nye jeg skulle gå i klasse med, der var en stol fri til ved siden af en anden pige,hun havde langt lyst hår, og blå øjne men også en masse ar over det hele men hun smilede til mig, men så så jeg hende ind i øjne, og så viste jeg det var noget helt galt det lignede faktisk at hun ville græde. I pausen satte jeg mig ved siden af hende, og ville snakke men hun så bare på mig og lod være med at sige noget, det var virkeligt underligt men så rejste hun sig fra bordet, og gik, jeg fyldte efter hende og så at hun stod og græd, jeg gik stille hen til hende og spurgte hvad der var galt, hun svarede mig ikke hun stod bare og græd nogle af de andre piger kom og grinede af hende. Der stod jeg bare og vidste ikke hvad jeg skulle gøre, men heldigvis gik de igen men nu stod hun og græd endnu mere ind før, da hun var faldet til ro begyndte hun at sige noget, hun sagde at hun hed Melis hun spurgte hvad jeg hed jeg sagde jeg hed Mille hun smilede og gik Da vi fik fri gik jeg hjem, og ville fortælle min mor hvad der var sket, men jeg var bange, for at hun ville ringe til vores lære, og sige hvad jeg havde sagt, og så ville vores lære snakke med dem og jeg ville helt sikkert blive upopulær, men hvis jeg ikke gjorde det ville ingen få det at vide. Næste dag kom Melis ikke i skole og heller ikke den næste men om torsdagen kom hun,men hun havde forbening på sit ene ben og hun havde en lang trøje på men man kunne alligevel se alle de ar hun har det var ikke særligt rart at se på. I pausen skyndte jeg mig at få fat på hende og vi gik udenfor og snakkede

"hvorfor var du her ikke i går."

"slog mit ben."

"hvad skete der."

"jeg hoppede ned fra vores legehus."

"hvorfor gjorde du også det."

"det er lige meget jeg kom på sygehuset og fik forbinding på."

"men er du okay."

"ja altså meget jeg kan være."

"kommer du i morgen."

"ja måske.

"okay men hvorfor siger du ikke noget til lærerne."

"de vil ikke tro mig."

" jeg er sikker på at de vil tror dig hvis du siger det."

"har sagt det føre men de gjorde ikke noget ved det."

hun rejste sig og gik sin vej

jeg fulgte efter hende men hun blev væk

næste dag kom hun ikke det gjorde mig lidt nervøs jeg havde jo set hvad de gjorder og man kan jo aldrig vide

nej det kunne hun aldrig finde på

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...