Noula

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2016
  • Opdateret: 12 jun. 2016
  • Status: Igang
Jeg Noula. 16 år. 53 kilo. 162 cm. Står og kigger mig på mig selv. I spejlet.. Jeg har lige sagt farvel til min klasse. Til mit gamle liv. Jeg skal på efter skole. Jeg glæder mig. Og samtidigt er jeg vildt skræmt ved tanken. Tænk at jeg skulle undvære Nanna og Shaun. Tænk at der slet ikke er nogen jeg kender. Tænk jeg skal finde nye venner Nye lærer Skal dele værelse med en anden. Jeg håber det kommer til at gå godt og jeg håber, håber, håber, at der vil være en kæreste til mig. En rigtig lækker kæreste Jeg synes bestemt, det var min tur til at finde sådan en

0Likes
0Kommentarer
38Visninger

1. kapitel 1.

Jeg Noula. 16 år. 53. Kilo. 162 cm.

Står og kigger mig selv. I spejlet... Jeg kunne ikke rigtig finde ud af, om jeg kunne lide det, jeg ser. Mine bryster er pæne. Det er godt. De er runde og bløde. Brystvorterne sidder lige i midten. De stritter lidt. Min mave. Den er rund. Måske lidt for rund. En anelse. Men bød. Navlen ligger som i en blød fordybning. Mine lår bliver skåret over midt på. Så går spejlet ikke længere. Mellem lårene og maven krøllet hår. Mørke brunt.

Mine øjen flytter sig til mit ansigt. Min hage er rund. Meget på mig er rundt, tænker jeg. Pæne store læber og meget hvide tænder. Meget hvide, der hvor der hvor der ikke lige sidder stål.

Kvinden med stålsmilet. Det mig.. Og så min næse. Et kapitel for sig. Den er også rund. For rund og fyldt med fregner. Lige nu er der rigtig mange! Solen har nemlig skinnet meget denne sommer. Mine øjne. Mit vindue til verden. Mørkeblå. Så mørkeblå at mange tror, de er brune. I skolen har vi haft om metafor: "Dine øjne er som dybe skovsøer.."

Er mine øjne som skovsøer? Dybe skovsøer. Jeg har aldrig set nogen dyb skovsø. Men forestiller mig nok meget mere brungrumset. Dybe, blå skovsøer, omkranset af mørke siv.

Mine vipper ser fantastiske ud. Min nye mascara har gjort sir job godt. Min nye dyre mascara. En gave fra faster. Toldfri og dejligt.

Og... Så er der lige mit hår. Vildt krøller. Rødbrunt. Stort. Mest stort. For et par år siden da jeg skulle konfirmeres tænkte jeg. At det måske ville mære sødt med pagehår. Frisøren gjorde meget ud af forklare, hvordan jeg skulle børste det, mens jeg føntørrede det. Og det blev rigtig flot. Indtil jeg vaskede det første gang. Det er ikke så let, som det der ud hos en frisør. På konfirmationbillederne ligner jeg... Jeg savner en passende metafor , men en mellemting mellem sådan en ting, man sætter over tekanden for at holde den varm, og så et får, der har fået kloven i en stikkontakt.

Det er heldigvis længe siden.

Jeg pillet elastikken ud af mit hår. Det er blevet langt igen. Når jeg lige har været i bad, mit hår er tungt og vådt, når det midt på ryggen. Men så snart det er tørt igen... PLING. Sidder det igen oppe ved skuldrene.

Sådan vil de andre se mig imorgen. Selvfølgelig ikke mine bryster, min navle og mit krøllede hår, mørkebrune hår. Alså det forneden...

Imorgen starter mit nye liv. Dag 1

Imorgen virker det så afgørende for, hvordan hele det næste år vil blive. Så derfor er det så uendeligt vigtigt at gøre det hele rigtigt. I morgen.

Det en sjov tanke, at jeg imorgen, hvis jeg ville, kunne vælge at være en helt anden mig. Vælge en helt anden identitet. Der er ingen, der kender mig. Ingen der kan sige "Arh, Noula. Hvem prøver du at snyde? Gå du hjem og tag det gamle kluns på igen!"

Jeg kunne vælge at lade mine negle blive lange. (Nok ikke lige til imorgen..)

Og pyntede som Celias. Jeg kunne vælge kun at gå i højhælede sko fra nu af. Eller gummistøvler. Ligesom drengede i den bog, vi læste i skolen sidste år. Han gik altid i gummistøvler fordi han var bange for de elektriske spændinger i jorden.

Hvad er det lige, der bestemmer, hvilken type man er? Eller ikke er?

Jeg tænder for vandet for vander i bruseren og lader det løbe, mens jeg tisser.

Mens vander løber ned over mit hår fortætter ned og fortsætter ned over mine skuldre, bryster og mave i små folder, der samler sig og dumper plaskende ned på gulvet

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...