Stepdads Son

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jun. 2016
  • Opdateret: 30 sep. 2016
  • Status: Igang
Merle skal flytte - og det er bestemt ikke første gang. Men denne gang er alligevel noget anderledes, for hun skal flytte helt til England, væk fra alle de vante rammer i København, og hendes fantastiske veninde, Johanne. Hun glæder sig bestemt ikke, men hvad sker der når hendes nye papbror viser sig at være en mystik og yderst charmerende dreng. Men ikke bare hvilken som helst dreng, nemlig Harry. Harry Styles.! Det skal lige siges at handlingen foregår i år 2010, og drengene er ikke kendte - endnu! :)

47Likes
44Kommentarer
16510Visninger
AA

11. Problemer

 

Merles synsvinkel:

Harrys læber kom nærmere og nærmere, og tilsidst plantede han et kys på mine læber. En ny følelse skød igennem min krop, og selvom jeg viste det var forkert føles det helt rigtig at gengælde kysset. Men så begyndte mine stemmer i mit hoved, ‘Merle det er din papbror’, ‘Det er virkelig forkert det du gør’, ‘Det skaber alt fo mange problemer’. Jeg trak mig væk fra Harry, og kiggede ned i jorden. “Harry det går ikke det her” sagde jeg og kiggede op i hans grønne øjne, var det skuffelse jeg kunne se i hans øjne eller skam?

 

“Merle…” prøvede han. Jeg rystede kraftigt på hovedet, “Det går ikke Harry, vi er i familie!” “Men vi er jo ikke sådan rigtige søskende eller noget..” Jeg kiggede ind i de grønne øjne, jeg rystede på hovedet, jeg viste at det her ikke kunne gå. Harrys arme holdt stadig om mig, jeg fjernede dem, og vendte om for at gå, men stivnede i samme øjeblik.

 

“HA, jeg viste I havde noget sammen, og det skal resten af verden få at vide nu” fnyste Jack, og vendte sin mobil om så et billede af Harry og jeg der kyssede dukkede frem på skærmen. Min hjerne brød sammen i to sekunder, inden det gik op for den hvad det var der skete, også begyndte vreden at koge over inde i mig. “Hvad fanden laver du her Jack? Har du ikke andet liv end bare at gå at storke andre?” nærmest råbte jeg lige op i hans åbne ansigt. “Og hvis du nogensinde deler det billede, kommer det til at blive værst for dig selv!” forsatte jeg. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på, hvis det billede blev delt, ville det nok koste Harrys plads i X-factor og ødelægge hans store drøm.

 

Jack fnyste latterligt, “Skal jeg virkelig føle mig truet af sådan en lille pige, ha aldrig!” Jeg vrængede ansigt af ham. Harry der havde holdt sig stille i baggrunden, gik nu med hastige skridt hen i mod Jack, “Du deler ikke det billede, Jack, er du med?” Jacks ansigt brød ud i et falsk smil, “Det er vist blevet payback time Harry Styles!” Payback? Hvad fablede han nu om, hvad var det Harry havde gjort ham som var så forfærdetligt? Jeg magtede ikke at hører de tog skændes mere, og kiggede på billedet af Harry og mig der kyssede på Jacks mobil, som han stadig holdt visende frem. Jeg greb hurtigt Jacks mobil, og skyndte mig at løbe ned af gangen imens jeg hurtigt klikkede på slet. Jeg så mig hurtigt over skulderen, og så at Jack var lige i hælene på mig, jeg skyndte mig at kigge ned på mobilen igen, den sædvandlige besked poppede frem på mobilen; ‘Er du sikker på du vil slette dette billede?’ Jeg skyndte mig at trykke på ja, og i det samme greb Jacks stærke hånd fast i min skulder.

 

“Hvor vover du” skældte Jack, da han kiggede ned på mobilen, og så at billedet var væk. Jeg grinede lettede og forpustet. “Puha det var tæt på var Jack” fnyste jeg ham lige op i hovedet, inden jeg gik i en stor bue udenom ham og hen til Harry. Harry smilede tilfreds til mig, han mumlede et tak. En akavet følelse, som jeg ikke havde følt før, når jeg var sammen med Harry, skød op i mig. Det var nok på grund af kysset, hvorfor skulle han også lige kysse mig?

 

Harrys synsvinkel:

Der var efterhånden gået nogle timer, og vi var kommet hjem. Drengene var blevet lidt efter vi var kommet hjem, men de var gået nu, jeg havde brug for at være alene, så jeg havde fortalt dem at jeg var meget træt. Den hoppede de på, jeg viste godt at det måske var lidt ondt, men jeg havde virkelig brug for at tænke det hele igennem. Jeg havde kysset Merle, og det værste var at det virkelig helt naturligt og rigtigt! Jeg havde ikke fortalt det til drengene, og jeg vidste heller ikke om jeg skulle gøre det. Det var så akavet imellem mig og Merle nu, vi havde haft det så godt sammen, og det havde jeg totalt ødelagt! Jeg måtte skjule mine følelser for hende… hvis jeg overhovedet havde nogle følelser for hende? Arggh, hvorfor skulle det hele være så svært? Det var virkelig svært at være glad over at være glad over at jeg var gået videre i X-factor, når alt det her var sket. Jeg var bare glad for at Merle fik slettet det billede…

 

I det samme kunne jeg mærke at jeg fik en besked, jeg hev min mobil op af baglommen. Jeg kiggede forfærdet på beskeden, og skyndte mig at kalde på Merle. Jeg vidste at hun sad lige inde på den anden side af væggen, på hendes værelse, så hun kunne godt hører mig.

 

Merles synsvinkel:

Vi var lige kommet hjem fra Harrys audition på X-factor, og jeg havde virkelig brug for at være alene. Derfor lagde jeg lige nu på min seng, og prøvede at tænke det hele igennem. Harry havde kysset mig, ja jeg ved godt at det ‘bare’ var et kys, men alligevel, han skulle være min bror, ikke min…min, ja hvad var han egentlig? Det var som om han mente noget med kysset, som om han havde følelser for mig, og det havde jo også føles rigtigt, men så alligevel så forkert.. Også var der Jack, jeg er bare SÅ glad for at jeg fik slettet det billede… Men mig og Harry havde stadig kysset, og nu var der så akavet imellem os! Hvorfor skulle det hele også bare være så svært og indviklede? Jeg havde virkelig brug for at snakke med en jeg vidste kunne forstå mig 100%.

 

Jeg fandt min mobil frem, og fik ind på kontakter. Jeg ville ringe til Johanne, jeg havde ikke snakket med hende i over 2 uger! Jeg savnede hende virkelig.. Vi havde dog skrevet sammen, men nu havde jeg virkelig brug for at snakke med hende, og hører nogen af hendes gode råd. Jeg skulle lige til at ringe hende op da jeg hørte Harry kalde. Jeg rullede med øjnene, det sidste jeg magtede lige nu var virkelig at snakke med Harry. Alligevel rejste jeg mig og traskede ind til ham.

 

“Hvad er der Harry” mumlede jeg da jeg var kommet ind på hans værelse. Han sad på sin seng, med hans mobil, og så virkelig forskrækket ud i ansigtet. “Skynd dig at komme herhen, og læse det her” sagde han og pegede på sin mobil. Jeg trak på skuldrene og gik hen og satte mig i sengen, og Harry rakte mig mobilen. Hurtigt kunne jeg se at det var en besked jeg skulle læse, jeg kiggede hvem det var fra, og fik et chok, Jack. Virkelig Jack? Hvad ville han nu? Jeg begyndte at læse beskeden, og jeg begyndte at ryste mere og mere for hver sætning:

 

Nå, men hej Harry (og Merle). Jeg synes bare lige at I skal vide at jeg altid godt har kunne lide at have en kopi af mine ting på min telefon, såå selvfølgelig har jeg også et billede af det her:

 

Jeg rullede lidt ned i beskeden, og så til min store rædsel billedet af mig og Harry. Beskeden fortsatte under billedet:

 

Hvis I ikke vil have at det blive sendt ud til alle og enhver, (så du Harry nok mister din plads i x-factor, for de kan jo ikke have en der dater sin lillesøster ;)) skal jeg nok lade vær med det, hvis jeg får 500 pund inden på fredag. Hahaha

 

Jeg gloede forskrækket over på Harry, “Det er jo afpresning det der” sagde jeg og gloede ned på beskeden igen. Harry nikkede. 500 pund, det var jo næsten 5000 danske kroner..! “Jeg har sgu ikke 500 pund, Harry” sukkede jeg. “Det har jeg da heller ikke” svarede han nærmest surt. Jeg sukkede, og kunne mærke tårerne presse sig på. “Hvad med vi bare siger det til min mor og Des?” spurgte jeg. Harry kiggede forskrækket op, “Det er det sidste jeg gør, det kan jeg godt fortælle dig! De skal bestemt ikke vide det!” “Det finder de vel alligevel ud af hvis han sender det billede” svarede jeg. Harry hissede sig op, “Du siger det ikke til nogen, okay? Vi finde en måde at betale de penge på” vrissede han, “Det vil give alt for mange problemer i familien, hvis vi siger det, og nu gør det lige så godt” forsatte han. Ihh ja hvor går det godt, min nye papbror havde lige kysset mig, og nu blev vi afpresset med det, af en eller anden idiot Harry havde gjort sig uvenner med. Uhh så godt det dog går. Men jeg nævnte ikke noget, det nyttede ikke noget hvis mig og Harry nu også blev uvenner.

 

Der var stille lidt imellem mig og Harry. Vi prøvede vel begge at tænke os til en god løsning på at komme ud af det her. Det var mig der brød stilheden, “Harry vil du ikke bare godt fortælle hvorfor Jack og de andre er sådan efter dig?” prøvede jeg. Måske ville han fortælle det nu, eller også var han ligeså sur og gad sige noget ligesom han plejede. “Okay” var det eneste han sagde, jeg kiggede lidt overrasket over på ham, jeg havde ikke regnet med at han bare sådan fortælle mig det lige med det samme jeg spurte. 

 

“Det hele startede for ca. et år siden. Mig og Jack havde egentlig aldrig snakket sammen. Jack havde som lille været mobbet rigtig meget, og det betød at han ikke var særlig populær, men så startede der en ny pige på skolen, Felicity Skinner. Alle elskede hende, hun var smuk og sød, og alle drengene prøvede at score hende. Men til alles store overraskelse blev hun vildt forelsket i Jack! Der var ingen der forstod hvorfor, men de blev altså vildt forelsket i hinanden. Efterhånden blev Jack mere og mere populær og alle ville være sammen med ham. Alle drengene så op til ham og ville være venner med ham. Da de næsten havde været sammen i et halvt år, kom de op at skændes over et eller andet, men de fandt vist ud af det igen. Cirka en uge efter var der en der holdte en kæmpe fest, og alle fra vores årgang var med. Jeg var blevet pænt fuld, og lige pludselig kom Felicity hen til mig, og vi snakkede rigtig godt sammen, jeg kunne godt mærke at Jack kiggede på os, men lige da jeg skulle til at gå kyssede hun mig, og dum som jeg var gengældte jeg det.”

 

Jeg kiggede hurtigt op på Harry, “Ej det gjorde du vel ikke Harry?” sukkede jeg. Han nikkede, jeg kiggede spørgende ind i hans øjne, de lyste af skam. “Undskyld, bare fortæl videre” mumlede jeg.

 

“Jack kom rasende hen til os, og jeg skyndte mig væk fra det hele og hjem. Jeg skammede mig så meget over det, og jeg viste godt at det var virkelig forkert gjort. Mandagen efter i skolen, prøvede jeg at snakke med Jack, men han var så sur, hvilket også er forståeligt nok. Jeg fik at vide af Noah at de havde slået op dagen efter festen, og det fik mig til at skamme mig endnu mere, fordi jeg vidste at det var min skyld. Alle de andre skulede til mig, de var jo begyndt at holde med Jack. Da jeg troede at det ikke kunne blive værre, kom Felicity hen til mig, og snakkede og snakkede. Hun virkede ikke det mindste ked af at hende og Jack lige havde slået op. Jeg prøvede at afvise hende, og sige at det var et uheld det med kysset og det var ikke min mening at skabe problemer. Det grinede hun lidt af, og fortalte at hun var ovre Jack, og faktisk kun havde tænkt på vores kys hele weekenden.. Hver eneste dag rendte hun efter mig, og hver eneste dag prøvede jeg at afvise hun, fordi jeg kunne se hvor ked af det Jack var. Jeg prøvede at snakke med Jack, men han var stadig sur. En dag gik det hele galt, Felicity kom hen til mig og snakkede og snakkede som hun plejede, men denne gang sagde hun at hun var sikker på at hun havde fået følelser for mig. Jeg kunne virkelig ikke klarer hende mere. Hun skulle jo ikke have følelser for mig, hun skulle have følelser for Jack! En uge efter skiftede hun skole, ingen vidste rigtig hvorfor. Jeg var bare glad for det, og efterhånden glemte folk det, og de glemte også Jack. Han blev bare Jack-der-engang-blev-mobbet igen, og folk tilgav mig. Selvfølgelig var jeg glad for det, men jeg skammede mig stadig så meget over det med Jack. Og ja, nu er han bare efter mig og mine venner, og prøver at gøre vores og mit liv surt. Og nu vil han så også have hævn…” afsluttede han.

 

Jeg kiggede over på Harry, og fik det hele til at falde på plads i mit hoved. Jeg kunne godt forstå Jack var sur, men nu måtte han godt nok også til at komme over det. Han skulle i hvert ikke gøre andres liv surt, fordi han havde ondt i røven. “Wow” sagde jeg. Harry nikkede. “Okay, vi finder en måde at betale de penge på, også får vi det her overstået” svarede jeg. Harry var med på ideén og lovede at tage nogle ekstra timer hos bageren. Jeg gik hen imod døren, nu havde jeg endnu mere brug for at snakke med Johanne. Men lige inden jeg skule til at åbne døren, spurgte Harry, “Kan vi ikke godt bare glemme det kys, også bare være ligesom vi var før” Jeg kiggede lidt ned i jorden og tænkte inden jeg svarede. Så mødte jeg hans grønne øjne, “Okay så, Hazza” smilede jeg. Harrys ansigt som så så nervøst og anstrengt ud, lyste op i et smil.

 

Jeg satte mig på min seng, og fandt min mobil frem. Det kunne godt være at jeg lige havde fortalt Harry at det hele bare blev som det var før, men noget inde i mig troede ikke rigtigt på det. Jeg trykkede på kontakter og fandt hurtigt Johanne, hun lå nemlig under favoritter. Jeg klikkede hurtigt på hendes navn, og tog mobilen op til øret...

                                                                                                                                                                                          

Så kom der endelig et nyt kapitel ud! :) Hvordan finder de mon de penge? Og hvad mon Johanne siger til det hele?

Loove   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...