Pauline Ruker og hedens hemmeligheder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2016
  • Opdateret: 22 jul. 2016
  • Status: Færdig
Efter flere mystiske hændelser, blandt andet et mord, bliver den kvindelige privatdetektiv, der er kendt blandt politiet for hendes dygtighed, Pauline Ruker tilkaldt. Hende og hendes tvillingesøster Tina skal nu opklare et mysterie der virker kompliceret på toppen af isbjerget, men hvad er under havets overflade?

2Likes
3Kommentarer
586Visninger
AA

1. Pauline Ruker

Solens stråler vækkede mig. De lyste lige i mine trætte øjne gennem mellemrummet mellem de to gardiner. Jeg holdt hånden op for at skygge lidt og kneb øjnene sammen. Jeg bevægede mig ud af min seng med samme fart som en skildpadde, og konstaterede, da jeg rejste mig, at mine ben var helt ømme og dovne. Langsomt trak jeg gardinerne fra og åbnede vinduet for at høre fuglenes sang og få lidt frisk luft ind på mit værelse. Fuglene kvidrede lystigt udenfor i den friske morgenluft. Efter at have fået lidt frisk luft følte jeg mig straks mere vågen. Jeg gik hen til badeværelset, men da jeg hørte bruseren vendte jeg om.

Pauline, som var min tvilling, bedste veninde og bofælle, tog en af hendes lange morgenbade, som var så typisk for hende. Jeg satte mig derfor ved mit sminkebord og børstede mit uglede hår. Der havde åbenbart været en fugl og lavet rede i mit hår om natten. Det tog sin tid, og da jeg var færdig, tog jeg min badekåbe på og bevægede mig over mod badeværelset igen. Pauline stod derinde og var ved at ordne hendes hår.
"Morgen. Er det i orden hvis jeg går i bad, eller forstyrrer jeg?" spurgte jeg Pauline.
"Bare gå i bad, jeg går alligevel om lidt."
"Tak."
"Nå, jeg tror jeg begynder at lave morgenmad," sagde hun, og vendte sig for at gå men vendte sig straks igen mod mig,"Hvor mange boller tror du du kan spise?"
"To eller tre... Jeg ved det ikke. Bare bag tre til mig."
"Ok. Nyd dit bad!" sagde hun med et drillende smil om læben.
"Tør det grin af munden!" sagde jeg, mens jeg smilede. Hun gik ud i køkkenet med et større smil.

Jeg kunne kort efter høre hende skramle med ovnen og nogle poser. Jeg tog et lynbad, og skyndte mig at tørre mig og tage tøj på. Da jeg kom ud i køkkenet stod Pauline i hendes badekåbe og med håret i et håndklæde og dækkede bordet. Hele køkkenet duftede af de boller jeg havde lavet dagen før. Hun havde taget nogle stykker fra posen og varmet dem i ovnen. Jeg tog lidt pålæg frem.
"Vi skal altså snart købe ind. Vi har kun lige dit højt elskede kyllingebryst-pålæg og lidt andet," sagde jeg, mens jeg kiggede på de sølle rester vi havde.
"Ja, det bliver vi vist nød til. Kan du ikke gøre det? Elliot skrev lige før at han havde en sag til mig. Jeg har virkelig brug for en nu," sagde hun, mens hun tog bollerne ud af ovnen og satte sig og skar dem op.
"Jeg tror, jeg vil gøre det lige efter maden så. Hvornår har i tænkt jer at mødes?" spurgte jeg nysgerrigt. Jeg syntes altid at det var spændende at høre om hendes sager.

Hende og Elliot Williams, som var en detektiv ved politiet i den nærmeste storby der lå 30 minutter i bil fra vores hjem, arbejdede tit sammen ved sager som virkede interessante. Men ofte kom hendes klienter også til hende. For det meste var det sager med nogle familieanliggender der helst ikke skulle for pressen. Og siden hun var privatdetektiv, skulle hun ikke komme med alt info hun havde, som politiet jo skulle.
"Han skrev at han gerne ville mødes med mig på stationen klokken 10. Der er to timer til, så jeg tror at jeg kan tage med dig ud og købe ind, og så kunne vi sammen tage til stationen," sagde hun mens hun kiggede på hendes mobil. Jeg tror hun skrev til Elliot, at hun kom.
"Det lyder som en plan," sagde jeg, mens jeg smurte en bolle med smøreost. Mens vi spiste færdigt, snakkede vi om den film vi havde set aftenen før. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...