Pauline Ruker og hedens hemmeligheder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2016
  • Opdateret: 22 jul. 2016
  • Status: Færdig
Efter flere mystiske hændelser, blandt andet et mord, bliver den kvindelige privatdetektiv, der er kendt blandt politiet for hendes dygtighed, Pauline Ruker tilkaldt. Hende og hendes tvillingesøster Tina skal nu opklare et mysterie der virker kompliceret på toppen af isbjerget, men hvad er under havets overflade?

2Likes
3Kommentarer
568Visninger
AA

8. Flere undersøgelser

"Du ved ikke hvilken fare du bringer dig selv i ved at følge Elliots plan, og ikke mindst bringer du Elliots og mit liv i fare. Det er ligesom os der er ofrene!" jeg satte mig ved morgenbordet i køkkenet med den kop kaffe jeg havde lavet under vores samtale. Pauline sad og var tavs. Hun rørte lidt rundt i hendes müslí med en slap håndbevægelse. 
"Det er den eneste mulighed for en kompromi. Så hurtigt kan de umuligt finde ud af vores plan. Desuden opholder jeg mig næsten ikke på åstedet, men herhjemme i stuen." Det lod til at være umuligt for hende at forstå min angst.
"Men de er ikke dumme. Jeg tror, at de hurtigere end vi tror finder ud af vores plan. Og så er vi i fare. Alle sammen." Vi spiste lidt i tavshed. Jeg nippede kun til min kaffe og spiste kun lidt af min toast. Jeg havde fuldstændig mistet appetitten. Jeg spiste resten af min toast med stor ubehag og puttede min tallerken og kniv i opvaskeren. Jeg tog min kaffe og gik ind på mit værelse.

Jeg satte mig med det samme ved mit skrivebord og åbnede computeren. Langsomt rullede jeg igennem aviserne der var på nettet. Kun flygtigt læste jeg overskrifterne. Endelig kom jeg forbi alt sporten, og ned til politimeldingerne. Ganske rigtigt stod der ved hver avis jeg tjekkede, at Pauline var gået ud af sagen. Der var ingen hints om, at hun stadig arbejdede med den. Alle artiklerne var meget korte. Sådan lød en af dem:

Ingen hjælp at hente

Den kvindelige privatdetektiv Pauline Ruker har tit hjulpet politiet i vanskelige sager.
Hun overrasker tit politiet og os andre. Men denne gang på en lidt anden måde.

Ved den mystiske sag om mordet på Ib Sørenshave, der blev fundet af en naturforsker på Oudrup Østerhede, har Pauline Ruker været villig til at hjælpe politiet. Ifølge politiet har hun været en utrolig stor hjælp, og givet dem en masse gode hints om hvem morderen var, og hvad motivet til forbrydelsen var.

"Hun har givet os en god ide om hvem morderen er og hvad motivet er. Hun er også kommet med en masse andre ledetråde, som vi helt klart vil benytte os af." Sådan siger vores detektiv ved stationen i Års, Elliot Williams, om hendes indsats. Han vil ikke fortælle om hvem der er mistænkt, ud over, at det er en der er i familie med offeret. Heller ikke motivet vil han give nogen hints om. "Hun har selv sagt, at hun ikke havde midler til at fortsætte undersøgelserne, da vi nu når ud på områder, som kun specialister kan arbejde på. Hun har også en anden sag på hånden, som er top hemmelig. Ikke engang hendes søster Tina ved noget om hvad den handler om, ud over nogle korte og meget grove træk, som ingen andre end de involverede kender noget til." Sådan udtaler han sig. Hverken Pauline Ruker eller hendes søster og assistent Tina Ruker vil kommentere noget af dette. Dog har vi fået et svar fra Tina om, at grunden til at deres undersøgelser er stoppet, er dem som Elliot Williams har fortalt.

Mange håber, at sagen snart vil blive opklaret, også hændelserne inden liget blev fundet. Vi har tænkt os at holde jer opdaterede når der kommer nye vendinger i sagen.

 

Jeg blev overrasket over kommentarene til artiklen. Der var ingen negativ kommentar over vores tilbagetrækning. Folk forstod åbenbart det. Dog var de lidt kede af, at Pauline ikke længere arbejdede med sagen. Jeg troede, at de nok mistede lidt håb.

Jeg hørte Paulines telefon ringe inde fra hendes værelse, som var rummet ved siden af mit værelse. Hendes stemme var engle blid og utrolig charmerende. Nu skulle hende og hendes 'kæreste' sikkert på en date. Hun havde nu haft ham i omkring en uge. Jeg kunne ikke huske hvad han hed. Næsten hver tredje uge havde hun en ny kæreste. To år forinden gav jeg op med at huske, hvad de nu hed. Når jeg endelig kunne huske det, havde hun en ny. Jeg havde tit sagt til hende, at hun skulle prøve at have et mere seriøst forhold. Jeg datede ikke så meget. Nok lidt mindre end en almindelig pige på 25 år. Jeg kunne bedre lide seriøse forhold, og ikke sommerflirts hele året rundt.

Pauline braste ind i mit værelse i højt humør, og med en af hendes kjoler der viste rigeligt. Hun havde gjort meget ud af sig, ligesom ved hver date.
"Jeg smutter ind til byen. Jeg skal på en date med ham igen! Vi spiser aftensmad inde i byen, så lad være med at vente på mig." Hun vinkede hurtigt til mig og smuttede. Først der kiggede jeg på mit ur, og så, at klokken var seks. Jeg hørte Pauline skramle med hendes sko og jakke i entréen. En bil parkede ude foran huset. Der sad hendes date og ventede spændt. Hans øjne fik næsten fjedre ligesom de der tegnefilms karakterer der bliver forelsket, da han så Pauline. Jeg lukkede computeren og satte mig i sofaen i stuen og begyndte at læse Hobitten 1 for nok hundrede gang. Det var min yndlingsbogrække.

Efter en times læsning ringede Lisbeth, Elliots kone og min tætteste veninde ud over Pauline, for at snakke. Vi snakkede i omkring en time, mens jeg stillede mad frem til mig selv. Vi undgik begge to nøje at snakke om sagen. Hun nævnte flygtigt, at Elliot havde fortalt hvad der var hændt dagen før. Det var lang tid siden vi havde set hinanden. Måske omkring to uger, hvilket var meget, da vi for det meste mødtes to-tre gange om ugen, eller i det mindste snakkede sammen. Hvilket vi ikke havde gjort, da vi begge to havde meget travlt. Vi aftalte derfor at mødes dagen efter til middagsmad på en restaurant i Års. Det var weekend, så vi havde begge tid. Lisbeth blev nød til at lægge på, da Elliot lige var kommet hjem og maden stod på bordet. Vi lagde på, og jeg satte mig og spiste min aftensmad. Det var bare nogen flere af mine hjemmebagte boller. Det var den sidste jeg spiste, så jeg lavede lige en ny omgang.

Klokken blev elleve inden jeg lagde mig til at sove. Pauline kom hjem idet jeg lagde mig i min seng. Jeg lod være med at stå op igen, for jeg var så træt, at jeg knap nok kunne holde øjnene åbne. Mine øjenlåg var nærmest limet sammen. 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...