Crazy | 5SOS

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jun. 2016
  • Opdateret: 22 nov. 2016
  • Status: Igang
Abigail Adams når til den dag i hendes liv, hvor hendes store drøm endelig vil gå i opfyldelse. Abigail har endelig fået billetter til hendes yndlingsbands koncert. Nemlig 5 Seconds Of Summer. Hvad Abigail bare ikke vidste var, at den dag ville ændre hele hendes liv, da hun støder ind i en, som vil være starten på en masse drama og alligevel en masse kærlighed. Men vil Abigail kunne holde til presset, eller bukker hun under?

16Likes
12Kommentarer
1873Visninger
AA

6. Kapitel 6 | My heart is broken

Crazy

Calum Hood

..............................................................................................................................

You was so drunk.

I was so drunk too.

You forgot it all,

And now i fall.

I fall so hard.

..............................................................................................................................

Jeg tog mig til hovedet. Det meste af aftenen i går var fuldstændig udvisket for mig. Pænt skræmmende alligevel. Jeg kiggede rundt og fandt Abby i samme seng som mig selv. Hvad i............ nååååååår ja sguda. Vi var jo i tourbussen, og Abby ville ikke sove i 'stuen' helt mutters alene. Amy havde hurtigt lagt sig sammen med Michael. Sødt egentlig. Men hvorfor vi var endt med at vælge tourbussen som sovested, var mig stadigvæk uklart. Abby havde lagt sig yderst. Faktisk på kanten til at falde ned fra øverste køje. Hendes højre arm og ben dinglede let ud over kanten. Fyldte jeg virkelig så meget? Eller var problemet, at vi rent faktisk ikke rigtig kendte hinanden, og vi nu havde ligget i samme seng? Hmmmm. Sikkert et evigt mysterium. 

 

Jeg havde ingen muligheder for, at komme ud af sengen. Jeg kunne se toppen af en person, hvis jeg strakte halsen. Jeg kunne kun lige se håret hen udover Abby. "Luke," Jeg hviskede. Jeg ville jo nødigt komme til at vække hende. "Calum?" Ja hvem skulle det dog ellers være Luke? Hvem snakker eller hvisker ellers som jeg gør? Godmorgen sherlock. "Hjælp mig lige. Jeg kan ikke komme ud," Hjælpeløs much. den lille stige knirkede let, og hele Luke's morgentrætte ansigt kom til syne. Han grinede lavmælt. "Hun ligger lidt hektisk," "-Ej det siger du ikke," Sorry, morgentræt og uheldigvis spydig. Beklager. "Jeg kan ikke trække hende ned, for så river hun sig sandsynligvis på det lille gelænder," "-Hvad har du så tænkt dig?" Min lunte var kort, men nok fordi jeg følte mig mere end ulideligt mast. "Prøv at give hende et skub," Var han da komplet sindssyg? "Er du sindssyg? Hun slår sig sguda, hvis jeg bare skubber hende ud over kanten," Frustreret, beklager. "Rolig nu Calum! Jeg griber hende jo," "-Og det er du helt sikker på?" Han sukkede kort. "Jeg er helt sikker. Skub nu bare," Easy tiger. Er det måske dig der får klaus af at føle dig mast heroppe i køjen. Svaret er nej! 

 

"Okay så. Men hvis du ikke griber hende, er du så færdig Luke," "-Jaja. Tag det nu roligt," Du skal sgu ikke bede mig om at tage det roligt! Jeg tog en dyb indånding. Den maste følelse jeg havde eskalerede langsomt indeni mig, og nærmede sig at blive ulideligt for hvert sekund der gik. "Er du nede fra stigen nu?" "-Jaja. Bare skub nu," Jeg tog en dyb indånding og skubbede blidt til hende et par gange, før hun trillede langsomt ud over kanten. Mine nerver holdte slet ikke til det her. Jeg ventede kun på at høre et kæmpe bump. Men bumpet kom aldrig. Havde han rent faktisk grebet hende? Jeg turde ikke at kigge. Tænk nu hvis min angstprovokerede krop og mit gennemsnurrende og dunkende hovede ikke havde opfanget bumpet. Dyb indånding Calum. Puha. Ro på. Tag det helt og aldeles roligt. "Bare kom. Hun er grebet," Luke's ord satte hurtigt lå på mine bekymringer, så nu galdt det bare om, at nærmest flyve ud af den her køje. Ubehageligt. Men hurtigere end hvad der føltes som lynet, var jeg ude af køjen. Frihed. Skønt.

 

Vi endte med at ligge Abby i Ashton's køje, da den var nederst og ledig. Hun så simpelthen så sød ud. Hun lå der i min T-shirt, som var alt for stor til hende, og sov så fredfyldt. Jeg smilede og lukkede døren ind til 'soveværelset' forsigtigt i. Faktisk så lydløst som jeg overhovedet kunne. Mange beskrivelser. Hov. Michael og Amy sov jo også stadigvæk derinde. Aww egentlig hahahahaah. Køjerne var jo lige over hinanden. Michael og Amy sov i anden køje, som jo var over Ashton's, som Abby lå i.

 

 

Efter en halvanden time eller to, valgte Amy og Michael endelig at joine os andre ude i sofaerne, også kendt som det man nok ville kalde stuen. "Nådadaaah turtelduer. Så kunne i stå op," Sjovt Ashton hahah. Eller nok ikke for dem, men... jeg tillader mig lige, at synes det er sjovt. Beklager. "Hold kæft Ash," Easy tiger Mickey. Ro på Mate. "Der er vidst en der er lidt morgensur," Sagde Luke spydigt, og gengældte Michael's tungerækken med, at han rakte tunge tilbage. Yderst modent. Hvad fanden snakkede jeg dog om? Vi var stort set aldrig modne, når vi var på slap linje.

 

Vi havde siddet og snakket lidt, da det gik op for mig, at Abby endnu ikke var stået op endnu. Så jeg gik ind til sovekabinerne og lukkede stille døren efter mig. Hun sad op og kiggede koncentreret ned i sin telefon. Hun gispede g tog sig forskrækket til brystet, da jeg satte mig i køjen lidt fra hende. "Calum for fuck sake man. Du forskrækkede mig," "-Det må du virkelig undskylde," undskylde jeg og smilede. "Nå men hvordan har du det?" Jeg smilede, da jeg kom i tanke om kysset. "Jeg har lidt ondt i hovedet og maven, men det er okay," Jeg nikkede og smilede medliden. "Hvor meget kan du huske fra i går?" Egentlig var spørgsmålet ment som en joke, da jeg var overbvist om, at vores kys lå i hendes hukommelse, men hun overraskede mig hurtigt. "Jeg er helt på bar bund Calum. Jeg kan huske alt fra før vi hældte alle de drinks og shots ned, som drengene kom med. Ærligt sagt," Det var som om, at mit hjerte kortvarigt blevet revet brutalt og fuldstændig fra hinanden. Mit hjerte er knust. 

 

"Hvorfor spørger du egentlig, Calum?" Spurgte hun efter stilheden havde stået på i lidt tid. Jeg var tom for ord. Jeg havde allermest lyst til at løbe min vej. Det var simpelthen så flovt det her. Jeg havde kysset med en pige, som ikke engang kunne huske det. Hun kunne kun huske, da jeg tillod mig at ligge mine hænder på hendes talje. Jeg var som splittet. Hun kunne huske, at jeg havde holdt om hendes talje, men hun kunne for fuck sake ikke huske, at vi rent faktisk har kysset i går. Jeg følte mig så mega dum. Fuck.

 

 

Velkommen tilbage peepz :)

Endnu et kapitel er færdig, men.... -jeg beklager ventetiden og jeg beklager længden ikke er så lang i kapitlet!

- Længden er ikke så lang... hahahahahhahahahahaah

 

- Flemsekrammer fra: Narry-Larry <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...