Pauline Ruker og hedens hemmeligheder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2016
  • Opdateret: 22 jul. 2016
  • Status: Færdig
Efter flere mystiske hændelser, blandt andet et mord, bliver den kvindelige privatdetektiv, der er kendt blandt politiet for hendes dygtighed, Pauline Ruker tilkaldt. Hende og hendes tvillingesøster Tina skal nu opklare et mysterie der virker kompliceret på toppen af isbjerget, men hvad er under havets overflade?

2Likes
3Kommentarer
581Visninger
AA

12. Kalenderen

Elliot lænede sig frem i stolen og tog et par latexhandsker på. Så tog han terminkalenderen frem. Nøje undersøgte han siderne.
"Han har godt nok været grundig," sagde han med noget undren og en hvis glæde, der viste, at han frydede sig over alt materialet.
"Ikke altid," sagde Pauline en smule fraværende. Elliot og jeg gav hende et undrende blik. Hun tog et par handsker på og rakte et par til mig, og overtog kalenderen forsigtigt.
"Se her," hun pegede på en side lige i starten af kalenderen. Det må have været den tiende side. Kalenderen viste den 18. januar. "Hele den her uge har han været ret sløset. Der ligger en billet i starten og slutningen af perioden. Det er flybiletter til Rom og tilbage. Her passer ordsproget 'Alle veje fører til Rom' ret godt." Hun havde ret i, at perioden, i forhold til resten, var meget sløset. Der var ind imellem sådan en periode. Kun nogle få kvitteringer var der. De var alle smudskede og uprofessionelle. De beviste bare, at Carl havde talt sandt. Han kom rundt til de mærkeligste steder i Rom. Der var også nogle små notitser om, at han havde været i en eller anden bygning ved en eller anden. De fleste navne lød i mine ører som kaldenavne eller dæknavne. Ved hvert besøg besøgte han forskellige steder og personer. 

Vi studerede længe og grundigt kalenderen. Omkring to timer senere var vi blevet mere forvirrede end berigede med visdom om Ib Sørenshave. Det eneste nye vi vidste var, at han måtte have en anden indtægt eller store opsparelser, da han havde en meget luksuriøs livsstil. Han så ud til tit at spise på meget dyre restauranter og købe meget dyre ting. Det gjorde os utrolig forvirrede. For hvis han havde en utrolig lille indtægt ved avisen og intet andet job kunne han kun have en stor opsparing. Men det var os ikke begribeligt hvordan han kunne have det i så lang tid. Var der ikke en bund i hans pengepung??

På vej hjem var vi begge ret stille. Ingen af os var i humør til at snakke. Da vi kom hjem gik vi hver til sit. Jeg satte mig og så fjernsyn. Der var intet spændende i nyhederne. Jeg faldt over en dokumentar om europas natur, kultur og lande. En af de utallige der fik en til sukke over de smukke naturområder. Min hjerne nød alt den info der ikke omhandlede politiet og mord. Mit bevidste sind gemte sagen væk, men i underbevidstheden vendte og drejede jeg fakten, at Ib Sørenshave brugte mange penge, selvom han havde et dårligt betalt job. 

Da dokumentaren var slut slukkede jeg fjernsynet og begyndte at lave mad. Jeg lavede lasagne og en frisk salat. Mens jeg lagde lasagnen sammen kom Pauline ind i køkkenet.
"Her dufter fantastisk! Er der noget jeg kan hjælpe med?" spurgte hun og kiggede mig over skuldren. Det plejede at være mig der lavede mad. Pauline var ikke glad for at lave mad, hun syntes det tog for lang tid.
"Nej, faktisk ikke. Jeg er ved at være færdig."
"Jeg tror, at jeg er ved at være nået til bunds i sagen."
"Virkelig!?"
"Ja, eller nogen lunde. Jeg skal bare have Elliot til at forhøre Ibs forældre igen. De ved mere end de vil sige. Måske kan jeg få lov til selv at gøre det!"
"Jeg tror ikke du skal håbe for meget."
"Jeg ved, men Elliot ved godt hvor god jeg er til at lokke ting ud af folk."
"Det kan godt være. Hvad vil du så spørge om?"
"Hvad de har gjort af deres ældste søn."
"Hvad!?" jeg var lige ved at stemple Pauline som skør. Det kunne ikke passe.
"Jeg fortæller dig hvorfor i morgen. Det er nemmere at fortælle det hele en gang end to gange. Jeg tror nemlig, at Elliot giver mig lov til at spørge dem om det, når han kender grunden." Derfra driftede vores samtale sig ud på andre emner. Lasagnen kom i ovnen og jeg lavede en salat. Imens talte Pauline om en eller anden bog hun var igang med. Vi spiste i ro og fred og snakkede om forskellige nyheder. Men tanken om, hvordan Pauline kom på, at forældrene havde en ældre søn i hemmelighed, blev ved med at strejfe mine tanker. Jeg modstod hele tiden fristen til at spørge hende hvordan hun fandt på det, men noget sagde mig, at det var en dum ide.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...