Pauline Ruker og hedens hemmeligheder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2016
  • Opdateret: 22 jul. 2016
  • Status: Færdig
Efter flere mystiske hændelser, blandt andet et mord, bliver den kvindelige privatdetektiv, der er kendt blandt politiet for hendes dygtighed, Pauline Ruker tilkaldt. Hende og hendes tvillingesøster Tina skal nu opklare et mysterie der virker kompliceret på toppen af isbjerget, men hvad er under havets overflade?

2Likes
3Kommentarer
570Visninger
AA

7. Manden

Elliot og jeg blev begge en smule blege. Jeg kunne se, at Elliot ikke blev nær så bleg som jeg følte mig. Efter en larmende tavshed i et minuts tid åbnede Elliot munden:
"Så må deres beskidte hænder have hjulpet lidt til med sagen. Ellers var de ikke interesseret i den. Eller også ville det være til deres fordel at den forblev uopklaret. Men... Hvad sagde han til dig?"
"H-h-han kom med dødstrusler," sagde Pauline.. Hun stammede det halvvejs frem.

I lang tid var der en rungende stilhed i hele lokalet. Så kunne Pauline endelig sige noget igen. Med en rystende stemme kom hun frem med beretningen om mødet:
"Han startede ud med at sige, at han vidste hvem jeg var, mine metoder og hvad der kunne stoppe mig. Jeg testede ham, selv ting som jeg tvivler på Tina ved, vidste han om mig. Jeg følte mig helt nøgen. Derpå begyndte han med truslerne. Først var de harmløse, som at han ville sætte billeder eller sandheder af eller om mig på nettet hvis jeg ikke stoppede med at undersøge sagen. 
Så begyndte han at tilbyde mig penge. Tro mig, store summer. Jeg taler helt oppe i hundrede millioner. Men jeg holdt fast ved min mening, og jeg gør det stadig. Jeg skal ikke have en krone af deres beskidte hænder!" hun sagde alt det sidste med en sådan fasthed, at jeg blev helt overvældet. Hun fortsatte:
"Så kom de alvorlige trusler. Først truede han med at bruge diverse torturredskaber på mig. Jeg rykkede ikke min mening.
Så begyndte han at smile hånligt, som om han var en skakspiller, der skulle gøre sit afgørende træk, der ville knuse modstanderen. Han sagde, at han ville sørge for, at i to, mine næreste venner, der betyder så meget for mig, skulle blive tortureret til døden." hun lagde ansigtet i hendes hænder og grædte. Kort efter kiggede op igen med røde øjne, hvor tårene flød ud fra. Hun prøvede hele tiden at tørre tårene væk, men der kom bare flere og flere. Elliot rykkede hans stol hen ved siden af hendes, og lagde en arm om hende. Jeg tog den arm jeg ikke havde om hende, og krammede hende blidt, for derefter at ae hende på håret og køre min hånd trøstende op og ned af hendes ryg. Langsomt blev hun klar til at fortælle resten.
"Og i skulle blive pint til døden, mens jeg så på og blev tortureret på groveste vis. Jeg blev så chokeret, at jeg ikke kunne græde eller flippe ud. Manden smilede selvtilfredst til mig, og gik med ordene: "Vælg nu rigtigt, søde. Henvend dig til mig når du finder ud af det. Du ved hvor du kan finde mig. Men vælg hurtigt, for ellers vælger drengene og jeg for dig..." Jeg lukkede døren derefter og gik ind til Tina. I kender jo resten af historien. 

Jeg er så bange. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Risikere jeres liv eller opgive sagen. For jer står det måske klart hvad i ville vælge. Men jeg er bare mere interesseret i sagen, nu, da mafiaen vil stoppe mig. Hvad vil i have jeg gør?" Længe var der stilhed indtil Elliot brød den.
"Du kunne jo gå ud af sagen. Så informerer vi alle om at du er smuttet ud af den. Men os der er involveret i den, vi er kun omkring ti personer på åstedet i alt, ved at du er uofficielt med i den. Men vi skal holde det så hemmeligt som muligt, så kun os der er på åstedet når du er der ved besked. Og når du for eksempel skal få analyseret prøver, kunne du jo sige, at det er til en anden sag du har fået ved en privatpersons henvendelse og at den skal forblive hemmelig. Og da det jo langt fra er første gang, vil de højest sandsynligt tro på dig." Paulines ansigt klarede op. Efter lidt mere snakken frem og tilbage var det vedtaget, og Elliot informerede alle med den info de skulle bruge. Næste morgen stod der over alt i nyhederne, at det var en 'skandale', at hun var gået ud af sagen. Hun begrundede det med, at hun syntes hun havde givet politiet de rigtige hints, og ikke ville have alt æren. Alligevel var der en klump i min mave. Jeg tænkte hele tiden på, at mafiaen nok ville finde ud af det på en eller anden måde. Så dumme var de jo heller ikke, og de havde gode kontakter, der gav dem en masse info. Men vores plan ville nok give os lidt tid, hvor meget kunne jeg ikke sige, men jeg håbede, at det mindst ville være en tre-fire ugers tid. Det ville være nok for Pauline. Men jeg kunne alligevel ikke sove, jeg lå og kastede mig rundt i sengenen den halve nat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...