Crazy | 5SOS

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jun. 2016
  • Opdateret: 22 nov. 2016
  • Status: Igang
Abigail Adams når til den dag i hendes liv, hvor hendes store drøm endelig vil gå i opfyldelse. Abigail har endelig fået billetter til hendes yndlingsbands koncert. Nemlig 5 Seconds Of Summer. Hvad Abigail bare ikke vidste var, at den dag ville ændre hele hendes liv, da hun støder ind i en, som vil være starten på en masse drama og alligevel en masse kærlighed. Men vil Abigail kunne holde til presset, eller bukker hun under?

16Likes
12Kommentarer
1848Visninger
AA

3. Kapitel 3 | A singing cow on stilts

 

Crazy

Abigail Adams

____________________________________________________

"You will not believe it,"

____________________________________________________

"Abby," Jeg blinkede lidt og kiggede forvirret ind i Calum's øjne. "Er du okay?" Spurgte han bekymret. Jeg rystede på hovedet. "Det var virkelig ubehageligt," Erkendede jeg. "Forståeligt," Thank u. "Hvor er jeg? Hvor er vi?" Jeg kiggede skeptisk rundt. "Vi er i tourbussen, men vi vidste ikke hvor vi skulle kører hen, så derfor er vi bare kørt væk fra alle fansene," Forklarede Calum roligt. "Hvilken vej er i kørt?" Spurgte jeg skeptisk. "Mod øst. Hvorfor da?" "-Fordi jeg bor mod vest," Forklarede jeg akavet. "Pis," Calum tog sig frustreret til hovedet. "Hvor lang tid har vi kørt?" "-cirka 20 minutter til en halv time," Han kløede sig akavet i nakken. "Så er jeg jo først hjemme om 1 time og 20 minutter," Jeg tog mig frustreret til hovedet. 

 

 

Drengene havde jord i hovedet. Ikke bogstaveligttalt, men pointen er, at de ikke er særlig kloge. Drengene havde alligevel valgt at køre mig hjem. Tossede dem. Jeg var bare en fan, som var så uheldig, og nu havde de behandlet mig som en prinsesse. Jeg kunne lige så godt ha' bortført dem eller sådan lignende, men de havde ladet mig kører i deres tourbus, sidde hos dem backstage og oveni købet kørt mig hjem. Held i uheld. 

Held i uheld...... Jaja.

Du klapper bare i nu.

Jeg synes også at du er sød.

Det synes jeg ikke om dig.

Du er mærkelig.

Jaja, og det siger min indre stemme til mig.

Det er det jeg mener.

Kan du hører det?

Hører hvad?

Hvor mange fucked jeg giver for dig.

Av.

Jaja.

Men tilbage til virkelighedens verden. Jeg var endelig hjemme. Klokken var nu 23:27. Min bofælle Amy sov. Selvfølgelig gjorde hun det. Andet ville være mærkeligt. Men jeg fik låst mig ind. Jeg måtte liste igennem huset for ikke at vække Amy. Jeg faldt udmattet om i min seng, da jeg endelig havde iført mig mit nattøj. Det blev mørkt for mine øjne, og jeg faldt hurtigt i en dyb søvn.

 

 

Jeg vågnede ved at nogen hoppede i min seng, og den nogen var jo selvfølgelig Amy. Andet havde været mega creepy. "Godmorgen sorvetryne. Hvornår og hvordan er du kommet hjem?" Hvorfor var Amy altid så ivrig og frisk om morgenen? Trættende. Men Amy var god nok. Amy var min bedste veninde. Jeg elsker Amy, men hvorfor så skide morgenfrisk? Suk. "Du vil ikke tro det," Jeg grinede. "Fortæl," Hun ventede ivrig og spændt. "Jeg skulle tisse, da der var et par sange tilbage. Jeg kunne selvfølgelig ikke finde toilettet, men da jeg endelig fandt det, kunne jeg jo selvfølgelig ikke finde ud igen. Pludselig får jeg en dør smadret i hovedet. Jeg vågner så og kigger Calum lige ind i øjnene. Jeg troede at jeg drømte, men selveste Calum var der. Jeg hang så ud med dem alle 4, indtil de var så søde at køre mig hjem," Fortalte jeg og smilede stort. Det lød som en dårlig roman, men den dårlige roman var mit liv. "Jeg kom hjem ved halv 12 tiden," Amy kiggede overrasket på mig. "Du er sjov Abby," "-Jeg lyver ikke. Det er skam sandheden," Forklarede jeg. Hun kiggede noget forvirret på mig. Jeg rystede grinende på hovedet, og rejste mig fra sengen

 

Da jeg var kommet i tøjet, havde fået styr på mit hår, og havde fået spist noget morgenmad, havde jeg smidt mig i sofaen. Det ringede på døren. "Amy åben lige," Råbte jeg af ren og skær dovenskab. Hun var længere væk fra hoveddøren end jeg var. Upsi. Jeg kunne hører, at hun snakkede med nogen. Men hvem dog? Lidt efter kom hun tilbage. "Der står en eller anden mærkeligklædt fyr og vil snakke med dig," Betryggende, meget betryggende. Mærk ironien. Jeg rejste mig og gik usikkert mod døren. Hvem filen var dog det? "Abby," "-Øhm, hvem er du?" Spurgte jeg usikkert. Stemmen var mig bekendt, men jeg kunne hverken se ansigt eller hårfarve på fyren. Han løftede sine solbriller let op, så hans smukke brune øjne lyste op. Jeg trak ham hurtigt med indenfor og smækkede døren hårdt i. "Calum forfanden. Tænk nu hvis nogen havde set dig," Bebrejdende, beklager. "Undskyld," Også grinede han selvfølgelig bare. Typisk ham. "Hvorfor er du her?" "-Fordi jeg ikke rigtig kan få dig ud af hovedet," Svarede han ærligt og kiggede mig direkte ind i øjnene. Mine kinder blussede op, og hans smil blev endnu større. "Vi har 2 fridage, så jeg tænkte at jeg ville besøge dig, og se om du er okay," Sødt Calum, sødt. "Jo tak, jeg har det bedre. Jeg er øm men i bedring," Jeg smilede bare. Altså hallo. Calum Hood stod i MIT hus. Eller mig og Amy's hus. Det er en mindre detalje. Ahahahahaah.

 

"Hvem var ham den mærkelige fyr Ab-" Amy stoppede bræt op i hendes vandring mod sofaen sikkert, da hun fik øje på Calum. "Jeg sagde det jo Amy. Du ville ikke tro det," Sagde jeg og grinede."Nej, det her er lidt crazy," Indskød Calum grinende. Sødt. "Ja det her er lidt mæreligt. Hyg jer," Også var hun ellers smuttet. "Fan?" Spurgte Calum til min helt store overraskelse. "Ja, men ikke lige så meget som mig. Hun skulle ha' været med i går, men Amy er syg," Forklarede jeg. "Hov, øhm... bare glem den del jeg sagde om mig selv," Mine kinder blussede så voldsomt op, og jeg kunne simpelthen ha' slået mig selv noget så voldsomt i hovedet, med det der var mig nærmest, hvilket var sofaen. Dårlig kombi. Bwaah. "Du er ret sød, når du snakker over dig," Tak Calum. Tak for dit kompliment, og din evne til at få mit ansigt til at blive tomatrødt på få sekunder. Thank u. Suk. Men sødt nok. "Jeg gør det konstant," Jeg kløede mig akavet i nakken. "Det er helt okay," Tak Calum, taak. "Men hvad er du så kommet her for?" Spurgte jeg interesseret og smilede. Jeg smilede hele tiden, som en eller anden mærkelig jubeltosse. Eller som en syngende ko på stylter. Jap. Mærkelig tankegang; slut. Jap. 

Din tankegang er bare mærkelig søde.

Du er en del af min tankegang.

Hov, vent. Det var ikke sådan ment.

Du dissede dig selv. HA.

Men tilbage til virkelighedens verden, igen. Hvorfor havde jeg dog så mange mærkelige og ligegyldige diskussioner med min indre stemme? Hmm. Det gemmer vi til en anden god gang. Jaap. Calum tog sig akavet til hovedet. Havde jeg nu sat noget forkert? Skjulte han noget? Ville han bortfører mig? Okay det var så en meget mærkelig og ulogisk tanke. Hvad nu Calum, hvad?

 

 

Så er det 3. kapitel fær-digt Jaap :))

Velkommen tilbage :9

Ha' det fantalastisk! <33

 

Jeg er endelig færdig med alle mine eksamer, YAAAY :))) Kan i sige: SOMMERFERIE :9

 

Somerferiefyldt flemsekrammer: Narry-Larry <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...