FAR? Der er ikke mere toiletpapir!!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2016
  • Opdateret: 3 jul. 2016
  • Status: Færdig
Det er lang tid siden. Jeg husker det hverken tydeligt eller præcist. Jeg var seks og min storebror otte. Jeg glemmer aldrig den ubehagelige følelse der stadig sidder dybt i mig når jeg tænker på fortiden.

1Likes
3Kommentarer
209Visninger
AA

2. En erindring

Til Morten

Min far og mor blev skilt, da jeg var omkring fire år. Min storebror og jeg blev taget som gidsler i et voksenrelateret problem. Vi skulle stå til ansvar for konsekvenserne resten af vores liv, men det vidste vi godt. Vi blev tilbudt en alt for velkendt tolv/to løsning. Min storebror og jeg var hos min far hver anden weekend. Han boede i en gammel murstensfarvet lejlighed ti minutters gang fra storcenter nord. Mellem den første række kedelige lejligheder og rækken lige overfor var der en lille gård. I gården spillede vi tit bold. søn. datter. far. Medmindre han var fuld og derfor sov sin brander ud. Min far begyndte at drikke kort tid efter, at jeg blev født. Han stoppede først med at drikke, da jeg var syv år. Min mor's naivitet overbeviste hende om, at han var stoppet med at drikke, da vi begyndte at se ham igen. Han var jo på antibus, og han havde to børn, han skulle tage ansvar for. 

     Jeg husker denne dag, som en sommerdag. Solen skinnede, og fuglene sang deres muntre sang. Den velkendte duft af nyslået græs, duften af varme og glæde. Vi stod midt i gården glade og fulde af sommerens sol. Vi traskede op af de mange trapper helt op på femte sal. Min far smed sig på sofaen, og min storebror gemte sig på sit værelse. 

Flaskerne stod ikke fremme, de var gemt inderst inde i skabet. Når jeg tænker på det svar, han gav mig, når jeg spurgte omkring flaskerne inde i skabet, kan jeg uden at tvivle vide, at det ikke var, som han fortalte. "Det er bare øl uden alkohol" mumlede han kort tid efter, og faldt derefter i søvn igen . 

 

     Jeg følte mig så alene og rastløs. Min storebror havde gemt sig, fordi han frygtede min far ædru, hvilket var forståeligt. Jeg ved ikke om min far hadede min storebror, eller om min far hadede sig selv, fordi han ikke kunne hjælpe ham. Jeg elskede, at kigge på at min storebror spillede playstation. Bare at stirre ud i luften, lave ingenting, kun tænke. Det var en flugt væk fra min far, alkohollen og realiteten. 

     Efter et par timer foran tv'et skulle jeg på toilet. Jeg havde holdt mig så længe så muligt. Han lå stadig på sofaen, og det var min storebror, som tjekkede at jeg stadig levede. Da jeg sad på wc'et helt uforstyrret, tænkte jeg mig langt væk. jeg tænkte min væk til en anden virkelighed. En vikelighed hvor der ikke fandtes alkohol, hvor der ikke fandtes en far. En virkelighed med lyserøde candyflossskyer og hjem lavet af kærlighed og chokolade. 

     Virkeligheden brød hurtigt sammen, da jeg opdagede, at toiletrullen var tom. Virkeligheden var en helt anden, end den jeg ønskede. Der sad jeg så, Matilde seks år, og var fanget på toilettet uden toiletpapir. 

"FAR.....?FAR !!"  råbte jeg, så højt jeg kunne 

"FAR.....?FAR!!... Der er ikke mere toiletpapir"  Råbte jeg igen. Min stemme rystede. Der kom intet svar, intet respons, ikke engang en eneste lyd eller et tegn på liv. 

 

     Jeg kunne høre dørens knirkende lyd. Døren gik endelig op. "MORTEN" sagde jeg ivrigt. Det var min storebror. Dan han trådte ind på badeværelset og stod foran mig i levende live, var det umuligt ikke at bryde sammen i gråd. "Hvad er der" Spurgte han med et ansigt, som var trukket sammen. "Der er ikke mere toiletpapir" svarede jeg, og tørrede min næse af i mit ærme. Jeg tror slet ikke, han var i tvivl om, at jeg havde siddet der i rigtig lang tid. 

   

Han løste mit toiletpapirsproblem, og ringede til min mor. Da vi blev hentet, sov min far endnu. Jeg undrer mig stadig over om han nogensinde opdagede, at vi var taget hjem. Jeg har i rigtig lang tid følt en skyld. En skyld over at påtvinge min storebror så meget ansvar. Min far er skyld i rigtig mange ubehagelige og grusomme ting, men er også skyld i, at min storebror og jeg er blevet dem vi er i dag. Min storebror og jeg har haft utallige af disse ubehagelige og grænseoverskidende oplevelser, som jeg med sikkerhed aldrig nogensinde vil glemme. 

    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...