Pauline Ruker og hedens hemmeligheder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2016
  • Opdateret: 22 jul. 2016
  • Status: Færdig
Efter flere mystiske hændelser, blandt andet et mord, bliver den kvindelige privatdetektiv, der er kendt blandt politiet for hendes dygtighed, Pauline Ruker tilkaldt. Hende og hendes tvillingesøster Tina skal nu opklare et mysterie der virker kompliceret på toppen af isbjerget, men hvad er under havets overflade?

2Likes
3Kommentarer
575Visninger
AA

3. Åstedet

Ingen af os sagde meget på vej til Oudrup Østerhede. Jeg nød at se på markerne, nu, hvor kornet var blevet gult, det var helt gyldent og højt. Der var en let blæst i det ellers herlige solskinsvejr i slutningen af juni. Nogen marker var stadig grønne, der hvor kornet var gult var det vinterkorn. Nogen få steder var der bare en grøn tot der stak op af jorden. Det var mejsen. 

Da vi var nået halvvejs fra Aars, politistationen lå i Aars, vi boede 30 minutters kørsel derfra, skiftede landskabet rundt om markerne sig. Det var ikke længere store granskove, men et lavere, langt mere tørt og kystagtigt landskab. Det skiftede langsomt til et hedelandskab med marker rundt om. Det var lidt samme slags landskab, som der er rundt om Herning og Ikast. Markerne forblev magen til hinanden, men landskabet rundt om ændrede sig. Pludselig drejede Elliot skarpt til højre, og vi forlod vejen til fordel for en hullet og støvet grusvej. Til højre og venstre var markerne der stadig, dog var de til venstre gemt bag et læhegn af nogle høje grantræer. Efter kort kørsel på grusvejen kom vi ud på en landevej, og fulgte den lidt, for så at dreje til højre igen. For enden af den korte grusvej, den var vel omkring de 100 meter, var der er parkeringsplads, hvor der allerede holdt nogen biler. De var allesammen fra politiet. Ved starten af grusvejen havde der stået et skilt hvorpå der stod, at ingen ud over politiet måtte køre der, det samme skilt var der lige ved enden af grusvejen. Et lignende skilt stod ved lemmen til heden, den var nemlig indhegnet af et typisk træhegn med en låge der var på skrå, så den faldt tilbage med det samme og lukkede.

Vi parkerede og steg ud af bilen. Med hastige skridt nærmede vi os lågen og gik igennem. Elliot gik forrest, Pauline bagved og mig bagerst. Jeg lod den tunge låge bag mig falde på plads, og så gik vi igennem heden.
Den bestod mest af lyng der var helt stift, og når man trådte på det sprang det straks tilbage. Efter en gåtur tværs over den vilde lyng på omkring fem minutter nåede vi åstedet. Der var sat nogen pinde op i en radius af omtrent fire meter rundt om skuepladsen for mordet på manden med det skrækkeligt fortrukkede ansigt. Pindende blev brugt til at holde den typiske, gule og sorte tape, hvorpå der stod, at der ikke var adgang osv.. Vi løftede tapen lidt og bukkede os for at komme under den. Der gik to betjente rundt indenfor tapen og undersøgte jorden og lyngen med største forsigtighed. Nogen få meter borte stod der et lille telt af en art, hvor der var et bord og et par stole og en masse redskaber. Der var også en betjent der gik rundt om gerningsstedet og sørgede for at ingen uden tilladelse kom indenfor tapen, hun hilste på os med et venligt smil.
"Dér lå manden med hovedet denne vej," sagde Elliot til Pauline og pegede på et sted midt i det hele hvor lyngen var trykket ned. Der lå en stor, udtørret blodpøl i den ene ende. "Liget havde alvorlige kvæstelser i baghovedet, men ingen andre tegn på fysisk vold."
"Kunne hans forfærdelige ansigtsudtryk så ikke stamme fra det? Folk får jo de mest besynderlige og uhyggelige ansigtsudtryk når de kan se et menneske have mord i øjnene, og så derefter får forfærdelige kvæstelser af en skade," spurgte jeg Elliot. Jeg regnede med, at han allerede havde tænkt på det, men både Pauline og jeg havde oplevet, og oplever det stadig nogen gange, at han ikke havde tænkt på de mest logiske ting når han var i fuld gang med en undersøgelse.
"Det tænkte jeg også på i første omgang. Jeg har skrevet min mistanke til lægen der skal undersøge ham i morgen, og jeg regner med at få det bekræftet. Men nogen gange overrasker forbryderverdenen én, det er det jeg elsker sådan ved mit job. Nå, men her er der nogen billeder af hvordan åstedet så ud da vi ankom. Jeg tog dem inden vi rørte noget, bare for at være sikker på at have muligheden for at se gerningsstedet uden nogen af vores få, men stadig tilstedeværende, spor," Han viste os nogen billeder på hans arbejdstelefon. Mandens krop på billedet var fuldstændig forvreden, enten i smerte eller skræk, eller måske havde noget helt andet været årsagen til de fortrækninger. "Den stakkel var stiv som et bræt da han blev fundet. Han måtte have været død i mindst seks timer, det mente den praktiserende læge, som var den eneste vi var i stand til at få fat på på så kort frist." Mens han havde talt, havde han bladret gennem billederne af gerningsstedet.

Nogen få minutter efter susede Pauline rundt på gerningsstedet på jagt efter spor. Hun var ligeglad med hvad politiet havde fundet, hun ville selv finde det. Hun brugte et forstørrelses glas, som hun havde taget med hjemmefra da hun mente, at dem som politiet brugte var for dårlige, for at kigge alle steder hvor der var tegn på nogen former for spor og steder hvor der ikke var. Hun brugte en god halv time. Jeg nød solen imens, og kiggede på hvordan min skøre tvilling undersøgte gerningsstedet. Elliot fik de andre betjente væk for at de ikke skulle forstyrre Pauline i hendes undersøgen. Derefter gik han ind i teltet med de andre og fik sig højest sandsynligt en god snak. Jeg foretrak at være ude i solen, da jeg altid nød at være sammen med min søster, selv når vi ikke engang snakkede sammen. Da den halve time, måske var det længere tid, var gået kom Pauline hen til mig med et langt fra tilfreds udtryk i øjnene. Jeg fik dog en mistanke om, at hun havde fundet et spor, eller i det mindste et holdepunkt eller en arbejdshypotese.
"Jeg tror, jeg er færdig med at finde spor på gerningsstedet," sagde hun, mens hun pakkede hendes forstørrelsesglas ned i hendes taske hvor alt andet udstyr hun kunne få brug for lå i.
"Har du fundet et spor eller holdepunkt?"
"Ikke direkte. Det er nok nærmere en arbejdshypotese end et spor eller et holdepunkt."
"Og hvad er din arbejdshypotese så?" Pauline gik tættere på mig, så hun stod helt tæt på:
"Den går ud på, hvilket forhold morderen og offeret havde med hinanden. Jeg har fundet to forskellige blodspor. Og da jeg ikke regner med at nogen her har blødt, må det være morderen og offeret."
"Kan det være naturforskeren der måske har revet sig på lyngen? Den er ret skarp."
"Det troede jeg også i første omgang. Jeg spurgte derfor Elliot om naturforskeren havde et sår. Elliot mente, at han ikke havde nogen synlige sår, også selvom manden havde meget kort tøj på. Derfor går jeg ud fra, at han ikke havde kortere tøj på da han var herude. Tvært imod, så tror jeg han var så klog at tage lange bukser på her, netop for ikke at rive sig på lyngen.
Jeg tager de her to prøver med hjem, hvor jeg har muligheden for at lave en dna-test. Jeg vil sammenligne dem med hinanden. Jeg tør ikke sige noget om min mistanke om deres forhold med hinanden, da det nærmest er et skud ud i mørket." Med de ord begyndte hun at bevæge sig over mod teltet, jeg fulgte efter.

Indenfor sad Elliot og de andre betjente.
"Så er jeg færdig med mine undersøgelser herude," sagde Pauline på hendes sædvanlige lette og 'luftige' måde.
"Jeg har også fået ordnet det jeg skulle. Vi ses i morgen allesammen! Til dem af jer der er her i morgen; jeg kommer efter en enten mundtlig eller skriftlig rapport. I må gerne skrive en og komme med en mundtlig til mig. Dem af jer der ikke er her sender bare en skriftlig til mig. God arbejdslyst!!" Han vinkede smilende til hans medarbejdere, der også smilede og vinkede. Man kunne godt mærke, at de havde et godt sammenhold. Vi gik hen til bilen i stilhed og satte os ind i den. Men så snart vi kørte afsted udspurgte Elliot Pauline om hendes resultater. Hun ville ikke afsløre noget, så samtalen driftede ind på andre spor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...