fanaa

fanaa. destruction of the self; ,,destroyed in love" //

3Likes
0Kommentarer
176Visninger
AA

2. forgiftet

 

 

,, if you love something, you suffer for it"

Hendes usikkerhed. Hendes usikkerhed var det, der for alvor forgiftede mig. Dét strøg gennem årerne på mig og bredte sig, som mit hjerte bankede i brystet. Måden hvorpå hun betragtede sig selv med utilfredshed og frustration. En tankegang, jeg reflekterede egen skikkelse i. For åh, jeg beundrede hendes væsen og ydermere hendes sjæl. Naivitet. Uvidenhed. Fremmed var jeg for mine følelser, fremmed var jeg for egen selvopfattelse. Jeg pådrog mig hendes. Mit syn blev forvrænget og vredet til uigenkendelighed. Det var langt for sent, at jeg kunne erkende, at jeg ej længere var min egen person. 

Ej længere af egen personlig dannelse. 

Jeg gennemgik en nærmest voldsom forandring. De blonde lokker, der førhen omkransede og rammede livlige isblå øjne ind, synes blot at hænge slattent nedover matte og nærmest malplacerede øjenæbler. Min skikkelse jeg ej længere besværede mig med at betragte i spejlet, som jeg på forhånd havde dømt den med forargelse og sågar foragt. 

Men mine læber bar præg af opadvendte mundviger og trækninger i kinder, der kunne indikere smilehuller og umiddelbar glæde. Som en motor, tørstede og forblev jeg kørende, som hendes velbefindende og hendes glæde var benzinen, der holdte mig fra stilstand. For hun var uden overdrivelse alt, hvad min verden og tankegang omkredsede. Ej at det strejfede mit sind dengang. 

Mine følelser dengang blev ej heller skænket en tanke, ihvertfald ikke af mit væsen. Jeg tør næsten ej beskrive mit daværende jeg, som værende mig, da jeg ej længere er den indholdsløse personlighed. Jeg tænkte ikke over, hvordan vejrtrækningen blev heftig, ej heller hvordan hjertet bankede hårdt mod ribben og frembragte en kvalmende fornemmelse øverst i halsen. Først langt senere, måtte jeg erkende, at jeg nærede dybere følelser for hende. 

Jeg var forelsket. Forelsket og med hovedet først mod asfalten dum.  

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...