Efter tæppefald

Clary's nabo/klasselærer er lige død, men jeg griner alligevel, griner med ham. Selvom hun ikke ved hvem han er, føler hun at hun har kendt ham hele sit liv, men det hele falder fra hinanden, da de finder ud af at han er hendes nye lærer. Clary begynder samtidig at få nogle mærkelige breve underskrevet af hendes forældre, men det kan jo ikke være muligt, de døde for flere år siden. Christopher finder, til deres begges held, brevene og beslutter sig for at hjælpe Clary med at opklare, hvad det er der er sket. Cover by: Sia

0Likes
0Kommentarer
383Visninger
AA

3. kap. 3 Christopher part 2

Flokken omkring os begynder med et at grine, ikke af os, men med os. Heldigt for os. Menneskerne rundt om os, står bare og kigger mærkeligt på os. Ingen af os bekymre sig om det, før det hele er forbi, og alle de andre er gået væk fra kirkegården. De sidste grin stilner af, idet han rækker hånden frem, til en hilsen, og siger: "Christopher, og du er?" Jeg tager hans hånd og trykker den, hans greb er stærkt og fast. "Clary", svare jeg nikkende. "Rart at møde dig, Clary" et smil har igen plantet sig på hans læber. "Jeg kan kun sige i lige måde, Christopher" Jeg smiler glædeligt tilbage. "Oh, øhm før du går, kan jeg muligvis låne din mobil, til at skrive til en?" Han uddyber ikke sit svar, så jeg kan ikke lade være med at tøve, men ender alligevel med at række ham min mobil. Han smiler og nikker langsomt som tak. Få sekunder efter, får jeg min mobil tilbage. "Jeg må hellere til at komme afsted, men jeg håber vi ses igen snart", Christopher begyndte stille at gå baglæns væk fra mig, med sin hånd hævet i en vinken. Jeg vinker selvfølgelig igen, og vender mig derefter om, og begynder at gå hjem.

"Sååå, hvordan var det? Mødte i jeres nye lærer?.." Hendes spørgsmål fortsætter, og stopper med at lytte. Alle de spørgsmål, jeg kan ikke klarer det. Jeg løber med fuld fart, mod mit værelse, med tårerne trillende ned af kinderne. Sætter mig på sengen, og græder fordi jeg aldrig vil komme til at se Betty igen, og fordi jeg havde grinet så meget til en begravelse. Hvordan kunne jeg, denne triste pige, grine til min nabos begravelse?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...