Pauline Ruker og hedens hemmeligheder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2016
  • Opdateret: 22 jul. 2016
  • Status: Færdig
Efter flere mystiske hændelser, blandt andet et mord, bliver den kvindelige privatdetektiv, der er kendt blandt politiet for hendes dygtighed, Pauline Ruker tilkaldt. Hende og hendes tvillingesøster Tina skal nu opklare et mysterie der virker kompliceret på toppen af isbjerget, men hvad er under havets overflade?

2Likes
3Kommentarer
584Visninger
AA

5. Besøg

Jeg vågnede med et sæt. Der var en sagte, men stadig tiltagene og afbrudt, banken på min dør. Jeg kiggede på uret. Det var 08:00. Da jeg kiggede ned af mig var jeg i nattøj og min computer stod på det lille skrivebord på midten af væggen overfor min seng. Men jeg kunne ikke huske nogen af delene. Det eneste jeg huskede var, at jeg havde sat ved min computer, og havde spekuleret over sagen...

Der sluttede min hukommelse. Min dør blev med yderste forsigtighed åbnet og ind kom Pauline i fuld påklædning. Hendes øjne lyste, og hendes kinder var lidt røde. Hele hendes væsen henviste til, at hun havde været udenfor i morgensolen.
"Godmorgen! Jeg var næsten bange for, at du var faldet i koma!!" sagde hun og lo inderligt. 
"Hvad er der sket? Jeg kan ikke huske noget," sagde jeg med en grødet stemme. Jeg satte mig op på albuerne for at hende bedre. Mine trætte øjne ville ikke åbne, og jeg lagde hovedet på skrå for at hvile det på min skulder.
"Du faldt i søvn mens du sad i din seng med computeren på skødet. Jeg flyttede din computer og slukkede den. Derefter gav jeg dig nattøj på og lagde dig under din dyne. Mens jeg stadig var vågen kiggede jeg til dig et par gange, bare for at se om du måske var ved at blive syg. Jeg lagde mig til at sove, og stod op i morges ved seks-tiden og kiggede ind til dig. I mellemtiden, hvor du har sovet, har jeg undersøgt hele sagen, og jeg kan se solopgangen i den nu. Eller det tror jeg. Det afhænger af én faktor!" Pauline forlod værelset med en kommentar om, at der var mad snart. Jeg steg ud af sengen og kiggede mig i spejlet. Der havde været en flok fugle i mit hår i nat. Jeg valgte derfor at gå i bad. Efter badet var jeg som en ny person. Jeg trak hurtigt i tøjet og gik ind i køkkenet.

Pauline sad og talte i telefon. Det lød som en af hendes utallige dates, igen. Hun havde en svaghed for mænd. Jeg havde ofte sagt til hende, at hun burde få sig et mere bindende forhold. Hun har dog hver gang sagt, at hun ikke havde tid til et fast forhold. Hun havde aldrig haft et forhold, der varede mere end tre uger. 

Efter en ti minutter lang samtale lagde hun på med klar frustration. I mellemtiden havde jeg spist halvdelen af min morgenmad. I flere minutter var der stilhed. Ud af erfaring vidste jeg, at hun kun ville tale om et sådant emne, hvis hun selv kom ind på det.
"Han var også bar et fjols!" sagde hun med undertrykt vrede.
"Har du ikke længe villet ende det?"
"Jo, det er jo heller ikke det! Han krævede bare, at jeg skulle smide alt jeg havde i hænderne, og tage til en eller anden by, for at se ham være med i et eller andet show!"
"Det er jo klart at han vil have det! I var et par, for guds skyld! Han mente, at han betød noget for dig! Det er helt almindeligt. I et forhold vil man se hinandens store milesten. Og for ham var det der show en milesten og oplevelse, som han gerne ville dele med dig, fordi han holdt af dig!" Jeg begyndte at blive irriteret på hende. Hvordan kunne hun tro, at man i et forhold ikke ville dele store oplevelser? Godt nok var hun min tvilling, men nogen gange forstod jeg hende ikke. Men jeg vidste hvor sensitivt et sådant tema var, så jeg lod det ligge, og spurgte hende om nyt fra sagen.
"Elliot har givet mig resultaterne af ligsynet. Lægen mener, at kvæstelserne kan være blevet så alvorlige i to situationer; den ene er, at manden havde fået tilføjet baghovedet et sådant slag, for eksempel med en god og kraftig spade eller andet hårdt stykke metal, og have været død inden han ramte jorden. Han kunne derved have fået hans ansigtsudtryk og stilling mens han faldt. Den anden er, at han havde fået tilføjet nogen mindre alvorlige skader, men kunne ikke holde sig oprejst, så han faldt og levede under faldet. Når han så landede, ville han være landet med en så stor kraft, at hans skader blev endnu alvorligere. Når han så lige ramte jorden måtte forkrampningerne være kommet.
Hvad mener du?"
"De lyder begge plausible. Jeg kan ikke se nogen der er mest sandsynlig," mit hoved snurrede og jeg bed mig i underlæben mens jeg tænkte. Min hjerne var i baglås, jeg kunne ikke finde den mest sandsynlige situation. Efter nogle minutters stilhed brød Pauline den.
"Måske ville det være en god ide, hvis vi kiggede forbi stationen. Elliot har sikkert en masse at fortælle os, og der en masse rapporter jeg lige vil have set. Desuden vil jeg lige tage et kig i deres forbryderalbum og..." Mere nåede hun ikke at sige, for i det samme lød der en desperat ringen på vores dørklokke. Den blev ved indtil jeg var gået ud for at åbne.

En bistert udseende mand stod udenfor døren. Han var krumrygget og havde gråsprængt hår. Han måtte være i slutningen af 60-erne.
"Bor Pauline Ruker her?" sagde han med en dyb, hæs stemme.
"Ja, skal jeg lige hente hende?"
"Gør det. Jeg har noget af vigtighed at fortælle hende." Jeg lukkede døren og skyndte mig ind til Pauline. Hun gik med nogen undren ud til døren da jeg havde fortalt om vores gæst. I nogle minutter hørte jeg deres stemmer tale lavmældt sammen. Jeg kunne ikke høre hvad de sagde, men ud fra deres stemmeleje, var deres samtale noget dyster og anspændt. Hun kom ind i køkkenet med et lettere skrækslagent eller forskrækket ansigt. Hendes øjne var forstørret og hendes hud var afbleget. Læberne var næsten samme farve som hendes hud, og jeg kunne se, at hendes pupiller var store.
"Jeg tror, det er bedst, hvis vi med det samme tager ind til Elliot," sagde hendes rystende stemme. Jeg greb både hende og nøglerne og skyndte mig ud til bilen med lysets hastighed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...