Pauline Ruker og hedens hemmeligheder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2016
  • Opdateret: 22 jul. 2016
  • Status: Færdig
Efter flere mystiske hændelser, blandt andet et mord, bliver den kvindelige privatdetektiv, der er kendt blandt politiet for hendes dygtighed, Pauline Ruker tilkaldt. Hende og hendes tvillingesøster Tina skal nu opklare et mysterie der virker kompliceret på toppen af isbjerget, men hvad er under havets overflade?

2Likes
3Kommentarer
575Visninger
AA

13. Solen står op

Næste morgen vågnede jeg ved at solen igen skinnede ind gennem gardinerne. Jeg noterede i min indre notesbog, at jeg skulle have fat på nye, så de kunne nå helt sammen. Eller bare rykke min seng. Eller bruge de sovebriller Pauline gav mig til jul...

Jeg rystede på hovedet og fik nye tanker i hovedet. Da jeg kom i tanke om missionen senere på dagen gav det mig ny energi. Ikke at jeg ikke var udsovet, men morgentræt, det var jeg. Jeg rejste mig op for hurtigt, og det sortnede for mine øjne et par sekunder. Jeg gned øjnene og fik synet tilbage. Med en dyb indånding gik jeg hen til badeværelset i håb om at kunne komme i bad. Til mit held, og mit gode humør, var badet tomt. Jeg gik hurtigt i bad og nød det kolde vand. Efter badet tørrede jeg mit hår og gik tilbage på mit værelse. Jeg fandt noget at tage på efter lidt leden. Solen skinnede og vejrudsigten sagde 27 grader. Jeg tog en let top med mønster på og en sort nederdel der gik mig et par centimeter over knæene. Jeg satte mit hår op i en hestehale og flettede den løst. 

Jeg gik ud i køkkenet. Pauline var der ikke. Stuen var uden Pauline. Også badet. I entréen stod hendes sko, og hendes jakke hang der også. Jeg bankede sagte på døren ind til hendes værelse. Intet svar. Lige så stille åbnede jeg døren på klem. Hun lå stadig og sov. Jeg lod hende ligge. Hun havde brug for søvn. 

Jeg gik tilbage til køkkenet og varmede et par af bollerne fra posen. Mens de var i ovnen fandt jeg et glas frem til mig selv og hældte mælk op. Der var ikke ret meget tilbage deri. Kun lige nok til at Pauline også kunne få et glas. Jeg noterede, igen i min indre notesbog, at jeg skulle købe mælk. Vi skulle alligevel ind til byen. Jeg stillede en tallerken og kniv frem til mig selv. Jeg åbnede køleskabet og fandt lidt pålæg frem. Vi var igen ved at tør. Eller stadig? Jeg kunne ikke huske det. Alle mine tanker havde svævet rundt om sagen. Endda mine drømme. Jeg drømte i nat, at vi gik på heden, og så kom vi hen til liget. Derfra kunne jeg ikke huske mere. Men jeg var også ligeglad. Det var bare en drøm. 

Et par minutter senere var bollerne varme. Jeg tog dem ud af ovnen og lagde dem på skærebrættet og skar dem op. Da jeg var færdig med at skære op børstede jeg krummerne ned i vasken og skyllede kniven af og tørrede den. Bollerne lagde jeg på brættet igen og stillede det ned på det lille køkkenbord. Jeg satte mig og begyndte at spise. Efter at have sat og kigget ud i luften mens jeg spiste uden nogen rigtige tanker fandt jeg min mobil frem. Jeg kiggede lidt på Snapchat og Facebook. Intet spændende. Så tikkede der en sms ind. Den var fra Lisbeth.

Ved du noget nyt om sagen du må fortælle videre? Elliot virkede lidt kritisk. I øvrigt tak for sidst! Glæder mig til vi ses igen!
Kys herfra xx

Jeg tænkte lidt over hvad jeg måtte fortælle. Jeg kunne vel godt sige, at vi skulle snakke med ofrets forældre. Så længe jeg holdt hemmeligt af hvilken specifik grund. Hurtigt skrev jeg svaret;

Det eneste jeg kan sige er, at vi, ifølge Pau (Paulines kælenavn var Pau), er nået ret langt. Vi skal i dag snakke med ofrets forældre. Jeg må ikke sige af hvilken grund, søde. Pau virker meget optimistisk. Jeg ville også lige sige tak for sidst. Det var super hyggeligt! Skal klart gentages!!
Kys og kram herfra (også fra sovende Pau. Hun er vildt træt!) xoxo

Jeg kiggede lige en ekstra gang sms'en igennem. Så sendte jeg den.

Der gik ikke mere end et par minutter inden Pauline kom dappende ind i køkkenet. Hun var fuldt påklædt, hvilket var et par shorts og en t-shirt, selvom hun lignede noget en seng har ædt, kastet op og ladet vandre gennem diverse krigsområder. 
"Godmorgen sovetryne!" sagde jeg muntert og smilede til hende.
"Morgen," sagde mens hun gabte. Hendes stemme var søvndrukken.
"Jeg ville anbefale dig et koldt bad,"
"Koldt! ikke engang i dine vildeste drømme! Og heller ikke i mine værste mareridt! Bad skal være varmt,"
"Jeg tror nu et koldt bad ville være bedre for dig i den her tilstand,"
"Niks! Hvor mange er klokken egentlig?"
"Den er ved at være ni,"
"Åh nej! Jeg havde aftalt med Elliot at mødes klokken ti!"
"Ja, så skal du jo nok skynde dig i bad!"
Hun dappede videre ind i badet. Jeg stillede frem til hende og begyndte at varme bollerne. Jeg blev nød til at gøre det mikrobølgeovnen. Der var ikke tid til ovnen. Jeg havde lige stillet bollerne ind, da jeg hørte et hvin inde fra badet. Jeg fniste. Måske eller måske ikke havde jeg stillet bruseren på kold.
"Tina! Har jeg ikke sagt, at du skal stille bruseren på varm når du går ud af badet! Jeg stiller den også på kold!" råbte Paulines stemme inde fra badeværelset. Jeg begyndte bare at sprutte af grin. Jeg kunne bare ikke holde latteren inde. Det lød ikke som om Pau syntes det var sjovt. Mikrobølgeovnen bippede. Hurtigt fik jeg bollerne ud og skåret dem op. 

Få minutter efter hørte jeg vandet stoppe inde på badeværelset. Ikke lang tid efter hørte jeg føntørren og bagefter et par fugtige fødder trippe hen over gulvet. Lidt efter kom Pauline ind i køkkenet fuldt påklædt, igen, og denne gang med ankelstrømper på.
"Tak for at du har lavet boller til mig," sagde hun og satte sig. Jeg kiggede på mit ur.
"Klokken er ved at være tyve over," sagde jeg og satte mig på min plads.
"Jeg skal nok skynde mig," sagde hun med munden fyldt. Vi sad derefter i fem minutters stilhed. Indtil jeg brød den:
"Vi skal til at tage afsted. Maden med på hånden, Pau!" Lynhurtigt rejste jeg mig. Hurtigt fik jeg sat vores ting i opvaskeren. Vi tog sko og jakke på, og jeg satte mig bag rattet. Så kunne Pauline spise undervejs. Jeg startede bilen og begyndte at køre hen imod stationen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...