Jeg er Sandra

Jeg har altid været glad og ordentlig. Nu er jeg bange for at være mig selv, og bygger alle disse facader. Så derfor vil jeg skrive denne historie om min livshistorie.

0Likes
0Kommentarer
598Visninger
AA

13. År 12

Shit man. Der er sket virkelig meget igennem år 12. Dette kan måske være lidt anstødende for sarte sjæle.

 

Der jeg var 12 gjorde jeg en masse lort fx. rygning, nøgenbilleder, alkohol og der kørte/kører en masse rygter om mig og jeg hader det. Hører altid noget nyt om mig som aldrig er sket eller kommer til at ske. Jeg har virkelig fortrudt mange af de ting jeg har valgt og de ting jeg har sagt. Men i 6. Klasse var seksuelle ting super vigtigt og at man skal være modne. I vores klasse ramte det nogen af os meget tidligt. Vi var delt op i 2 det ene var de pæne piger hvilket vi kalder for "de populære" hvilket jeg var en del af. Den anden del havde ikke rigtig et navn det var bare folk der ikke rigtigt var modne eller i noget den stil. Det er også godt nok. Man skal jo nyde sin barndom....

 

Der jeg var 12 var alting bare en psykisk rutschebanetur... Angående mine nøgenbilleder blev de spredt ud til mange mennesker på andre skoler, andre byer og mine veninder og familie. Jeg har aldrig fundet ud af hvorfor og hvem der gjorde det, og vil heller ikke vide det. Mange mennesker har kontaktet mig og spurgt ind til det... Fx. Spurgt om flere eller andre har hatet på mig og kaldt mig ting... Det her har bare ødelagt mit liv fuldstændig. Jeg har bygget facader i lang tid og holdt mine tårer inde hver dag, men når jeg endelig så kommer hjem, græder jeg mig selv i søvn.

Det er bare noget man ikke bare kan glemme selvom det næsten er 1 år siden. En masse mennesker siger at det er min egen skyld og at jeg bare kunne lade vær'. Men er det min fejl? Er det virkelig min fejl? Er det min fejl hvis jeg vælger at stole på en person, men personen så vælger at ødelægge det bånd? Er det seriøst min skyld at en enkelt person syntes at det kunne være lidt sjovt? Nogen mennesker vil svare ja.. Men det vil samtidig også være mennesker som ikke har prøvet det her, eller været igennem helvede som jeg. Folk som ikke har prøvet at gå ned med depression. Folk som ikke har følt sig afsløret, set ned på eller blevet set som en helt anden person. 

Jeg ved ikke om det der er sket, har gjort noget godt eller dårligt for mig. For jeg har fundet ud af hvem jeg virkelig er, hvem jeg kan stole på og hvor meget man egentlig skal tænke over sine handligner. Men det her har været svært... Meget svært... Jeg har også haft selvmordtanker og tænkt at jeg er ingenting. Men med tiden, har jeg lært en hel del af det her.

 

Behandel folk, som du selv vil behandles!

Jeg ved at alle mennesker har nogen "flaws" og ingen er 100% perfekte. For sådan er man født. Men stadig tror jeg på at alle handlinger har en mening og et mål. Men i øjeblikket nu og her, undrer jeg mig stadig over hvad målet med det her er. Jeg har ikke lyst til at fortælle mere om det siden at jeg ikke har lyst til at tage dette emne op igen siden at det påvirker mig utroligt meget i min hverdag og i offentligheden...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...