Tilfældig dialog mellem to uvidende

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2016
  • Opdateret: 10 jun. 2016
  • Status: Færdig
Note: Dialog overhørt og omhyggeligt nedskrevet i overtegnet kladdehæfte Du ved de kan se dig, se din ensomhed. Men alt de kan gøre, er at snakke, snakke om dig, bare fordi er du er anderledes. Denne gang kan du høre dem, derfor bliver du siddende, selvom tårerne stille triller ned af dine kinder. Mulighed nummer 3

5Likes
1Kommentarer
94Visninger
AA

1. Tilfældig dialog mellem to uvidende

”Nu sidder hun der igen.”

”Hvem?”

”Hende, der altid sidder på trappen, du ved.”

”Hvem?”

”Ja, hende den mærkelige. Har du aldrig set hende før?”

”Næ.”

”Du har nok bare aldrig lagt mærke til hende.”

”Sikkert ikke. Hvor sidder hun?”

”Hold op med at strække hals, du ligner en giraf.”

”Vel gør jeg da ej.”

”Jo, du gør.”

”Kan du ikke bare sige, hvor hun er?”

”Henne på trappen. Hørte du ikke efter?”

”Jo, jo, men hvor?”

”Derovre.”

”Nå der. Hvad laver hun? Læser hun?”

”Hvor fanden skulle jeg vide det fra?”

”Du lød bare, som om du kendte hende.”

”Jamen det gør jeg altså ikke.”

”Nå.”

”Faktisk er der ingen der kender hende. Hun er altid alene.”

”Måske er hun retarderet. Måske er hun stukket af fra sådan en sindssygeanstalt eller sådan noget. ”

”Ej, sådan noget siger man altså ikke. Tænk nu hvis hun kan høre dig."

”Det kan hun jo ikke.”

”Måske kan hun.”

”Lige meget. Hey, går hun egentligt ikke i vores klasse?”

”Nu du siger det så virker hun bekendt. Men hun går hvert fald ikke i vores klasse. Det ville jeg altså have lagt mærke til."

”Måske er hun fra B.”

”Det kunne faktisk være hende der fra B. Mon hun er okay? Hun snakker aldrig med nogen.”

”Hun er sikkert sådan en af de der damp-børn, der ikke kan finde ud af at snakke med andre.”

”Nu stopper du!”

”Det kunne da godt være.”

”Hvad nu, hvis hun virkelig ikke har nogen at snakke med?”

”Så er det sgu hendes egen skyld. Hun kan da bare lette røven og snakke med nogen.”

”Det er ikke så let.”

”Nej, men det er bedre end at gøre ingenting. Hun sidder der sikkert fordi hun vil.”

”Du har nok ret.”

”Ja. Desuden er det ikke vores problem. For resten skal du med til festen i weekenden?”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...