Pauline Ruker og hedens hemmeligheder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2016
  • Opdateret: 22 jul. 2016
  • Status: Færdig
Efter flere mystiske hændelser, blandt andet et mord, bliver den kvindelige privatdetektiv, der er kendt blandt politiet for hendes dygtighed, Pauline Ruker tilkaldt. Hende og hendes tvillingesøster Tina skal nu opklare et mysterie der virker kompliceret på toppen af isbjerget, men hvad er under havets overflade?

2Likes
3Kommentarer
578Visninger
AA

14. Teorien

Vi ankom til stationen otte minutter i ti. Lige så stille gik vi ind. Bag skranken sad den samme dame som havde ladet os vente da Pau var blevet truet. Hun sendte os et kort blik og lagde hovedet næsten ned i hendes bog.
"I skal vist til Elliot. Han venter jer. Bare gå ind," sagde hun og kiggede kun op da hun talte. Hun så os ikke i øjnene. Vi begyndte at gå hen til Elliots kontor. Vi bankede på døren.
"Ja?" sagde Elliots stemme. Vi gik ind. Han sad bag det store skrivebord og kiggede på hans computer. "Jeg er glad for, at i kom!"
"Vi er også glade for at være her," sagde jeg. Vi satte os.
"Du sagde noget om at du ville snakke med Ib Sørenhaves forældre, Pauline. Af hvilken grund vil du det?" spurgte han Pauline.
"Jeg vil spørge dem om, hvor de har gjort af deres ældste søn," svarede hun.
"Hvad de har gjort af deres ældste søn!?"
"Ja, de har to sønner. Ib havde en bror. En ældre bror. Og det ville være nemmest med en direkte konfrontation,"
"Og hvordan vil du vide, at de har en ældre søn? Du skal bruge beviser!"
"DNA testen! Er i blinde? Det var tydeligt en søskende. Fordi testene ligner hinanden så meget, ville jeg endda våge at påstå, at det er en bror. Indtil i aftes. Jeg var længe vågen, fordi jeg gennemsøgte nettet. Jeg fandt i min søgen adoptionspapirer. En lille dreng ved navn Markus Sørenshave blev bortadopteret. Navnet blev ændret til Stephan Herbst. Tysker. En tysk familie adopterede ham. Han var ikke ret gammel. Hurtigt lærte han tysk og gik på en tysk skole. Ibs forældre fik Ib og beholdt ham. De tænkte ikke på andet end deres lille Ib. Hurtigt blev den første søn glemt. Desværre kom begge i dårligt selskab. Inden de havde set sig om var de i Italien og hjalp mafiaen. De ville sikkert begge gerne ud af det. Men en gang inde er man der for altid. Der mødtes de så. Sammen talte de på engelsk eller måske italiensk. De blev begge brugt af mafiaen uden at være helt med, men de skulle alligevel være der for altid. Nå, men de mødtes. De lignede hinanden meget. Så fandt de frem til de her papirer," fortalte hun afslappet og hev et bundt papirer frem. "Det her deres dåbsatester og Stephans adoptionspapirer. De må have konfronteret deres rigtige forældre med det og Stephans adoptivforældre. I hvert fald fandt de ud af deres slægtskab. Alt var fint og begge var glade for en uventet bror. Indtil deres biologiske far blev forfærdeligt syg. I hans testamente stod kun Ib og moren. Ud af den grund måtte et skænderi være begyndt. Jeg kan ikke se hvorfor testamentet ikke blev ændret, men det blev de i hvert fald ikke. Da faren så døde ville Stephan nok have noget af arven. Mafiaen var nok på Stephans side."

Da hun lod til at være færdig med at fortælle åbnede hun igen munden for at fortælle videre:
"Mafiaen ville nok også gerne have Ib ryddet af vejen ud af andre grunde. Jeg gætter bare på det, men det lyder mere logisk i mine ører. Nå, men de fik lagt en plan for mordet på Ib. De ville gerne forvirre politiet, så de valgte et sted han ikke ville tage hen. To dage brugte de. Første dag lagde de blod om natten. Det skulle være Ibs, så de, eller en anden med meget indflydelse over ham, fik ham til at donere blod. De tog højest sandsynligt blodet uden nogen vidste det. Det skulle være Ibs, så det ville forvirre politiet endnu mere. Kvinderne fandt blodet. Næste dag blev mordet begået. Jeg ved ikke hvordan, men jeg ved, at Stephan blev såret. Ellers ville der ikke have været noget af hans blod. En mand hørte Ibs sidste lyde. Næste dag fandt naturforskeren liget." 
"Wow! Du har godt nok tænkt det igennem! Jeg synes vi alle tre skal tage afsted til forældrene," sagde Elliot da Pauline var færdig med hendes lange forklaring. "Har du også faren testamente? Og hvor har du resten af papirene fra?"
"Nettet. Jeg blev lige nød til at bruge dit navn ved advokaten," svarede hun afslappet. "Resten af papirene skulle jeg også få fat på i dit navn, Elliot. Sorry, men det var en nødvendighed."
"Nogen gange går du over grænsen for at nå dit egentlige mål, Pauline. Men det var godt fundet på. Det må jeg give dig!" sagde han. Helt glad over misbruget fra Paulines side af hans navn var han ikke. Men et glimt i hans øje fortalte mig, at han syntes det var vildt godt fundet på. Hans udtryk skiftede hurtigt fra alvorligt til fast besluttet. "Vi tager afsted om lidt. Vi tager alle tre med. Desuden kommer der lige to betjente med en anden bil. De vil gemme sig selv og bilen, så de kan komme os til undsætning hvis vi får brug for det."

Kun få minutter efter sad Pauline, Elliot og jeg i Paulines og min bil. To andre betjente kørte i en anden undercover. Pauline angav adressen i GPSen. Adressen havde hun fået af Elliot. Vi begav os afsted. Jeg var sikker på, at sagen nu skulle blive opklaret. Pau virkede utrolig sikker i hendes sag.
"Pau, hvordan fandt du egentlig ud af alt det? Det stod da ikke på nettet," spurgte jeg da vi havde kørt et par minutter.
"Jeg gættede det meste. Så jeg er ikke sikker på om det er rigtigt. Det eneste jeg vil gøre ved moren er, at spørge hende direkte om, hvor hendes ældste søn er, og så vise hende bevismaterialet. Det er alt. Og også hvorfor hun og den afdøde mand bortadopterede ham. Når hun har sagt hvor han er, hvishun ved det, vil jeg have, at vi opsøger ham. Han skal arresteres. Jeg håber, at hvis jeg giver ham en del af min teori, også selvom den bare er rent gætværk, at han tilstår," sagde hun.
"Det lyder som en plan," sagde Elliot fra bagsædet. Resten af turen snakkede vi om lidt af hvert. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...