Prinsessen der stak af

Et lille eventyr jeg skrev i skolen, som jeg tænkte jeg ville dele her med jer :) :) * * * * (Billedet brugt som cover er ikke mit originale. Jeg fandt billedet på internettet og har derefter selv redigeret i det)

4Likes
2Kommentarer
170Visninger
AA

1. Prinsessen der stak af

En gang for længe siden på et prægtigt kongeslot boede en ung og smuk prinsesse. Hun havde ingen søskende, og hendes mor døde allerede da hun var helt lille. Derfor var det kun hende og kongen, som boede på det store slot. En morgen da de spiste morgenmad sammen, fortalte kongen prinsessen, at han havde gode nyheder til hende. Prinsessen, som altid havde elsket overraskelser, blev meget begejstret og lyttede spændt på det kongen fortalte.
”Du skal giftes”. Prinsessens smil falmede. ”for en måned siden sendte jeg fem mænd af sted for at gennemsøge landet for en værdig mand, og jeg har nu fundet den perfekte ægtemand”. Kongen virkede ovenud tilfreds med sig selv, men prinsessen brød sig bestemt ikke om hvad hun hørte. ”Jeg vil ikke” sagde hun. Kongen så først overrasket på hende, men så forandrede hans ansigt sig og blev meget bestemt. ”Det er ikke dit valg. Du skal giftes. Jeg har fundet en glimrende mand, fra en adels familie nede i byen. Slægten har et glimrende ry” sagde han ”Jeg gider da ikke gifte mig med en eller anden tilfældig mand fra byen!”. Nu blev kongen meget sur. ”Jeg vil ikke høre dig tale mig imod! Du skal giftes, du er allerede sent på den i forhold til dine kusiner. Du ved ikke, hvad folk i byen vil sige, hvis du ikke snart finder en ægtemand. Brylluppet er på lørdag, om du så kan lide det eller ej”. Kongen bankede hånden i bordet og lagde armene over kors. Prinsessen løb grædende ud af spisesalen.
Senere samme dag skulle prinsessen møde den unge mand fra byen. Han var den meste arrogante og kedelige person hun nogensinde havde mødt. Hun brød sig mindre og mindre om tanken om at skulle gifte sig med ham.
Dagene gik, og hele slottet var i gang med at gøre klar til det store bryllup. Prinsessen selv gjorde alt hvad hun kunne for at ødelægge det. Hun gemte pynten, ødelagde servicen og alt mulig andet. Men da det blev lørdag, var kongen stadig fast besluttet på at gennemføre bryl-luppet, og derfor gjorde prinsessen det som hun så som den eneste udvej. Hun flygtede.
Prinsessen pakkede de mest nødvendige ting, og tog af sted så hurtigt hun kunne. Hun kom ud af slottet uden at blive opdaget, fordi alle havde så travlt med at gøre klar. Men hvad prin-sessen ikke vidste var, at kongen havde en drage gemt i de dybeste krypter af slottet, og den skulle snart blive sendt ud for at finde hende
Prinsessen havde aldrig været uden for slottets mure før, og vidste derfor ikke hvor hun skulle gå hen. Hun besluttede sig for at søge hen mod den store skov, som grænsede op til landsbyen. Da hun nåede skovbrynet, vendte hun sig om og kiggede tilbage mod slottet. Snart ville de opdage, at hun var væk.
Prinsessen gik ind i skoven og fulgte en lille sti. Da hun havde gået i et stykke tid, blev hun pludselig bange for, at der var nogen, som fulgte efter hende. Hun kunne fornemme nogle lyde bag sig og vendte sig hele tiden om, for at se om en af vagterne måske var fulgt efter hende. Først da hun stoppede op og kiggede tilbage, så hun hvem det var. Bag et træ en meter fra hende, stod en gammel grim dame og stirrede på prinsessen. ”Er der nogen speciel grund til at du følger efter mig?” spurgte prinsessen. Den gamle grimme dame svarede ikke. Prinsessen trak på skuldrende og gik videre, og da hun vendte sig om igen var den gamle grimme dame forsvundet.
Prinsessen gik og gik i lang tid uden at finde et sted, hun kunne overnatte. Pludselig hørte hun igen en lyd bag sig, og vendte sig om. Hun troede, at damen fulgte efter hende igen, men der var intet bag hende. Det var første da dragen landede lige foran hende, at det gik op for hende, at lyden var kommet fra dens vingeslag. Prinsessen blev meget bange, men så opdagede hun kongens våbenskjold på siden af dragen. Det var hendes fars drage.

”Jeg er kommet for at bringe dig med tilbage til slottet” sagde den ”Jeg vil ikke” sagde prinsessen ”Jeg er kommet for at bringe dig med tilbage til slottet” sagde dragen igen. Prinsessen vendte sig om og begyndte at løbe. Dragen brølede og spyede ild efter hende. Hun faldt over en gren, og dragen landede lige ved siden af hende. Den havde et ondt blik i øjnene, da den rakte armen ned mod hende. Den satte hende op på ryggen, men da den skulle til at flyve lød der et hårdt brag, og dragen faldt til jorden. Prinsessen skyndte sig at hoppe ned fra den, og da hun stod sikkert på benene, var der en hånd som hev hende ind bag en busk. Da dragen kom på benene igen, så den sig forvirret omkring, prustede og fløj så væk igen. Prinsessen vendte sig om, og foran hende stod den gamle grimme dame. ”Var det din fars drage?” spurgte damen. Prinsessen nikkede. ”Men den prøvede at dræbe dig!” sagde damen ophidset. Prinsessen nikkede igen. Måske havde hendes far ikke vidst, at dragen var så ond. Eller måske havde han. ”Hvordan kunne du stoppe den?” spurgte prinsessen. Damen løftede sin hånd op. Det gik først op for prinsessen nu, at hun bar en tryllestav. ”Du er en heks!” sagde prinsessen. Den gamle grimme heks nikkede. ”Tak skal du have” sagde prinsessen og gik så videre.
Uheldigvis havde dragen ikke givet op, og kort tid efter var den tilbage igen. ”Jeg er kommet for at bringe dig med tilbage til slottet” sagde den ”Jeg vil ikke” sagde prinsessen. Dragen gav prinsessen en konvolut og fløj sin vej igen. Prinsessen læste brevet, som var fra hendes far. Der stod at hun havde bragt skam over familien, og hvis hun nægtede at komme med tilbage, ville hun blive gjort arveløs. Prinsessen krøllede papiret sammen og smed det fra sig. Hun satte sig ved foden af et stort træ og begyndte at græde. Hun havde ikke noget sted at bo, og nu havde hun heller ingen penge. Hun vidste at hun måtte finde rigdom og lykke på en anden måde, men hun havde ingen idé om hvordan.
Da en unge mand kom ridende i skoven, hørte han prinsessens gråd og skyndte sig straks over til hende. Han spurgte hvad der var galt, og hun fortalte det hele. Den unge mand fik medlidenhed med hende og tog hende med sig hjem til hans lille hytte i skoven. Prinsessen og den unge mand forelskede sig hurtigt, og snart efter fik de et barn.
En dag var de alle tre sammen uden for. Da prinsessen så på den lille hytte og hendes nye familie, indså hun, at hun havde fundet en rigdom langt større end penge, og de levede lykkeligt til deres dages ende.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...