Næsten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jun. 2016
  • Opdateret: 12 jun. 2016
  • Status: Igang
Verden gik næsten i stå da jeg mødte ham. Næsten.

0Likes
2Kommentarer
60Visninger

3. 3.

Vi havde gået i et stykke tid, vi var ikke gået den vej hvor vi kom fra, han havde først gået mod skolen, men så pludselig taget en helt anden drejning, han sagde bare at det var en genvej, men jeg var ikke helt sikker. Jeg vidste ikke engang hvem han var, hvad hvis han var en af mine fjender, ikke venner? Jeg kunne ikke gøre andet end at følge ham og lade som om at jeg gik i mine egne tanker og ikke være bange for at et eller andet kunne ske. Han virkede ikke som den mest troværdige person nogensinde. I det øjeblik hvor jeg ikke tænkte over hvor vi var på vej hen trådte vi ind på en legeplads. Der var en ret så ødelagt gynge et stykke fra os, en vippe som jeg slet ikke ville sidde på, generelt bare ting som ikke længere virkede. ,,hvad laver vi her?” spurgte jeg ham og gik lidt tilbage, jeg var bange for hvad han kunne finde på. Min mavefornemmelse fortalte mig at jeg burde tage halen mellem benene og løbe væk derfra, men min nysgerrighed blev hvor den var. ,,vi skal bare mødes med lidt venner” sagde han med et lille smil. Kort efter kom der en gruppe mennesker, nogle genkendte jeg fra skolen andre ikke, da de var lidt ældre. De fleste havde cigaretter i munden eller i hånden.

 

Der var allerede sket så meget, jeg burde have løbet da jeg havde muligheden. Jeg burde have løbet tilbage til skolen eller i hvert fald bare ud på en vej hvor der var flere folk. ,,jeg havde aldrig troet at du ville komme” en ældre dreng kom hen imod mig. Han lagde armen omkring min skuldre og trak mig længere ind til ham, røgen fra cigaretten var ikke til at stå for, det var en lugt som jeg slet ikke kunne klare, jeg kunne klare synet af blod, ikke luften af røgen fra en cigaret. Jeg kunne mærke flere blikke lande på mig i mens jeg prøvede at rive mig fri fra hans greb. ,,så lad hende dog gå” jeg vendte blikket og så en dreng omkring min alder, drengen som havde stået ved siden af mig ved træet. Drengen var hurtigt smuttet, ikke på grund af hvad ham den anden sagde, men på grund af den bakke øl som nu var kommet. ,,tak” sagde jeg til drengen og gav ham et lille smil. Han sendte mig et underligt blik, ,,ehh, det var så lidt” sagde han derefter.


Og som altid skulle der lige gøres et eller andet så det blev værre, nogen havde hentet et stereoanlæg og havde straks sat en sang på, sangen hed ’light it up’ af en eller anden som jeg ikke kendte, jeg kunne i hvert fald hører folk som råbte navnet på sangen. Drengen var smuttet igen, han havde sat sig hen på den ene meget ødelagte gynge som nok knapt kunne holde ham. ,,tror du ikke at dem som bor i nærheden bliver irriteret over larmen?” spurgte jeg ham som havde slæbt mig derhen, han er åbenbart ikke gidet øl og var bare blevet ved min side. ,,jo, til sidst ringer de vel nok til politiet, men på det tidspunkt er vi langt herfra.” sagde han. Jeg vendte atter blikket mod drengen på gyngen, derefter mod alle dem som dansede. En pige som stod inden i midten af det hele råbte pludseligt ,,hvad er klokken!?” jeg kiggede op mod skyerne, det var faktisk blevet en smule mørkt, men jeg vidste så heller ikke hvad klokken var da jeg ’ankom’, så jeg ville også gerne vide det. Jeg sendte mit blik rundt og efter lidt tid råbte en anden op, ,,den er 17;45”, wow, det måtte være vinter nu hvor det allerede var blevet en smule mørkt, men det var ikke spor koldt. Jeg vendte blikket mod mig selv og nedad for at se hvad jeg havde på. Jeg kunne godt forstå hvorfor jeg ikke frøs. Jeg havde en kæmpe vinterjakke på sammen med et par jeans, andet kunne jeg så ikke se, andet end mine sko var ret så normale converse. ,,er det ikke lidt tidligt at feste?” spurgte jeg drengen, dog da jeg vendte blikket for at møde hans var han der ikke længere, han havde sluttet sig til de andre som dansede eller drak.


Jeg vendte derfor blikket mod gyngen, der sad heller ingen dreng. Dette ville måske være et perfekt tidspunkt til at smutte, men hvor skulle jeg dog gå hen? Jeg anede ikke engang hvilken by jeg befandt mig i. Men hvor som helst var nok bedre end dette sted. Jeg bakkede bagud stille og roligt, de andre skulle helst ikke se mig. Og som da jeg skulle til at vende mig rundt og løbe det sidste stykke bumpede jeg ind i en meget høj person. Jeg så opad, jeg syntes nu at jeg havde kigget meget op. ,,undskyld, jeg så dig ikke” sagde drengen, det var drengen som havde været på gyngen før. ,,det er helt okay..” sagde jeg, en lille rød sky formede sig på min kind, det var en underlig følelse. Han var køn, jeg havde ikke helt lagt mærke til det før, men tæt på kunne man virkelig se det. Mørkebrunt hår med ligeså mørkebrune øjne, perfekt hud, alt var perfekt. ,,hvor skal du hen?” spurgte han mig. ,,jeg tænkte bare at jeg nok burde smutte hjemad inden min familie kommer hjem”, jeg brugte lidt af den info som drengen fra før havde fortalt mig. ,,jeg tænkte også på at smutte lidt, vil du med? En pige så smuk som dig skal ikke gå helt alene i Stenløses gader” AHA, Stenløse, det måtte være der de var lige nu, hvor end det så var henne. I det mindste kendte hun navnet nu.


Uden at tøve havde hun fulgt efter drengen. ,,du er anderledes i dag, du plejer aldrig at ville med til festerne eller for den sags skyld noget som helst med mennesker at gøre.” jeg vendte blikket den anden vej. Gad vide hvorfor. ,,jeg tænkte bare nok det var på tide” sagde jeg med et smil imod ham. Han smilte igen. ,,vil du egentlig følge mig hjem? Du vil ikke tage mig ud til endnu en fest ligesom ham den anden gjorde?” et grin kom fra ham, det var så anderledes i forhold til den anden drengs grin. Den anden dreng havde selvfølgelig været flot, men ham her, han havde også en charmerende personlighed. ,,du mener Erik? Du kender ham, han er ikke så god til det med at hjælpe folk” jeg grinede igen. Jeg kendte ikke Erik. Jeg kendte ikke mig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...