Crazy | 5SOS

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jun. 2016
  • Opdateret: 22 nov. 2016
  • Status: Igang
Abigail Adams når til den dag i hendes liv, hvor hendes store drøm endelig vil gå i opfyldelse. Abigail har endelig fået billetter til hendes yndlingsbands koncert. Nemlig 5 Seconds Of Summer. Hvad Abigail bare ikke vidste var, at den dag ville ændre hele hendes liv, da hun støder ind i en, som vil være starten på en masse drama og alligevel en masse kærlighed. Men vil Abigail kunne holde til presset, eller bukker hun under?

16Likes
12Kommentarer
1876Visninger
AA

7. Kapitel 7 | A half-dead ugly walrus or a beautiful butterfly

Crazy

Abigail Adams

..............................................................................................................................

Why so sad?

Is it my fault?

I don't even know,

And i don't remember anything.

I'm so sorry.

..............................................................................................................................

Der var nu gået næsten to ugers tid. Jeg havde faktisk ikke rigtig hørt noget fra drenge, og det havde synderknuste Amy heller ikke. Jap, jeg sagde synderknuste. Amy var synderknust over, at hun virkelig intet havde hørt fra Michael i næsten to uger. Jeg havde virkelig ondt af hende, men mit hovede lå bare et helt andet sted. Eller det sad jo på min hals hahah, men jeg mente nok mere mine tanker. Jeg tænkte heletiden på Calum. Han havde opført sig så mærkeligt efter vores samtale i køjen, hvor jeg stortset ikke kunne huske en skid fra aftenens hændelser. Upsidase hahaah. Det eneste vi havde hørt fra dem, var faktisk deres opdateringer osv. på de sociale medier. Yderst trist. Rip. 

 

"Amy kom nu ud af sengen forfilen," "-Jeg gider ikke," Suk. Stort set en hverdagsting nu. Trist. Min telefon ringede, hvilket hurtigt fangede min opmærksomhed. Nummeret kendte jeg egentlig ikke, men jeg tog den utroligt nok alligevel. "Hallo?" "-Abby, er det dig?" Hvor fanden havde han fået mit nummer fra? Hmmm. "Ja Ashton, det er mig," "-Godt. Har du tid til at mødes?" Hvad fanden foregår der lige? Besynderligt. Også lige Ashton. Spændende. Yderst spændende. "Jo, klart Ash. Hvor og hvornår?" Der blev stille. Tænkestille hah. "Henter dig. Tag bare Amy med," "-Øhm okay. Hvornår skal vi være klar til?" Tænkestille igen hahah. Tænker så det knager hva Ashton hahaahah? Humor slut. Hah hvem prøver jeg lige at nare? Min humor stopper nok aldrig. Nej faktisk aldrig. "En halv times tid. Bye," Også lagde den klumpfisk bare på. Man, hvad fanden bildte han sig lige ind? Hah.

 

"Amy få din store fede pissegrimme røv op af sengen," Råbte jeg så højt jeg kunne, da jeg rev gardinerne fra til hendes store irritiation. "Luk ædespalten og smut Abby," Aww Amy, dejlig morgensur. Ikke at jeg ikke selv var morgensur, men jeg var jo som sagt vågnet for længst. "Sluk lyset," Brokkede hun sig. "Forget it. Vi bliver hentet om en halv time, så se at komme igang," Hun satte sig bræt op. Hvis øjne kunne dræbe, var jeg død med en varme på level uendelig hahahaah. "Are you kidding me? Jeg NÆGTER at forlade min seng," Snerrede hun. Morgensure bitch altså. "Nå okay så. Så må Ashton jo bare nøjes med mit selskab," Og nu havde jeg fanget hende, som en fisk på en krog kinda heh. "Ashton siger du," Og så startede hendes dilemma jo. Skulle hun ligge som en halvdød grim hvalros i sin seng endnu en hel dag, eller skulle hun ligne den smukkeste sommerfugl i et henrivende selskab - hvis jeg nu selv skulle sige det. "Argh, der fik du mig jo Abby din klumpfisk," "-Selvfølgelig din sløve padde," Jeg smilede hoverende og nød min sejr -endnu en sejr, yay.

 

 

"Amy du låser. Ashton er her nu," Også var jeg ellers kommet i overtøjet, havde iført mig mine sko og var fløjet ud af døren. Eller teknisk set var jeg bare løbet heh.

Seje reje hva.

Dig igen.....

Du ved godt, at du aldrig nogensinde vil slippe af med mig, ik?

Man har da lov at håbe....

Jeg skyndte mig ned for at tage passagersædet før Amy. Ond, i know hahah. Upsi. "AAAAAASHTOOOOOOOOOOON," "-AAAAAABBYYYYYYY," Også var der dømt velkomstkrammer efter vores yndige gestus med skingrer skrig og alt det der. "Hvor er Amy?" "-Hun var for langsom, så hun fik låsetjansen," Ashton grinede bare. "Så hvad skal vi så?" Altid så nysgerrig, i know. "Øhm..... Jeg er bare træt af at kigge på Michael. Han er så pisse negativ og trist, så jeg tænkte at Amy måske kunne fikse det," "-Pudsigt sammentraf, for Amy har ligget i mørket i sin seng i næsten to uger. Jeg har måtte blive hjemme fra alle mine aftaler, for at lave mad til hende osv. Puha siger jeg bare," Bare ved min flotte forklaring, fik jeg nærmest helt sved på panden. "Men hvorfor skal jeg så med?" Kom med den helt store finale Ashton. Sig i ikke kan undvære mig alle 4 og at jeg er uundværlig. Yaaaaas. "Øhm ja.... Calum har bogstaveligtalt låst sig inde på sit værelse. Han kommer kun ud når han skal på toilettet, i bad eller få noget mad og drikkelse indenbors.  Han er i sit helt eget depri univers. Han spiser ikke så meget," Og der eskalerede det hele fuldstændig for mig. Holly crap man! "Waow," Var det eneste jeg kunne få klemt ud. Jeg var så indeklemt med ord, som ikke kunne finde sin vej ud. Lidt ligesom en forstoppelse. En mundforstoppelse kinda.

 

Amy kom ned til den akavede stilhed. "Hva så?" "-Ik så meget. Lad os kører," Godt fikset Ash, godt fikset. Jeg var så mundlam og ordløs. Det var sikkert blevet en slags hvalsang, hvis jeg skulle få sagt noget til Amy. Ingen ord, bare lækre hvallyde, eller noget i den retning. I don't know, er frustreret okay. Sorry. Vi kørte i stilhed. Eller de andre gjorde. Mit hoved larmede og arbejdede på højtryk. Arbejdede hurtigere end en racerbil og larmede som et højtspillende hornorkester. Mine beskrivelser er jo bare fabelagtige! Waow. Var det her min skyld? Han havde egentlig også cuttet kontakten efter vores snak i tourbussen. Hvad var det han ville ha' mig til at huske? Hvordan skulle jeg huske noget fra, da jeg var stiv altså? Var det noget helt andet? Urgh, jeg er så skide frustreret mate.

 

10-15 minutters tid efter, stod vi uden foran hoveddøren. my gik bare og snakkede og lod overhovedet ikke mærke til hvor hun befandt sig. Det var nu også meget godt alligevel, for så kunne hun jo nemlig overhovedet ikke nå at flygte fra os. Smart. Af røg sko og overtøj. Luke kom til syne. "LUUUUUUKEEEEY," "-AAAAABBYYYYY," Velkomstkram. Hvorfor fik man egentlig den samme velkomst af alle drengene? Mystisk.  "Hvor er Michael?" Hviskede jeg lavt. "Køkkenet," "-Tak du," Også videre, så my også kunne få sagt hej. "Abby... hvorfor er vi her? Du ved jo godt hvordan jeg har det," "-Troede du vidste det, og var opmærksom på hvor du var henne," Klasse undskyldning, baaam. "Hvem kom......." Michael stod i døråbningen fra køkkenet ind til os i stuen, og stod helt som forstenet. "Amy," Helt forbavset lød han. Stakkels dig Mic. Amy løb mod toilettet. "Amy," Råbte jeg efter hende. Samme tanke, for både mig og Michael satte i løb efter hende. Forsent. Hun havde allerede låst sig inde. Hun græd. Træls. "Amy kom ud," Jeg bankede hånden halvhårdt i døren. "Dørene er altså ikke gratis at få udskiftet," Tilføjede Ashton på det helt forkerte tidspunkt. "Nej det kan sgu godt være, men du får nok ikke problemer med at få den udskiftet og betalt," Flabet much, beklager Ash. Sorry. "Amy," Prøvede Michael roligt. Hvorfor så utrolig ufattelig rolig? "Forsvind med dig," Stædige Amy man. "Amy kom herud, nu!" Endnu engang bankede jeg stædigt på badeværelsesdøren.

 

"Amy kom ud og snak," Michael prøvede virkelig, og han havde seriøst en sindsro på level 1234 pt. Waow. "Jeg vil ikke snakke med dig," "-Og det kan jeg sagtens forstå Amy. Men det her er ikke løsningen, så please vær sød at kom herud nu," AF HVAD SAGDE DU LIGE DER KNÆGT? Gisp. Så skide klog og rolig og hvad fanden ved jeg man. Holly fuck heh. Utroligt nok låste Amy fandeme døren op. Waow. Jeg bukker og nejer pg klapper i mine halvsmå hænder. Proud of you Mic. Amy fløj ind i armene på Michael med tårerne løbende ned af kinderne.  "I løser bare det her uden mig,"Også var jeg sgu den der var smuttet guys. 

 

"Hvor finder jeg Calum's værelse henne? Btw. virkelig undskyld for før Ash," "-Ned af gangen, hvor køkkenet er første dør på venstre hånd. Du skal bare istedet finde anden dør på højre hånd. Det andet er helt okay Abby," Et hurtigt kram før jeg smuttede ned af gangen. Jeg tog en dyb indånding. Jeg kunne hører, at han sang. 

"You say you wanna, but do you wanna run away?
Your great escape, oh yeah
Where you going? Always running
Find a way to call it quits again

So look at me in the eye
Is anyone there at all
Is anyone there at all
Cause I'm not dreaming
So look at me in the eye
Is anyone there at all
Is anyone there at all
Cause I'm not leaving,"

Jeg bankede stille og roligt på døren, hvilket fik ham til at stoppe bræt op midt i sit smukke musikalske moment. "Jeg ønsker ikke at snakke med nogen," "-Calum luk op, det er Abby," Fodtrin kom hastene i dørens retning. "Hvad laver du her?" "-Ashton bad mig komme og jeg har savnet dig," Man kunne se, at en hånd trak et par millimeter ned i håndstaget fra den modsatte side af. Låsen blev drejet, men han blokerede døråbningen. "Calum lad os snakke," "-Og hvad så hvis jeg ikke ønsker at snakke med dig lige nu?" Har du et valg måske knægt? Nope. "Men det skal du altså," Også skubbede jeg ham bare tilbage og lukkede derefter døren i og låste den igen. "Smut Abby," "-Gud hvor er du tynd Calum," Han vendte sig frustreret væk fra mig. Jeg tog modet til mig, og lagde roligt min hånd op på hans skulder. Han sukkede opgivende og vendte sig hastigt om, og rev mig ind i et varmt kram. Et mega savnet varmt kram. "Jeg forstår ikke hvorfor du ikke har ville snakke med mig," Kortene skulle jo smides på bordet før eller siden ik. Det blev så nu -bare til info heh. "Du kan ikke huske det søde," "-Jamen så fortæl mig hvad der er sket Calum," Stædig og ivrig, jap. Hovsa. "Det gør så ondt indeni at kigge på dig," Say what? "Calum kom nu bare med det," Prøvede jeg roligt. Han tog en dyb indånding og kiggede mig direkte ind i øjnene. Han strammede sit greb en lille anelse om mine arme. Hvad var han dog så bange for? At jeg ville flygte fra ham eller hvad? I don't know. "Til festen...." Irriterende afbrydende dumme stilhed man! Argh. "Vi kyssede ligesom," Måbende mig right here man. Hold da helt op man! 

 

 

Heeeeeeej alle skønne og fantalastiske mennesker!!:))

Jeg beklager meget den meget lange ventetid, men jeg har tilladt mig at holde en lille "ferie" fra Movellas. En ferie der beklageligvis tog lidt over en måned, sorry Guys. Jeg har haft så meget at se til, og jeg mistede for en tid helt lysten til at skrive. Jeg har dog fået publiceret lidt på mine digtsamlinger, men det er så en mindre detalje. Men nu er jeg TIIIIIIILBAAAAAAGEEEEEEE <33

 

Men her har i lidt læsning!(((;

 

ily Guys <3

 

- Narry-Larry <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...